Mortensen, Janus

Danish

Copenhagen University Research Information System

u n i ve r s i t y  o f  co pe n h ag e n  Københavns UniversitetSalö, Linus: Languages and Linguistic Exchanges in Swedish Academia: Practices,Processes, and Globalizing Markets. (Dissertations in Bilingualism 26.)Mortensen, JanusPublished in:Språk och stil: Tidskrift för svensk språkforskningPublication date:2017Document versionOgså kaldet Forlagets PDFCitation for published version (APA):Mortensen, J. (2017). Salö, Linus: Languages and Linguistic Exchanges in Swedish Academia: Practices,Processes, and Globalizing Markets. (Dissertations in Bilingualism 26.). Språk och stil: Tidskrift för svenskspråkforskning, 27(2017), 264-268.Download date: 03. Feb. 2020264 Salö, Linus: Languages and Linguistic Exchanges in Swedish Academia:Practices, Processes, and Globalizing Markets. (Dissertations in Bilingualism26.) Diss. Stockholms universitet 2016. ISBN 978-91-7649-326-7. I den danske sprogvidenskabelige tradition er det forholdsvis usædvanligt at der bringesanmeldelser af ph.d.-afhandlinger i nationale tidsskrifter. Når jeg her giver mig i kastmed en anmeldelse af Linus Salös ph.d.-afhandling Languages and Linguistic Ex-changes in Swedish Academia, er det altså for mig en øvelse udi en relativt ukendt genre.Opgaven gøres imidlertid nemmere af at der er tale om en bemærkelsesværdig stærk af-handling som i sin substans ikke står tilbage for mere etablerede udgivelser. Der er taleom en artikelbaseret afhandling som indeholder en indledende syntese, et kapitel fra enantologi, et manuskript som på tidspunktet for afhandlingens indlevering var under be-dømmelse og siden er udkommet i bogform (Salö 2017), samt to artikler publiceret iførende internationale tidsskrifter. Afhandlingens overordnede emne er sprog og sprogvalg på svenske universiteter. Deakademiske praksisser og processer der henvises til i titlen vedrører dog specifikt forsk-ning og ikke for eksempel undervisning eller administration. Når man diskuterer forsk-ning og sprogvalg i skandinavisk sammenhæng er det ofte publiceringssprog der tænkespå, men Salös afhandling udmærker sig ved at behandle forskning som en mere kom-pleks aktivitet, der ikke blot handler om publicering, men også omfatter en lang rækkesociale praksisser som går forud for formidlingen af videnskabelige resultater gennempublicering. I det følgende giver jeg først et resume af hver af de fire studier i afhand-lingen i den rækkefølge de er præsenteret i af forfatteren. Der er her tale om en progres-sion fra den overordnede sprogpolitiske diskussion i Sverige helt ned til det detaljeredestudie af produktionen af to tekster på svensk. Efter gennemgangen af de fire studierkommenterer jeg den indledende syntese, inden jeg til sidst kommer med nogle over-ordnede betragtninger vedrørende udgivelsens styrker og svagheder.Det første studie, ”Language ideology and shifting representations of linguisticthreats”, omhandler domænetabsdiskussionen i Sverige, dvs. debatten om hvorvidt enøget brug af engelsk som videnskabssprog vil føre til at svensk bliver irrelevant i dennesammenhæng. Salö henter her – som i resten af afhandlingen – stor inspiration fra PierreBourdieu og leverer med dette udgangspunkt en ’genlæsning’ af den historiske ud-vikling i den sprogpolitiske debat i Sverige, med særligt fokus på domænetabsbegrebet.Salö konceptualiserer det sprogpolitiske landskab i Sverige som en kampplads – et ’felt’i bourdieusk forstand – og argumenterer for at formuleringen af domænetabsbegrebetog den popularitet det har opnået siden det opstod i slutningen af 1980’erne, kun kanforstås på denne historiske baggrund. Den anvendelse som begrebet har fået i Sverige,har efter Salös vurdering ingen solid forankring i den sprogvidenskabelige litteratur oger heller ikke empirisk belagt i nævneværdig grad. Det skal i stedet ses som et sprogi-deologisk begreb der er opstået relationelt (igen i bourdieusk forstand) i et samspil mel-lem det sprogpolitiske felt og relevante aktører, som del af en generel mobilisering af etforsvar for nationalsprogsregimet og det sproglige marked (også i bourdieusk forstand)som knytter sig til dette regime, og som mange af de sprogpolitiske aktører har aktier i.I det andet studie, ”The sociolinguistics of academic publishing”, tager Salö sprog-valg i to fagområder, historie og psykologi, under behandling i en komparativ analyse.Ur Språk & stil NF 27, 2017265Første del af analysen består af en historisk oversigt over de to fagområders historie iSverige. Her viser Salö, ved hjælp af historiske kilder, hvordan de to fagligheder har ud-viklet sig fra meget forskellige udgangspunkter og på meget forskellig vis. Historie haren lang historie som videnskabeligt fagområde i Sverige, tæt knyttet til nationale inte-resser. Psykologi er et nyere fagområde hvor man fra starten har orienteret sig mod in-ternational – og særligt amerikansk – forskning. Disse udviklingshistorier har betydningfor de sprogvalg som træffes af aktører i de to felter. Salö bruger her Bourdieu som’dåseåbner’ i det evige sociologiske spørgsmål om styrkeforholdet mellem samfunds-mæssig/social struktur og individuel agens, og påpeger at sprogvalg aldrig foretages iet socialt og historieløst vakuum, og derfor heller aldrig er helt frit. Den enkelte forskershabitus (jf. Bourdieu) sættes altid i spil i relation til et felt, og den historiske udviklingaf dette felt vil være med til at definere de overordnede principper som individuelle valgkan træffes indenfor. Svensk har historisk set været det ’oplagte’ publiceringssprog in-denfor historie, ligesom monografien, baseret på omfattende arkivarbejde, har haft for-rang i forhold til tidsskriftsartikler. Indenfor psykologien har det omvendt været engelskder har været det ’naturlige’ valg, ligesom artikler i internationale tidsskrifter har væretden dominerende publiceringsform. I anden del af analysen viser Salö, på baggrund afinterview med to repræsentanter fra hver af de to fagområder, hvordan enkelte forskerenavigerer i dette felt. Politiske krav om øget internationalisering og stigende markeds-gørelse af universitetssektoren har medført at universitetsforskere i stigende grad for-ventes at publicere internationalt samtidig med at deres ’output’ løbende evalueres vha.nye bibliometriske performanceindikatorer. (Det er bl.a. denne udvikling som Salö sig-ter til når han anvender begrebet globalizing markets i afhandlingens titel). For forskereindenfor psykologi giver udviklingen ikke anledning til de store omvæltninger – det erstort set business as usual. For historikerne er der tale om en regulær kamp mellem denye udefrakommende krav og fagets selvforståelse. I denne situation bliver mulighedenfor at vælge engelsk som publiceringssprog i Salös analyse til ’et våben’ som yngre ge-nerationer af historikere kan bruge til at redefinere feltet og skabe en magtposition forsig selv i forhold til de etablerede aktører på feltet som holder fast i fagets traditionelledyder, herunder brugen af svensk som publiceringssprog.  I det tredje studie, ”The linguistic sense of placement”, går Salö tæt på de processersom går forud for publicering af en videnskabelig artikel. Fokus er her på forskere fradatalogi og fysik, fagområder hvor engelsk er det altdominerende publiceringssprog oghvor publikationer ofte frembringes i et samarbejde mellem flere forskere organiseret imere eller mindre faste teams. Salö ser på to sådanne grupperinger, en fra hvert fagom-råde. Ved hjælp af etnografiske metoder, dvs. observation, lydoptagelse af naturligtforekommende interaktion, interviews med deltagerne, samt indsamling af forskelligeartefakter, herunder e-mails og andre (fragmenter af) tekster, giver Salö et indblik ihvordan en videnskabelig tekst bliver til – hvordan den bliver tekstliggjort (entextuali-sed) – og ikke mindst hvilke sprog der anvendes i processen. Salö viser at de deltagendeforskere har en klar fornemmelse af at de opererer på forskellige markeder hvor hen-holdsvis engelsk og svensk har forskellig valør: Engelsk er (for dem) den gangbaremønt i international (publicerings)sammenhæng, mens svensk har en særstatus i daglig-dagen i det lokale miljø. Det betyder at svensk – modsat den opfattelse som ofte frem-føres i debatten om domænetab – faktisk spiller en betragtelig rolle i den videnskabeligeproces indenfor både datalogi og fysik i Sverige. Selvom engelsk er allestedsnær-266 værende, også i dagligdagen, giver deltagerne udtryk for at svensk er det foretrukne ar-bejdssprog så længe der ikke er nogen specifik grund til at bruge engelsk. At bruge eng-elsk i en samtale hvor der ikke er nogen funktionel grund kan nærmest være forbundetmed fysisk ubehag. Salö henter igen inspiration fra Bourdieu og ser dette ubehag somet udtryk for at forskerne, som del af deres habitus og deres socialisering som aktører ide markeder som de opererer på, har en kropsliggjort bevidsthed om hvilke sprog der erpassende i hvilke sammenhænge (linguistic sense of placement). For de grupper som erundersøgt her, gælder det at svensk fremstår som det ’passende’ sprog at bruge i Sve-rige. Der er altså en stærk sprogideologisk orientering mod svensk som det relevantesprog i den frembringende del af forskningsprocessen, mens engelsk har forrang når detgælder produktet. Selvom der er undtagelser, som Salö påpeger, er denne form for ind-blik i faktisk forekommende forskningspraksisser desværre forholdsvis sjældne i skan-dinavisk sammenhæng, og det er en skam. Der er behov for flere studier af denne typefor at få nuanceret den sprogpolitiske debat.  I det fjerde studie, ”Performance of unprecedented genres”, belyser Salö sammenmed Linnea Hanell et andet spørgsmål i den sprogpolitiske debat på et empirisk grund-lag. I domænetabsdebatten i de skandinaviske lande fremføres det ofte at truslen fra eng-elsk kan medføre at de lokale sprog ikke længere kan opretholdes som fuldt funktions-duelige sprog. Hvis forskere udelukkende bruger engelsk i deres videnskabelige praksis(hvilket vi lige har set ikke nødvendigvis er tilfældet) kan det tænkes, lyder argumentet,at forskerne på et tidspunkt mister evnen til at formulere deres indsigter på det lokalesprog, i dette tilfælde svensk. Argumentet er besnærende og har haft stor gennemslags-kraft i de skandinaviske lande, men bortset fra spredte anekdoter har det generelt skortetpå empirisk belæg. Salö og Hanell præsenterer til gengæld empiri. Det sker i form af’Kim Lind’, en anonymiseret datalog som over en periode – med gode kollegaers hjælp– (og under observation af Salö) formår at få konstrueret to tekster på svensk indenforskriftlige genrer som i princippet er uden fortilfælde på svensk, idet tekster indenfor densvenske tradition for datalogi overvejende har været forfattet på engelsk lige sidengrundlæggelsen af fagområdet i 1960’erne. Det er ikke nødvendigvis nemt for Kim ogco. at finde de rette svenske ord, men eksemplet viser at det kan lade sig gøre. Der erselvfølgelig tale om et case-studie, og det er ikke sikkert at man kan generalisere (hvil-ket forfatterne er opmærksomme på), men eksemplet er alligevel interessant at tage medi diskussionen om domænetab. Studiet viser at vi har brug for andre måder at tænke pårelationen mellem sprog på (engelsk og svensk lever ikke nødvendigvis skarpt adskiltetilværelser), og ikke mindst relationen mellem sprog, genrer og diskurser. Hvad vil detsige at kunne et sprog? I hvor høj grad er de kompetencer man har som (professionel)sprogbruger bundet til specifikke sprog, og i hvor høj grad kan man trække på eksiste-rende diskurser og genrer når man som Kim Lind skal producere en tekst i en (påsvensk) ukendt genre?De fire studier i afhandlingen fremstår hver især som stærke selvstændige videnska-belige arbejder. Den indledende syntese er imidlertid med til at løfte afhandlingen til ethøjere niveau. Salö er specielt god til at ridse de større teoretiske linjer op. Som detfremgår ovenfor spiller Bourdieu en stor rolle i afhandlingen. Han står dog ikke som deneneste teoretiske og metodiske inspirator. Salö er grundigt indlæst i store områder af denmoderne sociolingvistik, særligt de grene hvor der i de senere år er foregået en frugtbarudveksling med antropologisk og sociologisk teori, og han indgår som flydende samta-267lepartner i denne tværfaglige udveksling. Bourdieu er ikke desto mindre en domine-rende figur i alle afhandlingens dele, og som læser får man fornemmelsen af at der til-syneladende ingen grænser findes for hvor mange prægnante Bourdieu-sentenser mankan trække op af hatten – hvis man vel at mærke har læst Bourdieu så grundigt og medså stor interesse som Salö tydeligvis har. Heldigvis bruger Salö sin viden om Bourdieupå en befriende ikke-ortodoks måde. På grund af den artikelbaserede form får man somlæser mange gange lejlighed til at blive præsenteret for en række centrale Bourdieu-begreber. Det kan være lidt tungt. Men heldigvis kommer begreberne og teorierne ikketil at skygge for de indsigter som Salö er kommet frem til på egen hånd, efter han harfået sine analytiske briller pudset og sin kritiske pen hvæsset hos den gamle mester. I artiklerne er det særligt Bourdieus relationelle perspektiv der fremstår som en storgevinst. På baggrund af dette dialektiske blik på forholdet mellem struktur og agens, feltog habitus, er Salö i stand til at producere og formidle nogle meget nuancerede og over-bevisende analyser af det sprogpolitiske felt i Sverige. Sprogpolitik er på mange måderen mærkelig disciplin der blander lægfolk, politikere, sprogforskere og andet godtfolk,og sprogpolitisk forskning bedrives – desværre – ofte uden tilstrækkelig videnskabeligomhu. Salö er med til at give feltet noget af den omtanke og eftertanke det har brug for.I den indledende syntese er det særligt Bourdieus begreb om epistemisk refleksivitetsom fremstår stærkt. Selvom det ikke er nyt at kritisere relevansen eller den videnska-belige lødighed af domænetabsbegrebet, er det ikke desto mindre en både provokerendeog modig kritik som Salö fremsætter af begrebets historie i den svenske kontekst. Denkritik er kommet i stand som følge af at Salö har kastet sig ud i den overordentligt vans-kelige øvelse det er at forholde sig kritisk til den tradition man selv er rundet af.Salö sidder selvfølgelig også selv i saksen – i et vist omfang. Selv det mest kritiskeblik vil altid være bundet til et bestemt perspektiv, en bestemt position. I Salös tilfældeses det fx i det forholdsvis ensidige fokus på engelsk vs. svensk i afhandlingen. Andresprog er stort set usynlige i de data som behandles, selvom der med garanti også brugesandre sprog end svensk og engelsk i den videnskabelige praksis på svenske universite-ter. Salö gør opmærksom på at der naturligvis er foretaget fravalg i designet af afhand-lingen og han er opmærksom på den svensk-engelske bias, men det kunne ikke destomindre have været interessant at høre mere om hvordan den sproglige praksis udfoldersig i faglige miljøer hvor der er en (endnu) større grad af sproglig og kulturel heteroge-nitet end i de miljøer som Salö har beskæftiget sig med. På samme måde kan man sigeat det er overraskende hvor lidt vi egentlig ser til konkret praksis i afhandlingen. Vi sereksempler på analyser af naturligt forekommende social interaktion i det tredje og fjerdestudie, men afhandlingen er primært båret af andre typer data, særligt interviewdata.Med hensyn til netop denne datatype er det påfaldende at alle citater i det andet og tredjestudie udelukkende bringes i forfatterens engelske oversættelse (modsat transskriptionaf naturligt forekommende interaktion som bringes parallelt på svensk og engelsk).Hvorfor ikke også give læseren adgang til interviewdeltagernes udsagn på det sprog deoprindeligt er blevet formuleret på – særligt når man som forfatter har et klart blik forde udfordringer som tekstliggørelse indebærer? Med denne pointe om sprogvalg er vi tilbage ved afhandlingens indledende og over-ordnede problematisering af domænetabsdebatten. I min læsning siger Salö ikke at bru-gen af engelsk nødvendigvis er uproblematisk, men han påpeger at rygtet om detsvenske sprogs nært forestående irrelevans som videnskabeligt sprog i Sverige nok – i268 hvert fald i en periode – er blevet overdrevet uforholdsmæssigt i debatten. Salös egetvalg af engelsk som publiceringssprog (selv når der citeres fra svensksprogede inter-views) kan fremstå en anelse i ironisk i dette lys, men det kan også ses som en meta-kommentar til den eksisterende debat. Det kunne måske ligne en – bevidst eller ubevidst– måde at gøre op med nogle af de implicitte logikker som har domineret feltet i forti-den, med det formål at gøre plads til nye måder at tænke på. Afhandlingen har – somhelhed – i hvert fald haft netop den effekt på denne læser.LitteraturSalö, Linus, 2017: The Sociolinguistics of Academic Publishing: Language and thePractices of Homo Academicus. Cham: Palgrave Macmillan.Janus Mortensen

Salö, Linus: <i>Languages and Linguistic Exchanges in Swedish Academia: Practices, Processes, and Globalizing Markets</i>. (Dissertations in Bilingualism 26.)

https://curis.ku.dk/portal/files/195289874/spr_k_stil_27.pdf

Salö, Linus: <i>Languages and Linguistic Exchanges in Swedish Academia: Practices, Processes, and Globalizing Markets</i>. (Dissertations in Bilingualism 26.)

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Copenhagen University Research Information System