Winther, Sidsel

Danish

Sidsel Winther

Directory of Open Access Journals

Ph.d.-studerendes arbejdsmiljø og uddannelse

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

    Leder, årgang 8, nr. 15, 2013 S. Winther LEDER Ph.d.-studerendes arbejdsmiljø og   uddannelse Sidsel	  Winther,	  specialkonsulent	  UniPæd,	  Roskilde	  Universitet.	  ”Hvordan  fastholder  jeg  min  motivation,  når  projektet  bliver  svært?”.  Det  er  det  fo-­‐‑kusområde  han  fortæller,  at  han  vil  arbejde  med,  da  han  møder  coachen  første  gang.  Han  kigger  ud  af  vinduet  bag  coachen.  Han  er  ca.  ½  år  inde  i  sit  ph.d.-­‐‑studium  og  de  eksperimenter,  han  er  ved  at   lave   i   laboratoriet,   ser   ikke  ud   til   at  blive  brugbare   ift.  projektet.  Det   frustrerer  ham.  ”Så  har  jeg  jo  spildt  ½  år  og  skal  begynde  forfra,  gad  vide  hvad  min  vejleder  siger  til  det?  Det  værste  er,  at  jeg  går  i  stå,  når  sådan  noget  sker  –  hvordan  opretholder  jeg  min  motivation  i  sådan  en  situation?”    Ph.d.-­‐‑studiet  er  den  akademiske  karrieres  nåleøje,  og  der  er   ikke  mange,  der  opnår  en  ph.d.-­‐‑grad  uden  en  vis  lidelse  og  til  tider  desværre  også  unødig  lidelse.  Så  et  rele-­‐‑vant   spørgsmål   at   stille  ville  være,  hvordan   landets  universiteter  kan  mindske  den  unødige  lidelse?    I  DUT  15  sættes   fokus  på  de  ph.d.-­‐‑studerendes  arbejdsmiljø  og  uddannelse  dvs.  på  den  kultur,   som  de  ph.d.-­‐‑studerende  uddannes   i   og   til   og  på  de  udfordringer,   der  ligger  i  at  være  ph.d.-­‐‑studerende.    Universiteternes  optag  af  ph.d.-­‐‑studerende  ser  meget  anderledes  ud  i  dag  end  for  ti  år  siden.  Med  Globaliseringsaftalen  fra  2006  blev  det  besluttet  at  øge  investeringerne  i  forskning  og  udvikling  for  at  styrke  Danmarks  vækst  og  innovationsevne.  Nogle  af  midlerne  er  gået  til  at  øge  ph.d.-­‐‑optaget.  Universiteterne  indskriver  derfor  i  dag  cirka  60  procent  flere  ph.d.-­‐‑studerende  end  i  2006.  Den  øgede  tilgang  af  ph.d.-­‐‑studerende  er  overvejende   sket   indenfor   teknik-­‐‑,  natur-­‐‑   og   sundhedsvidenskab   (tal   fra   rapport  om  satsningen  på  ph.d.-­‐‑uddannelsen,  Danske  Universiteter,  jan.  2013).      Samtidig  med  det  øgede  optag  satses  der  på,  at  ph.d.-­‐‑forløbene  bliver  mere  skolifice-­‐‑rede  i  den  forstand,  at  kurser,  undervisningsforpligtelse  og  udlandsophold  fylder  op  til  halvdelen  af  forløbet.  Kombineret  med  et  øget  fokus  på  gennemførelsestiden  læg-­‐‑ger  det  pres  på  både  de  ph.d.-­‐‑studerende,  vejlederne  og  institutionerne  om  at  skabe  mere  strømlinede  forløb,  hvilket  trækker  i  retningen  af  at  betragte  ph.d.-­‐‑studerende  mere   som  studerende  og  mindre   som  ansatte.     På  den  anden  side  mødes  de  ph.d.-­‐‑studerende  med   en   forventning  om  at   indgå   i   institut-­‐‑   og   forskningslivet   til   en  vis  grad  på   linje  med  de  øvrige   forskningsansatte.  De   ender   let   i   et  underligt   vakuum  3    Leder, årgang 8, nr. 15, 2013 Ph.d.-studerendes arbejdsmiljø og uddannelse mellem   at   være   studerende   og   ansat,   hvor   deres   status   og   opgave   er   ret   uklar:   Er  deres  primære  opgave  at  lære  eller  at  producere?  Skal  begge  dele  prioriteres  lige  højt,  og  hvordan  skal  spændinger  mellem  opgaverne  håndteres  –  og  hvem  har  ansvaret?  Undersøgelser  af  ph.d.-­‐‑studerendes  vilkår  ved  danske  universiteter   foretaget   inden  for  de  seneste  år  peger  på  flere  typiske  vanskeligheder  relateret  til  den  uklare  status  mellem  at  være  studerende  og  ansat.    Blandt  de  vigtigste  kan  nævnes  store  præstati-­‐‑onskrav,  tidspres  og  meget  individuelle  forløb,  hvor  både  faglig  og  social  støtte  op-­‐‑leves  som  mangelfuld.    Citatet   foroven   er   et   udsnit   fra   en   case   fra   et   stort   SCK-­‐‑støttet   projekt   om   ph.d.-­‐‑coaching  som  løb  fra  2010-­‐‑2013  med  det  mål  at  afprøve,  udvikle  og  udbrede  metoder  til   at   støtte   ph.d.-­‐‑studerende  med   at   udvikle   kompetencer   både   i   forhold   til   deres  egen  proces  under  ph.d.-­‐‑studiet,  men  også  i  forhold  til  deres  netværk  og  faglige  mil-­‐‑jø.   I   forlængelse   af   dette   projekt   blev   der   lavet   en   evaluering   hvor   55   ph.d.-­‐‑stude-­‐‑rende  blev  spurgt  om  de  største  udfordringer  ift.  deres  ph.d.-­‐‑projekt.  De  oftest  nævn-­‐‑te  var:      • At  organisere  min  tid  og  definere  mine  opgaver  • At  acceptere  at  jeg  er  i  en  læreproces,  mens  jeg  bliver  opfattet  som  meget  vi-­‐‑dende  • Balance  mellem  arbejde  og  familie  • Vejlederskifte  og  de  akademiske  ’spil’  og  hierarkier  i  det  sociale  miljø  • At  håndtere  konstant  stress  og  usikkerhed  • Følelsen  af  at  være  alene  med  projektet  samtidig  med  ikke  at  være  kompetent  nok  Disse  udfordringer  peger  på  nødvendigheden  af  en  mangesidig  indsats,  hvis  man  vil  forbedre  trivslen  for  de  ph.d.-­‐‑studerende.  Vigtige  synes  tiltag  som  fx  kvalificering  af  ph.d.-­‐‑vejledningen,  tilbud  om  ph.d.-­‐‑coaching  og  integrering  af  den  ph.d.-­‐‑studerende  som  del  af  et  stærkt  fagligt  forskningsmiljø.    Lignende  anbefalinger  følger  af  en  undersøgelse,  som  Universitets-­‐‑  og  Bygningssty-­‐‑relsen  i  2007  gennemførte  af  årsagerne  til  frafald  blandt  ph.d.-­‐‑studerende  i  Danmark.  Undersøgelsens  hovedkonklusion  var,  at  særligt  to  faktorer  er  afgørende  for,  om  de  ph.d.-­‐‑studerende   gennemfører   studiet:   God   vejledning   og   et   stærkt   fagligt   forsk-­‐‑ningsmiljø  som  den  ph.d.-­‐‑studerende  hjælpes  til  at  være  en  del  af.  I  arbejdet  med  at  styrke  disse  faktorer  vil  det  være  væsentligt,  på  den  ene  side  at  sikre  en  ’kritisk  mas-­‐‑se’  for  det  faglige  forskningsmiljø,  og  på  den  anden  side  at  nå  til  større  afklaring  med  hensyn   til   den   status   og   form,   som   ph.d.-­‐‑vejledning   skal   have:   Bør   vejledning   af  ph.d.-­‐‑studerende  være  af  samme  art  som  vejledning  af  BA-­‐‑  og  kandidatstuderende,  blot  på  et  højere   fagligt  niveau?  Bør  det  være  en  form  for  mesterlære  centreret  om-­‐‑4    Leder, årgang 8, nr. 15, 2013 S. Winther kring   vejlederen   som  mester?   Eller   bør   vejledningen   ’decentreres’,   så   vejledningen  forankres  som  en  opgave  i  forskningsgruppen,  og  den  ph.d.-­‐‑studerende  bliver  mere  ’uafhængig’  af  den  enkelte  vejleder?    Kompleksiteten  øges  yderligere  af  de  forskellige  modeller,  der  findes  inden  for  ph.d.-­‐‑uddannelsen,   både   erhvervsph.d.-­‐‑ordningen,   hvor   den   ph.d.-­‐‑studerende   ansættes   i  en   virksomhed,   og   de   såkaldte   samfinansierede   ph.d.-­‐‑forløb,   hvor   stipendiet   kan  være  finansieret  af  flere  forskellige  parter.  Et  samfinansieret  forløb  stiller  nogle  speci-­‐‑fikke  krav  til  den  ph.d.-­‐‑studerendes  evne  til  at  kunne  håndtere  mange  interesser  så-­‐‑som  dem  på  universitetet  og   i  en  eller   flere  virksomheder  eller  organisationer.  Den  ph.d.-­‐‑studerende  kan  opleve  store  og  muligvis  modstridende  forventninger  til,  hvad  de  skal  fokusere  på  i  ph.d.-­‐‑projektet.    Endelig  er  behovet  for  afklaring  og  vejledning  stort,  hvad  angår  mulige  karriereveje  efter  ph.d.-­‐‑studiet.  Mange  ph.d.-­‐‑studerende  har,  når  de  starter  på  deres  ph.d.-­‐‑uddan-­‐‑nelse,  en  drøm  om  en  karriere  på  universitetet,  men  ph.d.-­‐‑uddannelsen  er  ikke  læn-­‐‑gere  kun  rettet  mod  universiteterne  og  en  forskerkarriere  her.  Det  er  således  en  me-­‐‑get  lille  andel,  som  opnår  en  forskerkarriere  på  universiteterne.    Samlet  set  er  der  mange  og  meget  komplekse  elementer  i  spil,  når  vi  ser  på,  hvordan  forholdene  kan  forbedres  for  den  ph.d.-­‐‑studerende,  så  de  kan  fastholdes  og  gennem-­‐‑føre  deres   studium  på  normeret   tid   samt  komme  godt  videre   i  deres  karriere.  Men  der  er  også  peget  på  nogle  gode  veje  fremad:  Karriereafklaring  tidligt  i  forløbet,  coa-­‐‑ching   undervejs   for   at  målrette   arbejdsprocessen,   en   opkvalificering   af   ph.d.-­‐‑vejle-­‐‑derne  og  så  en  særlig  støtte  til  erhvervs-­‐‑  og  samfinansierede  ph.d.-­‐‑studerende,  så  de  hjælpes  til  at  kunne  navigere  i  et  spænd  af  modstridende  interesser.    I  dette  nummer  af  DUT  peges  på  forskellige  erfaringer  fra  arbejdet  med  at  understøt-­‐‑te   de   ph.d.-­‐‑studerende   i   deres   studium,   at   øge   trivselen   i   universitetsmiljøet   samt  tydeliggøre  karriereveje  ind  på  og  ud  af  universitetet.    5

Ph.d.-studerendes arbejdsmiljø og uddannelse

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Directory of Open Access Journals

Directory of Open Access Journals

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)