Heinskou, Marie Bruvik

Danish

Copenhagen University Research Information System

u n i ve r s i t y  o f  co pe n h ag e n  Københavns UniversitetAnne Bitch og Anja Emilie Kruse: Bak lukkede dører. En bok om voldtektHeinskou, Marie BruvikPublished in:Sosiologi i DagPublication date:2013Document versionOgså kaldet Forlagets PDFDocument license:Ikke-specificeretCitation for published version (APA):Heinskou, M. B. (2013). Anne Bitch og Anja Emilie Kruse: Bak lukkede dører. En bok om voldtekt. Sosiologi iDag, 43(4), 99-102.Download date: 03. Feb. 2020Anne Bitsch og Anja Emilie Kruse (2012): Bak lukkede dører. En bok om vold-tekt. Oslo: Cappelen Damm, 383 s.Anmeldt af Marie Bruvik HeinskouVoldtægt er et kompliceret problem. Et er, at det teoretisk kiler sig ned, somet brændpunkt i feministisk teori, noget andet er, at det empirisk, med nyeformer for frisættelse af seksualitet, også er et fænomen der tager varierendeudtryk og form. Intimiteter er, alt andet lige, også historiske og kontekstbe-tingede. Derfor er voldtægt også et fænomen der forandrer sig; det afspejlerseksualitet og køn i forandring, og afspejler at grænser for krop og seksualitetkan være uklare eller til forhandling. Disse forandringer og også gentagelighed,kan være en udfordring for retssystemet, når det skal dømme i voldtægtssager.Det er også en stor opgave at give sig i kast med at undersøge ’voldtægt’, ognogle formår bedre end andre, at rumme kompleksiteten, når de går til selvesagen. Kompleksitet er noget af det som bogen Bak lukkede dører. En bok omvoldtekt af Anne Bitsch og Anja Emilie Kruse kaster sig ud i. Bogen er skrevetindenfor den mere populærvidenskabelig genre. Det betyder, at tilgangen ermere ustruktureret, og båret frem af en induktiv tilgang, hvor vi også undervejsfår lov til at mærke forfatternes egen indignation og følsomhed i forhold tilbogens genstandsfelt. Det bliver både bogens styrke og svaghed. Lad migkomme ind på det efter en gennemgang af bogens intentioner.Voldtægt og de usynlige ofreBogens genstandsfelt er de voldtægter, hvor offer og gerningsmand/kvindekender hinanden. Det er de voldtægter der udgør størstedelen af anmeldtevoldtægter, men også der hvor mørketallet er højest. Bogen handler såledesom de ’usynlige’ ofre og går bag de lukkede døre i retssale, hvor sager henlæg-ges eller fører til frifindelse eller tvivlsomt lave straffe. Hermed problematiseresretssystemets krav til bevisbyrde og bogen beskriver et retssystem, hvor vold-tægt ikke passer til retssystemets definition af, hvad en voldtægt er. Dermed er der fra begyndelsen ikke tvivl om, at offerperspektivet er ho-vedfokus på alle niveauer – og det vedrører både mænd og kvinder. Det erheller ikke tilsløret, at det er en bog, der er båret frem af indignation og følelse,hvilket understøttes af forfatternes egne autoetnografiske vignetter, der i prosaSOSIOLOGI I DAG, ÅRGANG 43, NR. 4/2013 99-102gengiver episoder fra forfatternes eget liv, hvor gråzoner af seksualiteten ud-foldes. Det gør tilgangen hudløs – eller afklædt. Der er noget på spil, og ingen,heller ikke forfatterne selv, kan sige sig fri for oplevelser der nærmer sig krænkereller offerets. Det er på sin vis modigt, når vi hører, ikke blot om ofre for vold-tægt, men også om forskernes egne erfaringer om at overskride andres grænsereller blive grænseoverskredet. Nuancer og kompleksitetBogen er inddelt i seks dele. Den første del, Relasjonsvoldtekt: De vansligstevoldtektene, beskriver relationsvoldtægter hvor sårbarhed og fortvivlelse under -mineres af et retssystem, der ikke er gearet til den slags sager. Ved en gennem-gang af en retssag i den norske lagmannsret, der vedrører voldtægt i et ægteskabmellem en kvinde og mand med Irakisk baggrund, bliver vi præsenteret for etretssystem, der efterspørger meget intime detaljer for at kunne dømme. Kri-tikken af retssystmet på det punkt er ikke ny, men muligvis værd at gentage.I dansk sammenhæng har denne kritik også været rettet mod politiet af bl.a.Camilla Laudrup (2006), ligesom store dele af den klassiske feministiske lit-teratur bl.a. MacKinnon (1989) har fremført denne kritik. Bogens anden del, De usynlige ofre: Om menn som bliver voldtatt, handlerom de usynlige ofre – om mænd som bliver voldtaget. Denne del af bogen erklart et af de mest spændende og nytænkende analytiske bidrag. Her stillerforfatterne de kontroversielle spørgsmål: Hvad sker der, når voldtægt går fra atvære kvindepolitik til at blive et menneskeretligt anliggende? Hvad sker der, nårfeminismen mister sin uskyld og når sociobiologien kommer til kort? Her disku-teres det hvorvidt kvinder altid a priorisk kan antages for at være ofre for sek-suelle overgreb. Hvad med mænd? Kan de også være ofre i det seksuelle spil?Vi får indblik i, at mænd, også kan opleve, at de bliver udnyttet, objektiveretog gjort til genstand for en kvindes behov f.eks. for at børn og også at bliveseksuelt misbrugt. At bringe denne problematik frem i lyset er kontroversielog tiltrængt. Hermed illustrerer forfatterne, at de vover et skridt i en ny køns-politisk retning. De stiller spørgsmålstegn ved myten om at alle mænd altidhar lyst til at sex, og fremhæver, at den myte kan føre til straffefrihed for kvin-delige overgribere. Også mænd, der voldtager mænd debatteres, og forfatterneantager, at mørketallet for mandlig udsathed er større end kvinders. Det erkontroversielt og modigt.100 MARIE BRUVIK HEINSKOUBogens del 3: ’Voldteksmannen: en af oss?’ I denne del af bogen diskuteres,blandt andet hvorledes det som kan kaldes voldtægtens ’gråzoner’ også er vold-tægt. Her problematiseres det, at kvinder ofte tilskrives et ansvar for at seksu-elle situationer går galt, fordi de ikke får sagt klart fra. Pointen i denne del afbogen er blandt andet, at ’ hvis man er sånn nogenlunde orienteret mot denandres kropp, merker man hvis den andre ikke har lyst. Seksualitet handler om,at man bliver invitert til sex, invitert inn i den andres kropp. Og ikke om manbare skal vente på det lille ’nei’-et verbalt’ (112), skriver forfatterne. Herigennemantager forfatterne, hvorledes overgribere slider med et forvrænget selvbilledeog en følelse af utilstrækkelighed. I samme del behandles temaet om gruppe-voldtægter, hvor et ritualiseret forløb er medkonstituerende for et specifiktmaskulint fællesskab. Igen påvises det hvorledes retssystemet halter bagud iforhold til at dømme adækvat i disse sager. I bogens del 4: (U)retten er satt:Om rettssystemets behandling af voldtekt, diskuteres politiets tilgang til vold-tægtsanmeldelser, hvor det bemærkes, at kvinders adfærd, stadig har betydningfor, hvilken alvor politiet tillægger en voldtægtsanmeldelse, og hvordan kvinderkæmper om retten til at indtage en position som værdigt offer i politiet. Et’værdigt offer’ beskytter sin dyd og særligt fremhæver Bitch og Kruse, at pro-stituerede har vanskelige vilkår i forhold til voldtægtsanmeldelser ’Den kvindesom ikke vokter sin dyd med omhu, har ikke krav på samme oppreisning, selv omhennes livssituasjon kan leses som udtrykk for mangel på alternative valgmulighe-ter’ (s. 205). Gennem en overbevisende beskrivelse præsenteres vi for den over-bevisende problematik: at prostituerede i retsforhandlinger undergåruanstændig og ufølsom retorik. Hermed fremtvinges spørgsmålet om hvorvidtprostituerede har lige så stor retssikkerhed som andre kvinder. Samme pro-blematik fortsættes i bogens del 5: Voldteksmyter i likestillingslandet. Her kon-kluderes det, at det norske retssystem halter bagud i sager hvor offer oggerningsmand kender hinanden i forvejen. Det er ikke ofrene, men systemet,som har et troværdighedsproblem, konkluderer Bitch og Kruse. Samme pointegentages i bogens del 6: Ja betyr ja: Fra skyld og skam til nytelse og samtykke,hvor det kritisk argumenteres, at idylliseringen af en kvinderolle, som bare erbaseret på skønhed, passivitet og indadvendte sysler ikke fremmer en pladsfor kvinder som hele mennesker i et ligestillet samfund. Et samfund, hvorkvinders begær også må få plads til at udtrykke sig.’Bak lukkede dører’ er en vigtig bog. Den er et tiltrængt bidrag til analysenaf voldtægt og dette bidrag overskygger også, at der er en del kritikpunkter,som dog må nævnes: Bogen er stedsvis rodet og fremstår ustruktureret ogBOKOMTALE 101usystematisk. Det kan skyldes den populærvidenskabelige genre, men det be-tyder også, at der, ud over flere gentagelser i bogen, er en række modsigelser,hvor forfatterne både gerne vil gøre op med et universelt paradigme for tolk-ninger af mænd og kvinder, men til tider, fordi forfatterne har en meget bredramme, kommer til at gentage dette paradigme – særligt i deres analyse afmænds intentioner for at voldtage. Hermed bliver voldtægtsbegrebet i bogengrænseløst. Alle er ofre på den ene eller anden måde. Og når forfatterne vælgerat skrive i det følelsesbetonede sprog, de nu gør, er det vanskeligt ikke at ladesig forføre af ’offer-paradigmet’. Interessant kunne det have været, hvis for-fatterne stillet sig uden for et a priorisk offer paradigme og også spurgt til, omdet altid er konstruktivt, at betragte individer som ofre for seksualitet. Sek-sualitet bliver det grundlæggende problem i bogen. Og selvom forfatternegerne vil fremhæve nydelse, så er der meget få nuancer af den nydende side afseksualitet her. Derudover kunne det også have været interessant, hvis forfat-terne havde vovet, ikke kun at kritisere retssystemet, men også sat analysen iperspektiv af en samtidsanalyse, hvor alle ogsåmå tage vare på sig selv og hin-anden. Hermed ville forfatterne kunne kaste bolden mere direkte videre tilindivid, seksualoplysning og system – men altså ikke blot rette skytset modretsvæsenet. Når dette er sagt, så er bogen læseværdig, analytisk modig og in-formativ. Man kunne sagtens have ønsket en mere nøgtern tilgang, men poin-terne omkring særligt prostitueredes mangelfulde retsstilling i voldtægtssagerog mænds sårbarhed overfor kvinder i det seksuelle spil, gør at bogen er helesit bidrag værd. Det er tiltrængt og bevidner også, at feltet for forskning i vold-tægt er under forandring. Det kaster forhåbentligt nye og nuancerede analyserog forskningsbidrag af sig.LitteraturLaudrup, C (2006): Var det en voldtægt? En undersøgelse af menneskerettig -heder og voldtægtssager i Danmark. Kbh: Center for voldtægtsofre.MacKinnon, C.A. (1989): Toward a Femnist Theory of the State. Cambridge,Mass.: Harvard University Press.102 MARIE BRUVIK HEINSKOU

Anne Bitch og Anja Emilie Kruse: Bak lukkede dører. En bok om voldtekt

https://curis.ku.dk/portal/files/139850280/799_1632_1_SM.pdf

Anne Bitch og Anja Emilie Kruse: Bak lukkede dører. En bok om voldtekt

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Copenhagen University Research Information System