Sidste år tog jeg til Graz for at deltage i et møde i European Centre for Modern Languages / Centre Européen pour les Langues Vivantes (ecml).Centret blev grundlagt i 1995 af..

Daryai-Hansen, Petra

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

10_SprogF51(4k).indd 56   22/11/11 11:21:26           Flersprogethed i limbo Sidste år tog jeg til Graz for at deltage i et møde i European Centre for Modern Languages / Centre Européen pour les Langues Vivantes (ecml).Centret blev grundlagt i 1995 af Europarådet og har i dag til opgave at promovere den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa samt at være katalysator for styrkelsen af europæernes fl ersproget­hed. Blandt velkomstbemærkningerne var en kommentar om, at Danmark ikke er medlem. Danmarks manglende medlemskab kan ses som et af de mange udtryk for den status, flersprogethed har i Danmark i dag. Flerspro­gethed og repræsentationer af fremmede sprog var emnet for mit nyligt færdiggjorte ph.d.-projekt (Daryai-Hansen 2010). Gennem en analyse af 13 danske sprogpolitiske publikationer, publiceret mel­lem 2003 og marts 2008, belyser jeg i afhandlingen de tendenser, der manifesterer sig i den sprogpolitiske diskurs i dagens Danmark.I alt har jeg analyseret 1.940 danske diskurselementer, dvs. tekst­fragmenter, der italesætter fremmede sprog, som jeg har sammen­lignet med 1.154 tyske diskurselementer (for en diskussion af tek­sternes udvalg og deres sammenlignelighed se Daryai-Hansen 2010: 103-117). Analysen fokuserer på to spørgsmål: Hvilke sprog repræ­senteres i diskurselementerne (repræsentationernes objekt), oghvordan repræsenteres de (repræsentationernes praksis)? I det følgende vil jeg først belyse, hvilke muligheder fl ersproget­hed har i Danmark i dag. Dette gør jeg ved at opridse repræsenta­tionernes objekt og praksis i den danske hegemoniske (her forstået som ‘fremherskende’) diskurs. Dernæst vil jeg perspektivere dendanske diskurs ved at opsummere de tendenser, der manifesterer sig i Tyskland. Forskellene mellem de to lande afspejles i skolernespetra daryai-hansen Ph.d., Udenrigsministeriets Kompetencecenter Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, cbs petradaryaiAgmail.com 56 sprogforum 51 . 2011 10_SprogF51(4k).indd 57   22/11/11 11:21:26                 sprogudbud og kan ikke alene forklares ud fra de specifi kke tyske forhold. For at give et eksempel: Tyskland er et af de lande, der støt­ter eclm økonomisk og tager del i det udviklingsarbejde, centret koordinerer, men det gør 33 andre lande også, heriblandt så forskel­lige lande som Armenien, Cypern, Estland, Finland, Holland, Is­land, Norge, Schweiz og Sverige. Engelsk – fremmedsprogét i Danmark Analysen viser, at det engelske sprog har en særstatus i den danske diskurs. Det er det sprog, der tales om, og det sprog, der fremstilles som nutidens og fremtidens sprog – dét fremtrædende, selvfølge­lige, indlysende, uundgåelige og nødvendige fremmedsprog: Da det er givet at vi i dette århundrede får mere engelsk i Danmark [...] (Dansk Sprognævns forslag til retningslinjer for en dansk sprogpolitik, 2003).[...] i takt med at engelsk bliver selvfølgeligt [...]. [...] engelsk, der selvsagt er og fremdeles vil være det første og vigtigste fremmedsprog. (Fremtidens Sprogfag – vinduer mod en større verden, 2003: 20, 32). I en internationaliseringstid, som den vi lever i, er til tagende brug af engelsk uundgåelig og nødvendig. (Sprog på spil, 2003: 50) Diskursen om engelsk flettes sammen med en diskurs om økonomi,videnskab, uddannelse, mobilitet, globalisering og internationali­sering. Engelsk promoveres som et sprog, der har en exceptionel,høj værdi på det danske arbejds- og uddannelsesmarked, og som et sprog, der skal læres, mere præcist som det fremmedsprog, dansker­ne allerede nu taler bedre end andre, men stadigvæk ikke godt nok.Begreberne internationalisering, globalisering og fremmedsprog indsnævres og ligestilles med engelsk. Verden er engelsk, og engelsk er fremmedsprogét. Engelsk er et sprog, som på den ene side promoveres ihærdigt,og på den anden side – på grund af dets høje markedsværdi – kende­tegnes som konkurrent til nationalsproget dansk. Der plæderes for en parallelsproglighed, dvs. en tosprogethed, engelsk ved siden afdansk. I begrebet om parallelsproglighed repræsenteres engelsksom en konkurrent, der samtidig promoveres eftertrykkeligt ogdette på bekostning af alle andre fremmede sprog, der ekskluderes i begrebet: sprogforum 51 . 2011 57 10_SprogF51(4k).indd 58   22/11/11 11:21:26           I Danmark er der vedtaget en politik om parallelsproglighed,dvs., at man ikke skal vælge mellem dansk og engelsk, men beherske begge dele. (Almen sprogforståelse – stx, Undervisnings­vejledning, 2006: 18) Der manifesterer sig ingen moddiskurs til denne diskurs om det engelske sprog. Alle de analyserede publikationer bekræfter det en­gelske sprogs særstatus: Det engelske sprogs særstatus som universelt kom mu ­ni kationsmiddel er uomtvistelig. Det er vores primære kontaktsprog. (Nyt fra Sprognævnet 1, 2008) Indvandrersprog som ‘ikke-dansk’,‘ikke-fremmedsprog’ og ‘ikke-sprog’ Ud over denne første danske diskurs om tosprogethed findes der en anden central diskurs om tosprogethed, hvor dansk modstilles ind­vandrersprog. Indvandrersprogenes repræsentation står i diametral modsætning til engelsk. Der skelnes skarpt mellem indvandrerspro­gene og fremmedsprogene, og det er de eneste sprog, der repræsen­teres diskriminerende, f.eks. i et diskurselement som det følgende: »Der er ikke enighed om værdien af at fastholde og udvikle moders­målet hos dem, der ikke har dansk som hjemmesprog [...]« (Sprog på spil, 2003: 59). Mens engelsk fremstilles som en konkurrent, der øn­skes ligestillet med det danske sprog, kendetegnes indvandrerspro­gene ved at være sprog, der er underordnet nationalsproget. F.eks.bygger et centralt argument for modersmålsundervisningen i kilde­materialet alene på tankegangen om, at det – måske – er nødvendigt at lære indvandrersprog for at lære dansk. Antagelsen om, at disse sprog repræsenterer en værdi for den enkelte og det danske sam­fund, er i disse argumentationer derimod ganske fraværende. I modsætning til engelsk repræsenteres indvandrersprogenesjældent ved deres navn, men underordnes samlebetegnelsen ‘ind­vandrersprog’. Herved fremstår disse sprog som en gruppe, der står i en dualisme til dansk – hvilket også antydes gennem begrebet ‘to­sproget’, i modsætning til begrebet ‘flersproget’. Hvilket indvand­rersprog, man taler, og om man taler mere end et sprog, er uden betydning, fordi det fremstilles som et problem og ikke som en res-source at være tosproget og ikke etsproget. I modsætning til den første, positive og additive form for to­sprogethed, dansk og engelsk, repræsenteres den anden form for tosprogethed subtraktivt. Indvandrersprogene inkluderes i Bour­58 sprogforum 51 . 2011 10_SprogF51(4k).indd 59   22/11/11 11:21:26                  dieus (1982) terminologi ikke som legitime sprog ved siden af dansk,men kendetegnes som illegitime sprog og negativ kapital på det sproglige marked. De præsenteres i form af negationer som ‘ikke­fremmedsprog’ og ‘ikke-dansk’. Endelig ligestilles deres brugeres sproglige kompetencer med et ‘ikke-sprog’, idet fokus udelukken­de lægges på det sprog, disse brugere angiveligt ikke behersker(dansk), uden at der gøres rede for, hvilke sprog der er en del af de-res sproglige kompetence. Den empirisk påviselige fl ersprogethed,disse danske medborgere råder over, undermineres altså tydeligt i den danske diskurs. De andre (relevante) sprog Min analyse bekræfter forskernes vurdering af, at der findes en skarp hegemonisk hierarkisering mellem sprogene i nutidens Danmark,hvor engelsk står øverst og indvandrersprogene nederst (se f.eks.Holmen/Normann Jørgensen 2000: 86; Lund/Risager 2001: 6; Risa­ger 2005: 4). Dansk placeres i midten, som Holmen og Normann Jørgensen skriver, »måske lige under engelsk, måske med fransk i midten. Alle andre sprog, der bruges, kan placeres på denne skala« (2000: 86). Ifølge Lund og Risager placeres dansk lige over »de ø vrige fremmedsprog, som der er udstrakt undervisning i: tysk, fransk,spansk m.v.« (2001: 6). Begreberne ‘øvrige fremmedsprog’ og ‘alle andre sprog’ rummer hele den sproglige mangfoldighed. »De andre sprog er«, som Karen Sonne Jakobsen skriver, »andre sprog end engelsk« (2001: 22). Hol­men/Normann Jørgensen nævner fransk, Lund/Risager derudover tysk og spansk. Yderligere sprog, som f.eks. eu-sprogene, de klas­siske sprog, de nordiske sprog og store sprog som f.eks. bengali, hin­di og russisk, indgår ikke i denne hierarkisering. Min empiri viser, at de såkaldte ‘andre sprog’ de facto er enten ikke­eksisterende eller irrelevante i den danske sproglige hierarkisering.Der sættes, i modsætning til ved indvandrersprogene, ikke eksplicit spørgsmålstegn ved deres betydning, og de præsenteres til dels som fremmedsprog. Men disse sprog underordnes, i modsætning tilengelsk, primært de abstrakte betegnelser ‘øvrige fremmedsprog’,‘en række andre sprog’, eller eksplicit ‘andre sprog end engelsk’ og ‘andre sprog end engelsk og dansk’. Derigennem repræsenteres‘de andre sprog’ som én sproggruppe, der primært konkretiseres ved deres negation, nemlig ved at være ‘ikke-engelsk’. Det følgende eksempel viser, at nogle af disse sprog ikke kun præsenteres som ‘andre’, men som ‘andre relevante sprog’: sprogforum 51 . 2011 59 10_SprogF51(4k).indd 60   22/11/11 11:21:26           Hvis dansk fortsat skal kunne bruges i fagligt krævende sammenhænge, er der behov for en parallelsproglighed i såvel forskningen som undervisningen. Der er behov for en strategi, hvor dansk styrkes, uden at engelsk eller andre relevante fremmedsprog nedprioriteres.(Sprogpolitisk redegørelse, 2004:5) Mens engelsk nævnes eksplicit, og en parallelsproglighed derigen­nem er sprogpolitisk implementerbar, konkretiseres ‘de andre rele­vante fremmedsprog’ ikke. Det fremgår hverken, hvilke fremmed­sprog der anerkendes som relevante, eller hvorfor de tildeles dette prædikat. Forskellen begrænser sig derigennem til, at disse sprog indrømmes en principiel form for relevans. Yderst få sprog nævnes ved deres navn. Der findes ifølge Gordon (2009) i dag på verdensplan 6.909 sproglige varieteter, der katego­riseres som sprog. Ud af disse 6.909 sprog er der kun 31 sprog repræ­senteret i de 1.940 danske diskurselementer, og ud af disse 31 sprog tematiseres der kun syv sprog i mere end 1 % af diskurselementerne: Ud over engelsk, der er omnipræsent, er der to centralskandinavi­ske sprog, norsk og svensk, to europæiske sprog, fransk og tysk, og to klassiske sprog, latin og oldgræsk. Disse sprog omtales signi­fikant sjældnere end engelsk, og det er påfaldende, at deres repræ­sentation, ligesom den abstrakte betegnelse ‘andre (relevante) sprog’,flettes sammen med diskursen om det engelske sprog. Analysen viser, at ‘de andre sprog’ primært er interessante, når de har en funktion i konkurrencen med det engelske sprog: a) Når de, som latin, græsk og tysk, repræsenteres som fortidens sprog og igennem dette sproghistoriske perspektiv styrker bevidstheden om det danske sprog; b) når de som de centralskandinaviske sprog er al­lierede i kampen mod det engelske sprog; eller c) når de som fransk eller polsk er genstand for en inspirerende sprogpolitik vendt mod det engelske sprog. Sammenligning med Tyskland og opsummering I modsætning til Danmark fremmer den fremherskende tyske dis­kurs flersprogethed (se Daryai-Hansen 2010: 230-281). Den sætter sproglig mangfoldighed, her primært den europæiske, i toppen afdet sproglige hierarki. Udgangspunktet er, at andre sprog ikke må diskrimineres, samt at den sproglige og kulturelle mangfoldighed er en ressource: »Andere Sprachen und Kulturen bieten ein großes Potential« (Pressemeddelelse, Deutscher Bundestag, 2007). Den tyske 60 sprogforum 51 . 2011 10_SprogF51(4k).indd 61   22/11/11 11:21:26                    tankegang om flersprogethed er additiv. Således plæderer f.eks.Deutscher Sprachrat – i tråd med eu-anbefalinger – for en fl ersproget­hed, dvs. for kundskaber i to europæiske fremmedsprog plus læse- og lytteforståelse i yderligere sprog: Ziel ist die mündliche und schriftliche Handlungsfähigkeit möglichst vieler Deutscher in zwei europäischen Fremd­sprachen sowie Lesekompetenz und Hörverständnis in wei­teren Sprachen. Nachbarschaftssprachen sollen im schu­lischen Sprachenangebot besonders berücksichtigt werden.(Deutscher Sprachrat, Ziele und Auf gaben, 2003) Indvandrersprogene repræsenteres som en del af den promoveredesproglige mangfoldighed og som fremmedsprog, der skal læres afminoritets- og majoritetselever. I modsætning til den danske diskursbygger diskursen i Tyskland på forskningsresultater og underbyggesstatistisk. Derigennem konkluderes bl.a., at modersmålsundervis­ningen ud over at påvirke indlæringen af tysk også styrker elevernesmetalingvistiske kompetencer og generelle kognitive udvikling,samt ikke mindst at denne undervisning fremmer fl ersprogethed i samfundet som helhed. Den fremherskende danske sprogpolitiske diskurs operereryderst sjældent med et flersprogethedsbegreb. Som jeg har redegjort for, står to stærkt ideologiske diskurser om tosprogethed i centrum: den om engelsk og den om indvandrersprog. Diskursen om indvan­drersprog er den eneste mere omfattende diskurs om fremmedesprog, der fremstilles uafhængigt af diskursen om engelsk. Dendanske diskurs præges af en yderst positiv repræsentation af det en­gelske sprog og to negative repræsentationer: indvandrersprogene,der kendetegnes ved at være ‘ikke-dansk’ og ‘ikke-fremmedsprog’,og de irrelevante andre (relevante) fremmedsprog, der er ‘ikke­engelsk’. Den danske diskurs bygger altså – i sprogforskeren Michel Candeliers terminologi – på en dansk-engelsk ‘bi-etnocentrisme’(Candelier 2003: 347) og er fanget i dikotomier og negationer, vag­heder og diskrimineringer, der modvirker muligheden for en fl er­sprogethed i Danmark. sprogforum 51 . 2011 61 10_SprogF51(4k).indd 62   22/11/11 11:21:26            Litteratur Bourdieu, Pierre (1982): Ce que parler veut dire: l’économie des échanges linguistiques. Paris: Fayard. Candelier, Michel (2003): »Sprachen- und Kulturenvielfalt in der Grund­schule – Evlang: ein Beitrag zur Ver wirklichung von Zielen der euro­päischen Sprachenpolitik«. I Rüdiger Ahrens (ed.): Europäische Sprachenpolitik – European Language Policy. Heidelberg: Universitätsverlag Winter, s. 347-357. Daryai-Hansen, Petra (2010): Begeg ­n ungen mit fremden Sprachen. Sprachliche Hierarchien im sprachenpolitischen Dis­kurs im Dänemark und Deutschland der Gegenwart. Ph.d.-afhandling, Institut for Kultur og Identitet, ruc. Gordon, Raymond G. (2009) (ed.): Ethnologue: Languages of the World. Dallas, Tex.: sil International. Holmen, Anne / Normann Jørgensen,Jens (2000): »Har vi en dansk sprog­politik? Om holdninger til sproglig mangfoldighed i Danmark«. I Anne Holmen & Jens Normann Jørgensen (2000) (ed.): Sprogs status i Danmark år 2011. København: Danmarks Pæda­gogiske Universitet, s. 75-90. Jakobsen, Karen Sonne (2001): »De andre sprog – om sprogvalg og sprog­uddannelser«. I: Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, vol. 7,nr. 19 (2001). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag,s. 22-28. Lund, Karen / Risager, Karen (2001): »Dansk i midten«. I: Sprogforum, vol. 7,nr. 19 (2001). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag,s. 4-8. Risager, Karen (2005): »Sproglige eksklusionshierarkier – de hundrede sprogs betydning«. I: Fra Minoritets­studiers værksted nr. 2. København: Københavns Universitet, s. 1-21. 62 sprogforum 51 . 2011 

Flersprogethed i limbo

https://tidsskrift.dk/spr/article/download/102844/151877

Flersprogethed i limbo

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)