Om Leveriktens Optræden i Faarebesætningen paa Sjørring Sø

Buus, N. P. J.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Om Leveriktens Optræden i Faarebesætningen paa Sjørring Sø.Af Inspektør N. P. J. B u u s.D a  jeg i  Foraaret 1867 overtog Bestyrelsen af Ros­vang i Sjørring Sø lied det sig, at Faar ikke kunde leve paa denne Ejendom, og at mange D yr vare gaaede til Grunde af Leverflynder, dels af Gaardens egen Besætning og dels af Omegnens Faar, som havde været lejede i Græs paa det tørlagte Søareal. Alligevel samlede jeg en lille  Besætning, bestaaende af 70 Stkr. Gimmerlam og to Væddere af Cots- wold Race som Grundlag for en ny Besætning, der efter- haanden forøgedes ved Selvtillæg, men stadig græssede paa Jorder, der vare stærkt udgrøftede, og der viste sig i mange Aar ingen Leverflynder. Efterhaanden som Besæt­ningen blev større, bleve vi ogsaa dristigere, og Faarene kom jævnlig t il at græsse ogsaa paa lavere liggende Bund, men naar dette var Tilfældet, sørgede vi altid for, at der dog maatte være fri Adgang til Højbund, saa at Dyrene ej vare tvungne til at leve udelukkende af den lave Jords Græs. E n  stor Holm  omgiven af lave Jorder betragtede vi som vel egnet til Græsgang for en F lok Moderfaar med Lam, idet vi sluttede som saa, at Faarene selv vilde und- gaa den lave Grund, hvis den var dem imod, naar der blot var Græs nok paa den høje. Saaledes gik en Række Aar hen, uden at vi mærkede noget Spor af Leverflynder, og Besætningen voxede op til en Størrelse af 800— 100U Individer om Vinteren og fødte hvert Foraar c. 600— 700 Lam . Selv det vaade Aar 1873 gik hen, uden at Lever- flynderen meldte sig, ja  endog 1877 passeredes uden skade­lige Følger for Faarenes Sundhedstilstand. Sommeren1877 bragte vel ikke nogen absolut stor Vandmængde, men fra medio Ju l i  til 2. September bragte den dog 36 Segndage med over 200 mm, hvorefter September var normal.V i vare naaede til det Standpunkt, at vi ikke mere tænkte paa Leverflynderen, og det var os en fuldstændig Overraskelse, da den optraadte i Vinteren 1879— 80 og aldeles ødelagde Besætningen.I  Sommeren 1879 vare Forholdene normale indtil Udgangen af Ju n i Maaned; derefter bragte Ju li  143,5 mm med 16 Regndage, August 107,8 mm med 19 Regndage, September 138,9 mm med 21 Regndage, hvorefter Oktober og November vare normale. Disse 390 mm Regn i de 3 Sommermaaneder lige forud for den altid fugtige Efteraars- græsgang er vist noget ganske enestaaende, og det var hele Eftersommeren klart, at Faarene trivedes ikke ordent­lig, og de Flokke, som sendtes t il Londons Marked, havde ikke opnaaet den sædvanlige Grad af Fedme, hvilket saa naturlig blev tilskrevet Jordbundens stadige Fugtigheds- tilstand. Besætningen kom paa Stald ved sædvanlig Tid i Løbet af November, uden at dens Tilstand tildrog sig nogen særlig Opmærksomhed, idet hele Besætningen saa godt ud, uden dog at have saa godt Huld, som den plejede at have ved Opstaldningen. Besætningens Størrelse var dette Aar ualmindelig stor, thi der holdtes tilbage c. 100 Stkr., som skulde have været sendte til London, men da de ikke vare fede nok, skulde de overgjemmes for at afgaa næste Foraar. Det var først i Ugen mellem Ju l og N yt- aar, at en enkelt F lok Lam  tildrog sig Opmærksomhed ved et ejendommelig mat Udseende, hvilket foranledigede en Undersøgelse, som viste, at i  denne Flok havde mange Individer Leverflynder i en saa fremtrædende Grad, at Øjeæblet og Gummerne vare hvide og Blodaarerne usyn­lige, et hvidt Skind og tør Uld. Endnu paa dette Stadium viste der sig intet alvorligt Sygdomstegn paa de andre Flokke, men da der nu var opstaaet Ængstelse for Syg­dommen, blev hele Besætningen undersøgt hver Uge, ogde syge og mistænkelige Individer fraskiltes, men efter- haanden traadte saa Sygdommen frem ogsaa i de fleste af de øvrige Flokke og tiltog Uge for Uge i en foruroli­gende Grad, saa at det i  Løbet af Januar Maaned blev klart, at bele Besætningen var angreben i en saa høj Grad, at det Værste maatte befrygtes, og ved de ugentlige U n­dersøgelser vandrede en stadig større Brøkdel af Ind iv i­derne over i  Sygeafdelingen. Da samtidig Dødeligheden begyndte at indtræde i stor Maalestok, sendtes der hver Uge Flokke til Hamburg af saadanne Dyr, som ikke an- toges at kunne opleve Foraaret, men forøvrigt fodredes Be­sætningen stærkt med saa meget Kraftfoder, som Dyrene vilde æde, for at give dem Kraft t il at modstaa Sygdom­men, i Haab om at faa saa mange som m uligt t il at op­leve Græstiden. Da Foraaret kom, var henimod Halvde­len af Besætningen afgaaet, dels ved Salg, dels ved døde­lig  Afgang. A f  den øvrige Halvdel kunde c. 300 In d iv i­der, alle Moderfaar, ansees for at være sunde; de øvrige vare tydelig angrebne af Leverflynder, men kom dog paa Sommergræsset i slagtbar Stand og lode sig sælge. A f de 300 sunde Moderfaar fik vi en Afgrøde af Lam , der vare sunde og kraftige, og hvoraf der udvikledes en ny Besætuing; men selve disse Moderfaar vare dog kun t i l s y n e l a d e n d e  sunde; de fleste af dem afgik i de nær- mestfølgende Aar ogsaa af Leverflynder, men bare dog t il­dels Lam  1 å 2 Gange endnu. Afkommet syntes slet ikke at have modtaget Sygdommen af Moderen. Beretninger fra England og fra Marsken viste, at overalt, hvor Faarehold var almindeligt, var Leverflynderen optraadt i  Aaret 1879 i et meget stort Omfang og paa en lige saa ødelæggende Maade for alle de Besætninger, der holdtes paa Stald, hvorimod det i Almindelighed fremhævedes som ubetinget rigtigt at lade de leversyge Faar gaa ude om Vinteren, da de derved bedre kunde modstaa Sygdommen, og det ansaaes givet, at naar de kunde holdes i Live, indtil Foraars- græsset kom, vilde de kunne fedes om Sommeren; dennesidste Antagelse fik jeg ogsaa Lejlighed til at kunne bekræfte.Det store Antal af Faarelevere, som yi fik Lejlighed til at undersøge i de nærmeste Aar efter 1879, viste os, at Leverflynderen skal være tilstede i meget stort Antal i Faarenes Lever, førend den generer Faaret i en faretru­ende Grad. Jeg har en Formodning om, at Leverflyn­deren hos Faaret er langt mere udbredt og langt almin­deligere end sædvanlig antaget, og det turde vel være et Spørgsmaal, om Faarehold paa kraftige Jorder af leret Be­skaffenhed og med rig Græsvæxt overhovedet ere totalt fri for Leverflynder; thi man v il ofte ved omhyggelig U n ­dersøgelse af de sundeste, kraftigste og fedeste D yr kunne finde Leverflynder i ringe Tal i Galdegangen; men naar Sygdommen viser sig generende for Dyrene, v il man finde Galdegangen aldeles overfyldt af Leverflynder, og man kan næppe gjøre et Snit i Leveren, uden at Ikterne vise sig i  stort Tal.Jeg  skal endnu bemærke, at Sygdommen ogsaa kan optræde paa andre Maader, og saaledes kan der under samme Forhold findes mange Individer fulde af stinkende Tand i Bughulen og med vandagtige Hævelser under H a­gen; eller Leveren kan være i en mør og stinkende T i l ­stand, som om den var opløst.Den nye Besætning, som er dannet efter 1879, er jo bleven vogtet med mere Omhu af Hensyn til Leverflyn­deren, end vi tidligere udviste, ligesom vi jo ogsaa have et skarpere Øje for Faarene med Hensyn til dette specielle Punkt. V i have ej heller siden bemærket Leverflynderen som nogen Plage forsaavidt angaaer de Individer, der ere fødte siden 1880, men nægtes kan det ikke, at vi af og til træffe Sygdommen sporadisk i enkelte Individer, uden at dette i  økonomisk Henseende kan tillægges nogen Be­tydning. Afvigte Vinter 1884—85 lod jeg for første Gang to Flokke paa tilsammen 100 Individer gaa ude hele V in ­teren; de vare bestemte til Salg det foregaaende Efteraar, men holdtes tilbage paa Grund af daarlige Priser. Deholdt sig godt hele Vinteren, men navnlig blandt de unge laarige Individer var der adskillige, som om Foraa ret viste sig at have Leverflynder, hvilket de maa have faaet i Vintermaanederne, da hele Staldbesætningen viste sig fuldstændig sund.Men naar der nu spørges, hvorledes det kan forkla­res, at en saa stor Faarebesætning kunde igjennem en saa lang Aarrække som fra 1867 til 1879 græsse paa Søbun­den uden at faa Leverflynder, uagtet der ikke iagttoges nogen særlig Omhu for at beskytte dem, og at vi endog slet ikke sporede Sygdommen selv i vaade Aar, medens v i efter 1879 ved Anvendelsen af mere Omhu dog maa erkjende, at den er sporadisk til Stede, — saa turde det maaske have nogen Betydning i  den Henseende, at for 1879 var Besætningen stadig voxende ikke blot for Faare­nes, men ogsaa for Kvægets Vedkommende, og da Ejendom­men ikke var fuldt besat, var der som Regel rigeligere og længere Græs til Faarene, navnlig om Efteraaret, end Tilfældet har været senere; men maaske der ogsaa kan være andre Grunde, som jeg ikke har faaet Øje paa.Rosvang, 26. November 1885.

Om Leveriktens Optræden i Faarebesætningen paa Sjørring Sø.

https://tidsskrift.dk/tidsskriftlandoekonomi/article/download/97845/146992

Om Leveriktens Optræden i Faarebesætningen paa Sjørring Sø.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)