Kærgård, Niels

Danish

Copenhagen University Research Information System

u n i ve r s i t y  o f  co pe n h ag e n  Københavns UniversitetHvordan kan det moderne landbrug bidrage til større lighed i verdenKærgård, NielsPublished in:Ikke angivetPublication date:2007Document versionOgså kaldet Forlagets PDFCitation for published version (APA):Kærgård, N. (2007). Hvordan kan det moderne landbrug bidrage til større lighed i verden. I Ikke angivet (s. 297-298). Landbrugsforlaget.Download date: 02. Feb. 2020297Se PowerPoint-show med indlægget på www.plantekongres.dk■ Dansk landbrug eksporterer til stort set alle verdens lande. Erhvervet fungerer på markeds-mæssige betingelser - sådan da. Det, der i det daglige tænkes på, er, om vor produktion er pris- og kvalitetsmæssig konkurrencedygtig på de internationale markeder. Kan vi konkurrere med de lave lønninger i Brasilien og Østeuropa? Har vore produkter en kvalitet, så de fortjener en overpris i forhold til konkurrenterne? Er vi ved at få offentlige reguleringer, der er så strenge, at de vanskeliggør konkurrencedygtig landbrugspro-duktion? Når vi taler om reguleringer af produktionen, tænker vi oftest på lokale miljøreguleringer og krav til dyrevelfærden. Erhvervet er blevet nødt til at acceptere, at de lokale naboer og de politi-kere, de har valgt, ikke vil finde sig i forurenede søer og vandløb, i lugtgener og i, at fjernsynet viser billede af uacceptabel behandling af dyr, f.eks. under langvarige transporter til slagterier, hvor prisen er lidt højere. Det kan være besvær-ligt i konkurrencen med erhverv i mindre regu-lerede lande, men landbruget har accepteret, at sådan skal det være. Men vore lokale miljø og dyrevelfærdsmæs-sige problemer er jo i verdensmålestok kun helt bagatelagtige i forhold til mange af verdens store problemer. Mange steder i verden er folk så fat-tige, at de ville være glade for at blive behandlet som husdyrene i Danmark. Fødevareforsyningen er elendig, børn dør i millionvis af sult, og fejl- og underernæring resulterer i en gennemsnitlig levetid, som den vi kendte i Danmark for flere hundrede år siden. Men har disse store problemer noget med dansk landbrug at gøre? Det er vi som regel tilbøjelige til at glemme, men i en globaliseret verden hænger alting sammen. En af de store er-kendelser i økonomi er, at alverdens markeder er forbundne kar. Som den store fader til teorien om markedsøkonomierne franskmanden Leon Walras sagde allerede i 1870‘erne, så er læren af moderne økonomi, at sommerfuglens vingeslag rokker ved fixstjernernes baner. Men det er selv-følgelig ikke ret meget, sommerfuglene rokker ved fixstjernerne. Dansk og europæisk landbrug er imidlertid så store aktører på de internationale fødevaremarkeder, at der ikke alene er tale om teoretiske effekter men også om kvantitativt be-tragtelige virkninger, som vi politisk og etisk er nødt til at forholde os til. Europæisk og i noget mindre grad amerikansk landbrug er støttet og reguleret, og det betyder en overproduktion, der sendes ud på de internatio-nale markeder med eksportsubsidier. Det betyder også, at de europæiske og amerikanske hjemme-markeder er lukkede for bl.a. u-landenes produk-ter. Dels ved hjælp af direkte told og importre-striktioner og dels ved kvalitets-, sundheds- og dokumentationskrav, som udviklingslandene pro-ducenter ikke har chance for at opfylde. Vi laver krav, som ikke har rationelle sundhedsmæssige begrundelser, men som må betragtes som skjulte importhindringer.  Norges, Schweiz‘s og Japans er mere støt-tet end EUs, men af de store aktører er EU ho-Hvordan kan det moderne landbrug bidrage til større lighed i verden?Et moderne markedsorienteret landbrug som det danske har også et globalt ansvar. Mange steder i verden dør folk af sult samtidigt med, at det lokale landbrug bliver udkonkurreret af vores støttede eksport.Professor, dr. polit. Niels KærgårdDen Kgl. Veterinær- og LandbohøjskoleFødevareøkonomisk Institutnik@kvl.dkPlanteproduktion og etik L1298Se PowerPoint-show med indlægget på www.plantekongres.dkvedskurken. Når det diskuteres, om USA eller EU er værst, så er der ingen tvivl om, at EU er den største hindring for liberalisering af de in-ternationale fødevaremarkeder. Når europæiske landbrugsorganisationer taler om, at de gerne vil liberalisere, hvis andre vil være med, så er det ren hykleri, det er EU, der er den store hindring i f.eks. WTO-forhandlingerne. Eksportsubsidierne giver kunstigt lave ver-densmarkedspriser, og det giver selvfølgelig på kort sigt fordele for visse fødevareimporterende fattige lande, der kan skaffe sig billige fødevarer. Men det gør det umuligt for de lokale ulands-landbrug at konkurrere, så mange steder er den lokale landbrugsproduktion gået helt i stå. Og det er klart, at en lokal produktion burde være rygra-den i både ernæringen og økonomien i mange af disse lande. Det, der tilfældigvis er overproduk-tion af i Europa, giver langtfra altid en sund kost til et fattigt afrikansk lands befolkning. Skal vi have gang i de fattige landes landbrug, er vi nødt til at give det plads på markederne. Men vi skal ikke gøre det hovedløst, for mange af disse lande skal hjælpes i gang, før de kan stå på egne ben. Dette må dog aldrig blive et alibi for at bevare den nuværende beskyttelse. Men adgang til markederne er ikke nok. Vi er også nødt til at hjælpe deres landbrug i gang. Hvis vi ikke har blik for det, får vi f.eks. let en landbrugsforskning, der sker på det industrialise-rede landbrugs præmisser. Vi får udviklet sorter, der klarer sig godt på en velbehandlet jord, der er passende gødet og jordbehandlet, og hvor strå-længden er tilpasset til moderne høstmaskiner, men måske er meget tørkefølsomme. Det er der en fare for, hvis landbrugsforskningen bliver for kommerciel og satser på patenter til dem, der kan betale. Det må ikke ske. Dels fordi vi har en moralsk forpligtelse til at tage os af alle dele af den glo-baliserede verden; ulandenes bønder kan og skal ikke betragtes som konkurrenter men som svage kollegaer, der skal hjælpes i gang. Men også af hensyn til os selv. Hvis vi lader de fattige lande sejle deres egen sø, får vi en verden med krige, flygtninge og terrorister. Arbejdsdeling mellem succesfulde parter er til gavn for alle. Og hvis vi tager hensyn til deres vilkår, så har dansk land-brug meget at lære ulandenes bønder både orga-nisatorisk og landbrugsteknisk. Hjælp til ulandsbønderne og et globalt ansvar for verdens fødevareforsyning er vigtige forud-sætninger for at få en bedre verden. Men det må aldrig blive til sentimentalt føleri. Vi må rationelt overveje, hvad der skal gøres. Det hjælper ikke, at vi i vor overflod afviser teknikker som pesti-cidudnyttelse og genteknologi, hvis sådanne tek-nologier netop kan udvikles til at hjælpe ulands-bønderne. Det har heller intet formål at undlade at udvikle bioenergi af korn, fordi der er folk, der sulter, hvis alternativet til produktionen af bio-brændsel er, at markerne ligger brak. De fattige lande har ikke brug for sentimentalitet men for rationel solidaritet.                                           ■ Planteproduktion og etikL1

Hvordan kan det moderne landbrug bidrage til større lighed i verden

https://curis.ku.dk/ws/files/8092123/plk07_n_kaergaard.pdf

Hvordan kan det moderne landbrug bidrage til større lighed i verden

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Copenhagen University Research Information System