Christoffersen, Kirsten Seestern

Danish

Copenhagen University Research Information System

u n i ve r s i t y  o f  co pe n h ag e n  Københavns UniversitetI den store (h)vide verdenChristoffersen, Kirsten SeesternPublished in:Frederiksborg Amts AvisPublication date:2008Document versionOgså kaldet Forlagets PDFCitation for published version (APA):Christoffersen, K. S. (2008). I den store (h)vide verden. Frederiksborg Amts Avis, 8.Download date: 02. Feb. 2020TORSDAG 3. APRIL 20081. sektionBliv opdateret på www.frederiksborgamtsavis.dkVORES  VERDENDen lille gnaver har været væk fra Danmark i over tusinde år, men nu vil bæveren måske igen blive et almin-deligt syn i dansk natur.Den 8. oktober 1999 var en særlig dag - for bæve-ren. For første gang siden Vikingetiden havde Dan-mark plaskende bævere i vandløb. 18 bævere, fordelt på 6 familier, blev dengang udsat forskellige steder i Flynder Å i Klosterheden Plantage i Vestjylland. Det havde daværende miljømi-nister Svend Auken beslut-tet. Efter en heftig debat for og imod skulle bæveren efter tusind års fravær at-ter være en del af den dan-ske natur.    De udsatte bævere kom fra Elben i Nordtyskland, hvor der lever en stor be-stand, som er efterkom-mere af den oprindelige mellemeuropæiske stam-me, og som menes at være genetisk beslægtede med de dyr, som engang fandtes i Danmark, men som blev udryddet af mennesket på grund af jagt. Det skete formodentlig engang i Vi-kingetiden.Bæveren har som nævnt levet i eksil i mange år. Og hvis den skulle vende tilbage måtte den have en hjælpende hånd. Det var utopisk at forestille sig, at den kunne komme hertil ved egen hjælp. Men nu er den her så. En stor succesOg genindførelsen af bæ-veren i Vestjylland har været en stor succes. De skadevirkninger, som no-gen frygtede, bæveren ville medføre, er ikke kommet. Så nu er der planer om også at introducere bæveren i Nordsjælland. Skov- og Na-turstyrelsen har udarbej-det planer for udsætning ﬂ ere steder, nemlig i Arresø ved Nørremose og Vinderød Vig, i Holløse Bredning og Ellemosen, ved Alsønderup Enge samt i Store Gribsø i Gribskov. Når tilladelsen forhå-bentlig snart kommer fra de kommunale og regio-nale myndigheder, vil man være klar til en udsætning i efteråret 2008. Hermed er der lagt op til, at befolk-ningen, udover de natur-forbedringer, som bæveren skaber i den kommende nationalpark »Kongernes Nordsjælland« også kan få nogle spændende oplevelser med denne - en af naturens ypperste bygningskon-struktører. Nationalpark og bæver vil harmonere ganske ﬁ nt.Formålet med at bringe bæveren tilbage var pri-mært at genskabe en na-tur, hvor det er naturens egen dynamik, som får lov at råde. En natur, som lig-ger tættere på den oprinde-lige danske natur. Bæveren spiller nemlig en central rolle i naturen i vores del af verden. Med sine aktivite-teter skaber den levesteder for mange truede dyr og planter. Den bidrager til mere vild natur og skaber øget bimangfoldighed. Bæverne i Flynder Å har fundet sig rigtig godt til ret-te. Så godt, at de 18 udsatte bævere i 1999 nu er blevet til omkring 100. Forskere fra Danmarks Miljøunder-søgelser følger grundigt med i udviklingen, og de har konstateret, hvordan bæverne fra begyndelsen har fældet træer, bygget dæmninger og nye hytter at bo i. I takt med den vok-sende bestand har bæverne for alvor skabt dynamik i det vestjyske landskab. I de smalle slugter langs vandløbene er der rigeligt med bæverføde i form af pilekrat og sumpplanter. Vandløbene er ret små, og bæverne har i høj grad på-virket hele området, ved at deres dæmninger skaber små søer og ved at tilgro-ningen med pilekrat holdes nede.Positiv effektDette har haft en posi-tiv effekt på ﬂ oraen, idet lyskræplanter, som ellers er skygget væk af det tætte krat, har fået en mulighed for at komme frem igen. De små søer, som bliver skabt bag dæmningerne, er gode levesteder for padder, fugle og insekter. Og når bæver-ne efter en årrække forla-der deres områder og ﬂ yt-ter andre steder hen, fordi der ikke er mere føde, vil dæmningen forfalde. Hvor der før var vand, opstår der en såbæver-eng, hvor et stort antal vilde planter kan trives. Bæverne tiltrækker folk. Ikke overraskende er pub-likum nærmest strømmet til Klosterheden for at få en spændende naturople-velse. Hvert år arrangeres der mange lokale bæver-ture, og der tilbydes endda »bæver på business class«, hvor deltagerne overnatter i udendørs shelter, hvor der serveres krondyrbøffer på bål, og hvor man spejder efter bæverne fra særlige udsigtsplatforme. Myndig-hederne på stedet - Kloster-heden Statsskovdistrikt - har endda svært ved at følge med efterspørgslen, fordi interessen er så stor.          redaktionen@db-faa.dkBæveren indtager NordsjællandBæveren er nataktiv og ret sky. I de lyse sommernætter er der chancer for at se den i de tidlige morgenti-mer og de sene aftentimer.   Foto: WWF-Canon/Fred F. Hazelhoff Af Tommy Dybro, kon-medarbejderVERDENSNATURFONDEN SKRIVERTag med et hold forskere, der som de første opholder sig på feltstationen Zackenberg i Grøn-land om vinteren. Og det er også første gang, der kommer data på, hvordan naturen heroppe fungerer i den koldeste tid.Af Kirsten Seestern     ChristoffersenSkratte-skratte-skrrr…. »der er bjørnespor ved Ul-vehøj«, lyder det over VHF-radioen midt på eftermid-dagen! Og det skærper på et split-sekund alle sanser. Vi er en lille gruppe polarfor-skere midt i verdens stør-ste nationalpark i Nord-øst Grønland og der er en hel del ﬂ ere isbjørne, end der er mennesker. Der er hvidt, så langt øjet rækker, da jeg kort tid ef-ter »bjørne-meldingen« begiver mig af sted på ski i retning mod positionen for sporet, som en af mine kollegaer er stødt på. Det er midt i marts - strålende solskin, vindstille, og det er koldt som bare fanden. Det fryser minus 26 grader i dag, og var der bare en lille smule vind, ville den effek-tive temperatur være nede på minus 30 grader. I ryg-sækken er der ekstra luf-fer, ekstra termoundertøj, en nødration og en GPS, for selv om jeg bare er fem km fra den feltstation, som vi bor på, så kan det på få øjeblikke begynde at sne, og man kan mister oriente-ringen i dette hvidt-i-hvidt landskab. Over skulderen hænger en riffel - det kan være nødvendigt at skyde skræmmeskud, hvis en bjørn er i nærheden. El-ler hvis nogen af områdets mange ﬂ okke af moskusok-ser skulle blive for nærgå-ende. Friske bjørnesporGanske rigtigt - efter et par kilometers skiløb er der store ﬂ otte og friske bjørne-spor i sneen! Et dybt fodaf-tryk i den hårde sne vidner om at isbjørnen har vægt bag sine fodaftryk. Bam-sen har været her indenfor de sidste 12 timer og har sikkert været på vej fra sit vinterhi i en kæmpe sne-fane ud til havisen, som lig-ger ca. 25 km længere ude i fjordmundingen. Derude er der smækre sæler, som skal op til overﬂ aden for at trække vejret. Det er dem isbjørnen stiler imod. Sneen er stenhård at køre på, for det har blæst og fø-get i ﬂ ere måneder heroppe i det nordlige Grønland, hvor noget at det mest rå og barske miljø ﬁ ndes. Der er permafrost i ﬂ ere hun-drede meters dybde (dvs. jorden er permanent fros-sen) og alt ovenfor jorden er stivfrossent efter mange måneders hård frost. Så man skulle tro, at det var komplet umuligt for dyr og planter at leve her. Men det er ingenlunde tilfældet. Fodspor i sneen fra mo-skus, ræv, hare og lemming viser, at der er andre end isbjørnen, som kan overle-ve den arktiske vinter.Solen går ned bag fjeldene i et farveorgie af rødt, lilla og guld. Det bliver snart endnu koldere, for solen har ingen magt endnu trods den allerede her i marts er oppe i næsten 12 timer. Jeg hanker op i riﬂ en og vender snuden og skiene mod felt-stationen, som er base for den videnskabelige ekspe-dition, som jeg er med på.Denne særlige vintereks-pedition til det nordøst-ligste hjørne af Grønland er kommet i stand efter mange overvejelser og li-geså mange forberedelser. Forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (År-hus Universitet) og Køben-havns Universitet har i 12 år fulgt det uhyre følsom-me arktiske miljø i Zacken-berg-dalen, der ligger i Ver-dens største nationalpark, som bestyres af Grønlands Hjemmestyre i samarbejde med slædepatruljen Sirius. De 12 års data er en guld-grube af viden om klimaets indvirken på dyr og planter i Arktis og viser bla., at ef-fekter af klimatisk ændrin-ger, som kendes fra andre dele af verden, kommer meget voldsommere til ud-tryk her, fordi det arktiske økosystem er så specielt. Danske forskeres resulta-ter har vagt international opmærksomhed og har væ-ret medvirkende til at der nu kommer ekstra fokus på miljøforandringer i Arktis. Men der mangler stadig megen viden, for ud over målinger af klimaet hele året rundt vha. automa-tiske klimastationer, som er opsat i området, så ved vi ikke meget om hvordan naturen opfører sig i de ca. 10 måneder om året, hvor alt er nedfrosset. Derfor har Kommissionen for Vi-denskabelige Undersøgel-ser i Grønland og Forsk-ningsstyrelsen givet en sum penge til at udruste en vinter-ekspedition til Nordøst Grønland. Målet er den danske feltstation i Zackenberg på 74°N. Det er første gang overhovedet, at nogen opholder sig på feltstationen Zackenberg om vinteren -  og det bliver første gang, at der kommer data på, hvordan naturen heroppe fungerer i den kol-deste tid.»Vi« er otte personer. To helt uundværlige logistike-re, som kan styre generato-rer, kontakt til omverden via satellit-kommunikati-onsudstyr, sørge for velfun-gerende snescootere og løse de 117 andre praktiske op-gaver, som følger med, når et forskningsprojekt ryk-ker i felten. Forskergrup-pen er på to geografer og ﬁ re biologer, som alle har en pæn del arktisk erfa-ring, for ellers gik det ikke. Dette er meget langt fra en almindelig felttur! De ﬂ este klimamodeller er enige om, at Nordøst-Grønland får væsentligt mere vinternedbør og høje-re temperaturer med tiden. Det vil medføre at moskus-okserne kan få sværere ved at ﬁ nde snefrie områder, hvor de kan ﬁ nde føde igen-nem vinteren og at ﬁ skene i søerne får iltproblemer. For at forstå hvordan klimaæn-dringerne vil påvirke natu-ren i fremtiden, er vi nødt til at forstå, hvilke faktorer som driver den i dag.Mangeartet formålEkspeditionens formål er mangeartede. Nogle af de vigtigste ting er at få lavet pålidelige optællin-ger af moskusosﬂ okkene i ﬂ ere dale og at kortlægge sneens udbredelse og tyk-kelse for at se, hvordan moskusokserne fordeler sig i forhold til den. Til det formål anvendes en geora-dar, som trækkes hen over overﬂ aden og »ser« ned igennem sneen ved hjælp af radarbølger. Instrumentet sender signal tilbage om ændringer i sneen eller jor-den. Og når man spænder den bagefter en snescooter kan man på kort tid dæk-ke store områder. På den måde ﬁ k vi i løbet af de få dage mere end 40.000 sne-dybdemålinger hvor man tidligere kunne få omkring 1500 på samme tid. Andre formål er at opsæt-te nyudviklede klimamå-lingsanlæg og at måle sne-densitet, som kan fortælle os om hvor stort vandind-holdet i sneen er og dermed hvor stor afsmeltning vi kan forvente når foråret sætter. Sneafsmeltningen er det væsentligste bidrag til vandbalance i hele om-rådet og har stor indﬂ ydel-se på plantevæksten.Vi har også boret hul-ler med et isbor gennem den næsten to m tykke is på en sø, for at kunne tage prøver af vandkvaliteten under isen. I søen lever der fjeldørreder og de skal kun-ne overleve den lange is-dækkede periode med den mængde ilt, som er i van-det. En af bekymringerne ved de klimatiske ændrin-ger, som vi ser i området er, at der kommer mere næringsstof ud i søerne når den øverste del af perma-frosten tør. Mere næring betyder mere vækst og der-med mere nedbrydning af materiale og det kan i den sidste ende betyder mindre ilt i vandet. Der var dog ﬂ ere ting som gjorde målingerne en smu-le vanskelige. For eksem-pel er normale datakabler ikke lavet til brug ved -30 grader. Ved den tempera-tur knækker PVC ved den mindste belastning eller buk og vi måtte ﬂ ere gange reparere kablerne uden i felten. Det var heller ikke muligt at få isboret til at virke ved minus 30 grader - først da temperaturen sted til mnus 20 grader gik det. Her er konstant mellem minus 20 og minus 30 gra-der og med vind-chill-fak-tor ryger det jo op på i hvert fald minus 36 grader. Om natten er det minus 30-40 grader. Der er et højtryk i området, så der har været høj ﬂ ot himmel, sol og kun meget lidt vind. Heldigvis, for ellers ville der være helt ulideligt koldt. På trods af at vi har tøj på i lag-på-lag-på-lag-på-lag og store vin-terstøvler, så fryser man meget hurtigt, når man står stille for at foretage observationer eller justere måleudstyret. Nordlys hver natPå den mere spektakulære front kan det tilføjes, at der har været nordlys næsten hver nat. Disse absurde farver i grønt, gult og hvidt, der ﬂ akser hen over himlen alt imens månen står kniv-skarpt frem på den sorte nattehimmel og leder tan-kerne hen på overnaturlige kræfter.Vi bor i et spritnyt træ-hus, som erstatter de isole-rede telte der hidtil er brugt om sommeren, men som ikke vil være tålelige under disse forhold. Her er strøm og varme døgnet rundt, der er veludrustet køkken med panoramaudsigt til den is-belagte fjord. Der er mas-ser af sne, så al færdsel er på ski eller snescooter. Der forbruges megen energi på at holde sig varm og på de mange fysiske aktiviteter vi udfører, så alle har en glubende appetit og tager godt fra ved aftensmaden. Heldigvis er det masser af forsyninger, så der er ingen fare for at vi kommer til at sulte.Vand er en mangelvare i den forstand, at alt det vand vi skal bruge til tandbørst-ning, vask, madlavning og opvask er smeltet sne. Det er rent faktisk utrolig så lidt vand, der behøves per dag til en husholdning på 8 mennesker. Det er tan-kevækkende at man kan klare det hele med et par gryder smeltet sne.Og det gode gamle uden-dørs lokum fungerer jo ﬁ nt, om end det er (meget) koldt om måsen at sidde der! Og »tønden« er selvsagt bund-frossen - det er alt jo i dette klima. Så det kræver en indsats at tømme den over i en opsamlingscontainer. Lugten er derimod ikke noget problem, for også det tager frosten sig af. Trods kuldens altover-skyggende magt, så er det et ubeskriveligt smukt landskab klædt i sne, der funkler, mens solen går ned over fjeldene og farver himlen rød, alt imens et par moskusokser og en snehare skraber i sneen for at ﬁ nde nogle få visne græsstrå at spise.Læs mere på www.zacken-berg.dk I den store (h)vide verdenSolen går ned bag fj eldene i et farveorgie af rødt, lilla og guld.  Til høj-re bjørnespor i sneen.                                 Foto: Kirsten Seestern Chritoff ersenZackenberg feltstation.                                                     Foto: Mille Pter Tamsdorf Der bores gennem den næsten to  meter tykke is på en sø for at kunne tage vandprøver.                                            Foto: Henrik Spanggård Munch. Na-tional-parken i Nordøst-Grøn-land er verdens stør-ste med et areal på. 972.000 km² og 18.000 km kyststrækning (indsæt kort). Det strækker sig fra Ja-menson Land på 72°N til Knud Rasmussens land på 83°N. Parken blev oprettet i 1974 og administreres i dag af Grønlands Hjemme-styre. Hovedparten af landjorden er dækket af indlandsis og det omgivende hav er også isdækket i en stor del af året. I området lever adskillige pattedyr: moskusokser, ulve, polarræve, polarhare, hermelin og lemmin-ger samt mange træk-kende fuglearter (gæs og vadefugle) og få standfugle (ravn og ryper). Nedbøren er meget begrænset (100-250 mm) og falder næsten kun som sne i september-maj. Zackenberg felt-station er en na-turvidenskabelig forskningsstation som blev startet i 1995 ved Young Sund ca. 25 km fra Sirius-patruljens station i Daneborg. Stationen ligger i det højarktiske klimaom-råde, der forventes tid-ligere end andre zoner at reagere på ændrin-ger i det globale klima. Derfor er den vigtigste opgave at undersøge og måle eventuelle klimasvingninger og deres effekter på øko-systemet. Fakta8

I den store (h)vide verden

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Copenhagen University Research Information System