Gregersen, H. V.

Tscherning, A. F.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Et par breve fra A. F.Tscherningtil Laurids SkauVed H. V. Gregersen.I 1845 havde Laurids Skau søgt forbindelse med A. F. Tscher-ning til fremme af en højst besynderlig plan, som i månederneforud for udsendelsen af »det åbne brev af 8. juli 1846« beskæf¬tigede ham meget. Selv oplyser han, at den havde til formål »atgjøre Hertugen selv eller hans anden søn til Hertug i Holsteen,hvortil da Lauenborg også måtte knyttes, og derimod de augusten¬borgske Besiddelser og Arvelande tilfalde ham eller i Mageskifteden fast organiserede og velsluttede danske Stat«.Til mellemmand for disse bestræbelser havde han udset pastorHans Wexels Krog-Meyer i Ulkebøl, til hvem han 1846 7/1 sendteen længere redegørelse, som han dagen efter meddelte Tscherningen genpart af, for at denne fra første færd kunne holde sig orien¬teret.1Tschernings svar blev det her meddelte brev af 1846 20/1, derhidtil har været savnet.2 Kun hans påtegninger på Laurids Skausbrev har vidnet om dets eksistens. Det hedder her: »Besvaret 20.Jan. Advaret mod Intriguer, raadet til at blive strængt indenforLovlighedens Gebet, ikke vildlede Hertugen med falske Forestillin¬ger og Forhaabninger, men tilskynde ham til at optræde somdansk-holstensk Prinds og Borger for at virke for Statsmagtens ogAlmenhedens Sag«. Brevet, der i flere henseender er bemærkelses¬værdigt som udtryk for Tschernings forfatningspolitiske syns¬punkter i årene forud for Treårskrigen, findes nu i Rigsarkivet:Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig, Sekretariatet: Politik 1848—64.72BREVE FRA A. F. TSCHERNING TIL LAURIDS SKAUA. F. Tscherning til Laurids Skau 1846 20/1.Kjøbenhavn, d. 20. Januar 1846.Ii. Laurids Skau, Gaardeier,Haust pr. Haderslev.Deres behagelige Skrivelse af 8. har jeg læst med stor For-nøielse; jeg anseer Campagnen paa Als for meget vel begyndt; kandet blive et Middel til at overtyde Sclileswigholstenerne om Taa-beligheden og Uholdbarheden af deres Bestræbelser saavel for atdanne et selvslændigt Rige Schleswigholsten soin især for at sættedette under tydsk Varetægt, saa har De vel viist. — Denne Stræbener i Sandhed ligesaa uklog som den at ville inddrage Holsten ogLauenborg til et Heele med Resten af den Slat, hvori Kongen afDanmark hærsker som saadan, og som er det egentlige uafhængigedanske Kongerige. Begge Bestræbelser kunne ikke fore til virke¬lige Endemaal, thi i begge blive en vigtig uafgjort Sag tilbage.Bruges Throneenheden som Stafsenhedsmiddel, og det virkeliglykkes det bureaukratiske Parti, forbunden med Hofpartiet at faaeden samme Arvelov antaget for den tydske (Forbunds) som forden danske (uafh[æ]ng[ige]) Deel af Staten og saaledes at reali¬sere en Statsenhed a la Preusen, saa er delte dog kun en Skin¬eenhed, thi Statsgrændsen mellem Holsten-Lauenborg og Dan¬mark vil stedse gjøre sig gjeldende i indviklede politiske Tider ogden virkelige Eenhed forsvinde. Lykkes det Schleswigholst: atfaae deres eftertragtede Forening mellem de saakaldte Hertug¬dømmer tilveiebragt, saa er dermed ogsaa kun vundet noget Til¬syneladende, thi fra det tydske Forbund kan Schleswig ikke findeBeskyttelse mod sin Konges retmæssige Fordringer, og vil Holsteni en Tvistens Tid klamre sig fast til Schleswig, saa maae det ofreen stor Deel af de Fordele, som det søger at drage af Forbindelsenmed Forbundet. Begge Systemer stiller Staten paa et Gyngebrædt.Virkelig Eenhed kan kun findes i en fuldstændig Anerkjendelse afDelenes forskelligartede Natur som europæisk politiske Legemer,deres Ordning ifølge heraf eller deres virkelige Omdannelse i Mod¬sætning hertil (Holsten ud af Forbundet eller Danmark ind i For¬bundet).Forbundet er en Magt for de mindre Stater; hvo, som ikke vilunderordne sig den, maa blive afsondret fra den. Det er et Fyrste-73H. V. GREGERSENforbund, ikke et Statsforbund, siger man, og det er sandt, thi eetaf dets practiske Hovedformaal hidtildags har været at opretholdeFyrstevælden i Modsætning til Folkevælden, ikke som Personifica-tion af Statsmagt, thi som saadan trænger Fyrstevælden netop tilUdvikling af politiske fri Institutioner som i England, men somArveeiendomsherrer ifølge det familieretlige Legitimitetsbegreb.I Danmark er Kongeherredømmet i sin hele Absoluthed kun Stats¬magten concentreret i Personen, imod privatretlige Anmasselserog Standsprivilegier, i Tydskland er Fyrstemagten en Ejendoms¬ret over en Arvelod. Staterne ere Arvelodder for visse privilegeredeFamilier, Frihederne ere Arveprivilegier for visse Landdele ellerSamfundsklasser, hvorved Fyrsten lider en vis Indskrænkning isin arvede Eiendeel. Frihedskampen i Tydskland er i sin lovligeSkikkelse en Privilegiekamp; hvor den udvikler sig til Kamp i Sta¬tens Navn, tager den en Ulovligheds Characteer, thi Stater findesegentlig ikke, ellers blev Forbundet til et Statsforbund. Friheds¬kampen i Danmark er en Kamp for Statsmagtens fortsatte Udvik¬ling mod Privilegierne; i denne Skikkelse er den ganske lovlig, thii den Skikkelse stræber ingen efter at forringe Kongemagtens gud¬dommelige Magtfuldkommenhed; man stræber kun efter at be¬skytte den mod menneskelige Misbrug, at forskaffe det Sande Ind¬skydelser, at tvinge den i en lovordnet Berørelse med det styredeFolk.Det var heldigt om Hertugen af A[ugustenborg] kunne kommetil at begribe, at medens hans fyrstelige Rettigheder kunne gjøresstridige og paa ingen Maade kunde fremmes ved at fremme denusalige Schleswigholsteinisme, dette usalige Misfoster af ensidigschleswigholstensk Bureaucratisme og Privilegiedrømme, medens,siger jeg, alt dette kan gjøres stridigt og maaske aldrig komme tilAfgjørelse i hans Levetid, saa er der een Ting, som ikke kan for-rokkes eller omtvistes, det er, at han ifølge Fødsel og Formue er etvigtigt Medlem af Kongefamilien og Danmarks fornemste Borger;heller ikke kan hans fortrinlige personlige Egenskaber berøvesham, og disse kunne han uden Møie bringe til at udbrede et dob¬belt Skin, naar han stiller dem nærmere ved Siden af den langtringere Deel af gode Egenskaber, som Danmarks Stræben harladet blive samtlige Medlemmer af Kongefamilien til Deel medDeeltagelse af Kongen og maaske Hertugens Broder. En Mand, der74BREVE FRA A. F. TSCHERNING TIL LAURIDS SKAUfor Øieblikket forener Caracteerfasthed, Indsigt og Retsindighedmed en høi Stilling i Samfundet, som ikke er hildet af Nepotisme,som har det almene Vel alvorligt for Øie, og hvis Stilling hæverenhver Tvivl om Stræben efter at formindske den virkelige nyttigeStatsmagt; en saadan Mand har i Danmark en vid Mark aabenfor sig.Fast alle nogenlunde tænkende Mænd see Fremtiden imøde medÆngstelse og sukke efter en ophøiet Leder. Slruensees og Berens-dorfs Ministerier kunde ikke komme igjen, thi den offentligeMening har en større Betydning og kræver en større Modvægt. Denoffentlige Menings Magt maa bekjæmpes af den offentlige Meningselv legaliseret, det er Nutidens Nødvendighed, og det er den con-stitutionelle Grundvold, hvorpaa der maa bygges. ReformatorensTid er kommen i Danmark, thi Tvivlene have naaet det høiesteMaal i alle Retninger, og Trangen til Erkjendelse og Tillid er følt;kunde De blive Midlet til at formaae Hertugen, som vel kan sigesat være den meest Competente for Øieblikket, til at indlede og ud¬vikle en kraftig gjennemgribende Reform, da har De en stor For¬tjeneste af Staten saavelsom af Hertugen. See vi os om, da liggerReformbanen tydelig nok for os. Vi maae tilfredsstille Adsplittel-sens billige Fordringer for at beskære dem i Navn af Eenhedensligesaa velbegrundede Krav. Hint skeer ved at forandre LandetsBestyrelsesinddeling til en virkelig Provindsinddeling med til hver¬andre svarende Bestyrelsesorganer og Folkeraad, fx. Sjælland,Laaland Falster, Fyn, Nørrejylland, Slesvig, Island, Færøe, Vest¬indien, Holsten, Lauenborg. Heri gik da de nuværende Stænder ogmed alle deres forvirrende og gjærende Erindringer, og herafkunde igjen udvikles de Statsenheder, som Monarchiet indeholderifølge Statshøihedsbegrændsningen. Dette, nemlig Eenhedsudvik-lingen, skeer gjennem en fuldstændig Afsondring og Udvikling afden dømmende Myndighed, med Tilkaldelse af virkelig Retsoffent-lighed og Folkedeltagelse. Eenhedsudviklingen fremmes dernæstved et vel ordnet Væbningsvæsen. Begge Indretninger giver Nu¬tidens store Krav, Lighed, Fyldestgjørelse. Begge styrke Statsmag¬ten og gjør den skikket til al mødegaae de politiske Storme, sommuligen kunne følge af det yderligere Skridt frem paa Reform¬banen, af Statsinstitutionernes Udvikling til constitutionel Sam-75H. V. GREGERSENAnthon Frederik Tscherning(litografi efter tegningaf P. Chr. Skovgaard)virken, til Frihed. Paa hvilket Trin jo netop alle Uligheder faae ogbør have saa frit Spillerum som muligt.Sandelig, her er en vid Mark, den ligger aaben for Ploven, ogingen staaer nærmere til at være den egentlige Plougmand endHfertugen] af Afugustenborg], saafremt han kan hæve sig ud overde schleswigliolstenske Garn, hvori han selv har hildet sig, saa-fræmt han kan som dansk-holstensk Prinds og Borger forene sigmed den nyere Tids Fostre og eftertragte Gjensidighed af Udvik¬ling mellem Stat og Individet istedetfor som Fortidens Privilegie-mand at søge ensidig Anerkjendelse af umulige Privilegier, ud¬klækkede af menneskelig Kortsynethed. Dog i enhver Underhand¬ling med denne Mand, det være directe eller indirecte, lov ikkemeer, end hvad De og vi kun (ne) holde, og frist hverken Dem ellerham ind paa noget ulovligt Terrain. Lad ham aldrig komme til attroe, at De søger Personen uden forsaavidt den behøves for Staten.Kun inden for Lovens Grændser ere vi stærke. Ud over Loven børman aldrig glemme, at kun Legemsmagten gjelder. Hvad saaledesden Dom angaaer, hvilken De har fælled personlig om mig i denindlagte Afskrift, da er den i væsentlige Ting ikke rigtig. Jeg taler76BREVE FRA A. F. TSCHERNING TIL LAURIDS SKAUikke 0111 det for høie Værd, De tillægger min Duelighed og mineIndsigter; De inaa ved at dømme saavel mig som Andre aldrigglemme Hollænderens Ord »Snak is good Koop«, i Gjerningen erjeg kun lidet prøvet. Hvad jeg her egentlig mener, er den Ind¬flydelse, De tillægger mig, thi den har jeg ikke. De Mænd, somkunne tillægges Indflydelse i de forskjellige Samfundskredse, ereEtatsrd. Treschow, Etatsrd. Bang, Professor Clausen, Etatsrd.Hvidt, Adv. Lehmann, Cmrd. Drewsen, Procurator Christensen,Gaardmd. O. Kirk, Magist. Monrad etc.* Jeg har egentlig ingenIndflydelse. Den ringe Indflydelse, jeg i enkelte Tilfælde kan ud¬øve, beroer netop paa, at jeg ingen egentlig Betydning har og ikkerivaliserer med nogen. Jeg er knap almindelig vel lidt, mindrealmindelig anerkjendt eller fulgt. —Lad os i det Hele ikke overvurdere vore egne Kræfter. See tilO'Connel i Irland, Antikornlawliga i England, see hvilke gyldneBeviser paa Tillid de modtage, og desuagtet kunne de ikke danneet Ministerium. Styrken her i Landet ligger endnu ikke hos os ogvore Venner. Havde vore Anskuelser en daglig Talsmand vedThronen som H[ertugen] af A[ugustenborg] istedetfor en Bysnak-ker og Nyhedskniv som Prinds Bentheim og saamange andre, saabetydede vi mere, men dog vare vi endnu langt fra at udgjøredet herskende Flertal. Men ogsaa dette kunne i dette Øieblik enstræng alvorlig Uafhængig vinde for sig, og derpaa maatte Her-t[u]g[en] netop gjøres opmærksom.Vi maa ogsaa vogte os for, at vor Færd i nogen Maade faaerSkin af Intriger, vore Modstandere maae vide saagodtsom voreVenner, hvad vi ville, først derved vinde vore Meninger Styrke.Jeg har til fulde indseet Deres Meddelelsers ganske privateCaracteer og skal vide at holde dem ganske for mig selv; jeg øn¬sker Dem god Lykke saavel til Deres Landvæsens Fremme somtil Deres offentlige Virksomhed, beder Dem hilse fælleds Vennerog gjentage Forsikringen om hengiven Høiagtelse.A. F. Tscherning.Et halvt års tid senere fortsattes korrespondancen, idet LauridsSkau 1846 4/7 meddeltes Tscherning, at han havde modtaget etanonymt brev 1'ra Als, »skreven med en videnskabelig dannetMands Haand og Stiil«, hvori brevskriveren gik ind på Laurids77H. V. GREGERSENLaurids Skau(foto Niels Gaasvig,Haderslev)Skaus tanker med hensyn til arvespørgsmålet. Hertugen afAugustenborgs anden søn stod i begreb med at overtage et gods iSverige, og herfra kunne han nemt hentes til København, med¬delte den anonyme ophavsmand til brevet — efter Laurids Skausopfattelse »i og for sig en ganske fornuftig Idee«.Tschernings svar på denne oplysning blev efterstående brev, derhidtil kun har været kendt i koncept. Som sådan er det tidligeretrykt i A. F. Tschernings efterladte Papirer II, s. 257 ff., og i Dan¬ske Politiske Breve fra 1830erne og 1840erne III, s. 162 ff., menoriginalen, der hidtil har beroet blandt familien Skaus privat¬papirer, bringer et par steder så afgørende korrektiver til koncep¬ten, at et optryk af Tschernings originalbrev nok kan være på sinplads.♦ * *A. F. Tscherning til Laurids Skau 18A6 11/7.Kjøbenhavn, d. 11. Juli 1846.Hr. Gaardeier L. Skau paa Houst.Deres behagelige Skrivelse af 4. dennes har jeg liggende for mig78BREVE FRA A. F. TSCHERNING TIL LAURIDS SKAUog skynder mig at besvare den. Idet jeg atter omtaler Arvesagen,som [De] paanye har bragt paa Bane og som unægtelig er særde¬les vigtig for enhver god dansk Fædrelandsven, inaa jeg begyndemed at bringe Dem vores Udgangspunct og vore Grundsætningeri Erindring, thi kun med Blikket heftet fast paa dem kan der ud¬rettes noget. Vi ville Statens Eenhed, men ikke Familiernes Be-quemmelighed og Interesse. Vi ville Opretholdelsen af en paaStatsbegrebet støttet monarchisk Forfatning som den, der for Øje¬blikket bedst passer paa de monarchiske Forhold. Vi ville endeligved lovlige Midler naa et lovligt Formaal. Dersom man fra Regje-ringens Side havde vidst at nedslaae alle Arvespørgsmaal, saa atingen Tvivl var opstaaet om dem hos Borgerne, saa var det aldrigfaldet os ind at tænke paa nogen Personforandring, thi vi vide forvel, at man kun sikrer Lidet for Staten eller dog kun noget høistusikkert og forbigaaende ved al sikre den en vis Person og bindeTusenders Vel til hans tilfældige Beskaffenhed, men man har ladetTvivl opstaae om Arvefølgen ikke alene i den Deel af Monarchiet,som hører under tydsk Høihed, men selv i Dele af den fuld souve-raine danske Stat. Først efter at disse Tvivl ere reiste, er det, at vihave sagt: Arvefølgen er en Lovgivningsag, som enhver anden Be¬stemmelse Riget angaaende. Har man tidligere kunnet lovgive her ■om, kan man atter gjøre det, men Tvivl bør man ikke taale, thi dabortfalder Monarchiets Hovedfordeel at sikre en vedvarende ufor¬styrret Personification af Statshøiheden. Vi have yderligere sagt:siden I tvivle, og der trænges til Lovbestemmelser, saa betænk, omI ikke ved dem kan naae det Formaal, I saameget eftertragte, ogsom maaske kan have sin gode Side og vedligeholde Personfor¬bindelsen med Holsten, indrette Danmarks Arvelov, som Statenselv raader over, eens med Holsteen, som Forbundets Bestemmel¬ser gjøre urokkelige. Det er ikke os, denne Side af Sagen liggerpaa Hjerte, vi paavise kun een som det synes god Udvei for dem,som have deeltaget i at forvikle vore Forhold ved at lade Uklar¬heden udvikle sig over Eidergrændsen. Vi fra vort Standpunctfordre kun Klarhed, Lovsikkerhed mod Arvetvivl for Danmark ogoverlader Holsteen til den Skjæbne, som Indtrædelsen i Forbundetmedfører. Vi see maaske med Fornøielse en Personforandring iDanmark imøde, fordi vi ansee det for et stort Misgreb, at manhar søgt Ly under Ruslands Vinger og saaledes kaldet dette grid-79H. V. GREGERSENske, farlige Naborige end mere ind i vore indre Forhold. Vi anseedet maaske endog for et nyttigt Udviklingsmoment at faae lov¬givet om Arvefølgen, men da det ikke er og ikke kan være en Per¬sonalförändring, vi attraa, men kun Arvesikkerhed og uomtviste¬lige Statsgrændser, saa forekommer det mig, at vi ikke kunnekomme til blot ined en Tanke at berøre noget enkelt Lem af denaugustenborgske Familie, thi det er ikke Personen, vi skulle vælge,men Familietvivlene, vi skulde hæve. Var det gjort tydeligt, atKongelovens Arvefølge gjal [d] t uomtvistelig til Eideren, saahavde vort Parti intet meer at gjøre med denne Sag, men traadteman os da imøde og vedgik, at en anden Arvelov gjeldte for Hol¬sten, og at man, da denne var urokkelig, gjerne ønskede den dan¬ske forandret, saa kunde vi med stor Beredvillighed række Haan-den hertil, men ved alt dette kunne høist blive Spørgsmaal om Fa¬milien, men aldrig 0111 den eller hiin Person af samme. I Familiengjælder Førstefødsel, det er simpelt og naturligt, med mindre derfastsættes en piindselig* Ranglov, hvorved Arvefølgen aarlig anga¬ves i Statscalenderen. Dette kunde ogsaa være godt, men det er daatter ikke nogen bestemt Person, med en saadan forekommer detmig, at vi aldeles ikke have noget at gjøre. Fra Personvalg maa viholde os fjernede, om vi ikke skulde lade os friste ind i Prindsein-triger. Det er nok, at Hertugen veed, at vi paa den ene Side ikkebillige noget Arvekrav paa en enkelt Deel af det uafhængige danskeRige, men at vi ingen Hindringer skulde lægge dem iveien, som forat sikre Forbindelsen med Holsten benyttede den Arvetvivl, somhar indsneget sig, til at faae Arveloven forandret derhen, at den iDanmark faldt sammen med den i Holsten. Længer kunde vi ikkerække med vore Grundsætninger, og udenfor dette blive vore Be¬stræbelser let ulovlige. Hertugen synes imidlertid ikke at kunnefinde denne Vei, han synes uden Forbindelse med det bureaucra-tiske Parti, som alene kan bringe Forslag af denne Art paa Bane.Det er hans Feil, han foretrækker at styrke sig i Tydskland frem¬for i Danmark, han maa selv bedst vide hvorfor, men vort Partikan ikke hjælpe ud af den herved fremkaldte Forlegenhed og Stil¬stand, thi vi forkaste Tvivlen og see i Personen den tilfældige Slut-steen i den monarchiske Stat. De skandinaviske Demonstrationerhave kun lidt at gjøre med vore indre Sager. Som Forholdene nuere i Europa, maa Skandinavien fremgaae af politisk Overbeviis-80BREVE FRA A. F. TSCHERNING TIL LAURIDS SKAUning og foederative Tilskyndelser, men ikke af Familieforbindel¬ser, hvis Time alt er slagen. Førstebeslægtning og Afstamning etc.etc. kan være et Moment, men hverken kan eller bør være meer.Nu da Begivenhederne for tydeligt have lært os, at den Bindekraft,som hentes fra Familielegitimiteten, kun er ringe. At drage deskandinaviske Ideer ind i vore indre Forhold, er kun at forvikledisse mere paa samme Tid, som man fjerner de skandinaviske For¬bindelser. At Hertugen af A [ugustenborg] istedetfor at optrædesom kraftig Støtte for Reformpartiet i selve Danmark vedbliver atlefle med schleswigholstensk Tydskhed og at søge Familieforbin¬delser, det bliver hans Sag, men vor er det ikke at lade os friste udover den Grændse, hvor vi kunne mødes i det offentlige Vels Navnog i Fælledskab fortsætte vore lovlige Bestræbelser. AnonymentBrev elsker jeg ikke og troer kun halvt derpaa.Med Venskab og HøiagtelseA. Tscherning.1. Optrykt i: Af Anthon Frederik Tschernings efterladte Papirer II(1877), s. 249-256; jfr. Tormod Jørgensen: Anthon Frederik Tscher¬ning (1938), s. 76-77. Skaus brev til pastor Krog-Meyer i Ulkebølfindes i uddrag i Ludvig Hertel: Hans Wilhelm Hertel. Bidrag tilden sønderjvdske Folkevækkelses Historie (1897), s. 137-141 (efter:Droysen & Samwer: Die Herzogthumer Schleswig-Holstein und dasKönigreich Danemark. Aktenmässige Geschichte der dänischenPolitik seit 1806 (1850), s. 204-207, 404-408.2. Se således: Danske Politiske Breve fra 1830erne og 1840erne III,s. 162.3. Laurids Skau havde i sit brev til Krog-Meyer fremhævet Flor ogTscherning som betydningsfulde for »Ideens Realisation«. I randenpå Skaus genpart af dette brev har Tscherning tilføjet: »Jeg harikke denne Betydning; dette skrevet til Skau og udhævet de Mænd,som fortiden have Indflydelse«.4. Ifølge koncepten (sikkert fejllæsning): qvindelig.6 81

Et par breve fra A. F. Tscherning til Laurids Skau

https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/download/80217/115341

Et par breve fra A. F. Tscherning til Laurids Skau

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)