Hvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen i København?

Abstract

Ren-luftzoner, hvor der stilles højere miljøkrav til køretøjer inden for et geografisk område, er et muligt virkemiddel til at forbedre luftkvaliteten i de større byer og til at reducere antallet af overskridelser af grænseværdien for kvælstofdioxid (NO2). Ren-luftzoner er et nyt ord for miljøzoner. Det nye ved ren- luftzoner er, at de stiller miljøkrav til ældre person- og varebiler, og ikke kun som de eksisterende miljøzoner til lastbiler og busser. Denne artikel vurderer effekten af forskellige udformninger af ren- luftzoner, og hvilken betydning det har for emission og luftkvalitet i 2013, 2015 og 2017 med udgangspunkt i scenarieberegninger gennemført i 2012. Dette sker med udgangspunkt i H.C. Andersens Boulevard i København, hvor NO2 grænseværdien er overskrevet. Den mest vidtgående ren-luftzone beskrevet i denne artikel vil føre til en beregnet reduktion i NOx emissionen på knap 13% svarende til en reduktion af NO2 koncentrationen på knap 3 μg/m3 i 2015

    Similar works