Harding, Susanne

Ochsner, Peter

Ravn, Hans Peter

Danish

Copenhagen University Research Information System

u n i ve r s i t y  o f  co pe n h ag e n  Københavns UniversitetFrøinsekter i AbiesRavn, Hans Peter; Harding, Susanne; Ochsner, PeterPublished in:NåledrysPublication date:2009Document versionOgså kaldet Forlagets PDFCitation for published version (APA):Ravn, H. P., Harding, S., & Ochsner, P. (2009). Frøinsekter i Abies. Nåledrys, (67), 46-49.Download date: 02. Feb. 202046  Nåledrys 67/09Der er store forhåbninger til, at 2009 bliver et stort kogleår. Der har derfor været en del henvendelser vedrørende risikoen for, at insektangreb vil kunne nedsætte frøudbytterne. Dette er an-ledningen til denne lille oversigt over biologi og mulige modforholdsreg-ler mod de væsentligste frøinsekter i Abies-arterne.Indledningsvis kan der være grund til at gøre opmærksom på, at de mest om-fattende angreb af frøinsekter iagttages i året efter stor frøproduktion. I år med gode udviklingsforhold for frøinsekterne vil der ske en relativ opformering. Når fødeudbuddet derefter falder, vil angrebs-tætheden øges i de relativt få kogler, der er til stede.Ædelgranfrøgalmyg  – resseliella piceaePå trods af navnet forårsager denne galmyg-art ingen typisk galledannelse, men frø der er angrebet af frøgalmyglarver, udvikler sig ikke. Ved kraftige angreb af ædelgranfrøgalmyg er der konstateret tab i frøudbyttet på op til 100%. Denne art vurderes pt. at være den, der har størst betydning i frøproduktionen.De voksne galmyg flyver i juni-juli. Æg-lægningen sker mellem de endnu kødfulde og bløde frøskæl (figur 1). De meget små galmyglarver trænger enkeltvis – eller flere sammen – ind i frøene og ernærer sig af disse, mens de endnu er under udvikling. Når koglerne i efteråret falder fra hinanden, havner de nu fuldtudviklede, røde larver i førnelaget på jorden. En mindre del af lar-verne forpupper sig i april og klækker efter et par uger. Størstedelen af larverne forpup-Skadevoldere Af Hans Peter Ravn 1), Susanne Harding 2) & Peter Ochsner 3)1) Skov & Landskab (KU-Life), 2) Institut for jordbrug & økologi (KU-Life) & 3) Danida Forest Seed CentreFrøinse ter i Abi sFigur 1. Ædelgranfrøgalmyggen lægger sine orangegule æg udenpå den kødfulde og bløde del af frøskællene. Foto: Hjørdis Gade-JørgensenNåledrys 67/09  47per sig imidlertid først i det efterfølgende forår. Dette er antagelig en tilpasning til en toårig koglesætningscyklus hos ædelgra-nerne. I høstede partier af kogler angrebet af ædelgranfrøgalmyg kan de røde larver ses springe uden på koglerne – en karakte-ristisk egenskab ved arten. Bekæmpelse kan ifølge udenlandske angi-velser ske ved en tidlig indsats med syste-miske midler. Disse midler er ikke tilladt i Danmark. I en nobilis-frøplantage på Boller skovdistrikt er gennemført forsøg med af-dækning af jorden med fiberdug (figur 2), for at hindre at galmyggene fløj op og lagde æg på koglerne. Resultatet var delvist posi-tivt men meget bekosteligt. Metoden er også tvivlsom af hensyn til andre organismer.Frøhvepse,  Megastigmus-arterDer er fundet fem betydende arter af frøhvepse i danske ædelgran (figur 3). Larverne er hvide og maddikeagtige uden tydeligt hoved.De voksne frøhvepse-hunner kommer som regel frem i sidste halvdel af juni, men det kan variere meget afhængig af temperatur-forholdene i den pågældende sæson. Den voksne hun placerer med sin læggebrod æggene direkte ind i frøet – ét i hvert frø Scan-Sprayer Tågesprøjter har de seneste 4 - 5 år været den mest solgte sprøjte til juletræskulturer - og ikke uden grund;” Et kraftigt galvaniseret chassis, effektiv pumpe-teknik og ikke mindst markedets kraftigste blæser, sikre effektiv sprøjtning og stor kapacitet under alle forhold.Scan-Sprayer Tågesprøjter fåes som liftsprøjte op til 1.000 liter og trailersprøjter op til 5.000 liter med udblæsning i 3 varianter; én side, Twin til begge sider eller som svingbar. Sprøjter op til 55 meter vandret og 25 meter lodret.Tjek www.scan-agro.dk for priser og detaljer.Scan-Sprayer Tågesprøjte- sprøjter dine juletræer bedst !!9560 Hadsund • Tlf. +45 96 52 06 004100 Ringsted • Tlf. +45 57 66 00 30www.scan-agro.dk   info@scan-agro.dkFigur 2. Jordafdækning er en effektiv, men bekostelig forholdsregel mod ædelgrangalmyg – der kan også være uheldige effekter på andre organismer. Foto: Hjørdis Gade-Jørgensen.48  Nåledrys 67/09(figur 4). Larverne overvintrer i frøet – på skovbunden. Om foråret forpupper larverne sig inde i frøet. Efter puppernes klækning gnaver den voksne frøhveps sig ud af frøet. Larverne kan forlænge den periode, de opholder sig i frøet, og således tilpasse de-res udvikling til år med god koglesætning. I mindre frøår kan infektionsomfanget nærme sig 100 %, hvorimod det som regel er under 10 % i store frøår. De voksne frøhvepse kan bekæmpes med et kontaktinsekticid – f.eks. et pyrethroid, men effektiv bekæmpelse kræver en god timing. Denne kan sikres ved at følge flyvningen ud fra fangsten på gule limplader ophængt nær koglerne (figur 5). Hannerne klækker normalt ½-1 uge før hunnerne (se Videnblad Pynte-grønt nr. 5.5-15 om frøhvepse).Koglehalvmøl,  Dioryctria abietella De voksne koglehalvmøl har et vingefang på 12-15 mm og er let kendelige på de zigzag-mønstrede vingetegninger (figur 6). Larven er oftest rødlig med mørkere længdestriber og op til 20 mm lang (figur 7). Flyveintensiteten varierer kolossalt fra år til år. Normalt sker hovedflyvningen i juli måned, flyvning kan forekomme fra slut-ningen af maj til slutningen af september. Det grove, sammenspundne smuld uden på koglerne afslører ofte koglehalvmøl-larvens tilstedeværelse (figur 8). Det har imidlertid vist sig, at selv med et relativt stort antal angrebne kogler – ca. 40 % - har dette ikke givet anledning til bemærkninger fra kog-leplukkere eller frøfirma. Ofte fortærer lar-ven lige så gerne kogleaksen og frøskællene som selve frøet. Alvorligere er det imidlertid, at podninger i frøplantager synes at være et attraktivt an-grebssted for koglehalvmøllet. Desuden ses med mellemrum (bl.a. i 1992 – 1994, 2008) ganske omfattende angreb af koglehalvmøl på topskud af salgsklare nordmannsgran og i sidegrene af nobilis (figur 9).I 2007 og 2008 er der i samarbejde med Statsskovenes Planteavlsstation og Hede-selskabet blevet gennemført forsøg med at monitere flyvningen af koglehalvmøl ved hjælp af et nyudviklet feromon til fangst af hanner i limfælder. Dette har vist sig me-get effektivt, og når feromonet bliver kom-L.K. SKOVSERVICEv/ skoventrepenør Lars KildsgaardTLF. 8684 8133 • BIL 4018 4481 • FAX 8684 8177lkskovservice@mail.tele.dk  • ENGETVEDVEJ 3 • 8653 THEMTOTAL ENTREPRISESKOVBRUGJULETRÆERFigur 3. Hun af nobilis frøhveps. Foto: Trine Iversen.Figur 4. Æglæggende frøhveps på Abies koreana kogle. Foto: Hans Peter RavnFigur 5. Gule limplader kan bruges til at monitere sværmningen af frøhvepse. Pladerne ophænges tæt ved koglerne i toppen af kronen. Foto: Trine Iversen.Nåledrys 67/09  49mercielt tilgængeligt, vil der være et nyttigt redskab til at afgøre behov for og timing af eventuel bekæmpelse.Svenske erfaringer tyder på, at angreb af koglehalvmøl kan imødegås ved at behandle koglerne med det biologiske bekæmpelses-middel Bt (Bacillus thuringiensis) mens blom-stringen endnu står på. Det kræver dog en meget præcis timing, og der er endnu for få erfaringer til, at denne metode kan anbefales. De få erfaringer, der foreligger herhjemme fra tyder på, at en behandling med cypermeth-rin har en god bekæmpelseseffekt på kogle-halvmøl. Dokumentationen er imidlertid så begrænset, at det ikke kan danne baggrund for en godkendelse af dette bekæmpelses-middel over for koglehalvmøllet.Yderligere læsningHarding, S. & Ravn, H.P., 2007. Koglehalv-møl – et lejlighedsvist skadedyr i frø-produktionen. Videnblad 5.5-27. Skov & Landskab.Ochsner, P., 2002. Frøhvepse i frøavlsbe-voksninger. Videnblad 5.5-15. Skov & Landskab.Ravn, H.P.& Harding, S., 2007. Koglehalv-møllet – et frygtet, men måske over-vurderet skadedyr i frøproduktionen. Nåledrys 59:50-53.Ravn, H.P. & Harding, S., 2007. Bekæmpelse af koglehalvmøl. Videnblad, 5.5-28. Skov & Landskab.Effektiv beskyttelse af dit juletræ mod fugleskaderMed den nye og gennemarbejdede fuglepind med forstærket klemme,er det muligt simpelt, effektivt og prisrigtigt at beskyttet dit træs topskud mod fugleskader.Specielt yngre juletræskulturer, som ikke ligger i nærheden af skovområder, er meget udsatte da fuglenes landingsmuligheder er begrænsede. Fuglene vælger da de højeste skud som landingsplads med katastro-fale følger for juletræsdyrkeren.Endvidere er det muligt at montere en sølvglinsende mølle på toppenaf fuglepinden, og dennes rotation og glimten er en yderligerestressfaktor for fuglene, så disse fortrækker andet steds.Fuglepindene kan monteres før udspring (slutningen af maj), og igen indsamles ved mærkningen i august.Bestil nu87 281 281Karton med 1.000 Stk.Incl. 250 T-stykker (Landingspladser)1250,- kr357,- krSølvglinsende top-mølle med 500 Stk.pr. KartonEx. moms ab lagerEx. moms ab lagerSkovudstyr - Kvalitet og know-how gør forskellenwww.skovudstyr.dk - 87 281 281Figur 8. Både frø, frøskæl og kogleakse begnaves af koglehalvmøllets larver, og det grove sammenspundne smuld uden på kog-lerne afslører ofte larvens aktivitet. Foto: Hans Peter Ravn.Figur 9. Podninger i frøplantager har vist sig at være særligt udsatte for angreb af koglehalvmøl. Foto: Hans Peter Ravn.Figur 6. Voksent individ af koglehalvmøl. Foto: Hans Peter Ravn.Figur 7. Koglehalvmøllets larve udvikler sig overvejende i koglerne af forskellige nåletræarter, især Picea- og Abies-arter. Foto: Hans Peter Ravn.

Frøinsekter i Abies

https://curis.ku.dk/ws/files/11368558/Froeinsekter__i_Abies

Frøinsekter i Abies

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Copenhagen University Research Information System