Buchmann, Kurt

Christiansen, Lise-Lotte

Didriksen, Ulla

Friese, Søren

Johansen, Maria Vang

Olsen, Annette

Thamsborg, Stig Milan

Danish

Copenhagen University Research Information System

u n i ve r s i t y  o f  co pe n h ag e n  Københavns UniversitetBisonoksers snyltereBuchmann, Kurt; Christiansen, Lise-Lotte; Thamsborg, Stig Milan; Johansen, Maria Vang;Olsen, Annette; Friese, Søren ; Didriksen, UllaPublished in:Natur på BornholmPublication date:2014Document versionTidlig version også kaldet pre-printCitation for published version (APA):Buchmann, K., Christiansen, L-L., Thamsborg, S. M., Johansen, M. V., Olsen, A., Friese, S., & Didriksen, U.(2014). Bisonoksers snyltere: med fokus på den bornholmske bestand. Natur på Bornholm, 12, 36-40.Download date: 03. Feb. 2020IiIiINatur på Bornholm12. årgang 2014BugBook PublishingRedaktion:Morten Top-Jensen (ansvarsh.)Plantagevej 30DK-3751 ØstermarieTll 56,+42 I 03e-mail: i!L)r ir|-l'rj! ti "!llflrti!,ftjllJohn Kdger (layout)Kuleborgvej 25DK-3720 Aakirkebye-mail: brl!ir!;!tij!rliii i.:!!tll'i; 1.1:r-rittBombarderbillelogo: Kin BakAbonnementspris: 105 kr. eksklusiv portoAbonnement tegnes ved henvendelsetil redaktionen eller på lorlagets hjemmeside:t',-tr-Li,illtl.r-"',1rIii.ill:Nærmere information om tidsskifiet:Se hjemmesiden:t lr I' t itl i !!r !r'i.t .,!r,41 :ilJ,'i l rl . !i !eller www.bugbook.dkTryk:Hakon Holm Grafisk ApSSankt Mortens Gade 18DK-3700 Rønnee-mail: F rp:qg,r:.it.il:iiti,lttlitii.ijltDe synspunkter, der fremsættes i den enkelteartikel, er ikke nødvendigvis identiske medredaktionens.Det er tilladt at citere fra Natur på Bornholm.når det sker med kildeangivelse.Egentlige uddrag kan kun ske e1'ter aftale.lsBN 978-87-9935 I 2-6-8Copyrigbt BugBook PublishirgForside:Sulen på Chr.ø 1ia sept.2013.Læs mere om sulen på side 5-7Foto: Moften Top-JensenBagside:Månepletlarve imodlysFoto: Morten Top-JensenEndnu et år er gået i den bornholmske natur. Øens natur-folk har v€eret meget årvågne og været ude med kikkerter,kameraer, bestemmelsesbøger og net. Der er i dette nummetbeskrevet hele 13 nye plante- og dyrearter for Bornholm fra2013. 6 nye svampearter er endt i mykologernes kurve, en nylav-art blev fotograferet, 2 nye fuglearter er blevet observeretpå øen, et nyt pattedyr er blevet hørt, en ny bi og en ny flue erblevet fotograferet, og en ny natsværmer er blevet indsamletDet er fantastisk så meget nyt, der bliver fundet hvert år. Detmå jo sige noget om, hvor mange uopdagede dyr og planter,der stadigvæk findes derude.....Dette nummer indeholder 22 arlikler, som fortrinsvis er skrevetaf forfattere, som tidligere har skrevet i tidsskriftet. Men der etalligevel syv nye forfattere, jeg hermed vil byde velkommeni den eksklusive klub af bidragydere til Natur på Bornholm.Grundet stigende priser på postforsendelser, har det væretnødvendigt at lade Natur på Bornholm 2014 stige 7 kr. pr. ltidsskrift, så udsalgsprisen nu bliver på 105 kr. Vi håber abon Inenterne har forståeise for dette. Det koster nu en femtedel af itidsskriftets udsalgspris at sende det!!Vi begge i redaktionen håber, at I alle vilfå både hyggeligeog lærerige stunder sammen med Natur på Bornholm nr. 122414Rigtig god fornøjelse med læsningen.ReadaktionenMorten Top-Jensen John KrugerBisonoksers snYltere- med fokus på den bornholmske bestand/:\ !J{i;rl lJt:cltr.tlilrrlt" f tsr-i-L}itr {'iujstilnsr:ir" iili;l ii{liriri J'iutrt;i;ho;8'\J,,1, ',.1 . .,',! j rl; r": \'i 't'' t';""'J{ir}i,:;tf;ii v'its i.lllr lct"silr:l.{irrr *n I riustr. i-iJl;l I-}irlr"ifu sc;;Fiti I { iI'-11'}'1 f 15ti I[ffifffiiffi.H;HE,}tITB:iqlsiclåIg&&&Bonrholms fauna blev rigere i maj 2012,da der blev udsat en lille gruppe af euro-pæisk bison (Figur 1) i Almindingen.I alt syv eksemplarer af disse drøvtyg-gere, der bærer det videnskabelige navnBison bonasus blev overført til et 200ha stort skovområde, som pt. er behørigtindhegnet. Tyren og dens hunlige led-sagere forekom som en livskraftig flok,og ijuni 2013 så den første bisonkalv daogså dagens lys, så gruppen i dag tællerotte eksemplarer. Et godt tegn på, at derer grobund for udvikling af en livskraf-tig bestand. Bisonokseme stammer fraBialowiezaskovområdet i Polen. Deer dagaktive drøvtyggere, som holderaf lysåbne blandingsskove, hvilket gørAlmindingen ved Svinemosen til et godttilbud til de nyankomne dyr. Når manintroducerer en ny afi, som bisonoksen,i et nyt geografisk område, vi1 manimidlertid også introducere den række afsnyltere, som måtte have taget ophold ioksen før transporten fra dens hjemland.Om disse snyltere vil kunne overlevei den ny habitat aflrænger imidlertidaf en række faktorer, såsom passendeklimatiske forhold og tilstedeværelse afpassende mellemvæfier (bl.a. diversearler af snegle), der kan overføre vissellper af de pågældende snyltere til deneuropæiske bison.Manglende analyseDer forelå ikke en gennemgribendeanalyse al hvilke snyltere de introduce-rede bisonokser medbragte, da de komtil Bornholm, men under alle omstæn-digheder er det på sin plads - på et tidligttidspunkt i dyrenes nye tilværelse påBomholm - at gennemføre en såkaldtbaseline-undersøgelse vedr. dyrenesindhold af diverse snyltere. Man kansåledes efterfølgende vende tilbage tildenne basale opgØrelse, når det bliverFigur /. Den europæiske bison(Bison bonasus) iAlmindingen 2013Foto: K. Buchmann.relevant. Det er således ikke utænkeligt,at parasitter, som er almindelige i bison-populationen i Polen, kunne forsvindefra dyrene, hvis de bomholmske forholdikke kunne understøtte deres livsforløb.Man kunne også tænke sig, at senereundersøgelser kunne påvise, at der varetableret nye parasitter fra bornholmskedyr (kvæg, rådyr) i de polske okser - ogomvendt. Vi har derfor i 2013 indsamletprøver fra de bomholmske bisonokserog har efterfølgende undersøgt dem fortilstedevære1se af diverse snyltere.S nylte re f ra hi e m I a n detParasitter i bisonokser har været studeretflittigt i de områder i Polen, som dyrenestammer fra. En række udmærkedepolske forskere har igennem en årrækkeløbende publiceret deres resultater. Derer fundet en hel del ektoparasitter såsomlus, snyltefluer, flåter og mider på deneuropæiske bison i Bialowieza-skoven,hvorfra vore bomholmske dyr stammer.Disse skal imidlertid ikke berøreresnærmere i denne artikel. Ligeledes vilvi også vente med at give en nærnereredegørelse for de mange encelledeparasitter, som er registreret i bison-okseme. Her skal vi redegøre for deforskellige flercellede snyltere, som erfundet i bisonoksen. I tabel I er oplistetnavne på snyltere, som igennem åreneer blevet fundet i bisonokseme i Polen.Ikke mindre end fire arter af ikter,mindst en art af bændelorme og 3l afteraf rundorme er at finde på listen. Vi harhaft mulighed lor at undersøge. om vikunne påvise tilsvarende snyltere i vorebornholmske dyr, og om de eventuelthavde erhvervet en eller flere parasit-ter, som de ikke tidligere havde mødt iPolen.Snyltere fundet på BornholmVi indsamlede fækalieprøver fra dyrenesopholdssteder i deres indhegnede skov-område. Sådanne prøver kan fortælle37ikke så lidt om, hvad dyrene besidderaf forskellige iniektioner' Orme i vom'løbe, tarm, lever og lunger for den sagsskyld afgiver nemlig parasitæg ellerlar.,,er, som passerer ud af dyret medfækalierne. Ved at behandle fækaliemepå en særlig måde med en vandig oP-iørning af salt og sukker (flotation) kanman isolere mndormeæg og derudfravurdere dyrenes belastning' Æg fra ikterisoleres ved at sedimentere dem fra enopslemning af fækalieprøven' På den viså -un også bestemme identiteten aformene, idet de enkelte typer af ormeæghar en meget karakteristisk form altefter, hvilken ometype de stammer fra'Desuden kan man kiække rundorme-æggene og ud fra en række kendetegnyJ".tig.t. præcisere diagnosen' Vedie første tre indsamlinger fra 20 13observerede vi en række snyltere i denbomholmske bison' De er opfbrt i tabel2. Der fandtes repræsentanter for ikterog rundorme, hvoraf blot nogle enkelteskal behandles nærmete her'Figur 2. Den voksne vomikle(åaramphistomum) (ængde knap / cm)Foto: K. Buchmann.VomiktenVomikten er en flaclorm, som bærer detvidenskabelig e navn P aramp histomum(Figur 2). Den er interessant, fordi deni sin livscyklus anvender en snegl sommellemvært. Den voksne orm lever ivommen eller netmaven hos drøvtyg-gere. Efter Parring afgives æg, sompurr..., med afl-øringen ud i omgivel-sem". .Ag fra vomikten vil i vand' f'eks'i en mose, eng eller iignende' klækkesog tiigøre en tiitsvømmende lar'relmta-iaiu*). Denne vil bore sig ind.ien mellemvæt1, som for denne parastter en posthomssnegl (P/aroråls)' Isneglen udvikles efterfølgende en sefleafnye larvestadier (sporocyst og redie)'som endeligt producerer mikroskopi-ske haleikter (cercarier), der afgivestil vandmiljøet. De bevæger sig medderes lille hale rundt i vandet, finder enplante og encysterer sig på planten vedut prodrr"ere en tynd kapsel omkring sig'Dette stadium kaldes en metacercarle oger et hvilestadium, der kan inficere dyr'når de græsser og der-ved indtager denhvilende ikte. Efter ankomsten i kvægetsøger de unge ikter til tyndtatmen, mensenere tager de oPhold i vommen oghistorien kan gentages'LeveriktenLeverikten er ligeledes en fladorm' Denbærer navnet Fa sciola hepatica (Figur3), og som navnet antYder, tager denophold i vær1ens lever, nætmere bestemtguld"gung eller galdeblære' Den harogså en kompliceret livscyklus' der om-fultter en snegl, den lille mosesnegl ellerpytsnegl Lymnaea truncatula' Som hosvomikten tbrekommer stadieme sporo-cyste og redie i sneglen og sidstnævnteeiement afgiver cercarier til miljøet' Ogher encysteres parasitlarven på diverseoverflader (ligeledes som en såkaldtmetacercarie), f'.eks' på blade af diverseplanter. Når blade tned en metacercarieædes afbisonoksen vil parasitten vandreg\l8Fiaut 3. Den voksne leverikleliasciota he7atlca) lknaP 3 cmt'Foto: K. Buchmann'rundt i oksens krop og til sidst nå leve-ren og sit bestemmelsessted' galdegan-n.n. il.r. kønsmodnes den og begYnderi, froau."r. æg' 5om algives med galdetil larmen, hvorefter æggene passerer"a t".a oksens fækalier' Livscyklus kanderefter gentages'miliøet, hvor de modnes i løbet af nogle.at.a".. Ægget er infektivt i flere år ogindtages afoksen, når den græsser'Hvor kom ormene fra?Som det fremgår af tabel I og 2 er de,*.r: o*, som vi har fundet sPor al idilonot ..*.. lækalier' velkendte i ok-sernes hj emområde Bialowiezaskovenei pol"n. pet er således meget nærlig-gende, at disse orme kan være medbragtira Polen, selvom man endnu ikke kanua.tutt., at snylterne efterfølgende ererhvemet i de bornholmske skove' Detvoer alotmeparasitler' der er registreretued den loreliggende undersøgelse' er;;;;t velkendte fra undersøgelser afdanske drøvtYggere' RådYr og kvæg'å.t ft"t afgræsset deie af det bomholm-.k. birorlo-'åde tidligere' kan ikke.d"trrkk", at have båret tilsvarende orm'Udover rådyr har man haft afgræsntngved kvæg og heste ved bl'a' Svinemoseni oksemå nye hjem på klippeøen' Frem-tidige DNA-analyser vil måske kunne;td;g. til en endelig belysning af detspørg"smål, idet man ved brug af moie-iii-?",.t"ltter kan påvise forskelle pågån-nlu.*.t, som ikke umiddelbart kanerkendes i mikroskoPet'PiskeormenPiskeormen Trichuris ovls forekommerouså hos de bornholmske hisonokser'ol,r.n.. tarmindhold r iste sig nemlig atinieholde nogle karakteristiske olmeæ9"der stammer fra de hunlige piskeotm totr"rl, tarm. Piskeorm er rundorme meden karakteristisk form' De er særkøn-nede, så vi finder både han- og hunorm'Deres forreste ende er ganske tynd og eri stand til at bore sig grundigt ind i vær-i*, tur-rtlrnhinde' Efter Parring meden hanorm producerer hunnen et stofi""åf "*, dår afgives med lækalieme tillndikatoreriVtun kun betragte nogle afbisonokser-,-r", .nyt,.r. sÅ miljøindikatorer' Nåren Uisånokr" bærer rundt på vomikternn t.u"rit r.r. indikeres det' at der ir"itin",. hror oksen på et tidspunkt haropholdt sig, forekommer snegle somhhv Planorbis sp' og Lymnaea truncatu'å, O. ,p."inruå meliemværtssnegle forJ. åpå.u*ltt.r' En viden som man ikke"tt.r.'tonn. opnå uden en omfattendefaunistisk undersøgelse af oksemesor-rningrur"ul' Og så er det jo helleri'kke uiarligt lor en bisonokse at væreinn".r", ."4 a" pågældende parasitter'som kan fremkalde sYgdom i væden'Man kan således få en id6 om oksernes39helbredsstatus ved disse analyser fbrsnyltere. Denne viden om de græssendedyr er vigtig fbr naturplejere og natur-llorvaltere.FremtidenBisonokseprojektet i Almindingerr påBornholm er et spændende natur- ogforskningsprojekt, som ikke alene kanlå stor betl dnirrg lbr r egetationen ogdyrelivet i de algræssede områder. Derer da også knyttet en del undersøgelsertil projektet, som vil lorøge vor videnom den bornhohnske natur. De omtalteundersøgelser for snyltere, som her erberørt ganske koft, vil kunne bidragetil det store billede alden bornholmskenatllr og fortælle nyt om etl-ekten af atindsætte nye algræssende pattedyr i etbomholmsk skovområde.Ikter (videnskatreligt navn)Pa raftts c i o I o ps i s.fas c i o I ac n to rp h aDicrocoe lium dendr iticumT r i c h o "' t r o n gy I u s a x e iAshworlhitts sidemiN ematodirus helvet ia nu sN. roscidusN. europaettsNematodirella alcidias viviparusThelasia gulosaOnchocerca lienalisO. gutturosaSelaria cerviTrichuris ovisAoncholheca bilobataMez as trongylus dages tani culusTrådormVidenskaTrematodaParamphistomum sp.FasciolaNematodaCapillaria sp.Trichuris ovi.tDictyocaulus40Strong;lida*

Bisonoksers snyltere:med fokus på den bornholmske bestand

https://curis.ku.dk/portal/files/106298832/Bisonoksers_snyltere_Natur_p_Bornholm_2014_pp_36_40.pdf

Bisonoksers snyltere:med fokus på den bornholmske bestand

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Copenhagen University Research Information System