Ladewig Petersen, E[rling]

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

DiskussionDanske flådeudgifter 1660-79AFE. LADEWIG PETERSENI en anmeldelse af Niels Probsts og Jørgen H. Barfods bind af flådehi-storien – henholdsvis ‘Christian IV.s flåde 1588-1660’ og ‘Niels Juels flå-de 1660-1720’ – har jeg  argumenteret for, at begge forfattere ikke hargjort tilstrækkeligt ud af flådens finansiering og magtspillet mellemlandetaten, søetaten og hoffet – magtens korridorer om man vil – underden tidlige enevælde.1 Argumentationen blev underbygget med tørretal fra den trykte litteratur, fremfor alt professor Kersten Krügers bog(1972) om rentemestrenes indtægter og udgifter 1588-1628 og Carl S.Christiansens værk om de første to enevoldskongers ‘statshusholdning’– et lidt mosgroet begreb – 1660-99 (1908-22). Men der kan stadig væregrund til at gå lidt mere i dybden end anmeldelsen tillod.Går man til kildematerialet fra rentekammerarkivet, foreligger derfra 1660erne og begyndelsen af 1670erne en række beregninger overmonarkiets indtægter og udgifter, som hidtil kun Carl S. Chrstiansen ogC.O. Bøggild-Andersen har kendt og udnyttet, selvom sammenlignin-gerne i det første tilfælde besværliggøres af forældede arkivsignaturer;beregningerne dækker perioden 1663-79.2 Tre har her speciel interesse,en ‘repartitio paa alle hans kongel. mayest. intrader’ 28.april 1663, etudateret, men nært beslægtet ‘overslag over militien’ (ca. 1663) og enligeledes udateret ‘tabella oc repartitio paa alle hans kongel. may:tsintrader’. Ordet ‘intrader’ – indkomster – har her en mere specielbetydning, fordi indtægterne allokeres til afholdelse af på forhåndbestemte udgifter, en refleks af svenske bogføringsprincipper.l Historie 1999:II (Århus).2 RA. Rtk. 216.298 I: Diverse dokumenter vedrørende kasse- og regnskabsvæsenet1660-79, no. 1a, 1b og 6.Endelig må det urealistiske ‘overslag over rigernes indtægt og udgiftved aar 1662’ inddrages;3 men først lige tallene (beløb i rd.).p.ct. mulige p.ct. ord.udg. af udg. udg. af udg. i alt p.ct.flåden 119.185 7.3 300.000 50.0 419.185 30.5hæren 656.355 40.1 300.000 50.0 956.355 69.5mil.udg. 775.540 47.4 600.000 61.5 1.375.540 100.0udg. i alt 1.635.593 – 600.000 – 2.235.593 –underskud 860.053 – – – 1.458.553 –De ordinære militære udgifter svarer meget nært til monarkiets samle-de indtægter på 777.040 rd.4 47.4 p.ct. af udgifterne medgår til militæreformål, eller – om de mulige udgifter medregnes – 61.5 p.ct. De muligeudgifter må opfattes som forslag, »dersom (hans) kongel. m. naadigstbehager«, til flåden et »capitell schib eller thou«, hvervepenge og kost-penge, til hæren magasiner med personale. Tallene røber både denhøje grad af militarisering, og at der med nødvendighed måtte opståskarp konkurrence mellem værnene indbyrdes og overfor hoffet; 15.4p.ct. af de militære udgifter medgik til flåden eller 30.5 p.ct. om demulige udgifter medregnes, men en helt klar forfordeling af flåden.Konflikterne meldte sig, såsnart det budget, man havde lagt 1661 ikkelod sig opretholde: hofinteresser, ‘duer og høge’ tørnede sammen. Selv-om rigsskatmester Hannibal Sehested anså en stærk flåde for ubetingetnødvendig, mødte han modstand fra hærens spidser, Hans Schack, OttoPogwisch og andre. Flåden hørte under skatkammerkollegiet, derunder Sehesteds lange fravær kørte admiralitetet i stramme tøjler. Iføl-ge Bøggild-Andersen blev forholdene først bedre, da Cort Adelaer – dernød kongens gunst – kom til Holmen i september 1663.5 Men hærenslugte dog fremdeles løvens part.Overslaget fra april 1663 – som senere fik prædikatet ‘reglement’ dvs.blev tillagt normativ gyldighed – assignerer bestemte indtægtsposter tilhvert af værnene i Danmark og Norge (beløb i rd.): 475Danske flådeudgifter 1660-793 Budstikken IV. Chria. 1823, sp. 625-34.4 Sst., sp. 629-30.5 C.O. Bøggild-Andersen, Hannibal Sehested I. Kbh. 1944, s. 321, 323, 335, 464; II.Århus 1970, s. 79-83, 165-68.flåden hæren Da. fæstninger hæren No.amterne i Danmark 31.000 – – –stempelafgifter 14.000 – – –amterne i Norge 22.000 – – –stempelafg., Norge 9.000 – – –matrikelskatter, Danm. 37.000 257.000 28.000 –norske skatter 71.000 – 52.000 95.920trælasttiende 22.000 – – –Islands afgift 4.000 – – –skæppekorn – 115.875 – –tiende, Danmark 10.125 – – –De 1.300 gårde6 – – – 28.000rytterskat – – – 24.000i alt 210.000 383.000 80.000 147.920De første indtryk af opstillingen må blive, at medens den danske og nor-ske hær og fæstningerne kunde samles på i alt seks poster, stykkes flåde-udgifterne sammen af ligeså mange enheder, og at de sidste i modsæt-ning til hærudgifterne rummer flere uvisse poster, trælasttienden ogafgifterne af besejlingen på Island og det islandske fiskeri. Sammenfat-tes oversigten, får man følgende hovedposter (beløb i rd.):flåden 210.000 17.2 p.ct.den danske hær 383.000 31.4 p.ct.fæstningerne 80.000 6.6 p.ct.den norske hær 147.920 12.1 p.ct.i alt 820.920 67.3 p.ct.udg. i alt 1.220.000 –De mildere vinde fra 1663 havde altså deres begrænsninger: flåden måt-te stadig nøjes med kun lidt over en sjettedel af de utroligt høje militæreudgifter.7Ifølge en lidt senere opstilling, der udtrykkeligt henviser til ‘regle-mentet’ 28.april 1663, foreslås flådens og hærens – inklusive fæstnin-gerne – forhøjet med 213.450 rd., dvs. med 36 p.ct., uden at de enkelteposter kan fordeles. Til »militien (i Norge) kunde nu bekvemmeligt til-lægges« yderligere 119.920 rd. af lejlænding-, odels-, skyds- og rytter-skatten, i alt en forhøjelse på 81 p.ct. Tilsammen fik værnene således361.370 rd. mere, dvs. 61 p.ct. Desværre kan dette ‘reglement’ ikke tids-476 E. Ladewig Petersen6 Dvs. ryttergårde; C.S. Christiansen, Bidrag til dansk Statshusholdnings Historieunder de første to Enevoldskonger I. Kbh, 1908, s. 510 f., 514.7 Det dobbelte af, hvad nutidens Iraq bruger!fæstes præcist, men hører hjemme i årene inden 1674, umiddelbartinden den skånske krig. »Kongelig majestæts intrader, tolden aleneundtaget« udgjorde 870.335 rd. Øresundstolden beløb sig 1668-71 til91.755 rd. i årligt gennemsnit.8 Indtægten nåede således op på mindst962.090 rd., et tal, som må være ukomplet, og som derfor ikke lader siganvende til noget i denne forbindelse.Den sidste oversigt bærer som nævnt titlen »tabella oc repartitio paaalle hans kongel. may:ts intrader«; det har heller ingen datering, menmå være yngre end februar 1670, da Sofie Amalie kaldes enkedronningog prins Georgs (Jørgens) ‘deputat’ på. 30.000 rd. og livsvarige rente af300.000 rd. Ifølge Jørgen H. Barfod skal det velsagtens betragtes somforarbejde til søetatens nye instruks 17.april 1673 efter et par månederskommissionsarbejde med rigsadmiral Henrik Bielke i spidsen for tre afGriffenfelds slægtninge.9 Originalen i rentekammerarkivet har iøvrigten alvorlig sammentællingsfejl på ikke mindre end 100.000 rd. Endeliganfører instruksen andre indtægtskilder end konceptet, formentlig etprodukt af udvalgsforhandlingerne februar-april 1673 (beløb i rd.).hæren flåden Danmark Norge Holstenamterne i Danmark 8.153 – – –Island 9.000 – – –matrikelskat, Danm. – 276.750 – –korntiendeskat – 8.167 – –proviantskat, Danm. 162.000 – – –købstadsskat, Danm. – 46.457 – –kontributioner, Norge 76.169 – 102.000 –told, Norge 69.809 17.672 – –kobbertiende 7.800 – – –jerntiende 250 – – –tjære- og trælastiende 30.000 – – –stempelafgifter 35.822 – – –Holsten m.m. – – – 122.500vrag, Jylland 1.000 – –i alt 400.003 349.046 102.000 122.500477Danske flådeudgifter 1660-798 RA. Rtk. 216.298 I, no. 11. – 1668 indbragte tolden kun 59:700 rd.9 J.H. Barfod, Niels Juels flåde 1660-1720. Kbh. 1997, s. 33-35 med note 12 (RA. Sø-etatens arkiv).De meget konkrete tal kunde tyde på, at kommissionen har haft aktueltregnskabsmateriale til rådighed. I sammenfatningen ses der naturligvisbort fra sammentællingsfejlen (beløb i rd.):flåden 300.003 19.3 p.ct.hæren, Danm. 349.046 22.4 p.ct. hæren, Norge 102.000 6.6 p.ct.  36.9 p.ct.hæren, Holsten 122.500 7.9 p.ct. i alt 873.549 56.2 p.ct.indt. i alt 1.556.942 –Megen trøst har der ikke været at hente; flådens budget blev vel forhøjetmed 50 p.ct., men dens andel lå stadig i underkanten af en femtedel afmonarkiets militære udgifter.1693 androg flådeudgifterne 432.600 rd.;10 et ekstraordinært højtbeløb, formentlig på grund af konvoyeringsaftalen med Sverige 1691 ogdet væbnede neutralitetsforbund 1693.11 Men det samme gjaldt ogsåhærudgifterne på grund af et felttog mod Ratzeburg: 1.068.425 rd.;12 enfordelingsnøgle på henholdsvis 28.8 p.ct. og 71.2 p.ct. En sammenlig-ning med situationen 1673 kan altså ikke lade sig gøre.Tilsammen stadfæster kildeundersøgelsen altså kun, hvad der står atlæse i anmeldelsen. I the corridors of power havde landetaten gennem-gående overmagten. Ifølge Carl S. Christiansen beroede det bl.a. pårentemester Mogens Frijs’ magelighed – søetaten hørte til hans ressort– hvorimod Bøggild-Andersen pointerede det omtrent modsatte: Frijs»indlagde sig stor fortjeneste ved at værne de til flåden henlagte ind-tægter mod indgreb fra hær- og hofetatens side«, uden at han dog kun-de gøre op med den slendrian, der herskede fra Christoffer Gabels tid.13I modsætning til 1640erne, da langt større beløb blev tildelt flåden, blevden – som Probst og Barfod samstemmende påpeger – forsømt underFrederik III. Kun 6-7 p.ct. af de samlede udgifter tilfaldt flåden, underden skånske krig og i 1680erne dog 15-18 p.ct.; først under den storenordiske krig, da søherredømmet stod på spil, nåede man op på 25-26p.ct.478 E. Ladewig Petersen10 Sst., s. 105 f.11 Historie 1999:II.12 C.S. Christiansen, anf. arb. II. Kbh. 1922, s. 909 f., 930 f.13 Dansk biografisk Leksikon, red. af P. Engelstoft og Sv. Dahl, bind VII. Kbh. 1935, s.435.Det vil her være nærliggende at sammenligne med Sverige, hvor-fra der foreligger tal fra 1633 og 1677, begge gange i militært kritiskesituationer (beløb i rd.):141633 p.ct. 1677 p.ct.indtægt 3.263.452 – 5.319.365 –hær 358.524 24.3 502.772 12.3flåde 84.202 5.7 383.257 9.4i alt 442.726 30.1 886.029 21.7udg. i alt 1.473.120 – 4.089.553 –overskud 1.036.543 – 70.949 –Sverige anvendte begge år mindre på flåden end Danmark, både nomi-nelt og procentuelt; før kejserkrigen kostede den danske flåde 36.000rd. (1620-24); et overslag 1630 bragte beløbet op på 381.000 rd. straksefter freden i Lübeck;15 men Sverige 1633 kun 84.200 rd. 1677 befandtrigerne sig i indbyrdes krig; 1675-79 anvendte Danmark ca. 3.2 mill.rd.på. flåden – 1677 758.000 rd. – men Sverige meget nært det halve. Tilhæren medgik 1676-79 ca. 3.45 mill.rd. eller i årligt gennemsnit 863.000rd.,16 omkring ?0 p.ct. mere end Sverige, der udover Skåne skulde for-svare hele sit østersøimperium.Men der foreligger også andre forskelle. Den danske regering søgte i1660erne forgæves franske og engelske subsidier, men fik omsiderunder og efter krigen 1665-67 nederlandske; 1666-72 indgik i alt ca. 1.7mill.rd. Under den skånske krig fik man fra England og Nederlandene0.5 mill.rd.17 Den fælles fjende, Frankrig støttede til gengæld Sverigemed ikke mindre end 0.75 mill. rd. årligt.18 Slutfacit blev således – ceteris paribus – Danmarks højere grad af militarisering på dette tids-punkt – og med mere beskedne subsidier – men fremdeles også med enflåde med utilstrækkelige ressourcer; og man føjede næsten spot til skade ved at indlede en flådenedrustning i 1680erne.479Danske flådeudgifter 1660-7914 Sv.-E. Åström i M. Roberts, udg., Sweden’s Age of Greatness. London 1973, s. 83-85.15 K. Krüger, Die Einnahmen und Ausgaben der dänischen Rentmeister. Marburg1972, s. 319; Budstikken V. Chria. 1824, s. 480-82. 16 C.S. Christiansen, anf. arb. II, s. 891, 909-13.17 Sst. I, s. 436-40; II, s. 785-89. 18 Sv.-E. Åström, anf.arb., s. 84, 94 f.

Danske flådeudgifter 1660-79

https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/download/55812/76018

Danske flådeudgifter 1660-79

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)