Möller, Gitte

Voigt, Andrea

English

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Gitte Möller & Andrea Voigt*Foredrag den 28. august 1997For nogle år siden bestemte det hollandske sprognævn, at der skullekomme en række nye ordbøger på forskellige sprog som arabisk, græskog polsk. Den vi laver, en dansk-hollandsk ordbog, er en af de nye ord-bøger. I marts måned blev vi ansat ved Nordisk Institut ved Amster-dams Universitet for at udføre projektet, dvs. at vi skal oversætte dedanske ord til hollandsk.Vi har begge læst nordiske sprog med dansk som hovedfag, og vi harnogle års erfaring med at oversætte og undervise i dansk, som vi nu harmeget glæde af. I vores daglige arbejde vil vi få hjælp af både holland-ske og danske praktikanter.Bortset fra vores ordbog udkommer der også en hollandsk-danskordbog, som bliver lavet ved Gent Universitet i Belgien. Henimod år2000, når begge dele næsten er færdige, er det meningen, at Gent ogAmsterdam læser korrektur på hinandens arbejde. Men i første instansbeskæftiger vi os altså kun med den dansk-hollandske del. Der findes ganske vist allerede en dansk-hollandsk ordbog, men denomfatter ikke så mange ord, og den blev udgivet for 20 år siden. Denblev genoptrykt nogle gange, men det er oplagt, at der er behov for enstørre og mere aktuel ordbog. Der er nemlig mange højskoler, univer-siteter og kursuscentre både i Holland og i Danmark, hvor der undervi-ses i et af sprogene. Årligt er der i alt op til ca. 250 nye dansk- eller hol-landskstuderende. Også lærere og oversættere udgør en stor del af mar-kedet, som har brug for en mere omfattende ordbog. Og selvfølgeligbliver det også vigtigt i EU-forbindelse.Ordbogen kommer til at omfatte 35.000 opslagsord. Der udkommerogså en elektronisk version, som omfatter 50.000 ord.199Hermes, Journal of Linguistics no. 20 - 1998* Gitte Möller & Andrea VoigtInstitut voor SkandinavistiekUniversiteit  van AmsterdamFaculteit der LetterenSpuitstraat 134NL-1012   VB AmsterdamHenning Bergenholtz (Center for Leksikografi) er ansvarlig for ud-valget af den danske del af ordbogen. Vibeke Vrang Larsen og MarianeChristensen tager sig af selektionen af lemmaer, kollokationer, ord-sprog, udtryk osv., samt grammatik og ordsprog. Det er så vores arbejdeat finde de tilsvarende hollandske ækvivalenter.Et lemma ser ca. således ud, når vi får listen, som er lavet i Århus.kage 〈-n, -r〉n en ~ af blod, dele ~n, gå i ~, hjemmebagt ~, klappe ~, løbe medhele ~n, mele sin egen ~, skære ~n ud Og sådan ser det, ud når vi er færdige med oversættelsen:kage 〈-n, -r〉1. [sandkage] cake (fx een cake bakken)2. [stykke tærte] gebakje 〈o〉 (fx een slagroomgebakje)3. [tærte] taart (fx een stuk taart)4. [småkage] koekje 〈o〉 (fx koekjes bakken)5. [af blod, snavs] koek, korstn en kage af blod een korst; dele kagen 1. de cake/taart snijden 2. [ombytte] de buit delen; gå i kage in de soep lopen, in de war raken; hjem-mebagt kage zelfgebakken cake/taart; klappe kage handjeklap doen;løbe med hele kagen de hele buit opstrijken; mele sin egen kage op jeeigen voordeel uit zijn; skære kagen ud de taart snijdenDet virker måske lidt overdrevet at have op til fem oversættelser med,men det gør vi først og fremmest for den danske bruger. Når der står enrække hollandske ækvivalenter efter hinanden, som ikke er synonyme,kan en hollænder godt finde ud af det, fordi han kender sproget iforvejen. Men en dansker kan have svært ved at vælge den korrekteoversættelse.En kage er jo ikke altid en sandkage, det kan også være en småkageeller en tærte. På hollandsk har vi forskellige ord for det danske ordkage. Det er derfor vi skelner.Bortset fra kollokationer tager vi også ofte eksempelsætninger med.Om vi gør det, kommer an på forskellen mellem dansk og hollandsk.Når der er en stor syntaktisk eller semantisk forskel mellem beggesprog, tager vi et eksempel med, og det gør vi også, når et dansk ordbare er svært at oversætte. Tænk fx på kulturbundne ord som ‘jobtilbud’eller på en kollokation som ‘gå i lag med’. Men også et ord som ‘levne’,eller et almindeligt ord som ‘ja’ kan give problemer ved oversættelsen.200Næsten alle eksempler er taget fra et korpus på 4 mio ord. Teksterneer taget fra både aviser, blade og romaner. En sjælden gang låner vi eteksempel fra en anden ordbog. Men vi anvender aldrig eksempler, somvi selv finder på, for de kan virke kunstige. De næste eksempler kommer fra korpus: • Jeg er dog så småt ved at komme efter det.Det var noget, Poul Schlüter sagde til Hjemmet. Det er dog ikke politik,det drejer sig om her, men hans forsøg på selv at lave mad.• Ud over limning er ruden yderligere sikret med nogle clips.Denne sætning virker måske lidt unaturlig, men vi har taget den med,fordi vi ikke har noget substantiv, der svarer til det danske ord ‘lim-ning’. Vi måtte oversætte sætningen med et verbum. Eksemplet kom-mer fra bladet Motor.• To gange træning om dagen levner ikke megen tid.Sætningen er taget fra Århus Stiftstidende (1990), og den er med, fordivi skulle ændre subjektet for at få en meningsfuld sætning på hollandsk.• Ja, så må vi hellere tage hjem.Dette er nu ikke foredragets sidste sætning, men et helt almindeligteksempel, som vi på hollandsk oversætter uden ordet ‘ja’, fordi manikke bruger ‘ja’ så ofte som på dansk.Vi kunne godt have valgt at inddele alle kollokationer under ækviva-lenterne, det ville måske være mere systematisk. Det ville komme til atse sådan ud: kage 〈-n, -r〉1. [sandkage] cake (fx een cake bakken)n dele kagen 1. de cake snijden 2. [om bytte] de buit delen; hjemme-bagt kage zelfgebakken cake2. [stykke tærte] gebakje 〈o〉 (fx een slagroomgebakje)3. [tærte] taart (fx een stuk taart)n dele kagen 1. de taart snijden 2. [om bytte] de buit delen; hjemme-bagt kage zelfgebakken taart; skære kagen ud de taart snijden4. [småkage] koekje 〈o〉 (fx koekjes bakken)5. [af blod, snavs] koek, korstn en kage af blod een korstFor det første bliver det lidt uoverskueligt. Vi har ikke så mange kollo-kationer med, så når man deler gruppen op under ækvivalenterne, bliver201det snart et virvar af firkanter. Desuden skal nogle kollokationer væremed flere gange; ved ‘hjemmebagt kage’ kan det jo dreje sig om entensandkage eller tærte. Men det vigtigste argument mod denne inddelinger, at det er sværere for brugeren, hvis han først skal finde ud af, hvorhan skal lede efter den kollokation, han søger. Når to bankrøvere over-falder en bank, og de skal dele kagen, er det jo ikke en tærte eller ensmåkage, de deler.Og hvordan inddeler man så disse kollokationer:gå i kage in de soep lopen, in de war rakenklappe kage handjeklap doenløbe med hele kagen de hele buit opstrijkenmele sin egen kage op je eigen voordeel uit zijnHer drejer det sig ikke om den spiselige kage, men om en overført be-tydning af ordet.Det kan være meget vanskeligt at lave en ny ordbog, selv om manskulle tro, at sprogene dansk-hollandsk ligger meget tæt op ad hin-anden. Men det kan også være farligt. I Holland har vi også et ord‘straks’; det betyder dog ikke ‘nu med det samme’ men ‘senere’ eller‘om lidt’. Det danske ‘møj’ svarer ikke til det hollandske ‘mooi’, sombetyder flot, og det hollandske ‘vlot’ er ikke det samme som det danske‘flot’: ‘vlot’ betyder ‘hurtigt’ eller ‘flink’. Og så er der ‘tapet’, som mani Danmark klistrer op ad væggen, men som hollændere lægger på gul-vet: ‘tapijt’ er nemlig et gulvtæppe. Vi har vist jer en lille smule af problematikken og de forskellige me-toder, vi har diskuteret. Der er ikke to ordbøger, der har samme indde-ling. Hvordan man laver en ordbog er selvfølgelig afhængigt af sprog-parret og ordbogsfunktionen. Vi pretenderer ikke at have fundet den de-finitive løsning på, hvordan en ordbog skal se ud. Men vi tror dog, atstrukturen i denne ordbog i hvert fald er let tilgængelig for brugerne. Isidste ende er det jo brugeren, det hele drejer sig om.202

Foredrag den 28. august 1997

https://tidsskrift.dk/her/article/download/25458/22375

Foredrag den 28. august 1997

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)