Perspektivering over anvendelsen af pløjefri dyrkning i økologisk jordbrug i relation til problemer med ukrud

Melander, Bo

Organic Eprints

94Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dkTEMA: ØKOLOGIKan ukrudtet styres, når ploven parke-res?Der er ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag for nuværende til at anbefale en udfasning af plo-ven i økologisk planteproduktion – dertil er især rodukrudt stadig for stort et problem. Lejlig-hedsvis undladelse af pløjning kan sandsynligvis bedre lade sig gøre.Lektor Bo MelanderAarhus UniversitetInstitut for Agroøkologi bo.melander@agrsci.dkKan reduceret jordbearbejdning og økologi forenes?20Hvert eneste år vendes der tons-vis af jord på de danske marker, og det hele gentages år efter år. Det tager tid at pløje, og det kos-ter brændstof, hvorfor det kun-ne være forjættende at droppe denne jordbearbejdningsform. Især for økologien ville det væ-re i bedre samklang med den økologiske tankegang, hvis for-bruget af fossil energi kunne be-grænses. Men kan det lade sig gøre at droppe ploven konse-kvent? Jeg mener nej, som si-tuationen er nu. Vidensgrundla-get er simpelthen ikke godt nok til, at der kan gives solide anvis-ninger på, hvordan det skal gen-nemføres.    Erfaringer fra den konven-tionelle produktionInden vi kigger nærmere på mu-lighederne for ikke vendende jordbearbejdning i den økologi-ske produktion, er det værd lige at dvæle et øjeblik ved erfarin-gerne fra konventionel produk-tion. I Danmark dyrkes ca. 10% af arealet pløjefrit, et areal som ikke har ændret sig de sidste 10-12 år. Der er mange årsager til denne stagnation, men medvir-kende årsager er sandsynligvis problemer med ukrudtsbekæm-pelse og en stor afhængighed af herbicider og i særdeleshed glyphosat. Glyphosat er helt af-gørende for, at det overhove-det kan lade sig gøre at dyrke pløjefrit. Ifølge europæiske er-faringer medfører pløjefri dyrk-ning et ca. 15-20% højere her-bicidforbrug end tilsvarende konventionelle produktionssy-stemer med pløjning. Med EUs nye krav om en gradvis min-dre afhængighed af pesticider samt mange EU-landes nationa-le krav til et lavere pesticidfor-brug, vil pløjefri dyrkning blive stillet overfor store udfordringer i de kommende år. Men, hvad kommer det egentlig økologerne ved? Jo, det gør det på den må-de, at det er en klar advarsel om, hvad konsekvent pløjefri dyrk-ning kræver. Det kræver nem-lig adgang til brugen af kraftige værktøjer i ukrudtsbekæmpel-sen. Og herbicider er et kraftigt værktøj, som økologer jo ikke har adgang til. Faktisk er ploven et af de mest effektfulde redska-ber, som økologerne kan drage nytte af i ukrudtsbekæmpelsen.  Ploven fortynder proble-merneInden ploven droppes, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad der skal erstatte plovens funktioner. Ploven ombryder græsmarker og indarbejder planterester og faste gødninger i jorden. Den skaber et godt og bearbejdeligt såbed, som er af stor vigtighed for en senere gennemførelse af mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Når jorden ikke vendes, vil der være flere planterester tilstede, som kan gøre det svært at gen-nemføre en strigling. En stør-re fasthed i jorden kan gøre det vanskeligt at få de lette red-skabstyper f.eks. strigler til at arbejde ordentligt, mens rad-renserskær umiddelbart vurde-ret vil have lettere ved opgaven. Og endnu værre er det måske, at pløjefri dyrkningssystemer fremmer græsukrudt, som erfa-ringsmæssigt er svært at bekæm-95Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dkTEMA: ØKOLOGI20Kan reduceret jordbearbejdning og økologi forenes?pe i de bredsåede afgrøder. Der er ganske vist ikke mange euro-pæiske undersøgelser med kon-sekvent pløjefri dyrkning under økologiske dyrkningsforhold, men de få resultater viser mere græsukrudt, når ploven droppes, på trods af ellers varierede sæd-skifter. Det er ellers god latin i den konventionelle produktion, at varierede sædskifter kan ned-bringe græsukrudtsproblemerne til et håndterbart niveau selv un-der pløjefri dyrkningsforhold. Økologerne kan let komme ind i en ond spiral, hvor pløjefri dyrk-ning fører til mere græsukrudt, dårligere afgrødeetablering og vækst og dermed nedsat konkur-renceevne overfor ukrudt, som derved opformeres hurtigere på grund af et større frøkast. Plov-en har den sanerende effekt, at den fortynder ukrudtsfrøene i et større jordvolumen, end pløje-fri dyrkning vil gøre. Efter pløj-ning vil færre frø ligge i et jord-lag, hvorfra de kan spire frem og føre til levedygtige planter i modsætning til pløjefri dyrk-ning, hvor frøene ophobes i de øverste jordlag. Nedpløjede frø vil ganske vist blive pløjet frem igen på et tidspunkt, men da vil det tidslige ophold i jorden have medført en betydelig dødelighed blandt frøene. Med andre ord så vil vendende jordbearbejdning dæmpe problemerne med frø-ukrudt. Rodukrudt det største pro-blemNår man hører på tilbagemeldin-gerne fra økologisk jordbrug an-gående deres største ukrudtspro-blemer, bliver rodukrudt nævnt igen og igen. Problemer med kvik, tidsler, ager-svinemælk og følfod nævnes ofte, ikke kun her i landet, men også i vores nabo-lande. Rodukrudtet tager til, så snart det ikke får den opmærk-somhed, det kræver. Kigger man på både de danske og udenland-ske strategiforsøg til bekæmpel-se af rodukrudt, er det slående, hvor vigtigt et element pløjnin-gen er for opnåelsen af et godt resultat. Forklaringen er enkel nok, da pløjning forårsager en sønderdeling af de underjordi-ske rødder af tidsler og ager-svi-nemælk samt udløbere af kvik og følfod. Men vigtigst af alt, da vil pløjning begrave rod- og udløberfragmenter i jorddyb-der, hvorfra de vil have ganske svært ved at sende levedygtige skud til overfladen. Er fragmen-terne korte og svækkede efter gentagne kultiveringer, vil der simpelthen ikke være tilstræk-keligt med næring til forsyning af skuddets vækst op gennem jordprofilen, og indtil skuddet efter fremspiring har dannet så meget klorofyl, at fotosyntesen kan forsyne skuddet med kulhy-drater og dermed energi.    Kortvarig undladelse af pløjningIkke overraskende er resultater-ne fra de få europæiske under-søgelser med pløjefri dyrkning under økologilignende forhold ikke faldet særligt heldigt ud. Kigger man på studierne med nogenlunde sammenlignelige dyrkningsforhold med Danmark er det især rodukrudt, som har voldt problemer. Frøukrudtet har imidlertid også voldt bety-deligt flere vanskeligheder – og-så selvom sædskiftet har været varieret. Udover de tidligere nævnte græsukrudtsproblemer fremhæves det også, at bare et enkelt år med dårlig ukrudtsbe-kæmpelse er meget svær at rette op på i de efterfølgende år. Ind-drages resultaterne og erfarin-gerne fra Nordamerika, er bil-ledet ikke meget anderledes. Ganske vist tales der meget om reduceret jordbearbejdning i Nordamerika, men indtil nu har de få undersøgelser udført under økologilignende forhold ikke ført til overbevisende re-sultater. Udbytterne har skuffet, og ukrudtsproblemerne er steget stødt med antallet af forsøgsår.Rettes blikket derimod mod de undersøgelser, hvor redu-ceret jordbearbejdning er an-vendt kortvarigt og strategisk i en bestemt dyrkningsmæs-sig sammenhæng, er der umid-delbart mere inspiration at hente for økologisk jordbrug. Eksempelvis kan det med fordel overvejes at undlade pløjning forud for en rækkeafgrøde. I forfrugten til rækkeafgrøden kan der etableres afgrødefri bånd til den kommende rækkeafgrøde. Båndene kan kultiveres gen-tagne gange i forfrugten, så- ledes at båndenes øverste jordlag tømmes for spiredygtige ukrudtsfrø. Alternativt kan man gøre som i amerikanske forsøg, hvor de med held har etableret en efterafgrøde om efteråret før en kommende, sent sået ræk-keafgrøde. Efterafgrøde ”krøl-les” derefter ned i det efter-følgende forår, så den går ud. Rækkeafgrøden sås direkte i denne ”måtte” af dødt plante-materiale fra efterafgrøden, som kan modvirke ukrudtsvækst i og mellem rækkeafgrøden. Lejlig-hedsvis undladelse af pløjning har den klare ulempe, at mange af fysiske og kemiske fordele i jorden, som er forbundet med pløjefri dyrkning, ikke når at 96Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dkTEMA: ØKOLOGIKan reduceret jordbearbejdning og økologi forenes?20opbygges, fordi den pløjefri pe-riode kun er kortvarig. Men en konsekvent undladelse af ven-dende jordbearbejdning i økolo-gisk jordbrug er ikke lige rundt om hjørnet. Dertil er både det biologiske og tekniske videns-grundlag for mangelfuldt.  LitteraturMelander B, Munier-Jolain N, Charles R, Wirth J, Schwarz J, van der Weide R, Bonin L Jensen PK & Kudsk P. 2012. European Perspectives on the Adoption of Non-Chem-ical Weed Management in Reduced Tillage Systems for Arable Crops. Weed Technol-ogy (in press).Peigné J, Ball BC, Roger-Es-trade J & David C. 2007. Is conservation tillage suitable for organic farming? A re-view. Soil Use and Manage-ment 23: 129-144.Sans FX, Berner A, Armengot L & Mäder P. 2011.  Till-age effects on weed commu-nities in an organic winter wheat-sunflower-spelt crop-ping sequence. Weed Re-search 51, 413-421. ■Ager-tidsel bliver en endnu større udfordring end den allerede er, hvis ploven droppes.

Kan ukrudtet styres, når ploven parkeres?

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints