Dette oplæg omhandler kort turismens globale udvikling, turismen i EU og den specifikke udvikling i Danmark. Dernæst ses på konkurrencesituationen i Danmark sammenholdt med de øvrige nordiske lande. Herefter ses på centrale faktorer for turismeopbygningen i Danmark i et organisatorisk perspektiv sammenlignet med andre lande. Der afsluttes med præsentation af initiativer, der hvis de effektueres, kan styrke turismen i Danmark

Lyck, Lise

OpenArchive@CBS

1 
 
Turismens Udvikling /  
Et overordnet blik på den generelle udvikling samt den 
specifikke udvikling i Danmark. 
Lise Lyck  
Centre Director  
Center for Tourism and Culture Management 
Copenhagen Business School 
Solbjerg Plads 3, d.2.35, 2000 Frederiksberg 
ll.tcm@cbs.dk    
+45 38 15 34 64  
 
Præsenteret den 01/03 2014 på Future Lab for turistførere, SOHO kontorhotel, Flæsketorvet 68, 1711 
København V. 
 
Indledning 
Dette oplæg omhandler kort turismens globale udvikling, turismen i EU og den specifikke udvikling i 
Danmark. Dernæst ses på konkurrencesituationen i Danmark sammenholdt med de øvrige nordiske 
lande. Herefter ses på centrale faktorer for turismeopbygningen i Danmark i et organisatorisk 
perspektiv sammenlignet med andre lande. Der afsluttes med præsentation af initiativer, der hvis de 
effektueres, kan styrke turismen i Danmark.  
 
Den globale turisme 
Den globale turisme udvikler sig stadig med høje vækstrater. UNWTO har opgjort de internationale 
ankomster til 1,035 milliarder i 2013, dvs. en vækst på næsten 5 % fra 2012 (UNWTO, 2013). 
Turismen udgør cirka 9 % af verdens bruttonationalprodukt (BNP) (World Travel & Tourism Council, 
2013) 
2 
 
Turismen beskæftiger 120 millioner mennesker i direkte job, samt 125 millioner mennesker i relaterede 
og indirekte jobs. Det vil sige, at 11 % af alle i arbejdsstyrken arbejder inden for turismeområdet i vid 
forstand på verdensplan (World Travel & Tourism Council, 2013). 
Af tallene ses, at de gennemsnitlige lønninger (BNP i forhold til beskæftigelse) ligger under 
løngennemsnittet på verdensplan. Herudover ved vi, at turismens andel af produktion og beskæftigelse 
varierer betydeligt mellem verdens knap 200 lande.  
Turismen i EU 
Kommissionen EU har sat et mål for turismen, der indebærer, at Europa fortsat skal være nummer ét 
som destination inden for verdensturismen (European Commision, 2010).  
Udviklingen understøttes af, at EU kan tilbyde mange af de kvaliteter, der tiltrækker turister. Det drejer 
sig for det første om World Heritage, hvor det gælder, at mere end 50 % af World Heritage attraktioner 
er beliggende i EU. World Heritage har en ret permanent tiltrækningskraft overfor turister, da mange 
folk i verden har en drøm om at besøge adskillige af disse World Heritage attraktioner. Hertil kommer 
yderligere, at mange af disse attraktioner er beliggende i større byer, og trenden har i mange år været, at 
by-turisme udvikler sig kraftigere end andre former for turisme (Lyck, L. 2003a,b). 
Når der lægges så meget vægt på turisme i EU’s politik skyldes det også en erkendelse af, at Europas 
BNP i forhold til verdens BNP udgør en faldende andel, ligeså vel som EU’s befolkning udgør en 
faldende andel af verdens befolkning. De to forhold indebærer at turismen, som tiltrækker folk fra 
andre dele af verden ses som en stadig mere attraktiv indkomstkilde. Udover dette kan også nævnes, at 
Europa har en lang tradition som turismedestination, hvilket indebærer, at turismefaciliteter er 
veludviklede, at infrastrukturen er i orden samt at der er høj sikkerhed forbundet med at besøge 
turismedestinationer i EU. 
Betydningen af turismen internationalt som en del af den økonomiske politik ses i øvrigt, at turismen er 
blevet direkte nævnt som en økonomisk politik der kan bidrage til, at lande kan komme ud af den 
økonomiske og finansielle krise, der begyndte i 2008. Dette fremgår blandt andet af pressemeddelelser 
med anbefalinger fra G20 landene (Lyck, L. 2010). 
3 
 
Turismen i Danmark 
Trods væksten i turismen både på verdensplan og i EU er det desværre sådan, at Danmark stadig mister 
markedsandele i relation til udenlandske overnatninger. Det store problem for Danmark er nedgangen i 
tyske overnatninger både inden for kystturisme og by-turisme.  
Antallet af overnatninger i Danmark i alt udgjorde i 2013 45,022 mio (inklusiv feriehuse). Af disse 
overnatninger udgjorde danske overnatninger 23,098  mio svarende til 51,3 % (Nyt Fra Dansk Statistik, 
2014). Stigningen har især været i hovedstadsregionen. En meget væsentlig årsag til, at turismen 
udvikler sig stærkere i hovedstaden, er at finde i, at krydstogsturismen udvikler sig så positivt med 
knap 900.000 passagerer årligt, hvoraf en væsentlig del tilbringer en eller flere dage i 
hovedstadsområdet i forbindelse med start og afslutning på et krydstogt. Successen ses blandt andet i 
antallet af hotelovernatninger, der steg fra 12,402 millioner til 12,862 millioner, dvs. en stigning på 4 
%. Hovedparten af denne stigning findes i København. Det skal dog her bemærkes, at 
hotelværelsesprisen gennemsnitligt er gået ned, og at hotellerne i Danmark gennemsnitlig set har haft 
underskud de sidste fem år (Lyck, L., Egholm, O., Granborg, M., & Kiel, J, 2013). Danske 
overnatninger i Danmark er kommet til at udgøre en større del af de totale overnatninger.  
Andre overnatningsformer har, bortset fra lystbåde, har haft en nedgang i antal af overnatning. 
Overnatningstallet for feriecentre er gået ned fra 3,845 millioner 3,685 millioner, en nedgang på 4 %. 
Camping og vandrerhjem har haft en ret stabil udvikling, camping med en stigning på knap 1 % til 
10,811 millioner og vandrerhjem en beskeden nedgang til 1,155 millioner. Overnatninger i 
lystbådehavne steg 8 % og udgør nu 1,049 millioner.  
Samlet set er der cirka 120.000 job i Danmark inden for turisme. Omsætningen er opgjort til 82 
milliarder kroner (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2014). 51,3 % udgøres af danske overnatninger 
imens 48,7 % udgøres af udenlandske overnatninger i Danmark.  De fleste udenlandske overnatninger 
er tyske overnatninger.   
Generelt gælder, at den statistiske belysning af indkomstområdet inden for turisme er relativt dårlig. 
Visit Denmark offentliggjorde tal for 2011, der ikke kan sammenlignes med tidligere opgørelser. Det 
4 
 
betyder, at den talmæssige belysning af turismeområdet i Danmark er dårligere end i de fleste andre 
lande (VisitDenmark, 2013). 
 
Konkurrenceevnen 
Konkurrenceevnen kan belyses gennem forskellige indikatorer og målinger. En af de mest kendte er 
Travel and Tourism Competitiveness Report, der udarbejdes af World Economic Forum. Den omfatter 
140 lande og er nu blevet udarbejdet syv gange. Den er baseret på 75 under-indeks placeret i tre 
hovedkategorier 
1. Travel and tourism regulatory framework 
2. Business environment and infrastructure 
3. Human, cultural and natural resources. 
Schweiz har haft førstepladsen i alle år. Tyskland er i 2013 nummer to.  
For de nordiske lande gælder følgende: 
 Sverige ligger på 9’ende pladsen 
 Island på 16’ende pladsen 
 Finland på 17’ende pladsen 
 Danmark på 21’ende pladsen 
 Norge på 22’ende pladsen. 
Det bemærkelsesværdige er her, at Danmark er faldet så langt ned, dvs. fra at ligge nummer 14 i 2009.  
 
 
 
 
5 
 
Tabel 1: De nordiske landes konkurrenceevne i relation til hovedindeks i Travel and Tourism 
klassificeringen 2013.  
Lande Travel and Tourism 
regulatory 
framework 
Business 
environment and 
infrastructure 
 
Human, cultural and 
natural resources 
 
Sverige 12 23 8 
Island 3 13 36 
Finland 5 22 24 
Danmark 25 16 26 
Norge 11 28 33 
 
Inden for hoved-indeksene er der en lang række underindeks. Det problematiske for Danmark er inden 
for kategorien ”Travel and Tourism regulatory framework”, hvor underindekset for økonomisk politik 
giver en ranking så lavt som nummer 92 og prisniveauet, hvor Danmark er ranket nummer 135 af 140. 
Inden for ”Human, cultural and natural resources”, er hovedproblemet inden for det der kaldes 
”affinity”, dvs. holdningen til og behandlingen af turister. Her er Danmark ranket som nummer 79. Det 
skal bemærkes i relation til affinity, at andre nordiske lande også har haft en dårlig ranking, men at 
Island og Sverige tilsyneladende har overkommet den traditionelle nordiske kultur på dette område 
(World Economic Forum, 2009-2013).  
Det organisatoriske perspektiv inden for turismen sammenlignet med andre lande 
Organisationen af turisme i Danmark adskiller sig meget fra de fleste andre lande ved: 
1) At omfatte mange institutioner på statsligt, regionalt og kommunalt plan både med hensyn til 
formål og funktionelt område. Det betyder, at der via organisationsstrukturen opstår en tendens 
til silo-opbygning, som er vanskelig at nedbryde, sådan at turismeerhvervet er vanskeligt til at 
få til at fungere effektivt.  
6 
 
2) Der er et kompliceret og ikke optimalt fungerende samarbejde mellem den offentlige og den 
private sektor inden for turismeområdet. Dette indebærer mange muligheder for suboptimering.  
3) Der er tale om en betydelig topstyring oppefra med ringe inddragelse af den viden, der findes 
hos dem, der har direkte kontakt med turisterne. Turist-føreres erfaring er et godt eksempel på, 
hvor dårligt den direkte berøringsflade med turister inkorporeres i den overordnede 
turismepolitik.  
4) Der er i Danmark også en stor afstand mellem incoming og outgoing turisme. Det betyder at 
viden om udlandet og kulturforskelle ikke deles i tilstrækkeligt omfang mellem organisationer 
og personer, der har deres virke inden for turismeområdet.  
5) Der er i Danmark manglende tradition inden for den offentlige finansiering af turismeaktiviteter 
med hensyn til en talmæssig belysning af investeringer inden for turismeområdet. Det skyldes 
både mangel på data, men også mangel på tradition for at lave cost-benefit analyser og impact 
analyser i det hele taget (Lyck, L., 2013). 
6) Markedsføringen af turisme er også problematisk, i det – som det er alment kendt fra forskning 
og praksis -, at turisme i høj grad sælges på drømme og positive følelser, og at disse elementer 
ofte er fraværende i den konkrete markedsføring. Dette var Danmark tidligere dygtige til, tænk 
fx på plakaten med andemor, der fører ællingerne sikkert over gaden hjulpet af en politibetjent. 
Denne plakat er stadig kendt af næsten alle i Danmark, og af mange i udlandet, fordi den 
appellerer til positive følelser og smil. I modsætning til dette kan fx nævnes de mange midler, 
der blev brugt på markedsføringen kaldet: ”Copenhagen Openhagen”, ud fra både en teoretisk 
og en erfaringsmæssig vurdering kan betegnes som klart ineffektiv (Lyck, L., 2010) 
Tendenser inden for turismen  
Der er forskellige kendte målinger af tendenser inden for turismen, her skal blot anføres to, nemlig 
Euromonitor og ITB.  
Euromonitor understreger følgende tendenser: 
 Betydningen af PANKs (Professionel Aunt, No Kids) der understreger, at mange kvinder er 
barnløse og derfor ofte rejser med niecer og nevøer. I USA er 42 % kvinder mellem 15-44 år 
barnløse.   
7 
 
 I Europa går jagten på billigere rejsemål som følge af den økonomiske krise. Folk holder fast i 
at holde ferie, men vælger billigere destinationer.  
 Der udvikles højkvalitetsprodukter til det købedygtige publikum 
 Interessen for gennemsnitsprodukter er vigende 
 Krydstogtmarkedet i hele verden er stærkt stigende 
 Sociale medier spiller en stadig større rolle, ønsket om hurtige beslutninger og overblik er 
voksende 
 Der er en tendens til stærk vækst i utraditionelle overnatningsformer som fx air.bnb eller Coach 
surfing. (Euromonitor, 2014) 
I ITB peges på følgende tendenser: 
 Stor vækst for Kina og Rusland i outbound turisme og i Europa og Asien som 
turistdestinationer.  
 Større vækst i turismen end i økonomien, specielt internationalt.  
 En tredjedel af verdens befolkning rejser mens to tredjedele ikke gør det.  
 Ses på perioden 2009 – 2013 er der en vækst i by-turisme på 47 %, i touring på 27 % og i sol & 
badeferier på 12 %, mens der er et direkte fald i ferier på landet med 10 %.    
 Den globale hotelbelægning vokser, men raterne fluktuerer meget i de enkelte lande.  
 Den økonomiske situation i Europa afspejler sig i outbound turisme. Eksempelvis har der været 
et fald i Spanien på 4 % og i Italien på 5 %, en stabilitet i Østrig og Holland dvs. vækstrate på 0 
%, mens vækstraterne i de nordiske lande har ligget på 2 - 4 %. I Centraleuropa (Belgien, 
Schweiz og Tyskland) har vækstraterne ligget på 2 %. Vækstraten fra Rusland er kommet op på 
12 %.   
 Asiater ønsker service og kommer med høje forventninger 
 USA har vækst i længerevarende udlandsrejser  
 Lønsomme turister fra Asien og Australien:  
 
 
8 
 
 
 
 
 
 
 
ITB peger også på en række andre tendenser, men her er udvalgt de tendenser, der især findes relevante 
for Danmark. (ITB, 2014) 
Instrumenter til styrkelse af turismen i Danmark 
Der har de senere år været peget på en række initiativer. Blandt disse skal i alt beskedenhed nævnes 
”En handlingsplan for dansk turisme” af Lise Lyck (2011), hvor der påpeges de generelle problemer, 
og der præsenteres ikke mindre end 163 initiativer, som udsprang fra operatører og stakeholders inden 
for turismeerhvervet (Lyck, L 2011) 
Efterfølgende har en række tænketanke og andre initiativer af denne karakter også set dagens lys. Her 
skal specielt nævnes vækstforum for turismen.  
Endelig har regeringen i 2014 udsendt sine planer til initiativer inden for turismeområdet. Der peges på  
23 initiativer til ændringer fordelt på fire indsatsområder (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2014):  
1. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme  
2. Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges  
3. Kyst- og naturturismen skal udvikles  
4. Bedre organisering af turismefremmeindsatsen 
Der foreligger dog ingen forslag til finansieringen af disse initiativer (Erhvervs- og Vækstministeriet, 
2014). Da ændringer kræver ny-finansiering og/eller om-finansiering, er der for nærværende intet, der 
kan tænkes at føre til ændringer. Her skal dog nævnes, at debatten ikke er afsluttet, og at 
 
Outgoing 
(antal i 
mio)  
Spending (mia 
USD) 
Kina 45,0 84,4 
Japan 19,4 47,3 
Korea 13,2 19,2 
Hong 
Kong 10,0 13,0 
Australien 8,6 23,6 
Indien 7,2 19,0 
Singapore 6,2 7,5 
9 
 
finansieringsspørgsmålet forhåbentligt kan komme til at indgå som en aktiv parameter i en omstilling 
og effektivisering af turismeområdet.  
Konklusion 
Turisme er et væksterhverv på verdensplan og i EU, hvor turisme tillægges en stadig større betydning i 
den økonomiske politik. I Danmark tabes der desværre stadig markedsandele i den internationale 
konkurrence inden for turismeområdet. Københavnsområdet klare sig bedst, godt hjulpet af 
udviklingen i krydstogtturismen. I World Economic Forums Tourism Competitivenes rapporter bliver 
Danmark stadig dårligere og dårligere ranket og ligger nu på en 22’ende plads. Som årsager påpeges 
især turismepolitikken, prisniveauet og den måde hvorpå udenlandske turister behandles på (affinity).  
Mange grunde kan påpeges til Danmarks problemer på turismeområdet, og mange er af organisatorisk 
karakter. Seks hovedtyper af disse er præsenteret i afsnittet om organisationen af turisme i Danmark.  
Afslutningsvis er der set på tendenser i turismeudviklingen fra Euromonitor og ITB samt på initiativer i 
Danmark. De danske initiativer er karakteriseret ved at være strategiske og planlægningsmæssige og i 
mindre grad koblet til de udenlandske udviklingstendenser. Dette gælder indtil nu også regeringens 
vækstplan. Kort sagt er der mange ”planners” og få ”do’ers” i turismeerhvervet og manglende hensyn 
til nødvendig ny- og om finansiering til fremme af turismevækst i Danmark. 
 
  
10 
 
Referenceliste 
Erhvervs- og Vækstministeriet ”Faktaark om vækstplan for dansk turisme” (2014) 
Euromonitor, “World Tourism Data and Statistics 2014”, 4th edition (2014).  
ITB, 2013/2014 “World Travel Trends Report, 2013/2014” forberedt af IPK International på vegne af 
ITB Berlin (2014) 
Lyck, L., “Global fremgang – dansk stilstand”. Presentation på konferencen ”Vækst i Dansk Turisme” 
afholdt den 29/10 2010 (2010).  
Lyck, L., ”En Handlingsplan for Dansk Turisme”, København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne (2011) 
Lyck, L., ”En handlingsplan for dansk turisme”, præsentation på konferencen ”Opfølgningskonference 
for Vækst i dansk turisme”, afholdt 1/3 2011 (2011) 
Lyck, L., ”The Nordic Countries as a Tourist Destination 2013-2020”, Presented at the Copenhagen 
Property Summit – Copsum, 30/05 2013 (2013) 
Lyck, L., ”Turistattraktioner i et strategisk perspektiv”. København: Nyt fra samfundsvidenskaberne 
(2003b) (red). 
Lyck, L., ”Turistattraktionsstudier i et økonomisk perspektiv”. København: Nyt fra 
samfundsvidenskaberne (2003a) (red) 
Lyck, L., Egholm, O., Granborg, M., & Kiel, J., ”Danmarks 174 støre hoteloperatører samt de 100 
største hotel-ejendomsselskaber: En analyse af økonomien i den danske hotelbranche 2011-2012” 
(2013). 
Statistikbanken, ”Turist: Overnatninger efter overnatningsform, område, gæstens nationalitet og 
periode” (2014) Nyt Fra Dansk Statistik nr 61, 2014 
The United Nations World Tourism Organization (UNWTO), ”Tourism Highligts, 2013 Edition”, 
(2013). 
11 
 
verdensturismen (European Commision, 2010) Brussels 30/6 -2010, COM 2010) 352 final).  
VisitDenmark, ”Turismens Økonomiske betydning for Danmark 2011” (2013)  
World Economic Forum. ”The Travel & Tourism Competitiveness Report 2009”, Editors: Blanke, J. & 
Chiesa, T. Geneva, Schwitzerland: 2009 
World Economic Forum. ”The Travel & Tourism Competitiveness Report 2010”, Editors: Blanke, J. & 
Chiesa, T. Geneva, Schwitzerland: 2010 
World Economic Forum. ”The Travel & Tourism Competitiveness Report 2011”, Editors: Blanke, J. & 
Chiesa, T. Geneva, Schwitzerland: 2011 
World Economic Forum. ”The Travel & Tourism Competitiveness Report 2012”, Editors: Blanke, J. & 
Chiesa, T. Geneva, Schwitzerland: 2012 
World Economic Forum. ”The Travel & Tourism Competitiveness Report 2013”, Editors: Blanke, J. & 
Chiesa, T. Geneva, Schwitzerland: 2013 
World Travel & Tourism Council, “Travel & Tourism: Economic Impact 2013 World”, (2013) 
 


Et overordnet blik på den generelle udvikling samt den specifikke udvikling i Danmark

https://openarchive.cbs.dk/bitstream/handle/10398/8894/Lyck.pdf?sequence=1

Et overordnet blik på den generelle udvikling samt den specifikke udvikling i Danmark

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

OpenArchive@CBS