I paperet beskrives mulighederne for at anvende edb-visualiseringer (3-D visualiseringer) indenfor planlægnings- og projekteringsprocessen i vejsektoren. Der fokuseres specielt på de muligheder, der ligger for at anvende visualiseringer i VVM-redegørelser for større vejanlæg i det åbne land. I forlægelse heraf er 3-D visualiseringsmetoden afprøvet på et konkret vejprojekt, der er motorvejsføringen over Jyske Ås på den kommende motorvej mellem Nørresundby og Frederikshavn. Visualiseringerne, der er vist i dette paper, er fra denne projektlokalitet og udarbejdet i forbindelse med projektet

Bendsen, Morten

Brønchenburg, Søren

Danish

Open Access Journals at Aalborg University

     Udfra ønsket om at ensarte miljøvurderingerne i EU's medlemslande udsendte EF-kommissionen i 1985 det1såkaldte VVM-direktiv. VVM, Vurdering af Virkninger på Miljøet, blev implementeret i dansk lovgivning medBekendtgørelse nr. 446 af 23. juni 1989, der siden er afløst af Bekendtgørelse nr. 847, nr. 848 og nr. 849af 30. september 1994.1EDB-visualiseringer anvendt i VVMindenfor vejsektorenMorten Bendsen og Søren BrønchenburgCivilingeniører i planlægning fra Inst. for samfundsudvikling og planlægning ved Aalborg UniversitetDette paper er blevet til på baggrund af vores afgangsprojekt til civilingeniør i planlægning ved AalborgUniversitet. Afgangsprojektet omhandler muligheden for at anvende edb-visualiseringer (3-D visuali-seringer) indenfor planlægnings- og projekteringsprocessen i vejsektoren. Der er specielt fokuseret på demuligheder, der ligger for at anvende visualiseringer i VVM-redegørelser for større vejanlæg i det åbneland. I forlængelse heraf er 3-D visualiseringesmetoden afprøvet på et konkret vejprojekt, der ermotorvejsføringen over Jyske Ås på den kommende motorvej mellem Nørresundby og Frederikshavn. Devisualiseringer, der er vist i dette paper, er fra denne projektlokalitet og udarbejdet i forbindelse medprojektet. Titlen på projektrapporten er: VISUEL VVM OG 3-D VISUALISERING, -nye metoder ivejsektorens planlægnings- og projekteringsproces.IndledningFørst når et projekts konsekvenser er kendt og forstået af den brede offentlighed, bør etprojekt vedtages og igangsættes.Man kan fristes til at sige, hvis bare det var så enkelt. Det er det ofte ikke, men medindførelsen af VVM-konceptet  er der i det danske plansystem tilvejebragt et regelsæt, som1kan bedre kommunikationen mellem teknikere, beslutningstagere og lægfolk. Med VVM erdet tanken, at der på grundlag af en beskrivelse af det påtænkte anlæg med dets konsekvenserfor miljøet og omgivelserne skal tilvejebringes et bedre beslutningsgrundlag, inden denendelige beslutning træffes. Da VVM således kan blive et væsentligt element i forståelsenaf et påtænkt anlægs konsekvenser, er det vigtigt, at det offentliggjorte materiale virkerbefordrende for lægfolks forståelse og overblik over det pågældende anlæg. Det synesåbenlyst, at netop det visuelle medie vil være brugbart til at skabe denne forståelse. I dettepaper belyses derfor muligheden for at anvende den nyeste teknik i form af edb-skabtevisualiseringer i VVM-redegørelser indenfor vejsektoren, specielt i forbindelse med størrevejanlæg i det åbne land.23-D visualiseringerNår nye vejanlæg i det åbne land i dag skal præsenteres visuelt, anvendes især tovisualiseringsmetoder. Det drejer sig om tegnede perspektiver og fotomontager. Ved tegnedeperspektiver tegnes landskabet og det planlagte anlæg i fri hånd, hvilket som oftest sker påbasis af fotografier af landskabet. Fotomontager derimod udarbejdes ved, at det påtænkteanlæg indtegnes på et fotografi. I de senere år er computerskabte 3-D visualiseringer begyndtat vinde frem i andre sektorer. Endnu har den danske vejsektor ikke benyttet denne metodetil at visualisere vejanlæg i det åbne land.Men hvad er så 3-D visualiseringer og hvad kan de, som de andre metoder ikke kan. Ved 3-Dvisualiseringer forstås her visualiseringer, der udarbejdes på baggrund af en edb-skabt 3-Dterrænmodel. Metoden kræver, at der tilvejebringes et digitalt 3-D kort af det aktuelle område.I denne terrænmodel indlægges det projekterede anlæg, ligesom alle øvrige dele af landskabet,som huse, master, træer, m.m. tilføjes. Inden visualiseringerne kan genereres, tilføreselementerne i modellen farve og overfladestruktur (tekstur). På grundlag af den pågældende3-D terrænmodel er det herefter muligt at generere alle de visualiseringer, man måtte ønske.Fordelen ved at bruge 3-D visualiseringer fremfor andre præsentationsmetoder, som tegnedeperspektiver og fotomontager, er, at det er muligt at placere sig, hvor man vil i modellen, ogderfra få genereret et billede. Især fotomontager er bundet af, at der først skal tages etfotografi, mens der i tegnede perspektiver kan være problemer med at få genskabt de rigtigeproportioner i landskabet. Muligheden for at placere sig hvorsomhelst og få en visualiseringaf anlægget og dets indpasning i landskabet er især en fordel, hvor anlægget medfører storeændringer i det eksisterende landskab. Her kan 3-D visualiseringer på en ensartet mådebeskrive landskab og anlæg (se evt. billede A).Med muligheden for at generere billeder fra vilkårligt valgte steder er det muligt for folk selvat udpege, hvorfra de gerne vil se anlægget. Det kunne f.eks. være fra deres hjem, fra ennatursti, fra en anden vej, eller lign. Det skal dog tilføjes, at det i dag ikke er muligt i DOS-baserede programmer at arbejde interaktivt med 3-D visualiseringer i en fotorealistisk kvalitet.Ved at arbejde med 3-D visualiseringer ligger der desuden den mulighed, at der kan lavesanimationer. Ved animationer forstås her mindre filmiske sekvenser, hvor der skabes enillusion af, at man bevæger sig i modellen. Denne bevægelse kunne f.eks. være en køretur aden vej eller en gåtur i landskabet. Ved at bevæge sig rundt i modellen er det muligt at få enlangt større forståelse for et anlægs dimensioner og placering.      Modellen er ca. 4km lang og 600m bred.23VVMFor teknikeren kan VVM betragtes som en status over dels de miljømæssige konsekvenser afet anlæg og dels den miljøoptimering, som skal minimere et vejanlægs samlede miljømæssigeulemper. For beslutningstagere og den brede offentlighed betyder en VVM-redegørelsemulighed for at få kendskab til og forståelse for et anlægs miljømæssige virkninger ogkonsekvenser inden den endelige beslutning træffes. Hensigten er således, at såvelbeslutningstagere som offentligheden med en VVM-redegørelse ved hånden har et bedrebeslutningsgrundlag at vurdere de miljømæssige virkninger og konsekvenser udfra, inden denendelige beslutning træffes.Indenfor VVM er der især fire delelementer, hvor visualiseringer er særligt anvendelige. Detdrejer sig om beskrivelsen af det påtænkte anlæg, beskrivelsen af de overvejede alternativer,beskrivelsen af den landskabelige indpasning samt i forbindelse med det ikke-tekniske resumé.Ved beskrivelsen at det påtænkte anlæg kan visualiseringer i stort format bruges til at skabeen forståelse for anlæggets overordnede udformning og placering. I beskrivelsen af deovervejede alternativer bør der vises perspektiver af de problematiske delstrækninger, som harværet bestemmende for valg af anlæggets udformning og placering. Den landskabeligeindpasning bør visualiseres både i forhold til landskabstrækkene og i forhold til naboernesvisuelle oplevelse. Visualiseringerne i det ikke-tekniske resumé skal først og fremmest givelægfolk et overordnet billede af det valgte anlæg og de væsentligste alternativer. Brugen af 3-D visualiseringer vil i forhold til de fire delelementer primært være anvendeligtil at vise anlæggets konsekvenser for natur og landskab og til at vise vejanlæggetskonsekvenser for de mennesker, som kommer til at leve med anlægget som nabo. I forbindelsehermed bør visualiseringer fra øjenhøjde i høj grad benyttes, da det er herfra folk normalt serlandskabet, og derfor også bedst kan forholde sig til ændringerne af landskabet. Samtidig erdet iøvrigt væsentligt, at der både benyttes før og efter billeder.Motorvejen over Jyske ÅsFor praktisk at belyse mulighederne for at anvende 3-D visualiseringer i forbindelse medVVM-redegørelser er der arbejdet med motorvejsføringen over Jyske Ås. Jyske Ås, der er etskovklædt højdedrag, er et markant og bevaringsværdigt landskabselement i Nordjylland, hvorder her skal tages størst mulig hensyn til naturen. Der er her vist fire eksempler på billeder fraJyske Ås, der er genereret ud fra en 3-D terrænmodel af området . Billedernes øjepunkt er2valgt, så de svarer til normal øjenhøjde, og åbningsvinklen er valgt, så den svarer til det     Øjepunktet er 1,35m over terræn i billede A og B, som svarer til en bilists øjenhøjde, og 1,7m i billede C og3D. Åbningsvinklen er sat til 48 .4normale syn . De viser dels nogle fordele og dels nogle mangler ved den benyttede visuali-3seringsmetode. Endvidere viser de nogle landskabeligt problematiske dele af motorvejsan-lægget, ligesom de giver et indtryk af, hvordan lokalbefolkningen vil komme til at opleveanlægget. Der er ikke foretaget nogen egentlig landskabsmæssig vurdering af den aktuelleudformning af hele motorvejsanlægget, derimod er der fokuseret på enkelte problematiskedele.Billede A og B er fra motorvejen og giver et indtryk af, hvor nært man kan komme enfotorealistisk kvalitet. Med påføringen af striber og autoværn skabes også en god referen-ceramme for proportionerne i billedet. Billederne viser motorvejens forløb over selve åsen,ligesom der gives et indtryk af motorvejens konsekvenser for den skovbeklædte ås. Desudenviser billede A, hvorledes faunapassagen tænkes udformet. Begge billeder illustrererendvidere, at 3-D visualiseringer er gode til at vise, hvordan et landskab ser ud efteranlæggelsen af et vejanlæg, der i væsentlig omfang påvirker landskabet. Det ville medfotomontager være svært at udarbejde billede A og B. Billede C er taget fra et hus i nærhedenaf motorvejen. Det viser, at man fra dette hus faktisk ikke vil kunne se motorvejen, når dener uden trafik. Endvidere giver billedet et indtryk af de problemer, der er med 3-Dvisualiseringer i forhold til at vise de nærmeste omgivelser. Markafgrænsningerne er forkantede, og der mangler småbuske og lign. Derimod viser billedet, at et hus ikke behøver haveså mange detaljer for at opfylde sit formål. Billede D er taget fra landskabet og viser, hvormarkant motorvejsdæmningen vil være i det aktuelle dalstrøg. Billedet viser, at det medøjepunkt i normal øjenhøjde er muligt at vurdere et anlægs konsekvenser for landskabet.De øvrige 3-D visualiseringer, der er udarbejdet fra Jyske Ås viser anlægget fra en rækkeforskellige steder i landskabet. De viser ligeledes, at det med 3-D visualiseringer er muligt atvurdere et anlægs indpasning i landskabet samt vurdere dets konsekvenser for de omkring-boende. Animationerne fra Jyske Ås bekræfter disse forhold. Endvidere skaber animationerneen god forståelse for anlæggets dimensioner og dets placering i landskabet, ligesom de skaberen mere rumlig fornemmelse.5Billede A 3-D visualisering fra Jyske Ås. Billedet viser faunapassagen over motorvejen, pååsens højeste sted set mod nord. (Foto: Gerda Tosti, AUC, Inst.4)Billede B 3-D visualisering fra Jyske Ås. Billedet viser motorvejens forløb op over åsensnordlige side set mod syd. (Foto: Gerda Tosti, AUC, Inst.4)6Billede C 3-D visualisering fra Jyske Ås. I forgrunden ses Aalborgvej, motorvejen kan ikkeses, men ligger bagved huset. (Foto: Gerda Tosti, AUC, Inst.4)Billede D 3-D visualisering fra Jyske Ås. Billedet viser motorvejsdæmningen, der krydser etdalstrøg umiddelbart syd for åsen. (Foto: Gerda Tosti, AUC, Inst.4)7AfrundingErfaringerne med udarbejdelsen og brugen af 3-D visualiseringer til at beskrive en rækkelandskabsmæssige forhold omkring anlæggelsen af større vejanlæg i det åbne land viser, atder er gode muligheder for at anvende metoden i forbindelse med VVM-redegørelser. Somsupplement til de eksisterende metoder kan 3-D visualiseringer være med til at gøre anlæggetskonsekvenser mere forståelige for beslutningstagere og lægfolk, inden den endelige beslutningtræffes. Metoden egner sig specielt til at vise den landskabelige indpasning og forholdet tilevt. naboer. Endelig kan beskueren få mulighed for at udpege specielle steder, hvorfrahan/hun gerne vil se anlægget, og dermed danne sig et bedre indtryk af anlæggets konsekven-ser for landskabet. Ved at placere øjepunktet i terræn er det endvidere muligt at viselandskabet, som folk kender det fra deres hverdag. Endelig er det vigtigt, at det der oplevessom den umiddelbare nærhed i en visualisering er genkendeligt, og det ikke med sin manglen-de eller fejlagtige udformning bortleder opmærksomheden fra det, der ønskes visualiseret.Som udgangspunkt skal omgivelsernes omrids, overflade struktur og farver bare ligne såmeget, så folks fantasi uden vanskeligheder klarer resten.Et af de væsentligste problemer med 3-D visualiseringer er den tid, det tager at udarbejdedisse. Det er i dag tidskrævende at opbygge modellen, dernæst tager det tid at lægge de rigtigefarver og overflader på modellen. Genereringen af visualiseringerne tager også sin tid, hvilketisær gælder for animationerne. Hvis der f.eks. skulle laves en filmisk gengivelse, med 20-25billeder pr. sekund, af en køretur på en motorvej over en strækning på 4km ville det i dennemodel tage rundt regnet 15 ugers maskintid på en DOS-baseret 486, 66MHz. Animationer erderfor ikke noget, man bare lige laver.Det skal afslutningsvis slås fast, at visualiseringer generelt ikke kan stå alene, de skalsuppleres med tekst. 3-D visualiseringer kan i dag med fordel udarbejdes og bruges iforbindelse med VVM-redegørelser.Teknisk oversigtVed udarbejdelsen af visualiseringerne er der anvendt følgende hardware:Intel 80486, 66MHz PC med 32 Mb RAM og 500 Mb HD. Den anvendte skærm, sombillederne er affotograferet fra er en 17" Sony Trinitron.Der er anvendt følgende software:AutoCAD, Release 12NovaCAD, Release 12.01, incl tillægsmodulet Kunstbygg.3D Studio, release 3.0, incl. Aniplay8Litteratur:Bendsen, Morten og Søren Brønchenburg (1994); VISUEL VVM OG 3-D VISUALISERING: -nye metoder i vejsektorens planlægning s- og projekteringsproces , Aalborg Universitet, Inst. forSamfundsudvikling og Planlægning, Skrift nr. 131, Aalborg, august 1994.Bramsnæs, Annelise og Erik Bølling-Ladegaard (1992); MILJØVURDERING: IMPLEMEN -TERING AF VVM I DANMARK , Kunstakademiets Arkitektskole, København, april 1992.Bräuner, Klavs Hybel (1994); "MILJØVURDERING: VVM - vurdering af virkning på miljøet" DN-Kontakt, nr.3, 14. april 1994.Elling, Bo og Henning Schroll (1992); "Miljølov for 90'erne - vi skal til det igen", Byplan, nr.6 ,København, december 1992.Miljøministeriet (1991 a); Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov o mplanlægning (samlebekendgørelse): Lov nr. 903 , Lovtidende, Hæfte nr. 161, København, 31.december 1991.Vejdirektoratet (1990 a); Motorveje i Vendsyssel , Vejdirektoratet, København, juli 1990.Vejdirektoratet (1991 c); Motorvejen  Aalborg - Frederikshavn: Passage af Jyske Ås: ForslagC, Vejdirektoratet, Motorvejskontoret, Skanderborg, november 1991.9ObsRapporten, der ligger til grund for dette paper kan købes ved henvendelse til:Aalborg UniversitetInstitut for samfundsudvikling og planlægningFibigerstræde 119220 Aalborg Østtlf. 98158522, lokal 2452fax. 98156541Rapportens titel: Visuel VVM og 3-D visualisering- nye metoder i vejsektorens planlægnings-og projekteringsprocesISSN 0902-8056Skriftserie nr. 13110Om forfatterneMorten Bendsen er 31 år, og oprindelig uddannet akade-miingeniør indenfor anlægsteknik ved Aalborg Universiteti 1990. Siden er denne uddannelse suppleret med en ud-dannelse til civilingeniør i planlægning ved Aalborg Univer-sitet i 1994. Morten Bendsen har via sit uddannelsesforløben bred praktisk/teoretisk baggrund i brugen af CAD ti lbåde planlægning og projektering. I forbindelse medkadidateksamen til civilingeniør har arbejdet med CAD-værktøjer været koncentretet omkring anvendelsen afAutoCAD, release. 12, vejprojekteringsprogrammet Nova-CAD, release 12.01 og visualiseringsprogrammet 3DStudio, release 3.0. Ansat hos Aalborg Kommune i 1995,siden december 1995 hos Vejdirektoratet, Skanderborg.Henvendelse kan ske til: VejdirektoratetProjekteringsafdelingenatt. Morten BendsenThomas Helsteds Vej 11, Postboks 5298660 Skanderborg tlf. 89932200Søren Brønchenburg er 29 år , og oprindelig uddannetbygningsingeniør fra Ingeniørhøjskolen KøbenhavnsTeknikum i 1992. Siden er denne uddannelse suppleret meden uddannelse til civilingeniør i trafikplanlægning vedAalborg Universitet i 1994. Søren Brønchenburg har via situddannelsesforløb en bred praktisk/teoretisk baggrund ibrugen af CAD til både planlægning og projektering. Iforbindelse med kadidateksamen til civilingeniør hararbejdet med CAD-værktøjer været koncentretet omkringanvendelsen af AutoCAD, release. 12, vejprojekteringspro-grammet NovaCAD, release 12.01 og visualiseringspro-grammet 3D Studio, release 3.0. Ansat hos COWI Consult,Lyngby i foråret 1995, siden august 1995 hos Vejdirektora-tet, København.Henvendelse kan ske til: VejdirektoratetVej- og Trafikplanafdelingenatt. Søren BrønchenburgNiels Juels Gade 13, Postboks 15691020 København K tlf. 33933338

EDB-visualiseringer anvendt i VVM indenfor vejsektoren

https://journals.aau.dk/index.php/td/article/download/3862/3326

EDB-visualiseringer anvendt i VVM indenfor vejsektoren

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Open Access Journals at Aalborg University