Rubow, Cecilie

Veng, Adam

Danish

Copenhagen University Research Information System

u n i ve r s i t y  o f  co pe n h ag e n  Københavns UniversitetMød det nye menneskeVeng, Adam; Rubow, CeciliePublished in:Berlingske TidendePublication date:2019Citation for published version (APA):Veng, A., & Rubow, C. (2019). Mød det nye menneske: Homo Climacus. Berlingske Tidende.Download date: 03. Feb. 202028/05/2019 09.10Mød det nye menneske: Homo ClimacusSide 1 af 11https://www.berlingske.dk/kronikker/moed-det-nye-menneske-homo-climacusTirsdag 28.05.2019 LOG IND  eller KØB ABONNEMENTNYHEDER OPINION BUSINESS AOKMød det nye menneske: Homo ClimacusKRONIKKER28/05/2019 09.10Mød det nye menneske: Homo ClimacusSide 2 af 11https://www.berlingske.dk/kronikker/moed-det-nye-menneske-homo-climacusMan kan leve klimavenligt, siger Homo Climacus. Først ved i små personlige bevægelser at tænke over sintilværelses forbindelse til verden. Siden skal det nok blive stort og strukturelt. Følger vi climacus’ håb, bliver deti fremtiden unormalt at handle ubæredygtigt.»Der er sket noget på klimafronten i de seneste årtier. Et nyt menneske er blevet til: Homo Climacus. Du kan typisk møde en climacus i gang med at sortere sit aﬀald, eller ved middagsbordet udenkød. Der er en del i toget om morgenen og i skoven hen ad aftenen. Det er en art, der spreder sig. Når man ser hundredtusinder af unge mennesker strejke fra skole for at demonstrere mod enutilstrækkelig klimapolitik, kunne man tro, at climacus er en art, der når højdepunktet som teenager.«Foto: Henning Bagger / Ritzau ScanpixAnnoncevikoberallebiler.dkAnnonceHvad er min bil værd? Vurder din bil i vores indkøbsstation,gratis og uden forpligtelse.Vurder din bil i vores indkøbsstation, gratis og uden forpligtelse. Vi køber alle biler.BesøgAdam Veng, forskningsassistent på Institut for Antropologi, og Cecilie Rubow, lektor i antropologiKRONIKSøndag d. 26. maj 2019, kl. 20.00 Del denne artikelDet er en almindelig betragtning, at den grønne omstilling er gået i stå, ellerat den aldrig rigtigt er kommet i gang. Siden historiens første klimatopmøde iRio de Janeiro i 1992 er der immervæk blevet fyret lige så meget fossiltAnnonce28/05/2019 09.10Mød det nye menneske: Homo ClimacusSide 3 af 11https://www.berlingske.dk/kronikker/moed-det-nye-menneske-homo-climacusRio de Janeiro i 1992 er der immervæk blevet fyret lige så meget fossiltbrændstof af, som i den øvrige del af menneskehedens historie. Men der ersket noget på klimafronten i de seneste årtier. Et nyt menneske er blevet til:Homo Climacus.Du kan typisk møde en climacus i gang med at sortere sit aﬀald, eller vedmiddagsbordet uden kød. Der er en del i toget om morgenen og i skoven henad aften. Det er en art, der spreder sig. Når man ser hundredtusinder af ungemennesker strejke fra skole for at demonstrere mod en utilstrækkeligklimapolitik, kunne man tro, at climacus er en art, der når højdepunktet somteenager. Climacus ﬁndes imidlertid i alle aldre, men de unge har enhjemmebanefordel i den svære kamp for at leve klimabevidst. De kender ikkeen verden uden klimaforandringer, og det giver dem et fantastisk udsyn, ja,vi fristes til at sige klarsyn.Den unge climacus er vokset op med den videnskabelige fortælling om denmislykkede politik om global opvarmning, og de kender alt til de voksnespædagogiske evne til at forklare de problemer, de ikke selv ser sig i stand tilat løse. De har allerede i 5. klasse holdt oplæg for deres klassekammerater omhavvandsstigninger og klimaﬂygtninge.I 7. klasse mistede de tålmodighedenmed omverdenen, tog sagen i egen håndog stoppede med at spise kød ellerkrævede, at deres familie skulle sortereaﬀald. Hvis ikke ﬁk de i 9. klasse eller igymnasiet klimaangst, og holdt vejretindtil de forlod barndomshjemmet, ogselv kunne gå i gang med at skaberammerne om en tilværelse, der ikkestrider så indlysende mod deres viden omverdens tilstand.Når vi nu ved så meget omklimaforandringer, hvorfor bliver det såværre og værre? har de spurgt, men udenat få svar. Ingen har vist dem, hvad dekunne gøre. Men det er de nu selv gået igang med at ﬁnde ud af.Vi har sammen med en gruppe på 16antropologistuderende på KøbenhavnsUniversitet over to måneder udførtetnograﬁske studier af unge i København,der på forskellige måder søger svar påklimaudfordringerne i deres hverdag. Herer deres vigtigste opdagelser:Første opdagelse: De småhandlingers magiCecilie RubowFoto: Cecilie Rubow.Adam VengEn sikkerborgerligstemmefor digog forDanmark28/05/2019 09.10Mød det nye menneske: Homo ClimacusSide 4 af 11https://www.berlingske.dk/kronikker/moed-det-nye-menneske-homo-climacusKlimaforandringernes globale omfang - som at udledninger i vestlige landekan skabe mere ødelæggende cykloner i Stillehavet - får mange mennesker tilat opgive at foretage konkrete ændringer i deres tilværelse. Det vil alligevelikke forandre noget. Men sådan tænker climacus ikke. Her er tænkningen iårsag og virkning på den globale skala udskiftet med de små handlingersmagi. Det er derfor, du ﬁnder climacus så nidkært sorterende sit aﬀald.Plastictutten fra juicekartonen er ikke for lille til at få opmærksomhed.På afstand kan du måske ikke skelne de små handlingers strikkede karkludeog togrejsen til Nordnorge fra den selvtilfredshed, mennesker opnår gennemetisk forbrug. Men vi tror, at du allerede kender den climacus, hvis valg erdrevet af et oprigtigt etisk ønske om at forandre sig selv i forhold til verden.Climacus’ små handlinger tager skridtet videre end at evaluere, hvadklimaetikken nytter i det store perspektiv, og gør i stedet en dyd ud af athandle, som man ved, at planeten vil have bedst af. Og ved at anerkendehinanden for at aﬀaldssortere, spise mindre kød og tage færre ﬂyveture,samler de små handlingers magi et fællesskab af mennesker i et håb omstørre forandringer.Anden opdagelse: Alt er klimaGlobale klimaforandringer er begyndt at vise sig i Danmark i form af ustabiltvejr, kysterosion og uddøende arter. Alligevel bliver de af mange opfattet som%erne og abstrakte.Sådan er det ikke for climacus, der har fået et helt nyt natursyn. I denne naturhænger alting sammen, og sommerfugleteori er mindst lige så vigtig somsystemteori. Med et selvironisk blik kan climacus godt se, at denhjemmestrikkede karklud kan tage sig latterlig ud. Men som en kærlighandling er den et alvorligt og konkret forsøg på at forbinde sig til verdenmed en navlesnor, der nu hedder klima.Klima er inden for få år blevet det nye naturbegreb, der dækker alt fra CO2-udslip og uddøende arter til aﬀaldsophobninger og rent drikkevand. Menklima er også et nyt kulturbegreb. Omsider er det lykkedes den vestligecivilisation at tale med én tunge og ikke længere anskue sig selv som »nogetandet end naturen.« Man kan leve klimavenligt, siger climacus. Først ved ismå personlige bevægelser at tænke over sin tilværelses forbindelse tilverden. Siden skal det nok blive stort og strukturelt. Følger vi climacus’ håb,bliver det i fremtiden unormalt at handle ubæredygtigt.Tredje opdagelse: Det store oﬀer forsvinderMange vil måske se på climacus som en asket, der fornægter sig selv de frievalg, som den liberale økonomi har ophøjet til et formål med vores eksistens.Men vi får først den fulde forståelse af de små handlingers magi ved at forstå,at askese, ofring og selvevaluering altid har et socialt formål. Ser vi nærmerepå climacus’ hverdagsofre, er meningen ikke bare at leve med et så lavt CO2-aftryk som muligt. De rummer ønsket om en ny, positiv relation til klimaet.28/05/2019 09.10Mød det nye menneske: Homo ClimacusSide 5 af 11https://www.berlingske.dk/kronikker/moed-det-nye-menneske-homo-climacusDe, der bliver provokeret af de små ofres etik, og ser dem som reprimander tilderes egen livsførelse, har misforstået meningen bag dem. Alle frasigelserrummer et håb om at skabe en anderledes verden, men climacus ønsker ikkeat transformere en fri tilværelse til et jernbur, hvor moralske dogmer skalfølges til punkt og prikke.Man ser af og til climacus ﬂyve til Cypern og Congo, spise kød og købesplinternye ting. Skurrer det en smule? Er det ikke et udtryk fordobbeltmoral? Ikke for climacus, der ved, at det kan være svært altid attænke på klimaet i en verden med mange andre værdier. Derfor skal folkanerkendes for at gøre, hvad de kan, og ikke udskammes for deresklimabelastende handlinger, mener climacus.Heri ligger ønsket om en verden, hvor man kan se sine forhindringer i øjnene,tale om dem og dermed erkende, at alt har en forbindelse til klimaet.Friheden ligger ikke længere fast forankret i varen, man ikke ved, hvorkommer fra, eller i lufthavnens ikke-steder. Ofringernes fravalg føles forclimacus endda som en frisættelse fra tilvalgstilværelsens ulidelige lethed.Climacus er både aktivist og demokratClimacus’ små handlinger har i dag bredt sig til protester foran parlamenterog kongresser verden over. Selv når en climacus intensiverer etikken til enrendyrket aktivisme, fastholdes troen på, at liberale demokratier kanomformes til at bygge verdener, hvor vi kan leve i en mere fornuftig relationtil planeten. Deres opstand rummer håbet om, at magthavere verden overadopterer denne tanke som en ny politisk etik.For climacus er tingene allerede forbundne. Selv de koldeste klimafakta omCO2-udledninger, udryddede dyr og planter, fældede skove og plasticøer iStillehavet handler om følelser. Det er disse knusende tilintetgørelser, dertvinger climacus til at gentænke sin position i verden. Læg derfor mærke tildin egen climacus, når du sender dine børn i skovbørnehave, og de kommerhjem med lærdom om komposteringstider i naturen. Følg med i valgene vedkølediskene, ved klikkene på hjemmesiderne og læg mærke til, at der ermange nye aktører på den politiske arena, når klimaet tæller med. De småvalg i hverdagen fører til nye verdensforbindelser.Godt klimavalg.   LÆS MERE

Mød det nye menneske:Homo Climacus

https://curis.ku.dk/portal/files/226737820/M_d_det_nye_menneske_Homo_Climacus_kopi.pdf

Mød det nye menneske:Homo Climacus

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Copenhagen University Research Information System