Artiklene i Samfunnsspeilet er tilgjengelige fra SSBs nettsider: http://www.ssb.no/ssp/Nordmænd forener store forventninger til genterapi med udbredt skepsis til genmad. Mænd ser generelt mere optimistisk på ny bioteknologi end kvinder og yngre mere optimistisk end ældre, men forskellene er små. I spørgsmålet om bioteknologi følger heller ikke vælgerkorpsene partipolitikkens traditionelle højre-venstre akse

Nielsen, Torben Hviid

Nordmænd forener store forventninger til genterapi med udbredt skepsis til genmad. Mænd ser generelt mere optimistisk på ny bioteknologi end kvinder og yngre mere optimistisk end ældre, men forskellene er små. I spørgsmålet om bioteknologi følger heller ikke vælgerkorpsene partipolitikkens traditionelle højre-venstre akse

NORA - Norwegian Open Research Archives

Genterapi, genmad og genpolitik

HSN Open Archive

Statistics Norway's Open Research Repository

18 Samfunnsspeilet 1/2007BioteknologiTorben Hviid Nielsen er professor ved Institutt forsosiologi og samfunnsgeografi, Universitetet i Oslo(t.h.nielsen@sosiologi.uio.no).Genterapi, genmad og genpolitikMordmænd forener store forventninger til genterapi med udbredt skepsis til genmad.Mænd ser generelt mere optimistisk på ny bioteknologi end kvinder og yngre mereoptimistisk end ældre, men forskellene er små. I spørgsmålet om bioteknologi følgerheller ikke vælgerkorpsene partipolitikkens traditionelle højre-venstre akse.Torben Hviid NielsenModerne bioteknologi har et meget bredt spekter af mulige anvendelser.Mange af dens relativt enkle teknikker er de samme anvendt på krops- ogkønsceller, i bakterier, planter eller mennesker og for at øge vækst, fremmeherbicid-resistens eller klone identitet. Eurobarometerundersøgelsernespurgte derfor også befolkningernes om deres syn på og støtte til et batteriaf forskellige anvendelser. Og svarene viste klart, at ikke blot typen af tek-nologi, men også og måske specielt deres (mulige) anvendelse er vigtige forstøtte og accept.Genterapi og genmadDe tidligere Eurobarometer-under-søgelser har vist både stor accept afbioteknologiens brug i humanmedi-cin, og stor skepsis til dens anvendel-se i landbrugets produktion af føde-varer. Og med sine kun to eksemplergentog og bekræftede den norskeGallup fra 2006 denne forskel. 54procent fandt således at forskning igenterapi burde støttes og 38 pro-cent at den ikke bør. Mens genmadblev afvist af 75 procent og kunfandt støtte hos 21 procent. Og ifølgeflere andre spørgeundersøgelser ernorske bønder endnu mere afvisendeend befolkningen flest. Til en under-søgelse fra Norsk Senter for Bygde-forskning i 2004 angav 65 procent afde adspurgte bønder således at devar «svært negative» og 17 procent atde var «noe negative» til «bruk av genteknologi i landbruket» (Halgunset2006:18).De store forventninger til genterapi og den udbredte skepsis til genmad eren fælles europæisk attitude. I USA er forventninger til genmad næsten ligeså stor som til genterapi. (National Science Foundation 2002: Figure 7–9and 7–10). Den delte europæiske opinion modsvarer på en vis bioteknologi-ens udbredte brug i medicinske diagnose og (tildeles) behandling og dens(endnu) sporadiske eller direkte marginale anvendelse i landbruget. Menhér strider opinionens forventninger i mod mange – i al fald de mest brugte– «eksperters» vurderinger. Netop genterapi er en af de få anvendelser hvorden medicinske fagkundskab også selv har omprioriteret og nedskrevet destore forventninger fra tidligt i 1990erne. Og specielt amerikanske «eksper-ter» hævder gentaget, at den skeptiske europæiske opinion både under-Om data og designDe ældste data er fra Euro-barometer 10A 1978 om «videnskabelige prioriteringer iEC», hvor Norge ikke deltog. Eurobarometer 39.1 1993, Eurobarometer 46.1 1996,Eurobarometer 52.1 1999 og Eurobarometer 58.0 2002 var omfattende specialun-dersøgelser om offentlighedens opfattelse af og holdninger til bioteknologi mednorske parallel-undersøgelser. Det opfølgende Eurobarometer 64.3 2005 var udennorsk deltagelse, men dele af spørgeskemaet blev brugt i Norsk Gallup 2006. Datafra Statistisk Sentral Bureaus Omnibusundersøgelser1999 og 2004 udfylder endeligen del af tidsserierne.For enkeltheder om de enkelte undersøgelser henvises til rapporterne derfra. SSBsog Gallups spørgeteknik adskiller sig fra Eurobarometerundersøgelsernes på tremåder: interviewerne sker over telefon – ikke ved personligt fremmøde; nogle afspørgsmålene og svaralternativerne er tilpasset hertil; og også hvor spørgsmål ogsvar er enslydende indgår de i en anden sammenhæng. De forskellige interview-teknikker har i enkelte tilfælde ført til forskelle, der formodentlig ikke er substan-tielle. Det gælder specielt det komplicerede batteri af kognitive spørgsmål. I dissetilfælde er data rapporteret, men ikke benyttet i analyserne.Data er velvilligt stiller til rådighed af Norsk Samfunnsvitenskabelig Datatjeneste,Statistisk Sentralbureau og Norsk Gallup. Brugen af data, sammenligninger og for-tolkninger er dog alene forfatterens ansvar.19Samfunnsspeilet 1/2007Bioteknologivurderer potentialerne og overvurderer risici ved genmad. «Sound science»står her over for «the precautionary principle».Generelt har den skeptiske norske opinion gennem de sidste år nærmet sigde mere optimistiske europæiske forventninger (jf. figur 2 i den første arti-kel om bioteknologi i dette nummer af Samfunnsspeilet). Men netop m.h.t.brugen af bioteknologi i landbruget er det måske snarere EU der har nær-met sig det mere restriktive eller regulerende norske standpunkt. I al faldkunne Stortingsmeldingen om Regjeringens miljøvernspolitikk og rikets miljø-tilstand i 2000 opregne hele seks – hver for sig vigtige – eksempler på at EUhavde nærmet sig den norske Genteknologilov: fra restriktionerne på bru-gen af antibiotikaresistens over krav om mærkning av GMO-produkter,større åbenhed i sagsbehandlingen og mere omfattende risikovurdering tilmidlertidig godkendelse og krav om vurdering af de etiske aspekter vedprodukterne (jf. St. meld. Nr. 8 (1999-2000: 23)).Nytte, risiko og etikFigur 1 illustrerer også et andet – og i øvrigt ofteunderbelyst – mønster i hvordan befolkningens op-fattelse af risiko, moral og samfundsnytte bestem-mer deres støtte til forskellige anvendelser af mo-derne bioteknologi. Til trods for en ikke ubetydeligoplevelse af risiko støtter et stort flertal genterapisom både samfundsnyttigt og moralsk acceptabelt.Mens anvendelsen til produktion af genmodificere-de fødevarer afvises massivt som både risikabel,samfundsmæssig unyttig og moralsk uacceptabel. De to nye norske eksemplerviser kun dele af mønsteret. Men de stemmer overens med et tidligere på-vist generelt mønster, hvorefter «usefulness is a precondition of support;second, people seem prepared to accept some risk as long as there is a per-ception of usefulness and no moral concerns; but third, and critically, moraldoubts act as a veto irrespective of people’s view on use and risk» (Concer-ted Action Group, Biotechnology and the European Public, 1997: 846).Køn og alderMænd ser generelt mere optimistisk på ny bioteknologi end kvinder ogyngre mere optimistisk end ældre. Men de ringe forskelle mellem kønneneog aldersgrupperne er måske mere overraskende end selve forskellen. 58procent af mændene og 51 procent af kvinderne er således helt og delvistenige i at genterapi i medicinsk behandling bør støttes, mens 25 procent afmændene og 17 procent af kvinderne tilsvarende støtter landbrugets pro-duktion af genmodificeret mad. Og støtten falder generelt, men meget lidt,med stigende alder. Med 32 procent støttende er de 15–24 åringe markantmere positive til genmodificerede fødevarer end alle øvrige aldersgrupper.Bortset fra en ganske markant stigning blandt de 40–59 årige, der dog erforståelig ud fra store forhåbninger medicinsk bioteknologi knytter til be-handling af en række aldersbetingede sygdomme, er støtten til genterapinæsten ens i alle aldersgrupper.Partier og vælgereBåde i de politiske partier og ikke mindst indenfor de skiftende regerings-konstellationer har reguleringen af moderne bioteknologi været et af de sid-ste tiårets mest kontroversielle nye politiske temaer. Da Stortinget tilbage i1993 og 1994 vedtog de to norske særlove om Genteknologi og Bioteknolo-Figur 1. Moderne bioteknologi i medisinskbehandling og produksjon av fødevarer.Oppfattelse av nytte, risiko og moral samtstøtte. Norge 2006-60-40-200204060Bruk i produksjonav mat i landbruketBruk i medisinskbehandling avmenneskerRisikabeltNyttigBør støttesMoralskOpinionsbalanse (prosent)1Kilde: TNS Gallup 2006 (N=1 007). Tallgrunnlag til          figuren finnes som vedleggstabell i web-          utgaven av denne artikkelen.  Opinionsbalanse = Prosent (helt enig + delvis enig)  - prosent (helt uenig + delvis uenig).120 Samfunnsspeilet 1/2007Bioteknologigi var flere af de store partier endnupræget af indre uenighed og usikker-hed. Trods enkelte meget bestemteenkeltbestemmelser, var lovene ogsåi stor grad rammelove med retsligestandarder og en betydelig indflydel-se til «eksperter». Og flere partierstillede deres repræsentanter frit,idet de – delvist i mangel af defineretpolitik – definerede temaet som etsamvittighedsspørgsmål.De politiske partiers programmer hargennem hele perioden været i god overensstemmelse med deres vælger-grundlags holdninger. En meget skeptisk opinion og restriktiv politik ergradvist blevet overlejret af en mere optimistisk opinion og en mere permis-siv politik. Og de mest permissive partier på området som Fremskrittsparti-et, Arbeiderpartiet og Høyre har også haft de mest støttende vælgerkorps,mens de mest restriktive partier som Kristeligt Folkeparti og Sosialistisk Ven-treparti omvendt har haft de mest skeptiske vælgerkorps.Også i vælgegrundlaget bag alle de større politiske partier er accepten af ogstøtten til moderne bioteknologi steget stærkt. I 2006 havde vælgergrund-laget bag Arbeiderpartiet, Fremskritspartiet og Høyre således alle opinionsba-lancer omkring 60. Efter en meget stærk stigning havde Senterpartiets væl-gerkorps en opinionsbalance på 32. Også vælgerkorpset bag SosialistiskVenstreparti havde positiv balance (18). Kristelig Folkeparti (med uændretbalance på -21) og Rød Valgalliance (der som det eneste parti havde haftstærkt faldende balance (fra + 14 til -29)) var således de eneste partiermed negativ opinionsbalance i vælgerkorpsene.Heller ikke partiernes vælgerkorps følger i dette spørgsmål partipolitikkensgamle højre-venstre akse. De to seneste regeringskoalitioner (Bondevik IIog Stoltenberg II) har begge rummet spændet mellem partier hvis vælger-korps er blandt de mest positive og de mest negative, de mest optimistiskeog de mest pessimistiske mht. moderne bioteknologi.Opinionsmålinger, opinionsdannelse og politikDe løbende Eurobarometerundersøgelser har ikke blot registreret udviklin-gen i den europæiske opinion. Deres fund er også fortløbende blev brugtsom argumenter i debatten om den politiske regulering af bioteknologien.Ifølge Sheila Jasanoff bidrog undersøgelserne således afgørende til skabel-sen af en aktiv debat mellem nationerne såvel som én «europæisk offent-lighed» (2005: 84). I en egenartet og selvreferentiel refleksivitet blev kort-lægningen af opinionen et vigtigt kort i konstruktionen af den selv sammeopinion. Og det på tre ganske forskellige måder.Dele af meningsdannelsen har mindet stærkt om den spekulation af «tredjegrad», der – med J. M. Keynes’ ord – vier sin «intelligens til at forudse hvadden almindelige mening forventer at den almindelige mening er» (1970:156). Som eksempel kan bønderne og deres organisationer have mangeTabell 1. Forventninger til moderne bioteknologi og politisk parti. Norge 2006 og 19932006 1993 1993-2006Opti- Pessi- Ba- Opti- Pessi- Ba- Diff.mister mister lanse mister mister lanse balanseHøyre ........................... 74 % 9 % 65 45 % 21 % 24 41Fremskrittspartiet ......... 69 % 8 % 61 48 % 18 % 30 31Arbeiderpartiet ............. 68 % 11 % 57 44 % 25 % 19 38Venstre ......................... 69 % 14 % 55 36 % 36 %  0 55Senterpartiet ................ 50 % 18 % 32 27 % 43 % - 16 48Sosialistisk Venstreparti 47 % 29 % 18 33 % 36 % - 3 21Kristelig Folkeparti ........ 29 % 51 % - 21 26 % 47 % - 21 0Rød Valgallianse ........... 31 % 60 % - 29 21 %   7 % 14 - 43Foto: Siri Boquist21Samfunnsspeilet 1/2007Bioteknologigrunde til at afvise genmodificeret mad endnu stærkere end befolkningen.De kan f. eks. frygte mere fordi de ved mere, eller de kan være mindre om-stillingsvillige fordi de er mere traditionelle. Men bøndernes stærke afvis-ning har også et element af reduktion af den rette politik til den gennemsnit-lige mening, af tilpasning til hvad de forventer befolkningen vil acceptere ogmarkedet konsumere. Og selvom det er implicit fremgår det ganske åbentaf de mange henvisninger til at denne policy kan forandres med og af enmere accepterende opinion og mere købevillig befolkning.Fra forskningspolitisk hold har man brugt opinionsmålingerne mere norma-tivt eller direkte performativt, som en realistisk og informeret baggrund forat påvirke og ændre den offentlige mening. Et tidligt eksempel herpå er dentro på en selvdementerende diagnose, der var bagtæppe for EU-kommission-ens diskussion af forholdet mellem viden om og forventninger til biotekno-logien tidligt i 1990erne. Man så gabet mellem industriens store forhåbnin-ger og befolkningens skeptiske forventninger som en stor udfordring, menforventede – som tidligere skildret – samtidig med dokumentationer af denstore skepsis også at finde årsagen i den manglende viden og dermed atkunne udskrive oplysningens medicin. Med en mere vidende befolkning,ville også følge en mere positiv opinion.Med de senere års mere positive forventninger har den selvopfyldende profe-ti delvist afløst den selvdementerende diagnose som den vigtigste brug af opi-nionsmålinger til opinionsdannelse. Eksemplerne er mange, men et nærlig-gende stammer fra NFR’s program Funksjonell genomforskning (FUGE).Først gennemførte man en interviewundersøgelse, hvor et flertal af norskebedriftsledere sagde sig enig i, at bioteknologi i fremtiden vil «bli en likeviktig næringsvei som olje og gass i dag». Og dernæst argumenterede manfor, at «dersom bioteknologiindustrien skal kunne bidra til å fylle det verdi-skapningsgapet som oppstår når olje- og gassproduksjonen avtar, må det taset krafttak slik at forholdene legges bedre til rette for at bioteknologibedrif-ter kan etableres og utvikle seg i Norge» (Ottersen, 2006:2).«Thomas Teorem», troen på at «hvis folk definerer situasjoner som virkeli-ge, så bliver de virkelige i sine konsekvenser» (Merton, 1978:152), har væ-ret og kan være en virksom strategi. Men hvis afstanden mellem de kons-truerede forventninger og de senere resultater bliver for stor, kan strategienogså slå tilbage. Da kan oversalgets forventningsgab blive en større og merereel udfordring end videnskløften i 1990erne (Nielsen 2005). Og den førstestore Eurobarometerundersøgelse om «videnskabelig prioriteter» fra 1978er en sjælden god påmindelse om, at de teknologier som opinionen forven-ter sig mest af ikke altid er dem eftertiden får mest af – og omvendt. Øversti forventningshierarkiet, støttet af 87 %, lå da «medicinsk og kirurgisk fors-kning i organtransplantation på mennesker». Og allernederst – endnu bagatomenergien – lå den nye datateknologi, tidstypisk viklet som overvåg-ningssamfundet. 46 procent fandt det for risikabelt, men 23 % fandt detværd «ved hjælp af computere at samle mest mulig information om hver en-kelt person … således at vi, hvis det bliver nødvendigt, kan vide hvad vi øn-sker at vide om dem». Men det var den gang, i 1978!ReferanserConcerted Action Group, Biotechnology and theEuropean Public. 1997, «Europe ambivalent onbiotechnology», Nature, Vol 387. Issue no. 6636.26 June 1997:845-47.Halgunset, Bendik Eithun (2006): Norske bøndersholdning til GMO, GenIalt. 15. årgang. Nr. 4/2006.17-18.Jasanoff, Sheila (2005): Designs on Nature. Scienceand Democracy in Europe and the United States,Princeton University Press.Keynes, John Maynard (1970) (1936): The GeneralTheory of Employment, Interest and Money, LondonMacmillian. St. Martin’s Press.Merton, Robert K. (1978) (1938): «Den selvoppfyll-ende spådom», i Dag Østerberg (red.): Handling ogsamfunn, Oslo: Pax Forlag, 152-172.National Science Foundation (2002): Science andEngineering Indicators, www.nsf.gov/sbe/srs/seind02/c7/c7s2.htm#attbNielsen, Torben Hviid (2005): «Hvem bestem-mer?», i Johne, Berit og Erik F. Øverland (red.):Leve av, leve med, leve for? Vår bioteknologiske frem-tid, Oslo: Cappelen Akademisk Forlag, 100-107.Ottersen, Ole Petter (2006): «Bioteknologi likeviktig som olje», FUGE. Nyhetsbrev. Nr. 1/2006: 2.St. meld. Nr. 8 (1999-2000). Regjeringensmiljøvernspolitikk og rikets miljøtilstand.

https://ssb.brage.unit.no/ssb-xmlui/bitstream/handle/11250/179335/Kap4-HviidNielsen.pdf?sequence=1&isAllowed=y

Genterapi, genmad og genpolitik

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

NORA - Norwegian Open Research Archives

HSN Open Archive

Statistics Norway's Open Research Repository