Gjelstrup, Justitsraad

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

4de Aar R ug og 5te Aar Havre og Klover eller andet Grcesfro i Henhold t i l  Jordens Beskaffenhed. A t den sidstnoevnte Sccdfolge er den fordeelagtigste her i  Egnen, ansecr jeg for at vcrre uden fo r a l T v iv l.Daugberg-Skole under Fjends Herred,V ibo rg  A m t, d. 6te A p r i l  1841. UnderdamgstI .  Pedersen.Adskillige Forsog med Kartofler..D e t er bekjendt fo r det landoekonomiffe Publikum, som lceser disse T idender, at jeg i Sommeren 1833 anstillede noiagtige Forjog med Kartofler, som Vinteren forud vare udvorede paa andre Kartofler * ) , da jeg a lt tidligere havde ovcrbeviist mig om : 1) at saadanne kunde vore, og 2 ) at de gave et ualm indeligt r ig t Udbytte. D et i 1833 anstillede Forjog viste, at 12 S ik r .,  som lagdes af Qvceg-Kartoflcr, veicde 10 Lod og gave et Ud­bytte af 61 N , altsaa 1954 F o ld ; og at 12 S lk r. af mine gamle hollandske veiede 5 Lod og gave et Udbytte af 36 N ,  altsaa 230§ Fold. M en det er ingenlunde Foldenes Mcrngde efter Udsoeden, som giver Agerdyr­keren den rigeste Lon og det bedste Udbytte; —  thi ellers maatte Radsaaeningen og Soedens Hypning langt vcrre at foretrcrkke fremfor de almindelige Saae- og B ehandlings-M aader —  men fo r Praktikeren er det' )  See T id ssk rift fo r Landoekonomi, 4de B .  (1836 ), S .2 4 9 , o.sg.Hovedmaalet at udbringe den hoieste rene Jndtoegt af Jordsmonnet, alle Omkostninger fradragne. 1833 vare saalcdes lagte 12 S tk. storre Kartofler omtrent af Storrelse som smaae Valnodder, vog 10 Lod, paa 12 HH Alen, og efter disse avlcdes 61 T ,  men kun 1951 Fold.Paa et lignende Jordsm on, 12 sH Alen, lagdes 12 S tkr. mindre Kartofler, vog 5 Lod, der gave 36 T ,  altsaa 230K Fold. M en der er fo ingen T v iv l om, at de forste, som gave fcrrre Fold, betalte deres P lads bedre og gave storre Netto - Overskud, end de sidste, uagtet disse gave over 35 Fold flere, th i begge S lags vare avlede paa 12 siH Alen. D et Stykke Jo rd , hvori Kartoflerne vare lagte 1833, var et sjeldent frugtbart Jo rdsm on, eftersom det falder her i  Eg­nen, da det var et opfyldt Damsted, hvis Jord  var kulegravet, merglet og flere Gange giodsket i Lobet af de 11 » 15 Aar, det havde voeret dyrket.Jeg besluttede derfor at anstille Forssg a f lignende A rt paa to rre , mindre frugtbare S teder, hvilke mere noermede sig i  B onite t det Jordsm on, jeg havde i  Marken. H ertil kom, at for noget over et Aar siden havde feg lcest i  et landvckonomisk S k r if t ,  —  fcg troer ogsaa i et offentligt B la d , — at en fransk Professor (hans N avn mindes fcg nu ikke) havde er­faret ved flere Forsog: at naar Blomsterne M edes a f Karto ffe l-Toppene, da bare disse langt flere Fold. Ved forste Ovcrvciclse forekom dette mig besynderligt, idet feg- antog, at Blomsternes Afplukning vilde be­virke en Svoekkelse i P lanten, som ester Naturens sæd­vanlige Love maatte strccbe at frembringe nye Blomster; ligesom og mit og Fleres Forsog havde godtg jort, at Noden led derunder, naar man a f Kartofler havde flaarct den gcile eller a lt fo r frodige Top.Im id le rtid  troer man jo ikke gjerne, at Noget offentligt anbefales, som er aldeles u rig tig t, og her vare Kjeudsgjerningcr anforle.Jeg betoenkte ligeledes, at det S lags  Kartofler, som jeg i  over 40 Aar har fundet som de givtigste, og hvilke jeg endnu udelukkende dyrker i det S tore, just tisse give meget faa Blomster, ja K a f Planterne flet ingen, og ansatte aldrig Fro, eller, som man kal­der det, LEbler.Det forekom mig heller ikke, at de 24 S tk r. K a r­tofler jeg satte 1833, og som bare de ovcnncrvntc mange Fold, havde blomstret, men aldeles viS herpaa var jeg dog ikke; dette attraacde jeg ogsaa nu at fo r­visse mig om. Endvidere havde jeg kyst t i l  at erfare, hvorledes Udbyttet a f saadanne vintergroede Kartofler, som de der lagdes 1833, vilde falde ud i  Sammen­lign ing  med andre S orte r sommcrgroede Kartofler, samt Ildfaldet pr. Areal beregnet.Ogsaa havde jeg fo r 3 A ar siden dyrket t i l  P rove —  og ester Voegt —  42 S lags Kartofler, som vare mig sendte. Uagtet nu mange a f disse ikke cre at anbefale, decls fordi de gave for faa F o ld , decls ford i de vare ildesmagende, deels fordi de viste en ualmindelig Tilboielighed t i l  at raadne; saa udvalgte jeg dog nogle SlagS t i l  fortsatte Forsog.I  Praktisches Wochenblatt von W - Ch. L. Mussohl, 1840 No. 24 anbefales at loegge umodne Kartofler fo r at vinde rige Afgroder. Dette stemmer fo med 3 af de Forsog her v il anfores, nemlig med de smaae, som om Vinteren vore ud i H uler eller i  Hobe.M ed Hensyn t i l  forestaaende M o tive r anstilledes Forsogene.Den 23de A p ril d. A . lagdes Kartoflerne efter Vcegt, optoges den 6te November og veiedes strar, saa frie for Jord som m uligt.Ved begge Forretninger vare tilstede: m in Have­karl, Adser Pedersen, og en Hjcelper, Andreas Karbye.Jorden, hvori Kartoflerne lagdes, var los Sand­jo rd , men som for 8 A ar siden var kulegravet og havde faaet M ergel. Den havde faaet Gfodfle i 1840 t i l  Gronkaal og nu fik hver Kartoffel under sig 1 Haandfuld Gfodfle af aargammelt Hestemog, som 1840 havde voerct anvendt t i l  Mistbcenke.Jorden er saa flarpsandig, at feg har storste Delen a f den Jord, hvori Kartofler i  Marken dyrkes, af fu ld ­kommen saa god Beskaffenhed. Kartoflerne i  Marken erholde fuldkommen saa megen Gfodning. M en det har den Jo rd , hvori disse Forsog anstilledes, forud, at den har voerct kulegravet i  1 Alens Dybde, som sagt, fo r 8 Aar siden; hvorved dog Ahl eg Sand kom op i 7 b 8 Tommers Tykkelse, men som nu ikke mere er kfendcligt; dog virkede Torkcn forst i  J u n i Maaned saa stoerkt, at feg fandt mig befeiet t i l  at give disse Kartofler eengang V a n d , da nogle Urtebede iNcrrheden vandedes. Im ellem  Kartoflerne, som lagdes i  4 Nader, va r 1 Alen og ligeledes 4 Alen imellem Raderne. De sattes i  Forbund. En O  Alen bereg­nes saaledes t i l  hver Kartoffel.Den ene af mine 2 Hjcrlpcre opkastede Hullerne1 den forben gravede J o rd ; den anden kom enHaand- fn ld  Gjodfle i  hvert H u l;  feg lagde selv Kartoflerne og feg erindrer, at da feg kom t i l  at lcrgge af de ganske smaae S o rte r, frygtede fcg fo r, at 5 Tommer- Jo rd  var formegct paa disse, hvisaarsag jeg fyldte saamcget Jo rd  i Hullerne t i l  disse, saa at Bedæknin­gen kun blev mellem 2.s L 3 Tommer-D a  feg va r fravcerende engang forst i September, hoendte det sig, at en Pige opgrov nogle a f disse Kartofler i  den ene Ende og det i 2 Rader. Disse vare 4) a f de tidligmodne 4 Buske; der var lagt 8 S tk ., som veiede 8 Lod. Jeg har nu i  Beregningerne maattct reducere A lt yroportionsliter. 2 ) A f de mind­ste hollandske (bande disse og de foregaaende vare a f de i K n lc r udgrocde). Heraf vare lagte 8 S tk r., som veiede 4^ Lod eller 6 Q v in tin . Kun 7 optoges og den borteblevnes Vcegt er fradraget i Forhold med H Q v in tin .Uagtet Lcrgge-Kartoflerne a f de kulegroede vare, som man v il see, meget smaae, saa bleve dog de der­efter vorede Kartofler ncesten alle meget store. A f de2 P rover med hollandske, som vare lagte, det ene Forsog med 8 som smaae Valnodder, og det andet med 8 som smaae Hesselnoddcr, havde Kartoflerne, dade opgroves, paafaldende Storrelse. De fleste vci'cde mellem )  og Z N .  D e r vare ingen smaae.Forsogene vare disse:En ro d  K a r t o f f e l ,  som H r. Provst Hubertz sendte mig i Foraaret med den Bemcrrkning, at dette S lags  ansaaes som meget tjenligt t i l  Brcende- v iin  i  Preussen, da det var meelholdigt og gav godt Udbytte.Kartoflen veiede 21 Lod, og da den ei havde mange D ine, kunde jeg ikke dele den i flere end 4 S tkr. t i l ligesaamange A len , som forhen sagt. 4 S tkr., vog 21 Lod, gave 22 T ,  er 33zs F o ld ; p r. Td. Land 370 T d .U. Mellem de 42 S o rte r, som jeg provede 1839, var et S lags, som bencrvnedcs " M a n g e fo ld ig e " .  Disse vare rene i  Sm agen, hvidgraae og runde. D e vare tilboielige t i l  at raadne om Vinteren, og Proven skulde nu kun vise, om de gave saa mange Fold som Ordet gik —  i  Forhold t i l  andre S o rte r. —  V a r dette ikke saaledes, da skulde de ikke oftere dyrkes. 14 hele S tkr. Kartofler t i l  14 O  Alen.14 S tkr., vog 21 Lod, gave 47 N , er 7 1 ^  Fo ld ; pr. Td. Land 226 Tdr.6 . F lo ie ls - K a r t o f le r .  Under dette N avn befand­tes 1 as de 42 S o rte r, som forsogtes 1839. De vare fine og velsmagende, og jeg gav nogle Skjep- per bort i  Foraaret t i l  Scrtning. De fluide nu sammenlignes i  Givtighed med Kastanie-Kartofler,hvilke v i her i  Huset foretrække som mere vel« smagende.16 S tk r., vog 261 Lod, gave 3 1 N ,  er 37Z1 Fo ld : pr. Td. Land 130/,?« Td .v )  Kastanie-Kartofler. De ere samme S lags som i  Omegnen a f Kjobenhavn dyrkes og scelges ogsaa under Navnet Sukker-Kartofler. A f disse lagdes: s ) 8 S tk. a f Storrelse sv>y Valnodder.Disse 8, vog 8j- Lod, gave 14 T ,  er 5 8 f?  Fold: p r. Td. Land 1171 Td. b ) 8 S tk r. a f Storrelse som Hafselnodder.Disse 8, vog 2 f  Lod, gave 10 A ,  er 142Z F o ld : p r. Td. Land 8 4 j Td.D  T id l ig m o d n e ,  af et S la g s , som jeg i  mange Aar har dyrket, men som ikke have givet mig mange Fold. De ere morkagtiggraae paa Skindet, gnere runde end flade, have ikke mange D in e , ere melede og torre, og revne let ved Kogningen. Tyen­det foretroekker til Fode denne S o rt fo r de fleste andre. D e ere nemme at optage, da der sjelden ere ganske smaae ved dem og de let flippe Red­derne. Disse vare , ligesom de under k  og <4 anforte, a f dem, som vare udgroede i Kuler paa andre Kartofler i V interen 181?.4  S tk. optoges den 6te November, vog 1 Lod, gave 8 T ,  er 256 F o ld : pr. Td. Land 134 /s  Td.Her var egentlig lagt 8 S tk r., vog 2 Lod; men 4 Buste opgraves af en Fejltagelse, og den halve Udsved er derfor fradraget.N y  Rakke. 4 B. I H .  10D  8 S tk r. hollandske kulegroede, som smaae Val« nodder.Disse 8, vog 5H Lod, gave 28 T ,  er 162s? F o ld : p r. Td. L a n d ,2 3 5 ^  Td.6 )  8 S tkr. dito d ito , men kun som smaae Hassel- nodder. De 8 veiede IH  Lod. A f disse var den ene Busk tidligere vpgravet. Altsaa blcve kun 7 t i l  at afgive Resultat.Disse 7 , der optoges den 6te November, maae forholdsviis have veiet 5H Q v in tin . Altsaa 7 S tk r., vog 5H Q v in tin , gave 21 T ,  er 512 Fold: p r. Td. Land 201fH  Td.Disse ere Resultaterne. Jeg v i l  nu kun tilfo ie : Enhver praktisk Oekonom, som har anstillet Forsog, veed, at man ingenlunde maae vente i  det S tore saa rige lig t et Udbytte, som i  det S m aa ; men man nerrmer sig dog Sandheden, og anstillcs Forsogene, som her, komparative, saa erholder man dog et temme­lig t sikkert Resultat.A t her er an fort, hvormeget der i samme For­hold kunde avles pr. Td. Land a f 14,000 O  Alen iste- detfor paa hver m  Alen, er ingenlunde for at blcende N ogen; th i efter det Forudskikkede v i l  en kyndig Loeser k lart indsee, at her kun er gjort Forsog med enkelte IH  Alen. M en det falder klarere baade fo r mig selv og Andre, naar Udbyttet anfores pr. Td. Land, hvor v i vide omtrent at der avles fra 100 t i l  200 T d r.. end naar Beregningen lod paa eller Deel a f 1 Td. Land.A t umodne Kartofler flulde give mange Fold og flere end modne, er ikke klart at fatte, og synes, saa- v id t mig bckjendt, at staae temmelig isoleret i  N a­turlæren. M en disse Forsog med vintcrgroede eller i  Ku ler groede Kartofler, synes dog at bevise dette; lige­som ogsaa en nyere Annonce i  Oeconomische Neuig- keiten, P rag 1840 No. 100 Pag. 800, raader t i l ,  at lcegge disse umodne, fo r da at erholde en rigere Host. D e r er meget i  Naturen som v i endnu ikke fatte og maaflee aldrig v i l  vorde kundbart for Dsdclige. M en naar Kjendsgjerningerne ere tilstede, ophorer Tviv len.E t af disse Forsog, L ,  med tidligmodne, men kule- groede, bestyrker mig ogsaa i  den Form odning, at umodne Kartofler give et r ig t Udbytte.Denne S o rt har jeg nemlig dyrket i  mange A ar, men kun t i l  Tyendets Fode, da de i  Marken scrdvanlig gave 20 t i l  40 T d r. mindre pr. Td . Land, end mine rigtboerende hollandske. De som have voeret anvendte t i l  Soed, have ligget ligesaa loenge i  Jorden, som de ovrige S orte r. N u  derimod blev ved Forsoget L  lagt aldeles umodne K arto fle r, nemlig de som vorcde ud paa andre fra medio Octobcr t i l  forst i  A pril, og disse gave et r ig t Udbytte, a f 156 F o ld , og beregnet efter T d . Land 134?^ Td.A f Forsogene k  og O , som vare anstillede med et og samme S lags umodne Kartofler, a f en og samme Kule, men blot forstjellige i Stsrrelse, synes det at voere k lart, at Kartofler, (N 8 . umodne, hvorvidt det e rT i l-  focldet med modne er ikke beviist) t i l  omtrent 1 Lods10*V crg t, gave langt fcrrre Fold end de mindre t i t  om­trent 1 Q v in tin s  V crg t, men omvendt, at de storre gave et rigere Udbytte a f Arealet.D et er bekjendt, at Mange have tilraadet at ud- ffjccre V inene a f Kartofler og tcrggc disse. Jeg m in­des ikke at have forsogt dette, ford i jeg anscer det som tidspildende, og kun a t bebyrde Landmanden med unyttige Omkostninger.Om  man endog anskaffede sig et eget Instrum ent til denne Oine-Udfijcrring, saa kunde dog 2 Mennesker i  en heel D ag neppe saaledes behandle 1 Tonde. Denne Tonde tabte dog herved omtrent z Deel i sin Vcrgt, og de udskaarne maatte strar benyttes; ligesom de afskaarne V in e  maatte haandteres varsomt fo r ei at knuses og Spiren odelcrgges. Scette-Kartoflerne maatte saaledes vcrre i  hoiere P r iis , end jeg i  50 Aar har kjendt disse at have vcrret, hvis Forsogct skulde vcrre lonnende.Maaskee tor jeg anbefale nogle af vore Land­m and: 1 ) at forsoge at lcrgge t i l  en Prove —  efter Vcrgt —  nogle Kartofler af dem, som om Vinteren ere udvorede paa de med Jord  tilhyllede eller i  Bunker henlagte; 2 ) at opgrave tid lig t s. E r. sidst i  August 4 Td. Kartofler eller flere og opbevare disse t i l  Lcrg- ning Aaret efter; og da i  dette Tidsskrift at bekjendtgjore Udfaldet a f Forsogenc. Kun paa denne Maadc v i l  man komme t i l  Vished.Jeg ffulde maaskee ikke have bekjcndtgjort det her An-

Adskillige Forsøg med Kartofler.

https://tidsskrift.dk/tidsskriftlandoekonomi/article/download/98512/147632

Adskillige Forsøg med Kartofler.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)