I juni deltog 48 svineproducenter, rådgivere og forskere i en temadag på Hovborg Kro om økologisk svineproduktion. Temaet var "fremtidens udfordringer i økologisk og frilands svineproduktion". Dagen bød på indlæg fra fem forskningsprojekter og efterfølgende café-diskussion med fokus på miljø, dyrevelfærd, selvforsyning med protein og produktion af hangrise. Her bringes et uddrag af diskussionen

Bonde, M.

Kongsted, A.G.

Mejer, H.

Rousing, T.

Serup, T.

Danish

Organic Eprints

4/2013 10ArtiklerFremtidens udfordringer i økologisk og frilands-  svineproduktion  Af: Marianne Bonde Udviklingscenter for Husdyr på Friland, Anne Grete Kongsted, Aarhus Universitet, Helena Mejer Københavns Universitet, Tine Rousing Aarhus Universitet og Tove Serup, Videncentret for LandbrugI juni deltog 48 svineproducenter, rådgivere og forskere i en temadag på Hovborg Kro om økologisk svineproduktion. Temaet var ’frem-tidens udfordringer i økologisk og frilands svineproduktion’.                     Dagen bød på indlæg fra fem forskningspro-jekter og efterfølgende café-diskussion med fokus på miljø, dyrevelfærd, selvforsyning med protein og produktion af hangrise. Her bringes et uddrag af diskussionen.Forbrugere som køber økologiske produkter, har stort fokus på både dyrevel-færd og miljø, men selvom økologi er et rigtigt godt brand, så står den økologi-ske svineproduktion overfor en række udfordringer.  Hold af dyr på friland er centralt i forhold til økolo-giens troværdighed, men for grise giver det store udfordringer i forhold til kvælstofudvaskning. Kon-flikten mellem ønsket om at undlade kastration og risiko for ornelugt i svinekødet, samt barrierer for selvfor-syning med proteinkilder var andre hovedemner, der blev diskuteret med stor ǯȱȱbragte mange bolde i spil – se Figur 1. Grise integreret i plante-produktionen  Mindre kvælstofudvaskning og højere fodereffektivi-tet er centralt af miljø- og Ȭ¢ǯȱȱèȱtænkes i alternative afgrø-der med rodnet til forbedret næringsstofopsamling, så alle dyregrupper kan holdes på friland. Energiafgrøder er en oplagt mulighed, men det optimale er afgrøder, der kan indgå i markrotationen og fungere som foderemne for svinene. En differen-tieret belægningsgrad efter jordtype kan optimere bæredygtigheden, og ’Miljø-fællesskaber’ mellem plan-tebrug og andet husdyrhold er også en mulighed, hvor grisen kan tænkes ind som jordbearbejder og ukrudts-bekæmper ved at udnytte dens naturlige rodeadfærd. Ukrudt som tidsler og kvikgræs kan på den måde indgå i foderplaner som ǯȱȱ-tion af grisene kompliceres dog af, at fleksibiliteten ikke er stor nok i bedrifterne, ȱȱȱȱ¡ȱȱȱ®ǯȱ-over er ikke al jord egnet ȱǯȱ®ȱtil økologiske bedrifter kan drive udviklingen, ikke kun i kraft af et bedre ressource-regnskab, men måske også ȱȱȱ¡ȱbekæmpelse af skadelige bakterier, vira og parasit-æg.   Højkvalitetsprodukter fra hangriseSlagteri-teknologi og mar-kedsføring af hangrisekød, både med og uden ornelugt, udgør en barriere for udvik-ǯȱȱȱȱȱsikker online analysemetode for både skatol og androste-non, så kød med ornelugt ikke når ud i køledisken. Skatol kan kontrolleres vha. fodringstiltag, men der skal udvikles fodringssystemer, ȱȱȱȱȱ·-dom fra deltagerne i workshoppenȱŗǯȱȱȱȱȱ®ȱȱȱèȱ4/2013 11så man kan tildele særligt foder til grise lige før slagt-ning, også i stier, hvor grise leveres over flere uger.  Jo kortere tidsrum foderet skal tildeles, jo lettere kan det implementeres i praksis, evt. i udleveringsrum.ȱȱȱȱat kontrollere. En mulighed er at selektere mod ornelugt i avlen, men det skal sikres, at der ikke vil være en nega-tiv indvirkning på produk-tionen, og der må træffes beslutning om, hvilken genetisk fremgang, der skal gives køb på for at selektere mod hangriselugt. ȱȱ-nes slagtevægt reduceres, så de slagtes inden kønsmo-ǯȱȱȱȱgøres en stor indsats for at udvikle forarbejdede kød-produkter af høj kvalitet fra hangrise med ornelugt. Et alternativ til hangri-seproduktion er kastration ȱèǯȱ¢®-giften kan begrænses, hvis producenten selv kunne ad-ȱèǯȱȱkræver dog udvikling samt registrering af bedøvelses-ȱȱȱȱǰȱligesom dyrevelfærden skal sikres. Immunokastration bliver ikke anset for at være ȱȱȱȱ-mark. Kønssorteret sæd kunne på længere sigt have poten-tiale i økologisk svinepro-duktion. Hidtidige forsøg har dog vist tekniske van-skeligheder ved kønssorte-ring af ornesæd, så der er behov for fortsat forskning og udvikling.  Alternative proteinkilder Selvforsyning med protein kræver plads i sædskiftet, god dyrkningssikkerhed, god aminosyreprofil og øko-nomisk konkurrencedygtig-hed i forhold til importerede proteinkilder. Lupin, ært og hestebønne kan have det svært i konkurrencen med soja, så derfor skulle man måske tænke i udvikling af alternative proteinkilder som eksempelvis hamp, tang, insekter og fluelarver. Måske burde mantraet om lokal produktion revurde-res. Men hvis lokal produk-tion er afgørende, bl.a. på grund af risiko for GMO-forurening, så er sampro-duktion med plantebrug ȱǯȱȱer at acceptere en lavere kødprocent i det økologiske svinekød.Kommunikation med for-brugerne om dyrevelfærdGod kommunikation med forbrugerne er helt nødvendig for den fremti-dige udvikling af økologisk svineproduktion. Mange forbrugere forventer, at økologiske grise holdes udendørs under forhold, der tydeligt adskiller sig fra konventionel indendørs produktion. ȱèȱȱskal gå i dialog med forbru-geren og konkret forklare baggrunden for eventuelle kompromisser, som forbru-geren måtte finde ikke-øko-logiske. Forbrugerne skal kunne se formålet med, at en so har trynering for ikke at ødelægge græsdækket og dermed øge risikoen for udvaskning af næringsstof-ǯȱȱȱȱȱȱȱudvikling af bedre produk-tionsforhold og øget naturlig immunitet, så dyrevelfær-den øges og medicinforbru-get reduceres.                                                                                                                                                       Læs og se mere fra temada-ȱªǱȱǱȦȦ   ǯǯȦȦȬȦŗřȬȬŘŖŗřȬȬȬ-Ȭǯ¡ȱȱǯArtiklerl tik k d id k t i MDe fem forskningsprojekter• Ǳȱȱȱȱǰȱȱȱªȱȱnedbringe ornelugt uden brug af kastration men i stedet med fokus på foderstrategi kombineret med valg af gruppestørrelse og grupperingsmetode samt slagtevægt.• Ǳȱȱȱȱǰȱȱȱȱȱèȱden etiske, fysiske og smagsmæssige kvalitet af økologiske kødprodukter fra svin, fjerkræ og ungkvæg. I projektet fokuse-rer man bl.a. på udseende, udskæringer, smag, og teknologisk kvalitet af de færdige produkter, inklusiv forbrugerpræferen-cer.• Ǳȱȱȱȱǰȱȱȱªȱȱ-cere smitte med indvoldsorm til smågrise og slagtesvin ved at undersøge langtidsoverlevelsen af æg på marken, inaktivering af æg i strøelse og en ny metode til biologisk inaktivering af æg•  	ǱȱEt Core Organic 2 projekt, der fokuserer på strate-gier til at reducere miljøpåvirkningen ved at forbedre dyrevel-færd og sundhed hos økologiske grise. • Ǳ Et Core Organic 2 projekt, der arbejder på at udvikle rentable, 100 % økologiske foderstrategier til økologiske svin og fjerkræ samt minimere proteinimporten.ȱśȱȱȱȱȱȱ-ningsmidler koordineret af ICROFS, under henholdsvis det ®ȱȱȱȬȱȱȱȱȱȱȱ	ǯȱ

Fremtidens udfordringer i økologisk og frilandssvineproduktion

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints