Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan viden om kernespaltning, atom- bomber og radioaktivitet cirkulerede mellem det videnskabelige niveau og den danske dagspresse i perioden fra atombombens ankomst i 1945 til 1959, hvor Sundhedsstyrelsen nedlagde forbud mod brugen af opsamlet regnvand som drikkevand hos borgerne på Saltholm på grund af radioaktivitet. Vi argumenterer gennem artiklen for, at offentlighedens skiftendae holdninger til atomteknologi ikke alene bør forstås i relation til en teknologisk og/eller politisk udvikling, men ligeledes må forstås i relation til, hvordan viden blev søgt formidlet (af hvem) og forankret i den offentlige bevidsthed. På det metodiske område vil artiklen præ- sentere en introduktion til socialpsykologiske teorier om sociale repræsentationer af videnskabelig viden i en bredere offentlighed for herigennem at få indsigt i, hvordan viden om atombomben og radioaktivitet blev skabt og genskabt mellem videnskab og ’sund fornuft’ i en dansk kontekst