Artiklene i Samfunnsspeilet er tilgjengelige fra SSBs nettsider: http://www.ssb.no/ssp/Mange forventede længe at befolkningens skepsis til moderne bioteknologi skyldtes dens manglende viden. Men så enkelt er det ikke. Mere kundskab reducerer i første række antallet af tvivlere, mens andelen af både optimister og pessimister øger. Måske påvirker tillid til de regulerende myndigheder accepten af bioteknologi mere end viden om denne

Nielsen, Torben Hviid

Mange forventede længe at befolkningens skepsis til moderne bioteknologi skyldtes dens manglende viden. Men så enkelt er det ikke. Mere kundskab reducerer i første række antallet af tvivlere, mens andelen af både optimister og pessimister øger. Måske påvirker tillid til de regulerende myndigheder accepten af bioteknologi mere end viden om denne

NORA - Norwegian Open Research Archives

Et spørgsmål om viden?

Statistics Norway's Open Research Repository

13Samfunnsspeilet 1/2007BioteknologiTorben Hviid Nielsen er professor ved Institutt forsosiologi og samfunnsgeografi, Universitetet i Oslo(t.h.nielsen@sosiologi.uio.no).Et spørgsmål om viden?Mange forventede længe at befolkningens skepsis til moderne bioteknologi skyldtesdens manglende viden. Men så enkelt er det ikke. Mere kundskab reducerer i førsterække antallet af tvivlere, mens andelen af både optimister og pessimister øger. Måskepåvirker tillid til de regulerende myndigheder accepten af bioteknologi mere end videnom denne.Torben Hviid NielsenBefolkningens forventninger til bioteknologi var gennem hele 1990ernelangt lavere end videnskabens forhåbninger. Og dette gab, denne kløft, varen konstant kilde til bekymring i forskningspolitiske miljøer, ikke mindstEU-kommissionen, der jo havde politisk mandat til at fremme den nye tek-nologi. Mange fandt dog – ikke mindst inspireret af den amerikanske debatom «videnskabelig analfabetisme» – håb i den formodning, at befolkningensskepsis i høj grad skyldtes dens manglende viden. En mere vidende befolk-ning ville også forvente mere. Med øget oplysning ville følge mere positiveforventninger. Derfor var det vigtigt samtidig med målene på befolkningensnegative forventninger, at få dokumenteret den positive korrelation mellemforventninger til og viden om moderne bioteknologi – eller rettere og mereaktuelt: Den tætte forbindelse mellem manglende viden og lave forventnin-ger, mellem uvidenhed og skepsis. Bl.a. derfor indeholdt allerede den førstestore Eurobarometerundersøgelse et stort batteri af spørgsmål om «kogni-tiv» viden, d.v.s primært om naturvidenskabelige aspekter af bioteknologimed accepterede text-book svar som enten «sande» eller «falske», som ana-lyser så kunne relatere til og korrelere med forventningerne. Et udvalg afdisse spørgsmål og andelen korrekte svar er gengivet i tabel 1.En præsentationINRA-rapporten fra Eurobarometerundersøgelsen i 1993 fastslog i forlæn-gelse heraf, at «optimisme» m.h.t. bioteknologi … er en positiv funktion afOm data og designDe ældste data er fra Euro-barometer 10A 1978 om «videnskabelige prioriteringer iEC», hvor Norge ikke deltog. Eurobarometer 39.1 1993, Eurobarometer 46.1 1996,Eurobarometer 52.1 1999 og Eurobarometer 58.0 2002 var omfattende specialun-dersøgelser om offentlighedens opfattelse af og holdninger til bioteknologi mednorske parallel-undersøgelser. Det opfølgende Eurobarometer 64.3 2005 var udennorsk deltagelse, men dele af spørgeskemaet blev brugt i Norsk Gallup 2006. Datafra Statistisk Sentral Bureaus Omnibusundersøgelser1999 og 2004 udfylder endeligen del af tidsserierne.For enkeltheder om de enkelte undersøgelser henvises til rapporterne derfra. SSBsog Gallups spørgeteknik adskiller sig fra Eurobarometerundersøgelsernes på tremåder: interviewerne sker over telefon – ikke ved personligt fremmøde; nogle afspørgsmålene og svaralternativerne er tilpasset hertil; og også hvor spørgsmål ogsvar er enslydende indgår de i en anden sammenhæng. De forskellige interview-teknikker har i enkelte tilfælde ført til forskelle, der formodentlig ikke er substan-tielle. Det gælder specielt det komplicerede batteri af kognitive spørgsmål. I dissetilfælde er data rapporteret, men ikke benyttet i analyserne.Data er velvilligt stiller til rådighed af Norsk Samfunnsvitenskabelig Datatjeneste,Statistisk Sentralbureau og Norsk Gallup. Brugen af data, sammenligninger og for-tolkninger er dog alene forfatterens ansvar.14 Samfunnsspeilet 1/2007Bioteknologi«objektiv» viden derom» (INRA,1993: 27). Og budskabet blev illus-treret af en overbevisende graf (hergengivet som figur 1), der havdeudeladt den ændring i andel «ved-ikke» som udgjorde den størsteforskel og adderet de seks «enkle» ogde seks «videregående» videns-spørg-smål til én indeksværdi. Den ledsa-gende tekst nævnte også, at “det gen-nemsnitlige niveau af objektiv videnblandt «pessimisterne» … kun er enanelse lavere end for «optimisterne»(6.53/12 versus 6.73/12)» (Ibid.:30). Og rapporten advarede direkteimod at forvente «nogen automatiskforbindelse mellem viden som årsagog optimisme som effekt» (Ibid).Men sammenlignet med den intuiti-ve, suggestivt overbevisende og sene-re ofte reproducerede graf havde denmodererende tekst kun ringe gen-nemslagskraft. De verbale advarslervirkede som en billig forsikring sna-rere end som et forsøg på at undgåfaren.En kritikEurobarometerundersøgelsernes«kognitive spørgsmål» blev tidligt kri-tiseret for deres løsrivelse af videnfra enhver kontekst. Ifølge BrianWynne kan survey-metoden ikkekontrollere for nøglebegrebernes«skiftende, socialt rodfæstede menin-ger» og kommer derfor let til at «be-kræfte det syndrom hvorefter detkun er borgerne, og ikke videnska-ben og dens kultur og institutioner,der problematiseres» (1995). OgSheila Jasanoff sammenfatter at Eu-robarometer-undersøgelserne afsamme grund «fandt» et fortegnetbillede af de «uvidende og tvivlendeborgere» (2002). Den principielle kritik peger på en reel begrænsning i me-toden. Men den konkrete kritik rammer nok EU-kommissionens sammenfat-ning og brug af undersøgelserne mere end af deres reelle fund og resulta-ter.Det europæiske mønsterAlle senere undersøgelser har bekræftet den lave positive korrelation mel-lem viden og forventninger som allerede 1993-undersøgelsen fandt. Positiveforventninger stiger med øget kognitiv viden. Men sammenlignet med EU-kommissionens forhåbninger og INRA’s suggestive præsentation er det etTabell 1. Kognitiv viten om moderne bioteknologi. Utvalgte spørsmål.Norge 1993-2006, EU-15 2002-2005. Prosent korrekte svarNorge EU-151993 1996 1999 2002 2006 2002 2005Det finnes bakterier som lever i avløpsvann (sant) 84 81 85 91 91 85Kloning av levende organismer gir nøyaktigidentisk avkom (sant) ....................................... 39 48 49 69 61 66 68Det er mulig å finne ut i de første månedeneom et barn har Downs syndrom (sant) ............. 82 82 86 87 85 79 79Ølgjær består av levende organismer (sant) ..... 74 75 74 80 60 62 66Ved å spise frukt som er genetisk endret, kanogså et menneskes gener bli forandret (usant) 48 43 52 52 49 54Mer enn halvparten av de menneskeligegener er identiske med dem sjimpansen har (sant) 45 44 56 61 55 62Dyr som er endret genetisk er alltid størreenn de vanlige (usant) ...................................... 40 37 44 41 39 45Vanlige tomater inneholder ikke gener,men genetisk endrede tomater gjør det (usant) 34 34 38 29 38 41Det er umulig å overføre gener fra dyr tilplanter (usant) .................................................. 25 35 35 30 29 31Figur 1. Relationship between «objective» knowledge of biotech./genetic engine. and«optimism» with regard to them (EC12 results for 1993). Faksimile8010060402000 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12Per cent of “optimists” (EC mean: 48 per cent)Kilde: Eurobarometer 39.1. Report written for the European Commission, Unit XII/E/1: “Biotechnologies” by          INRA. October 1993, figure 2.2.2. (Reprodusert til Samfunnsspeil-standard)Average “objective” knowledge (out of 12 points)22242838 394248 50586262727515Samfunnsspeilet 1/2007Bioteknologiparadoksalt – ogmåske underkommunikeret –hovedfund, at forventninger kun imeget ringe grad forklares af kogni-tiv viden. Polemisk tilspidset demen-terer eller falsificerer undersøgelser-ne således snarere Kommissionensforvetninger til en stærk korrelation.Den ringe korrelation og på ingenmåde kausale relation mellem videnog forventninger illustreres af figur2, hvor de europæiske nationer erplottet efter videns og forventningersafvig fra EU-gennemsnittet. Størreviden og lavere forventninger endgennemsnittet kombineres i en grup-pe af overvejende nordeuropæiskevelfærdsstater som Norge, Danmarkog England. Modsat kombineres min-dre viden og højere forventningerend gennemsnittet i en række sydeu-ropæiske periferi-nationer som Spa-nien og Portugal. Blandt de mangenationer med både mindre viden oglavere forventninger end gennem-snittet ligger Grækenland og Irland,hvor ortodokse og katolske kirkerstår stærkt i den offentlige debat. Ogbåde større viden og højere forvent-ninger end gennemsnittet forenes inogle få «progressive» og «liberale»foregangslande som Sverige ogHolland.Nordmænds viden og forvent-ningerNorge har siden 1993 bevæget sig franoget større viden og markant lavereforventning end gennemsnittet, henmod og tæt på det (nye) europæiskegennemsnit. Men heller ikke denorske data fra hverken 1993 eller2002 bekræfter antagelsen om enstærk og kausal relation mellem vi-den og forventninger. Som supple-ment eller alternativ til INRA-rapportens graf præsenterer figur 3 de norskedata fra 1993-undersøgelsen, idet også andelen «pessimister» og «ved-ikke»samt deres forventninger er inddraget. De norske optimister havde nogetflere korrekte svar (mean 7,13) end optimisterne i EU-12 (mean 6,73). Denorske pessimisters viden (mean 6,74) var kun beskedent lavere end denorske optimisters (og en anelse større end EU’s optimister), men markantstørre end den ubesluttede gruppe (mean 6,16). Og trods den stærke stig-ning i forventninger og den betragtelig mindre øgning i viden gjorde sammemønster sig gældende i 2002 (hvor færre vidensspørgsmål indgik i analy-4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,50510152025303540455055Viten (mean korrekte svar på kognitive spørsmål)Forventning (prosent vil forbedre - prosent vil forverre)SpaniaSverigePortugalItaliaBelgiaFrankrike NederlandFinlandNorgeDanmarkStorbritanniaHellasIrlandTysklandØsterrikeEUKilde: Eurobarometer 58.0 2002 (N=16 500).Figur 2. Viten om og forventninger til moderne bioteknologi. Europa, 2002Figur 3. Viten om og forventninger til moderne bioteknologi. Norge 19930204060801008 og flere765432 og færreProsentAntall korrekte svarOptimister Vet ikke PessimistKilde: Eurobarometer 39.1 1993 (N=1 013). Tallgrunnlag til figuren finnes som vedleggstabell i web-utgaven          av denne artikkelen.16 Samfunnsspeilet 1/2007Bioteknologisen). Også her var pessimisternes viden (mean 6,23) kun svagt mindre endoptimisternes (mean 6,41), men betragtelig større end for gruppen af ved-ikke/ingen virkning (mean 5,43).«Naturvidenskabelige love» er der ikke tale om. Men tre tendenser eller re-gelmæssigheder er mere dækkende for Eurobarometerundersøgelsernes bil-lede af relation mellem viden og forventninger: Med øget kognitiv viden erden stærkeste tendens at flere tager og har et standpunkt, færre ved ikke.Og den øgede stillingtagen fører til en øgning i både positive og negativeforventninger, udmønter sig i både flere optimister og flere pessimister.Men specielt blandt de med højest viden er der en tendens til at positiveforventninger stiger relativt mere end de negative.Frankensteins syndromModerne bioteknologi og dens mulige konsekvenser ligger uden for vor di-rekte erfaring. De kan kun sanses indirekte, formidlet af videnskabens må-leinstrumenter, som ikke-erfaring af anden orden (Beck 1997: 90 ff.). Bl.a.derfor drejede ikke alle de kognitive spørgsmål sig om ukontroversiel text-book viden. Fra 1996 indgik også tre såkaldte «illusions-spørgsmål», det vilsige spørgsmål som indeholdt falske påstande. Og de norske 2002-svar her-på viste, at 20 procent troede at kun genetisk ændrede og ikke «almindeli-ge» tomater indeholder gener, at 29 procent forventede at menneskets egnegener kan ændres hvis de spiser genetisk ændret frugt, samt at 24 procentformodede at genetisk ændrede dyr altid bliver større end «almindelige».De tre illusioner føjer sig sammen til det såkaldte «Frankenstein-syndrom»,forestillingen om de manipulerede gener, der selvstændiggør sig for som etMonster at vende sig imod deres egen videnskabsmand og skaber. Hvis kungenmodificeret føde indeholdt gener, hvis genetisk ændrede organismer al-tid blev større, og hvis generne i det man spiser også blev ens egne, – da varder al grund til ikke at spise GMO (genetisk modificeret organisme). Menargumentationen har hér vendt årsagsforholdet om. Hér er det negative for-Tabell 2. Tillitshierarkiet. Norge 2006, EU-15 2005 og Norge 1993. Tillit til institusjonersom informasjonskilde om bioteknologiNorge 2006 EU-15 2005 Norge 1993Rank Score Rank Score Rank ScoreUniversiteter ........... 1 77 % 4 26 % 2 47 %Legestanden ........... 2 63 % 3 38 % -Forbrukerorganisasjoner 3 58 % 1 44 % 1 53 %Miljøorganisasjoner 4 55 % 2 39 % 4 36 %Dyrebeskyttelsesorganisa. 5 48 % 5 18 % 5 20 %Offentlige myndigheter 6 47 % 8 13 % 3 46 %Landbruksorganisasjoner 7 43 % 9 10 % -Internasjonale institu. 8 36 % 7 14 % -Industrien ............... 9 32 % 12 4 % 9 5 %TV og Aviser ........... 10 31 % 6 14 % -Religiøse inst .......... 11 13 % 11 4 % 7 6 %Politiske partier ....... 12 12 % 13 2 % 8 5 %EU .......................... -   10 9 % -Fagforeninger ......... - - 6 7 %Norge, 2006: Norsk Gallup. Nå skal jeg lese opp noen informasjonskilder, og ber deg vurdere i hvilken graddu stoler på at disse sier sannheten når det gjelder moderne bioteknologi. % svært stor tillit + ganske stortillit. EU-15, 2005: Eurobarometer 64.3. «Now I would like to ask you which of the following sources ofinformation, if any, you trust to tell you the truth about modern biotechnology. % trust.Norge, 1993: Eurobarometer 39.1. % Hvilke av følgende informasjonskilder har du størst tillit til at fortellerdeg sannheten om bio-/genteknologi + % og hvilke andre kilder stoler du på.17Samfunnsspeilet 1/2007Bioteknologiventninger, der fører til ikke-viden; fordomme der iklædes kognitiv dragtfor at begrunde abstrakt angst som var den konkret frygt.Et spørgsmål om tillid? NGO’er (Non Government Organization),eksperter og myndighederI den løbende debat argumenterede flere for, at tillid til de regulerendemyndigheder måske påvirkede forventninger og accept nok så meget somkognitiv viden. Videnskab bag den nye teknologi var så ny, at den enda ikkevar på pensum da de ældste gik i skole. Og også for de yngre var den nyeteknologis materie og konsekvenser usynlige, kun tilgængelige som «anden-hånds ikke-erfaring». For mange kunne det derfor være nærliggende i ste-det for «sagen selv» at vurdere de der havde ansvar for at regulere den. Stortillid til de regulerende myndigheder ville da bidrage til positive forventnin-ger og accept, mens ringe tillid eller direkte mistillid omvendt ville øgeskepsis.Undersøgelsernes mål på tillid var på mange måder nedslående læsning forde offentlige myndigheder. I 2005 toppede to af de kritiske NGOer, forbru-ger- og miljøorganisationer, således tillidshierarkiet i EU-15 (jf. tabell 2).Som nr. tre fulgte den «uafhængige» lægestand, som nr. fire universiteter-nes «eksperter». Og først bag endnu en NGO, dyrebeskyttelsesorganisatio-ner, samt TV og aviser fulgte endelig internationale organisationer som nr.syv og offentlige myndigheder som nr. otte.I de skandinaviske velfærdsstater mødes de officielle myndigheder genereltmed større tillid end næsten overalt i verden ellers. Den almindelige tillids-kløft er hér mindre. Men i spørgsmål om bioteknologi mødes NGOer og uaf-hængige eksperter også i Norge med større tillid end de offentlige myndig-heder. Tilbage i 1993 toppede forbrugerorganisationerne således det norsketillidshierarki med universiteterne som nr. to. Offentlige myndighederfulgte på tredje pladsen – altså betragteligt højere end i EU. Men på fjerdeog femte pladsen fulgte yderligere to NGOer, miljø- og dyrebeskyttelsesor-ganisationer. Den største forandring i 2006 er, at de uafhængige «eksper-ter» nu mødes med større tillid end NGOer, der dog stadig har større tilliden de offentlige myndigheder. Universiteterne ligger således øverst i tillids-hierarkiet fulgt af lægestanden. De to uafhængige «ekspertgrupper» følgesaf tre NGOer: forbruger-, miljø- og dyrebeskyttelsesorganisationer. Og deoffentlige myndigheder, der var nr. tre i 1993, er nu nr. seks.De «uafhængige» eksperters relativt større tillid end de «kritiske» NGOersvarer godt til de sidste års øgede forventninger. Men både «eksperterne»og NGOer nyder stadig større tillid end de offentlige myndigheder. Det er etbudskab som de offentlige myndigheder ikke kan overhøre. Men dog kun etindirekte mål. Tillidshierarkiet rangerer efter relativ tillid. Det måler ikketillidens absolutte niveau. Den lave tillid til offentlige myndigheder er såle-des også et enkelt spejl af den høje tillid til uafhængige «eksperter» og kri-tiske NGOer. Og måske giver den relativt store tillid til både eksperter,NGOer og myndigheder tilsammen en større samlet tillid til reguleringen.Måske er et reguleringssystem der lytter til og balancerer alle tre mere til-lidsvækkende – end ét hvor de offentlige myndigheder alene dominerer.ReferanserBeck, Ulrich (1997): Risiko og frihet, Oslo: Fag-bokforlaget.INRA (1993): Eurobarometer 39.1 Biotechnologyand Genetic Engineering: What Europeans thinkabout it in 1993, Report written for the EuropeanCommission.Jasanoff, Sheila (2005): Designs on Nature. Scienceand Democracy in Europe and the United States,Princeton University Press.Wynne, Brian (1995): “Public Understanding ofScience», The Handbook of Science and TechnologyStudies, Edited by Sheila Jasanoff et al.ThousandOaks, CA: Sage Publications 361-388.

HSN Open Archive

https://ssb.brage.unit.no/ssb-xmlui/bitstream/handle/11250/179028/Kap3-HviidNielsen.pdf?sequence=1&isAllowed=y

Et spørgsmål om viden?

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

NORA - Norwegian Open Research Archives

Statistics Norway's Open Research Repository

HSN Open Archive