Dubslaff, Friedel

English

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Friedel DubslaffGenoptagelse ved hjælp af proformer ved simultantolkningfra tysk Formålet med afhandlingen er, på basis af en empirisk undersøgelse, at belyse, hvordanpronominal og anden form for genoptagelse anvendes i tekster, som fremkommer vedsimultantolkning fra tysk til et sprog, der - som dansk - er topologisk forskelligt fratysk. 0. IntroduktionBaggrunden for det valgte emne er det kendte fænomen, at tolken pga. dentyske ordstilling undertiden må vente længe, inden ytringens mening afklares.For ikke at overbelaste hukommelsen vil han derfor tit vælge at starte med gen-givelsen på målsproget, før han har hørt den udgangssproglige ytring i sinhelhed. Når tolken på denne måde starter med at producere brudstykker, vil deri særlig høj grad være brug for, at han skaber eksplicit kohærens i målteksten.Dette ventes at ske vhja. pronominal genoptagelse, som traditionelt betragtessom et af de mest fremtrædende midler til at kæde teksters enkeltbestanddelesammen med og skabe tekstualitet (se for eksempel Halliday/Hasan 1976).1. Undersøgelsens forudsætninger og dataDe karakteristiske tyske rammekonstruktioner - verbal- og ledsætningsrammer(Helbig/Buscha 1993) - udgør et potentielt problem, når der skal tolkes tildansk, hvis topologiske regler kræver, at det finite verballed og eventuelle in-finite verballed placeres langt tidligere i sætningen end i tyske sætninger (Lau-ridsen/Poulsen 1995). Også stærkt udvidede nominalrammer stiller lignendekrav til tolkens hukommelse. Det, der forbinder alle tre typer af rammedan-nelser, er opbygningen af en spændingsbue mellem det rammeåbnende og detrammelukkende element. Ud fra den nævnte formodning om, at tolken tit vil vælge ikke at vente pådet rammelukkende element, opstilles den hypotese, at der ved simultantolk-ning fra tysk til et topologisk asymmetrisk sprog som dansk kan ventes for-holdsvis mange forekomster af genoptagelser vhja. såkaldte proformer i mål-teksterne.Det er en central antagelse i undersøgelsen, at proformer, som defineret afde Beaugrande/Dressler (1981), er specielt nyttige for tolken, fordi de kanbruges til at genoptage udtryk af betydeligt omfang fra den umiddelbart forud-gående kontekst i kort form. Undersøgelsens genstand er ud over egentlige289Hermes, Journal of Linguistics no. 19 - 1997proformer som personlige og demonstrative pronominer og lokale adverbierogså forskellige kombinationer med demonstrative pronominer, som normaltikke betragtes som proformer (jfr. Koeppel 1993), men som har samme funk-tion i simultantolkeprocessen og derfor kaldes proformer i undersøgelsen, fxalle disse ting. For at kunne afprøve hypotesen undersøges udelukkende proformer, som erredundante i forhold til udgangsteksten, dvs. kun dem, der ikke har et ækviva-lent i udgangsteksten, og desuden udelukkes alle proformer, som kræves af detmålsproglige system.Det undersøgte målsproglige korpus består af 8 informanters tolkninger tildansk af 7 tyske taler af gennemsnitligt 5-6 minutters varighed. Talerne var op-rindeligt blevet holdt i Europa-Parlamentet af 7 forskellige delegerede, menblev fremført af mig selv for den første informantgruppe (4 studerende vedCenter for Konferencetolkning i København), mens den anden informant-gruppe (4 professionelle tolke ved Europa-Parlamentet) tolkede de sammetaler fra det bånd, der var blevet optaget under forsøgets første del.2. Undersøgelsens teoretiske rammer Beskrivelsen af undersøgelsens teoretiske rammer starter med en redegørelsefor begrebet genoptagelse. Forholdet mellem det udtryk, der bruges til genop-tagelse, og det udtryk, der genoptages, opfattes som en kohærensrelation ioverensstemmelse med den tekstlingvistiske forskning. De Beaugrande/Dresslers (1981) diskursmodel bruges til at redegøre for proformernes rolleunder opbygningen af et semantisk netværk. Desuden inddrages Ariels (1990)Accessibility Theory for en psykolingvistisk synsvinkel på proformer. MedAriel betragtes proformerne som markører for en referents status i brugerenshukommelse: for eksempel indicerer personlige pronominer høj tilgængelig-hedsgrad, demonstrative derimod mellemhøj tilgængelighedsgrad. Endeligpræsenteres Giles (1995) “Effort Model for Simultaneous Interpretation”. Mo-dellen tager udgangspunkt i tolkens begrænsede processeringskapacitet og erderfor velegnet som forklaringsmodel, når der, som i den her beskrevne op-gave, opstår processeringsvanskeligheder pga. topologiske forskelle mellemudgangs- og målsprog.3. Genoptagelsessegmenternes funktioner i processenI alt blev der fundet 324 forekomster af ækvivalentløse anaforiske proformer idet målsproglige korpus. Disse proformer eller de genoptagelsessegmenter,som de indgår i, blev inddelt i funktionskategorier.2903.1. FunktionstyperDer blev skelnet mellem primærfunktioner og øvrige funktioner. Genoptagel-sessegmenter, som er karakteristiske for simultantolkeprocessen, betragtessom hørende til kategorien primærfunktioner (256 forekomster). De resterende68 forekomster kunne ikke henføres til nogen primærfunktion, men relaterestil det mundtlige medium generelt (35 forekomster), optræder som yderligeremedspiller i et allerede registreret genoptagelsessegment med primærfunktion(19 forekomster) eller betragtes som tvivlstilfælde (14 forekomster, som ligeså godt kunne blive anvendt i en oversættelsessituation). Disse ikke-specifikkeforekomster blev ikke inddraget i hovedundersøgelsen.3.2. PrimærfunktionerKategoriseringen af genoptagelsessegmenternes typiske funktioner i simul-tantolkeprocessen blev foretaget på grundlag af tre typer data:- de transkriberede måltekster- udgangsteksterne (specielt med henblik på sætningernes syntaktisk-topologiske beskaffenhed)- båndmaterialets temporale informationer (specielt afstanden mellem talerog tolkene samt arten af pauser i input og output).Der blev opstillet 7 primære funktionskategorier. Hovedundersøgelsens 256genoptagelsessegmenter fordeler sig på disse 7 primærfunktioner som følger:Rettelse 32%Opsamling 22%Supplering 21%Camouflering af usikkerhed el. informationstab 10%Rytmisk optimering 6%Forhaling 5%Rutineparafrase 4%Som redskab til beskrivelsen af kategoriseringskriterierne bruges en simpelinddeling af de målsproglige ytringer i ytringsdel a og b, hvor del a indeholdereller udgør antecedenten, som genoptages i del  b ved hjælp af proformen.Ved rettelse tjener del b til at korrigere del a helt eller delvis. Det sker fordet meste som følge af en prognosefejl i forbindelse med anticipation, når in-formanterne valgte ikke at vente på et rammelukkende element i udgangs-teksten. Primærfunktionen opsamling forekommer i flere varianter. Det er karakte-ristisk for de fleste opsamlingssegmenter, at de genoptager forskellige typer afsyntaktisk ikke-integrerede sekvenser. Genoptagelsen kan da tjene til en for-291holdsvis enkel temamarkering gennem en slags forfeltfordobling, men også tilen strukturerende opsamling af uoverskuelige ytringsdele. Der forekommerdog også syntaktisk “korrekte” opsamlingsvarianter (opsamling efter oprems-ninger og forklarende opsamling af typen og det betyder at... ).Genoptagelsen blev kategoriseret som supplering, når informanterne startermed at gengive delinformation fra en endnu ikke afsluttet kompleks helhed forikke at skulle lagre for megen information i hukommelsen. Delinformationenpræsenteres i form af en komplet prædikation, som genoptages og suppleresmed den resterende information i del b, ligeledes i form af en komplet prædi-kation. I nogle få tilfælde har genoptagelsen det formål at supplere del a medet informationselement, som falder sent i den tyske sætning, uden at der er taleom det lukkende element i en rammekonstruktion. Dvs. at tolken ved afslut-ningen af del a endnu ikke havde modtaget det pågældende element og hellerikke forventede at skulle modtage yderligere information.Genoptagelsessegmentet kategoriseres som (et forsøg på) camouflering afusikkerhed/informationstab, når del b blot er en parafraserende gentagelse afdel a og står i stedet for udgangssproglige informationselementer, som mangleri tolkens gengivelse. Rytmisk optimering antages at være genoptagelsessegmentets primær-funktion, hvis del b tjener til at undgå længere outputpauser, som ellers villeopstå som følge af pauser i input. Desuden anvendes del b i nogle få tilfælde tilat udligne syntaktisk-topologisk ubalance i en målsproglig ytring. Genoptagelsessegmentet antages at tjene til forhaling, når informanterneventer på et rammelukkende element i input og producerer floskelagtige ven-dinger på målsproget (eksempelvis af typen ... og det er en x, som ...), mens deventer.Endelig anvendes genoptagelsessegmentet til at danne rutineparafrasermed. Denne funktion antages at være den primære, hvis del a plus b tilsammenkan afkorte søgningen efter et adækvat leksem gennem parafrasering medsimpelt leksikalsk materiale. Da genoptagelsessegmenter kan bruges til flere funktioner samtidig, kander forekomme overlapninger funktionerne imellem. Det var samspillet mel-lem de ovenfor anførte tre data-typer, der var afgørende ved kategoriseringen ide enkelte tilfælde.4. Undersøgelsens resultater4.1. Fremlæggelse Undersøgelsens væsentligste resultat er, at det støtter den opstillede hypoteseom sammenhæng mellem overtallige forekomster af genoptagelse og udgangs-292sproglige rammekonstruktioner. Undersøgelsen viser, at 83% af genoptagel-sessegmenterne med primærfunktioner er affødt af potentielt problematiskeudgangssproglige strukturer. De 68% forekommer ved tolkningen af ytrings-enheder med rammekonstruktioner, som opfylder et nærmere fastsat mindste-krav til afstand mellem hhv. rammeåbnende og rammelukkende element, og destøtter derved hypotesen direkte. 15% forekommer ved tolkning af strukturer,der ikke er specifikke for tysk som udgangssprog, men som har en sammen-lignelig effekt i tolkeprocessen og som derved støtter hypotesen indirekte. Detdrejer sig om ikke-kontinuerlige strukturer på den ene side (hypotaktiske ogparentetiske strukturer) og komplekse strukturer, som indeholder megen infor-mation per tidsenhed, på den anden side (opremsninger og nominaliseringer).Yderligere 8% overtallige proformer anvendes ved forskellige processerings-vanskeligheder uden fælles nævner. Kun de resterende 9% bruges overvejendeved ikke-problematiske konstellationer, nemlig i de to primærfunktioner ryt-misk optimering og dannelse af rutineparafraser, som a priori er uafhængige aframmekonstruktioner. På denne baggrund kan man tale om en genoptagelsesteknik, som brugesved forskellige processeringsvanskeligheder.Der blev ikke fundet et entydigt svar på spørgsmålet, om genoptagelse an-vendes forskelligt af hhv. professionelle tolke og studerende. Ganske vist bru-ges genoptagelse i samme omfang af de to grupper, men inden for grupperneer der stor forskel i anvendelseshyppigheden.Der blev heller ikke fundet tegn på, at tolkeretningen skulle have påvirketbrugen af genoptagelse, for to af informanterne, som tolkede fra modersmålettil dansk, bruger genoptagelsen på samme måde som de øvrige informanter.4.2. PerspektiveringGenoptagelsesteknikken belyses yderligere gennem diskussion af tre forskel-lige indfaldsvinkler, som formodes at have påvirket informanternes brug afgenoptagelse.På basis af Ariels Accessibility Theory diskuteres spørgsmålet, om tilgæn-gelighedsmarkeringen i det målsproglige korpus skulle adskille sig fra dealmindelige markeringsregler. En delkorpus-analyse viser, at dette ikke er til-fældet. Ganske vist er der en forholdsvis stor andel af mere specifikke pro-former som disse ting, altså markører for mellemhøj tilgængelighedsgrad,taget i betragtning, at de forekommer inden for samme ytringsenhed og des-uden ikke er frekvente i spontant talesprog. Men der er alligevel god grund tilat bruge disse proformer, da informanterne foretrækker parataktisk frem forhypotaktisk strukturering og dermed en lavere grad af konnektivitet mellem(del)sætningerne.293I en ekskurs om talesproget som indflydelsesfaktor påvises væsentlige lig-heder mellem tolkesyntaks og talesprogssyntaks med hensyn til “fragmente-ring” (Chafe 1982), dvs. fordeling af information på flere selvstændige prædi-kationer. Denne informationsstruktur antages at lette produktionsfasen for tol-ken.Kapitel 4 afsluttes med en gennemgang af litteraturen om simultantolke-strategier. Genoptagelse som produktionsstrategi nævnes ikke eksplicit i litte-raturen, selv om fænomenet tit kan findes implicit i det anførte eksempel-materiale. Det konkluderes, at genoptagelse hidtil er blevet overset i littera-turen og dermed antagelig også i uddannelserne.5. Didaktiske overvejelserDet er især genoptagelse med de tre hyppigste primærfunktioner rettelse, sup-plering og opsamling, som danner den egentlige genoptagelsesteknik og kananbefales som sikkerhedsnet for begyndere. Disse tre er præventive produk-tionsstrategier, som er nyttige i vanskelige tilfælde, når man vil undgå en over-belastning af hukommelsen. Genoptagelsesteknikken har to store fordele somdidaktisk instrument:- man har en simpel fælles nævner ved løsningen af forskellige typer vanske-ligheder og - man kan styrke de studerendes selvtillid ved at vise, at enhver ytring ellerpåbegyndt ytring i princippet kan rettes, modificeres og færdiggøres således, atder fremkommer acceptable måltekster også i vanskelige tilfælde.LitteraturAriel, Mira (1990): Accessing noun-phrase antecedents. London/New York: Rout-ledge.Beaugrande, Robert-Allan de und Wolfgang U. Dressler (1981): Einführung in dieTextlinguistik. Tübingen: Niemeyer.Chafe, Wallace L. (1982): “Integration and involvement in speaking, writing, and oralliterature”. I: Tannen, Deborah (ed.): Spoken and written language. Exploringorality and literacy. New Jersey: Ablex, 35-53.Dubslaff, Friedel (1996): Die Wiederaufnahme durch Proformen beim Simultan-dolmetschen aus dem Deutschen. Ph.d.-afhandling. Det Erhvervssproglige Fakultet,Handelshøjskolen i Århus. Gile, Daniel (1995): Basic concepts and models for interpreter and translator training.Amsterdam/Philadelphia: Benjamin.Halliday, Michael M. K. and Ruquaiya Hasan: Cohesion in English. London/New York:Longman.294Helbig, Gerhard und Joachim Buscha (15 1993): Deutsche Grammatik. Ein Handbuchfür den Ausländerunterricht. Leipzig/Berlin/München.Koeppel, Rolf (1993): Satzbezogene Verweisformen. Tübinger Beiträge zur Linguistik386. Tübingen: Narr.Lauridsen, Ole og Sven-Olaf Poulsen (1995): Tysk grammatik. København: Munks-gaard.295

Genoptagelse ved hjælp af proformer ved simultantolkning fra tysk

https://tidsskrift.dk/her/article/download/25446/22364

Genoptagelse ved hjælp af proformer ved simultantolkning fra tysk

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)