Trafikafviklingen på det danske vejsystem bliver mere og mere træg, på grund af den stadigt stigende trafik. Vejdirektoratet har bl.a. derfor taget initiativ til en revurdering af det danske regelsæt, der omhandler kapacitet og trafikafvikling, indenfor et projekt kaldet KAFKA. Formålet med et revurderet regelsæt er gennem et større kendskab til trafikale sammenhænge at forbedre trafikafviklingen på alle typer vejanlæg, både i byer og i åbent land. I sin endelige form skal det udarbejdede regelsæt bl.a. indgå i de danske vejregler.
I dette notat beskrives projektets formål og baggrund samt en gennemgang af de påtænkte forsknings- og udviklingsprojekter, hvor der sammenlignes med relevante internationale kilder

Klitholm, Claus

Rysgaard, Rikke

Danish

Open Access Journals at Aalborg University

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i DanmarkafRikke Rysgaard, VejdirektoratetClaus Klitholm, Carl Bro as1. IndledningTrafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50 % siden 1978, se figur 1. På grund af dennestærkt stigende trafik på det danske vejnet, og i særdeleshed på hovedlandevejsnettet, erkapacitetsgrænsen for trafikafviklingen nået flere steder i bestemte tidsperioder. I sammeperiode har de samme vejregler til bestemmelse af kapacitet og serviceniveau for veje iåbent land været gældende. Derfor har Vejdirektoratet valgt at opdatere metoderne tilvurdering af trafikafvikling, kapacitet og serviceniveau i Danmark. Det overordnedeprojekt kaldes KAFKA , som står for “KApacitet og traFiKAfviklingsforhold i Danmark”.507510012515019781979198019811982198319841985198619871988198919901991199219931994Figur 1 : Trafikarbejdets udvikling siden metoderne for beregning af kapacitet sidst blev opdateretKilde: Trafikstatistik VDFor at kunne forbedre trafikafviklingen er det nødvendigt at kende til de grundlæggendetrafikale forhold i ethvert trafikanlæg og i hele trafiksystemer, både på land og i byer.Nyere studier i Tyskland og USA viser at kapaciteten tilsyneladende stiger med årene, isærpå grund af bilernes ydeevne og ændringer i trafikantadfærd. Metoderne til bestemmelseog beskrivelse af trafikale forhold bliver stadigt bedre, og derfor er det af en stor vigtighedat Danmark følger med på dette område så vejnettet kan udnyttes optimalt.2. MålgruppeI et projekt som KAFKA er der mange parter og interessenter. Den største og vigtigstemålgruppe er trafikanterne, som dagligt benytter sig at vejnettet i Danmark. Selvom derikke er direkte kontakt til alle trafikanter vurderes det at bedre trafikafvikling generelt er ethøjt ønske.Vejsektoren er ansvarlig for trafikafviklingen på landets veje. Viden omkring trafikafvik-lingsforhold, kapacitet og serviceniveau benyttes i udarbejdelse af Vejregler, der er etregelsæt som helt eller delvist skal følges ved projektering af nyanlæg eller ved analyse afdriftssituationer. En del af projektets resultater skal indpasses i Vejreglerne “for signalan-læg”, “for geometrisk udformning af veje og stier i åbent land" samt "for byområder” somfor øjeblikket er under opdatering. I vejplanlægning benyttes disse Vejregler hver dag tildimensionering af nye vejanlæg. Trafikinformatikprojekter har ligeledes en interesse, da debygger på en bedre udnyttelse af vejsystemer og vejnet. Vejdirektoratet får jævnligtforespørgsler omkring trafikmængder og trafikafvikling, og det anses af stor vigtighed atkunne rådgive og vejlede omkring trafikafviklingsforhold.3. Projekt KAFKAKAFKA  skal klarlægge kapacitets-, serviceniveau- og trafikafviklingsforhold inden foralle typer veje og stianlæg i byer som på land.  Projektet indeholder bl.a. vurdering af nyemetoder og parametre til bestemmelse af kapacitet og serviceniveau.De emner, der bliver arbejdet med, er bl.a. fastlæggelse af metoder og definitioner, forholdved trafikale sammenbrud, idealkapaciteter for 2- og flersporede strækninger, kapacitet- ogserviceniveaubetragtninger i signal hhv. vigepligtsregulerede kryds, øget kapacitet iforbindelse med vejarbejder, samlede net- og systembetragtninger og indvirkningen aftrafikinformatik.Da KAFKA indeholder en del forskelligartede delopgaver er det valgt at splitte projektetop i 15 delprojekter, som enten dækker et enkelt trafikteknisk emne, et større område elleren samarbejdsrelation. Inden for KAFKA er der defineret 15 delprojekter:Delpr.0 LitteraturstudiumDelpr.1 Ideelle forholdDelpr.2 Idealkapacitet på fri strækningDelpr.3 KorrektionsfaktorerDelpr.4 Serviceniveau på fri strækningDelpr.5 Ramper og sammenfletningsstrækningerDelpr.6 Knudepunkters kapacitetDelpr.7 Knudepunkters kvalitetDelpr.8 Cyklister på strækningDelpr.9 VejarbejderDelpr.10 SystembetragningerDelpr.11 HjælpemidlerDelpr.12 Internationalt symposiumDelpr.13 Udarbejdelse af HCM 2000 i TRB's regiDelpr.14 Nordisk kapacitetsarbejdeVejreglerne er under forsat revurdering og Vejdirektoratets Vejregelsekretariat har derfortaget initiativ til revurdering af det danske regelsæt, der omhandler trafikafvikling ogkapacitet. På Vejreglernes Projektgruppe 1´s initiativ blev der nedsat en ad-hoc-gruppe,som har fået til opgave at forestå produktionen af det materiale, som skal indgå i regelsæt-tet. Ad-hoc-gruppen består af repræcentanter fra Danmarks Tekniske Universitet, Vejdirek-toratet samt udvalgte konsulenter. Ad-hoc gruppen forestår udarbejdelse af nye“kapacitetsafsnit” til vejreglerne som emnemæssigt ligger indenfor rammerne af  KAFKA.4. KAFKA's litteraturstudieLitteraturstudiet er den første dokumentation, som er udarbejdet i forbindelse med detteprojekt. Studiets formål var at kortlægge den danske og udenlandske viden, som var blevetdokumenteret siden udarbejdelsen af de gældende danske vejregler på området. Her tænkesisær på "Typekatalog for nye veje og stier i åbent land" fra 1981, "Vejregler for vejkryds iåbent land" fra 1983 og "Byernes trafikarealer - forudsætninger for den geometriskeudformning" fra 1991. Studiet skulle således kortlægge, hvor der for forskellige emner varafvigelser mellem den nyeste viden og de gældende vejregler, og på baggrund af engennemgang opstille en anbefaling for kommende forsknings- og udredningsopgaver,således at resultaterne bedst muligt kunne anvendes i revurderingen af vejreglerne.4.1 Studiets struktur og indholdStudiets udgangspunkt var en indsamling af relevant litteratur i form af udenlandskevejregler, lærebøger, afhandlinger, afgangsprojekter eller tidligere udredningsprojekter. Devæsentligste kilder i studiet var den amerikanske "Highway Capacity Manual" fra 1994, detyske "Verfahren für die Berechnung der Leistungsfähigkeit und Qualität des Verkehrsab-laufes auf Strassen - Entwurf eines Handbuchs" fra 1993 samt Pierre Aagaards erhversfor-sker-afhandling "Metoder til valg af reguleringsform for vejkryds" fra 1995.De amerikanske og tyske kilder har de fordele, at de begge omhandler stort set alle emner,som studiet skulle omfatte. Desuden har de begge til hensigt at fungere som nationaleretningslinier for projektering og analyse af vejanlæg.Aagaards afhandling har de fordele, at den sammen med et forskningsprojekt af SteenLeleur og Claus Klitholm fra 1988 repræsenterer det eneste større forskningsarbejde, somer udført siden de gældende vejreglers tilblivelse. Desuden omfatter afhandlingen stort setalle aspekter omkring kapacitet og serviceniveau i knudepunkter, hvilket udgør en stor delaf  arbejdet for den kommende revurdering af vejreglerne. Desuden anvendtes en rækkekilder på mindre, afgrænsede emner, og ialt omkring 30 kilder.Dokumentationen for studiet er disponeret på følgende vis;1. Kapacitet for fri strækning- Ideelle forhold- Sammenhænge mellem hastighed og kapacitet- Idealkapacitet- Kapacitetsberegning- Korrektionsfaktorer2. Serviceniveauer for fri strækning- Effektivitetsmål- Bestemmelse af serviceniveau3. Årsrangkurver4. Knudepunkter- Kapacitetsberegning- Serviceniveau, for både signalregulerede og  ikke-signalregulerede kryds samt rundkørsler ogrampeanlæg.5. Cykeltrafik- Cykelstiers kapacitet- Betydning for knudepunkters kapacitet6. Validitet af anvendt litteratur7. AnbefalingOmfanget af afsnittene varierer, da der er forsket mere i nogle emner fremfor andre påverdensplan.4.2 Resultater og anvendelseDet helt overordnede resultat af studiet er, at der er sket et meget stor forsknings- ogudviklingsarbejde i andre lande de sidste 10 år, og meget af dette arbejde kan med fordelanvendes i den kommende revurdering af de danske vejregler. Samtidig afspejler deamerikanske og tyske vejregler en udvikling i anvendelse, der kan drages stor nytte af iDanmark.Det må dog erkendes, at en revurdering af de danske vejregler ikke blot kan gennemføresved at lægge sig op ad amerikanske og tyske regler, og derefter foretage en relativ simpeltilpasning til danske forhold. På visse områder er de danske forhold så meget anderledes, atdet ikke er forsvarligt at anvende denne fremgangsmåde, og på andre områder forestår derfortsat et meget stort forsknings- og udviklingsarbejde for at tilvejebringe tidssvarendemetoder, især på analysesiden.På et mere detaljeret niveau kan der gives følgende eksempler fra studiet;Idealkapacitet for fri strækningGrundlæggende er det meget vanskeligt empirisk at måle idealkapaciteten, som er etvejanlægs maksimale kapacitet under ideelle forhold. Vanskeligheden består i at ka-paciteten varierer hver dag for et bestemt tværsnit eller punkt. Dette skyldes f.eks. forskel-lig trafikant-adfærd i sammenlignelige sammenbrudssituationer eller vejrforhold. Desudenfindes kun meget få vejanlæg , som er ideelle ud fra et kapacitetssynspunkt med hensyn tilvejbredde, lastbilsprocent, distraherende omgivelser og andre geometriske forhold. Det erderfor nødvendigt at have mange målinger og fra mange forskellige lokaliteter.I Nordamerika er dette dataproblem mindre, og ved de jævnlige opdateringer af HighwayCapacity Manual er der dog også hver gang sket en revidering af idealkapaciteten, både for2- eller flersporede landeveje og for motorveje. I manualen fra 1965 var idealkapacitetenfor en 2-sporet vej således 2000 biler/time i begge retninger tilsammen, og i manualen fra1994 er den 2800, baseret på dels empiriske analyser og dels simuleringer af Kruminsligning, som tager hensyn til retningsfordelingen.I Danmark valgte man ved udgivelsen af "Typekataloget" i 1981 at anbefale en idealka-pacitet på 2000, svarende til værdien fra HCM 1965, som også var den seneste version afHCM på daværende tidspunkt. Siden er værdien ikke blevet revideret, men forskelligeprojekter på DTU argumenterer for, at idealkapaciteten i Danmark ligeledes burde værehøjere og formentlig på samme niveau som HCM 1994. Der foreligger dog ikke tilstræk-keligt med målinger fra danske landeveje til at underbygge dette, så en beslutning om atforøge værdien vil i højere grad skulle baseres på, at man ønsker at lægge sig op adudviklingen i HCM.Korrektionsfaktorer for fri strækningI den danske metode til beregning af kapacitet for en fri strækning indgår ialt 3 korrek-tionsfaktorer, som tager hensyn til hhv. trafikkens retningsfordeling, andelen af tungekøretøjer, terrænforhold samt køresporsbredden.I den 2. udgave af HCM fra 1965 anvendte man blot 2 korrektioner, hhv. køresporsbreddensamt en effekt af både stigningsforhold og tunge køretøjer, idet man med hver af dissefaktorer havde taget højde for hhv. trafiktekniske og adfærdsmæssige forhold. Senere harudviklingen vist, at sammenhængen er langt mere kompleks og ved specifikke analyser erder behov for flere korrektionsfaktorer, sammenholdt med en højere idealkapacitet.I 1994 omfatter HCM således 4 faktorer, og desuden tager hver faktor højde for langt flerespecifikke forhold end tidligere. Korrektionen for køresporsbredden omfatter f.eks. ogsåtilstedeværelsen af nødspor samt afstanden til faste genstande i vejsiden som reducerendeparametre, og f.eks. opfattes personvogn med trailer eller campingvogn også som en formfor tungt køretøj, der kan reducere kapaciteten. Desuden foretages korrektion for stignings-, sigt- og kurveforhold på en mere detaljeret måde end i de danske Vejregler.Kapacitetsberegning for knudepunkterFor de forskellige typer af knudepunkter, dvs. signalregulerede kryds, vigepligtsreguleredekryds og rundkørsler, er der generelt ikke de store forskelle i de metoder, som anvendes ihhv. de amerikanske, de tyske og de danske vejregler. På en række specifikke punkter erder dog forskelle, som vil blive vurderet i forbindelse med en revurdering af vejreglen.For signalregulerede kryds er HCM f.eks. langt mere detaljeret end de danske vejregler,som har splittet emnet op i 2 Vejregler, hhv. i en geometri- og en udstyrdsdel. Det indgårderimod i HCM i en helhed, som dermed bliver meget omfangsrig med separate afsnit omhhv. projektering og analyse, hvor slutresultatet for projekteringsafsnittet er decideredesignalplaner. Kapacitetsberegningen af tilfarterne er desuden meget detaljeret med anven-delse af ikke mindre end 8 korrektionsfaktorer.For vigepligtsregulerede kryds anvender de tyske regler korrektioner for tilfarterne for hhv.sigt, stigninger og skæringsvinkel mellem primær- og sekundærvej. Sådanne korrektionerindgår ikke i de danske vejregler.Hvad angår rundkørsler må det konstateres, at Aagaards afhandling om valg afknudepunkter omhandler tilstrækkeligt med oplysninger til at udarbejde forslag til nyevejregler, når de sammenholdes med udenlandske vejregler.System- og netbetragtningerPå mange områder virker HCM 1994 som et regelsæt, der er langt foran den gældendedanske og indholdende mange aspekter af nytænkning. Grundlæggende har manualen dogfortsat den ulempe, at den tænker i elementer og ikke i systemer eller net, som er sammen-sat af flere elementer. Dette problem bliver stadigt vigtigere at forholde sig til, da det måkonstateres at det meget ofte er i grænsefladen mellem 2 elementer at der opstår problemer,f.eks. når en fri strækning knyttes til et kryds eller når en rampe knyttes til en motorvej.Det er derfor en vigtig målsætning for de kommende vejregler, at de skal kunne imple-menteres i et hjælpeværktøj på EDB-form, der netop kan foretage projektering og analyseaf vejnet og vejsystemer. I første omgang vil der dog naturligvis blive udarbejdet vejregleri trykt format, men revurderingen vil blive tilrettelagt efter, at metoderne skal kunneimplementeres i et EDB-værktøj, og det vil gælde for både projekterings- og ana-lysedelene.

KAFKA - revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark.

https://journals.aau.dk/index.php/td/article/download/4000/3470

KAFKA - revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Open Access Journals at Aalborg University