Mars Simulerings Laboratoriet p&aring;&nbsp;Aarhus Universitet har bidraget&nbsp;med vigtig viden i forbindelse med&nbsp;Mars-missionerne, og der er ogs&aring;&nbsp;udsigt til, at igangv&aelig;rende projekter&nbsp;kommer i betragtning til NASAs og&nbsp;ESAs Mars-ekspeditioner i 2007 og&nbsp;2011

Gunnlaugsson, Haraldur Páll

Merrison, Jonathan Peter

Nørnberg, Per

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

10 GeologiskNyt 3/06Af lektor Per Nørnberg, Geologisk Insti-tut, Aarhus Universitet, forskningslektor Haraldur Páll Gunnlaugsson, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet og forskningsadjunkt Jonathan Peter Merrison, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Uni-versitet.Mars Simulerings Laboratoriet på Aarhus Universitet har bidraget med vigtig viden i forbindelse med Mars-missionerne, og der er også udsigt til, at igangværende projekter kommer i betragtning til NASAs og ESAs Mars-ekspeditioner i 2007 og 2011.Mars Simulerings Laboratoriet, Aarhus Universitet startede aktiviteterne i 1999 med bygningen af en vindtunnel, som kan si-mulere atmosfæriske støvbevægelser under marsforhold. Denne vindtunnel har siden undergået forandringer i fl ere tempi og er suppleret med andre kamre til marseksperi-menter. Heraf er laboratoriets biokammer, som er fremstillet til langtidseksperimenter med mikrobiologisk overlevelse under Mars-forhold, den mest markante konstruktion.VindtunnelenVindtunnelen var i høj grad inspireret af den vellykkede landing af NASAs Pathfi nder ro-ver på Mars. Niels Bohr Instituttet, dengang med Jens Martin Knudsen i spidsen, havde et magnetarray med på Pathfi nder, og ville gerne fi nde en marsanalog støvprøve, som opførte sig som støvet på Mars. Det viste sig ved simple eksperimenter med en jordprøve fra Midtjylland, der indeholdt magnetisk jernoxidholdigt materiale, og som vi alle-rede arbejdede med, at den var velegnet til formålet. Det gjaldt derfor om at komme så tæt på Mars-forhold som muligt, og det blev således målet med vores vindtunnelkon-struktion. Det er lykkedes at lave en vindtunnel (se fi guren ovenfor), der kan arbejde ved tryk, temperatur, atmosfærisk gasammensætning, vindhastighed, støvkoncentration og UV-lys-intensitet, som det man fi nder på MarsDen vindtunnel (blå) der bruges i labo-ratoriet i dag har en længde på ca. 1,5 m og en diameter på 40 cm. Den ligger inden i sit eget returrør (orange) for at skaffe plads til hele konstruktionen inden i en ståltank (grå) på ca. 3 x 1 meter. Den blå fl ange til højre kan køles ned med fl ydende kvælstof og har gennem stag forbindelse til vindtunnelen, som så også køles ned. Den røde turbine, der ses i højre ende af vindtunnelen, sætter luften i bevægelse, og slusen for oven og vinduerne i siderne bruges til at montere instrumenter igennem og lave observationer igennem.Vindtunnelen viste sig at være den eneste konstruktion, der er lavet, og den er derfor Mars og Marsaktiviteter - nye projekter under opsejlingTværsnit af vindtunnelen – forklaring fi ndes i tek-sten nedenfor. (Grafi k: Hen-rik Bechtold)Vindsensoren Telltale, der skal måle vind-retning og vindhastighed, er ca. 10 cm høj og skal efter planen monteres på toppen af Phoenixlanderen. (Grafi k: Henrik Bechtold)TrykTemperaturAtmosfærisk gassammen-sætningTypiske vind-hastighederTypisk støv-koncentration7 mb+20 til -100 oCCO2N2ArO2H2O95,3   %  2,7   %  1,6   %  0,13 %  0,03 %én 2-3 μm par-tikel pr. cm30 - 30 m/sekTypiske Mars-forhold. (Gra-fi k: UVH)11GeologiskNyt 3/06blevet brugt af forskningsgrupper fra en lang række lande til eksperimenter og in-strumenttests.TelltaleTre af de aktiviteter, som medarbejderne i Mars-laboratoriet selv har været i gang med, har resulteret i udsigten til deltagelse i fremtidige Marsmissioner hos både NASA og ESA. Den første mission er NASAs Phoenix lander, som er en faststående konstruktion, der fl yver til Mars i august 2007 og vil lande på planeten i maj 2008. Landingen vil fore-gå forholdsvis tæt på Mars’ nordpol, hvor man ved, at is af vand befi nder sig tæt under overfl aden, og hvor Phoenix landerens arm derfor med sin skovl kan tage materiale op fra den ismættede jord.Denne jord skal placeres i instrumenter, som kan varme den op og lave kemiske og fysiske analyser på materialet. Det er håbet ud fra disse analyser at kunne bidrage til historien om, hvorvidt der er eller har været liv på Mars. På landeren vil der blive rejst en meteo-rologimast kort efter landingen. Denne mast skal måle på meteorologiske forhold på Mars, og i toppen af den sidder der en vindsensor, som er lavet i Mars Simulerings Laboratoriet i Aarhus. Vindsensoren er nødvendig for at kunne måle vindhastighed og vindretning, som især er interessante at kende, når armen graver prøver op og skal hælde dem i instrumenterne. Det er vigtigt, at den fi ne del af prøverne for eksempel ikke blæser væk, så man kommer til at analysere på materiale, som giver et skævt billede af forholdene. Vindsensoren kaldes med et engelsk ord for Telltale – efter de trimsnore der sidder på sejlskibes sejl. Den er en halv snes centimeter høj og ses på fi guren nederst på den foregående side Vindmåleren er her et meget let kapton-rør ophængt i kevlar-fi bre, som stiller sig i vinden efter retning og vindhastighed. Infor-mationen fra Telltale kommer udelukkende fra landerens kamera, som kan se kaptonrø-ret både direkte og igennem det spejl, der er placeret under røret. Phoenixlanderen er vist på fi guren øverst på denne side. Her ses me-teorologimasten som den tynde lyse mast, og i toppen af den bliver Telltale monteret.ExoMarsDen anden marsfl yvning, hvor laboratoriet i Århus er med, er ExoMars (2011), som er en del af ESAs Aurora-program, der drejer sig om udforskningen af vores nærmeste omegn i solsystemet. Her skal Århus-grup-pen lave en vindmåler og støvdetektor, som kan måle opladningsegenskaber af støvet i Marsatmosfæren. Instrumentet er udviklet i Århus, men sættes sammen med et andet instrument til måling af støvpartikler, som er lavet af Observatorio Astronomico di Ca-Phoenix landeren som efter planen skal sendes op i august 2007 med planlagt landing på Mars i maj 2008. (Copyright NASA)Mössbauer-spektroskopi bruger re-sonans-absorption af γ-stråler i 57Fe-atomkerner til at give informationer om jernatomers egenskaber i krystal-ler. Blandt de ting, som er nemme at observere i Mössbauer-spektrene, er jernatomers ladningstilstand og mag-netiske vekselvirkninger. I naturlige prøver på Jorden er det muligt at iden-tifi cere fl ere af de jernholdige minera-ler og deres egenskaber, og dette har også været tilfældet på Mars.Overraskende resultaterBlandt de mere overraskende resul-tater fra Mössbauer-spektrometrene på de to Mars Exploration Rovers, Spirit og Opportunity, som i øjeblik-ket kører rundt på planeten, er, at vul-kanske klipper er mindre oxiderede end hidtil antaget. Selv det røde støv, som dækker hele planeten, indeholder dominerende mængder af  uoxideret jern i form af Fe(II)-holdige mineraler som pyroxen og olivin. Kun få steder er der blevet fundet mineraler dannet i vand, blandt an-det jarosit, (KFe3+++[(OH)6 (SO4)2], i afl ejringer ved Meridiani planum og goethit (α-FeOOH), i Gusev krater, som peger på, at vand var stabilt i en periode nogle hundrede millioner år efter planetens dannelse. Andre resultater tyder på, at vand ikke har spillet en større rolle i de sidste små 4 milliarder år.Udvikling af ekstra detektorMössbauer-spektrometrene på Mars Exploration Rovers kan give infor-mationer om jernatomer i ~150 μm og 75 μm tynde overfl adelag af prøver. Ved Aarhus Universitet bliver der udviklet en ekstra detektor til det eksisterende design af Mössbauer-spektrometrene, hvor elektroner dannet ved 57Fe-kernehenfaldet bli ver målt. Disse elektroner kan kun komme fra et ca. 0,3 μm tyndt overfl adelag og kan dermed give in-formationer om meget svage over-fl adevekselvirkninger, som nok har fundet sted på Mars.Mössbauer-spektroskopi på Mars(Grafi k: H. P. Gunnlaugsson)12 GeologiskNyt 3/06podimonte ved Napoli. Århus-instrumentet, som er døbt LAMDA, er vist på fi guren til højre. Det måler vindhastigheder og støv-ophobning ved hjælp af lys refl ekteret fra lasere.På fi guren ovenfor ser man et billede af LAMDA inde i vindtunnelen. De tre lasere, som bruges til hastighedsmålinger, ses tydeligt som spor i støvatmosfæren under måleinstrumentet. Tre andre lasere “afl æser” støvindfangning i elektriske felter ved re-fl eksion fra oversiden af instrumentet.CEMS-detektorEt andet Århus-instrument, som får mu-ligheden for at komme med til Mars, er en detektor som skal bygges sammen med et allerede eksisterende Mössbauer-spektro-meter, der også skal med på ExoMars mis-sionen i 2011. Det er en detektor, som kan måle elektroner udsendt fra Marsoverfl aden, når overfl aden udsættes for γ-stråling, der stammer fra en Co-57 kilde, som henfalder til Fe-57. Kilden sidder i Mössbauer-instru-mentet. Det samme gør den detektor, som opfanger det “normale” røntgensignal fra marsoverfl aden. Århus-gruppen bidrager med at udvikle en CEMS-detektor (Con-version Electron Mössbauer Spectroscopy), som kan detektere elektroner. Disse elektro-ner har en lav energi og stammer dermed fra et overfl adenært lag af prøven. Med denne metode får man information om det yderste lag på omkring 200-300 nm af en mineralprøve, som indeholder jern, og da Mars består af mineraler, som for langt størstedelens vedkommende indeholder jern, har man med den nye detektor et instru ment, som både giver os oplysninger om hele prø ven, der analyseres på, og oplysninger om det alleryderste lag af prøven. Det er en vigtig information, når man ønsker at vide mere om forvitringsmiljøet på Mars. Her er der en mulighed for at sammenligne bulk-prø-ven med et eventuelt forvitret overfl ade lag. ■LAMDA vindhastighedsmåler og støvdetektor, der hér ses inde i vindtunnelen. (Foto: Jona-than P. Merrison)  •••  ••  Hos Watertech involveres flere fag-eksperter i opgaveløsningen.Erfaringsmæssigt opnåes herved detbedste resultat. Topografiske dataGeofysiske dataBoredataHydrauliske dataGeokemiske datatil GIS-baserede geologiske modeller- hvor forståelsen af den geologiskeopbygning er i fokus!Vi sammenstiller:Søndergade 538000 Århus CTlf.: 8732 2020Algade 524000 RoskildeTlf.: 8732 2020 watertech.dk

Mars og Marsaktiviteter - nye projekter under opsejling

https://tidsskrift.dk/gn/article/download/3590/3108

Mars og Marsaktiviteter - nye projekter under opsejling

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)