Hansen, Ebba Holme

Koushede, Vibeke Jenny

Danish

Copenhagen University Research Information System

u n i ve r s i t y  o f  co pe n h ag e n  Københavns UniversitetStress kan fordoble risikoen for at bruge smertestillende medicinKoushede, Vibeke Jenny; Hansen, Ebba HolmePublished in:LægemiddelforskningPublication date:2010Document versionOgså kaldet Forlagets PDFCitation for published version (APA):Koushede, V. J., & Hansen, E. H. (2010). Stress kan fordoble risikoen for at bruge smertestillende medicin.Lægemiddelforskning, 2010, 37-39.Download date: 02. Feb. 20203 7d e t  f a r m a c e u t i s k e  f a k u l t e t ,  k ø b e n h a v n s  u n i v e r s i t e tStress kan    fordoble  risikoen for         at bruge smerte-     stillende  medicinVi bruger ikke kun smertestillende håndkøbsmedicin, når vi har ondt i hovedet eller i maven. Mange indtager lægemidlerne, når de føler sig stressede, selvom medi-cinen er aldeles uegnet til at behandle stress. Tilbøjelig-heden til at ty til medicinen afhænger af ens overord-nede evne til at håndtere stress.Af Vibeke Koushede og Ebba Holme HansenDe sidste mange år er der sket en markant stigning i brugen af smertestillende håndkøbsmedicin i Danmark. Indenfor det seneste årti er fx antallet af doser med paracetamol steget med over 30 procent, og smertestillende lægemidler er blandt de mest benyttede former for medicin på verdensplan. Den hyppigste årsag til anvendelsen af disse lægemidler er hovedpine, men ikke al brug kan forklares ved, at man har smerter. Da anvendelse af smertestillende medicin ikke er uden risiko – selv almindelig håndkøbsmedicin mod smerter kan medføre alvorlige bivirkninger som indre blødninger eller øget forekomst af hovedpine – har det været vigtigt at kort-lægge motiverne til at bruge medicinen, så man kan modar-bejde fejlagtig anvendelse.Udover at flere og flere danskere bruger smertestillende me-dicin, så føler et stigende antal danskere sig ofte stressede. Undersøgelser viser, at stressede mennesker er mere tilbø-jelige til at ryge og drikke alkohol og mindre tilbøjelige til at dyrke motion – der er altså en sammenhæng mellem stress og sundhedsadfærd. Vi besluttede derfor at undersøge, om brug af smertestillende håndkøbsmedicin er en stressrelate-ret adfærd i den almene befolkning. Nogle mennesker er bedre til at håndtere belastninger og stress i hverdagen end andre, og derfor ville vi også undersø-ge, om ens personlige evne til at håndtere stress er afgøren-de for ens tendens til at bruge medicin, når man er stresset.25-44 årige er mest stressedeVi fokuserede på gruppen af 25-44 årige danskere, som er den aldersgruppe, der både har det højeste stressniveau og det største forbrug af smertestillende håndkøbsmedicin. Ud-gangspunktet var selvrapporterede data, som stammer fra to Mere end nok at se til. 25-44 årige er den mest stressede alders-gruppe i Danmark.3 8 l æ g e m i d d e l f o r s k n i n g  –  2 0 1 0nationale spørgeskemaundersøgelser: Sundheds- og sygelig-hedsundersøgelsen, som blev udført af Statens Institut for Fol-kesundhed i 2005 samt Det Danske Livsstil og Medicinbrugs Survey, som i 2009 blev gennemført af Afdelingen for Sam-fundsfarmaci på Institut  for Farmakologi og Farmakoterapi.I Danmark føres der ikke register over den enkelte persons brug af håndkøbsmedicin, så undersøgelserne bygger på svar fra et repræsentativt udsnit af 25-44 årige danskere. Deltagerne er blevet spurgt om deres forbrug af smertestil-lende håndkøbsmedicin i løbet af de seneste 14 dage, samt om de har haft smerter eller ubehag i perioden; fx hovedpi-ne, ondt i nakken eller forkølelse. Stress kan måles via analyser af spyt, hvor man bestemmer mængden af cortisol, kendt som ”stresshormonet”. Det blev dog ikke gjort i forbindelse med undersøgelsen, men spørge-skemaer er også en velegnet metode, fordi næsten alle voks-ne intuitivt ved, hvad stress er. Derfor kan stress måles med et meget enkelt spørgsmål: Føler du dig stresset? Stress øger medicinforbrugetVores undersøgelser viser, at stress i dagligdagen er forbun-det med anvendelse af smertestillende håndkøbsmedicin. Vi beregnede den relative risiko (chance) for at bruge medicin ved forskellige niveauer af stress. Resultaterne udtrykkes i Odds Ratio, som skal forstås således, at værdier over 1 indi-kerer øget brug og værdier under 1 indikerer reduceret brug af smertestillende håndkøbsmedicin sammenlignet med en referencegruppe af personer, der aldrig føler sig stressede. Risikoen for at ty til smertestillende medicin er 1,38 for per-soner, der føler sig stressede af og til og 1,91 for personer, som ofte føler sig stressede. Det vil sige, at der er en 91 pro-cent større risiko for brug af smertestillende håndkøbsmedi-cin blandt personer, som ofte føler sig stressede, sammen-lignet med personer, der aldrig føler sig stressede. Vi fandt tilsvarende resultater for både mænd og kvinder, højtuddan-nede og lavtuddannede, gifte og ugifte, samt voksne med og uden børn.Et vigtigt spørgsmål er, om resultaterne hænger sammen med, at stressede mennesker har flere smerter end normalt. Vi ved, at stress kan give hovedpine, nakkesmerter og ondt i maven, men vores undersøgelse viser, at kun en tredjedel af de ofte stressede personer bruger håndkøbsmedicin, fordi de har smerter. For to tredjedeles vedkommende kan overfor-bruget ikke forklares ved, at det gør ondt. Det tyder på, at stress – selv uden smerter – udløser øget forbrug af smerte-stillende håndkøbsmedicin.Mennesker reagerer forskelligt på stressMennesker reagerer forskelligt på belastninger og stress i hverdagen. Den amerikansk-israelske professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky (1923-1994) har fremsat en mu-lig forklaring, som går ud på, at nogle mennesker oplever en BIVIRKNINGER VED SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSMEDICINSmertestillende håndkøbslægemidler giver meget få bi-virkninger ved lejlighedsvis og kortvarig brug. Ved længerevarende anvendelse af acetylsalicylsyre, som er det aktive lægemiddelstof i fx Magnyl og Idotyl, er smerter og ubehag i mave-tarm-regionen meget alminde-lige, og der er stor risiko for blødninger. Ved overdosering af paracetamol, som er det aktive læge-middelstof i bl.a. Pamol og Panodil, kan der opstå alvor-lige leverskader, som kan være dødelige. I sjældnere tilfæl-de ses en række andre alvorlige bivirkninger.I de senere år er man blevet opmærksom på en paradok-sal tilstand, som kaldes overforbrugshovedpine. Det vil sige hovedpine, der skyldes hyppig brug af hovedpineme-dicin. Det vides endnu ikke, hvor stor andel af den danske befolkning, som lider af dette, men 1-2 procent har været skønnet.00,51,01,52,0Nej (næsten aldrig) Af og til OfteODDS RATIOSTRESS I HVERDAGENFiguren viser sammenhængen mellem forskellige niveauer af stress i hverdagen og brug af smerte-stillende håndkøbsmedicin. De anvendte data stammer fra danskere i alderen 25-44 år, i alt 4.739 personer, som deltog i en national undersøgelse udført af Statens Institut for Folkesundhed i 2005.3 9d e t  f a r m a c e u t i s k e  f a k u l t e t ,  k ø b e n h a v n s  u n i v e r s i t e tMPH Vibeke Koushede er ph.d.-studerende på Institut  for Farmakologi og FarmakoterapiCand.pharm. Ebba Holme Hansen er professor på Institut  for Farmakologi og FarmakoterapiHvis vi føler sammenhæng i vores tilværelse, er vi bedre til at håndtere stress, end når livet føles uoverskueligt. Diagrammerne viser sammenhængen mel-lem stress, brug af smertestillende håndkøbsmedicin og følelsen af sammen-hæng i tilværelsen (Sense of coherence, SOC). De anvendte data stammer fra Det Danske Livsstil og Medicinbrugs Survey 2009.FØLELSEN AF SAMMENHÆNG I LIVETOplevelsen af sammenhæng i livet – Sense of coherence (SOC) – måles ved tre spørgsmål: •	 Håndterbarhed: Plejer du selv at kunne se en løsning på problemer og vanskeligheder, som umiddelbart virker håbløse? •	 Meningsfuldhed: Synes du, at din dagligdag er en kilde til personlig tilfredsstillelse?•	 Forståelighed: Synes du, at det, som sker for dig i din dagligdag, er svært at forstå?  Svarkategorierne er: 1) Næsten altid, 2) For det meste, 3) Sjældent,  4) Aldrig. Hvert svar giver et antal point, der lægges sammen.  Derefter inddeles de samlede point i tre grupper på en SOC-skala fra lav til høj  oplevelse af sammenhæng i livet.stærkere sammenhæng i livet end andre, og dette gør dem bedre i stand til at håndtere belastninger og stress. Denne oplevelse af sammenhæng i tilværelsen har Antonovsky døbt Sense of coherence (SOC).Følelsen af sammenhæng i livet består i følge Antonovsky af tre elementer: Mening, forståelighed og håndterbarhed. Personer, der oplever livet som meningsfuldt, forståeligt og håndterbart – altså mennesker der føler en høj grad af sam-menhæng i tilværelsen – kan bedre klare belastninger og stress og har en mindre risiko for at blive syge. Det skyldes, at de er bedre til at vælge en passende strategi til at håndte-re vanskelige udfordringer end mennesker med lav oplevelse af sammenhæng i livet. Er mennesker i den lave ende af SOC-skalaen særligt tilbø-jelige til at tage smertestillende håndkøbsmedicin, når de er stressede? For at undersøge dette spørgsmål analyserede vi data fra deltagerne i Det Danske Livsstil og Medicinbrugs Survey 2009 i alderen 25-44 år, i alt 900 personer. Undersøgelsen viser, at mennesker med lav oplevelse af sam-menhæng i tilværelsen i langt højere grad tager smertestil-lende håndkøbsmedicin, når de er stressede, end mennesker med både en middel og en høj oplevelse af sammenhæng. Man ved, at mennesker i den lave ende af skalaen plages af flere smerter end mennesker i den høje ende, men det forhold kan ikke alene forklare det mønster, vi ser. Personer med lav sammenhængsfølelse tyr nemlig i større grad til me-dicin, når de er stressede – også selvom de ikke har smerter. Baseret på Antonovskys teori kan dette skyldes, at disse per-soner har særligt svært ved at finde en mere passende måde at håndtere stress på.Samlet set viser vores undersøgelser, at personer, som er stressede, er langt mere tilbøjelige til at tage smertestillende håndkøbsmedicin for andet end smerter end de, som ikke er stressede. Derudover kan vi se, at der er en gruppe menne-sker – med lav følelse af sammenhæng i livet – som har en særlig risiko for denne uhensigtsmæssige adfærd.Uegnet til at behandle stressFejlagtig brug af smertestillende håndkøbsmedicin kan med-føre alvorlige bivirkninger. Ligeledes kan stress have alvorlige konsekvenser for helbredet, hvis ikke man tager hånd om de bagvedliggende årsager. Derfor er det vigtigt, at den almene befolkning gøres opmærksom på, at smertestillende hånd-købsmedicin er aldeles uegnet til at behandle stress. Des-uden bør politikere samt apoteker, supermarkeder og andre, der sælger håndkøbsmedicin, være opmærksomme på det-te potentielt skadelige misbrug af medicin, som kan  købes uden recept. 00,51,01,52,02,53,0Høj Middel LavHøj Middel LavSOCMÆNDSOCKVINDER00,51,01,52,02,53,03,54,0ODDS RATIOODDS RATIOIkke stresset Stresset

Stress kan fordoble risikoen for at bruge smertestillende medicin

https://curis.ku.dk/portal/files/32668423/Stress_kan_fordoble.pdf

Stress kan fordoble risikoen for at bruge smertestillende medicin

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Copenhagen University Research Information System