Med sine langstrakte, n&aelig;sten ormelignende&nbsp;kroppe, kraftfulde k&aelig;ber&nbsp;og store, koniske t&aelig;nder var&nbsp;mosasaurerne virkelighedens svar&nbsp;p&aring; myternes s&oslash;slanger. Deres aggressive&nbsp;adf&aelig;rd kombineret med en&nbsp;ofte gigantisk st&oslash;rrelse m&aring; have&nbsp;gjort dem til et voldsomt og frygtet&nbsp;indslag i det hav, som d&aelig;kkede&nbsp;Danmark under sen Kridttid

Lindgren, Johan

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

18 GeologiskNyt 4/04Af geolog Johan Lindgren, Geologisk Mu-seum, Københavns UniversitetMed sine langstrakte, næsten orme-lignende kroppe, kraftfulde kæberog store, koniske tænder varmosasaurerne virkelighedens svarpå myternes søslanger. Deres ag-gressive adfærd kombineret med enofte gigantisk størrelse må havegjort dem til et voldsomt og frygtetindslag i det hav, som dækkedeDanmark under sen Kridttid.En dag i begyndelsen af 1770-tallet blevarbejdet i en kalkgrube under Sint Pieters-berg uden for Maastricht i Holland afbrudtunder stor opstandelse. Årsagen var, at mani en skakt på mere end 30 meters dybdehavde fundet resterne af et enormt dyr ind-lejret i kalkstenen. Stenbrudsarbejderne varganske vist vant til at hakke fossiler ud afsedimenterne, men dette fund var specielt.Egnens lokale kirurg og naturvidenskabs-mand, C. K. Hoffman, blev tilkaldt for atundersøge det, som viste sig at være et vel-bevaret kranium med massive kæber ogstore, koniske tænder. Vel vidende at manhavde fundet resterne af et hidindtil ukendtdyr, tilbød dr. Hoffman at lede og finansieredet fortsatte arbejde.Rygtet om udgravningen spredtes imid-lertid hurtigt og kom snart en domkirke-præst ved navn Goddin for øre. Dennehævdede, at kraniet var fundet under hansmark og gjorde, i lighed med dr. Hoffman,krav på fundet. Tvisten løstes først ved enretslig afgørelse, som Goddin vandt, hvor-ved dr. Hoffman ikke bare måtte afgive fos-silet, men også betale sagsomkostningerne.Mægtigt stolt over sin nyerhvervelse lodGoddin et kapel opføre til kraniet uden forsin private residens, så interesserede besø-gere kunne beskue hans spektakulære mon-ster.Goddins lykke kom dog ikke til at bestå.I efteråret 1794 marcherede en fransk arméunder general Klébers kommando ind i detsydlige Holland, og Maastricht kom underbelejring. Fortet Sint Pieter udsattes forheftig beskydning, medens Goddins nærtbeliggende gods blev skånet. De franskeartillerister havde fået strikte ordre om tilenhver pris at skåne kapellet, hvor det ef-terhånden berømte fossil blev opbevaret.Mosasaurerne- Kridthavenes kæmpeøglerRekonstruktion af den ca. 3 m lange Halisaurus sternbergi. (Billedet er lavet af Javier Herbozo)Goddin gennemskuede dog franskmændenesplaner om at beslaglægge kraniet og lod ismug fossilet føre til Maastricht, hvor detder blev skjult. I november faldt staden dogfor franskmændenes overmagt. Ifølge legen-den udsatte General Kléber en belønning på600 flasker vin til den eller dem, som kunnegenfinde fossilet, og allerede følgende dagafleverede en håndfuld fornøjede grenaderer(soldater) det forstenede kranium til sejr-herrerne. I løbet af foråret 1795 ankom så“Le grand animal fossile des Carrières deMaestricht” (omtrent “Det store fossildyrfra Maastrichts stenbrud”) til Muséum Na-tional d’Histoire Naturelle i Paris, hvor detkan ses den dag i dag.Allerede inden fossilet blev bragt til Pa-ris, var der mange spekulationer om detsslægtskab og oprindelse. Mange af datidensmest berømte videnskabsmænd var involve-rede i debatten, og meningerne var mange!Faujas de Saint-Fond mente, at kraniet til-hørte en kæmpemæssig krokodille, medensandre fremtrædende videnskabsmænd somVan Marum og Pieter Camper var overbevi-ste om, at fossilet nedstammede fra entandhval. Det var først i år 1800, at PieterCampers søn, Adriaan, kunne vise, at kra-niet hverken tilhørte en krokodille eller enhval, men i stedet for en gigantisk øgle. Hanhavde nemlig ved studier af kranier fra mo-derne pattedyr og reptiler fundet store lig-heder mellem “Le grand animal deMaestricht” og nutidens varanøgler. Lighe-derne omfattede blandt andet de ydrenæseåbningers placering foran øjenhulerne(hos hvaler og marsvin ligger de mellem øj-nene) og underkæbens komplekse bygningaf flere, mod hinandenvendte, elementer.Problemet med at navngive fossilet varder stadig, og det var først år 1822, at etkorrekt videnskabeligt navn publiceredes,nemlig Mosasaurus, efter Mo’sa-, det latin-ske navn på floden Maas (Meuse) og-sauros, som betyder øgle. Fundet af “Legrand animal de Maestricht” har ikke ude-lukkende haft betydning for forskningenomkring mosasaurerne, men også for palæ-ontologien som helhed, da fundet på sigtbevirkede, at baron Georges Cuvier kunnevise, at jorden tidligere var beboet af nuuddøde dyr.Mosasaurernes geologiske udbredningFamilien Mosasauridae omfatter en gruppevandlevende reptiler, som under etgeologiskt set kort tidsafsnit i Kridt-perioden på 25 millioner år, hurtigt overtogpositionen som “superrovdyret” i havet.Familien underordnes sædvanligvis ordenenSauria (som omfatter alle moderne øgler) iklassen Reptilia, selvom om nye undersø-gelser har vist, at mosasaurerne nærmere erbeslægtet med nutidens slanger (ordenen19GeologiskNyt 4/04Ophidia). Fossiler af mosasaurerne dukkerførst op i lag afsat for ca. 90 millioner årsiden. Under de følgende millioner år fikgruppen en nærmest global udbredelse ogblev et vigtigt indslag i de tropiske, subtro-piske og tempererede have, som dengangdækkede store dele af jordens overflade. Ilighed med flere andre dyregrupper (bl.a.dinosaurerne) forsvandt mosasaurernepludseligt for omkring 65 millioner år sidenved overgangen mellem perioderne Kridt ogTertiær.MosasauruskelettetMosasaurerne er nok de dyr, somudseendemæssigt svarer mest til den almin-delige forestilling om en stor søslange (figu-ren øverst på forrige side). De muskuløse,undertiden mere en meter lange hovederhavde et skrækindjagende gab fyldt medstore og skarpe tænder som sad forholdsvisspredt i kæberne. Hovedknoglerne var ar-rangeret i funktionelle enheder som, i detmindste primitivt, kunne bevæges i forholdtil hinanden. En lignende konstruktion, be-stående af løst forankrede hovedskalsele-menter, genfindes også hos visse af nuti-dens firben og alle slanger. Leddet mellemunderkæben og kraniet udgjordes af en mas-siv, cirkulær knogle, det såkaldte “kvadrat-ben” (den tilsvarende knogle sidder hos ospattedyr i mellemøret). Dengang dyret le-vede, dækkedes knoglens yderside af enfølsom membran, som delvist var forbenet.Membranen fungerede ligesom et filter oglader lydbølger med visse frekvenser slippeigennem, medens andre forhindres. På denmåde kunne mosasaurerne sortere afvigendelyde ud fra havet rundt om og lede disse indi det indre øre. Trods sin primitive kon-struktion fremmede undervandshørelsensandsynligvis lokaliseringen af byttet, nårmosasaureren var på jagt.Foruden sammenføjningen mod kraniethavde underkæben også en ekstra samling.Denne sad midt på kæben og kan have væ-ret anvendt til at absorbere det tryk, somopstod, når kæberne med voldsom kraftslog sammen om byttet. Øjenhulernes stør-relse og udformning tyder på, at mosasau-rerne havde et bredt synsfelt. En sklerotiskring, dvs. en krans af små knoglestykker,omgav øjeæblet og holdt dets omkreds kon-stant, hvilket fremmede fokusering.Brystet var mere fyldigt i den forrestedel af kroppen, end det er sædvane hos fir-ben i dag, og de slanke sider gled sandsyn-ligvis umærkeligt over i halens kødfuldebasis bagtil. Halen var relativt kortere endhos nutidens firben, men var høj og “tryk-ket” på siderne for effektivt at kunne drivedyret fremad i vandet. Lemmerne var om-dannede arme og ben, som udgjordekorte og finneagtige “årefødder”. Fossilehudaftryk har vist, at skindet bestod afrombiske eller diamantformede skæl, somvar fra en til et par millimeter i diameter.Nogle arter var forholdsvis små som denknap 3 meter lange Halisaurus sternbergi,medens andre nåede gigantiske proportionersom den 13 meter lange Hainosaurusbernardi og den op til 15 meter langeMosasaurus hoffmanni.Til forskel fra os pattedyr, som kun harto udskiftninger af tænderne, fornyedemosasaurerne regelmæssigt deres tænder.Dette bevirkede, at de altid havde velfunge-rende tænder i kæberne og således var godtbevæbnede under hele deres levetid. Tæn-derne var magen til dem, man ser hosthecodonterne (krybdyr der er forfædre tilkrokodillerne), hvilket indebærer, at de sadfast i store fordybninger i kæbebenet ogkun hæftet fast til knoglen under en senfase i tandudviklingen. Tandkronerne varopbyggede af en benlignende substans (den-tin), som omsluttede en indre hulhed(pulpa). Dentinet var på sin side dækket afet tyndt lag beskyttende emalje. Tændernehavde ingen rødder i ordets egentlige for-stand, men snarere en forbenet basis (sok-kel), der havde form som en “opsvulmet”cylinder. Generelt minder en mosasaurus-tand om en svagt bagudskrånende kegle, dervar udstyret med en skarp kant og ofte enydre ornamentering i form af vertikale fa-cetter i overfladen eller lave rygge. Kantendeler kronen i en ydre og en indre del, derset i tværsnit kan være lige store eller for-skelligt udformede. Den indre side(lingualsiden) er ofte U-formet, medens denydre (labialsiden) er noget fladtrykt. Hosmange større arter har kronernes basis storoverflade, hvilket tyder på en tilpasning iretning af at klare de tryk, som opstod, nårtænderne pressedes sammen om et stortbytte, der kæmper voldsomt for sit liv. Alle“medlemmer i gruppen” var også udrustedemed et ekstra sæt tandudstyr i form afsvælgtænder (pterygoidtænder), som an-vendtes, når føden førtes ned i svælget. Nåren tand erstattedes, blev der indledningsvisefterladt en mindre hulning i den bagerstedel af den udtjente tands basis. Noget se-nere brød den nydannede tand gennem sok-len og bevægede sig ind i den stadigt vok-sende hulning. I begyndelsen hældedeerstatningstanden bagud, men drejedes un-der processen til en mere vertikal og funk-tionel position. Under udskiftningens slut-fase løsnedes den gamle tand fra sin basis,hvorved den slidte krone faldt ud.Erstatningstanden kunne nu vokse overkæbebenets kant og overtage sin forgængersplads i tandrækken.Alt i alt giver ovenstående et billede afaktive rovdyr, som jagede ved hjælp af etgodt syn og en god hørelse under vandet.Under jagten gled mosasaurerne langsomtfrem gennem vandet, imens de forsøgte atlokalisere potentielt byttet. Angrebene vareksplosionsagtige, hvilket var en forudsæt-ning for succes, da havøglerne sandsynligvisikke var hurtige nok til at kunne forfølgebyttet over længere strækninger. Mosa-saurerne svømmede med bugtende bevægel-ser som hovedsageligt frembragtes af halenog den bagerste del af kroppen. Finnernesstørrelse og form tyder på, at de ikke havdenogen aktiv del i fremdriften, men snarerefungerede som styreorgan.Tandfossil fra et fuldvoksent individ (A-C) og en unge (D-F) af arten Tylosaurus ivoensis fraKristianstadbassinet, som er ca. 80 millioner år gamle. A, D: labialvy, B, E: distalvy, C, F:lingualvy. Tænderne er vist i naturlig størrelse. (Foto: Forfatteren)20 GeologiskNyt 4/04Tabt tand fra etfuldvoksent individaf arten Mosa-saurus hoffmannifra Aalborg, setfra: (A) labialvy,(B) mesialvy, og(C) lingualvy, x1,5. Bemærk detydelige mærkerved basis (B) ogpå toppen (C) aftanden, som sand-synligvis er opståetved slitage, da eneller flere tænder imodstående kæbehavde fået slidtderes overfladened. × 1.5. (Foto:Forfatteren)Kraniets relative bevægelighed viser, atmosasaurerne for det meste slugte deresbyttedyr hele, hvorved føden hovedsageligtmå have omfattet mindre fisk og blæksprut-ter, selvom de større medlemmer i gruppenformodentligt var i stand til at fortære næ-sten alt, som de mødte på deres vej. Nogleaf slægtens medlemmer (Globidens ogCarinodens) var udrustede med massive,kugleformede tænder som en tilpasning tilen kost bestående af skalbærende molluskerog søpindsvin.Spektakulære fossiler fra Kansas i USAhar vist, at ikke engang mosasaurerne varsikre i Kridthavet. Specielt interessant er etfund af en serie knogler fra et individ afslægten Platecarpus, som er vokset sam-men som følge af omfattende knogle-dannelse. En undersøgelse af knoglerne harvist, at knogledannelsen skyldes en alvorligskade, som opstod, da mosasauren blevangrebet af en kæmpemæssig haj. Hajen beddet uheldige dyr med så voldsom kraft, attænderne trængte langt ind i rygraden. På eneller anden måde slap dyret med livet i be-hold, men de omfattende skader bevirkedeen kraftig knogledannelse som følgen. Detvar dog ikke udelukkende store hajer, somudgjorde en potentiel trussel mod den en-kelte mosasaurer, men også større arts-fæller. Om dette vidner bl.a. et velbevaretskelet af den fuldvoksne Tylosaurus, i hvil-ken man fandt ufordøjede rester af en min-dre Clidastes.I den senere tid har en del af debattenom mosasaurerne drejet sig om, hvorvidt delagde æg eller fødte levende unger. Spørgs-målet skyldes, at på trods af at der kendestil flere end 100 mere eller mindre kom-plette skeletter, kommer forbavsende få fravirkeligt unge individer. Et nyligt opdagetfossil af en mosasaurus med to små skelet-ter bevaret inden i sig støtter teorien om, atmosasaurerne i lighed med fiskeøglerne(ichthyosaurerne), fødte levende unger.Som kuriosum kan nævnes, at havøglerneofte tidligere blev afbildet med en bølgenderygkam. Rekonstruktionerne var baseret pået mosasaurusfund med mærkelige tapperlangs med den forreste del af kroppen. Se-nere gennemførte undersøgelser har dogvist, at der aldrig har eksisteret en rygkam,men at det er en fejltolkning af de brusk-ringe, som en gang støttede dyrets luftvej.Bruskens unaturlige placering skyldes, atstruben blev trykket op mod ryggen underet tidligt stade af fossiliseringen.PaleobiogeografiEfter fund at dømme havde mosasaurerneen verdensomspændende udbredelse, ogman antager, at de var almindelige i alle tro-piske, subtropiske og tempererede have isen Kridttid. Mosasaurusfossiler er fundetpå alle kontinenter, inklusive Antarktis.Mest velbevaret og komplet er  skeletternefra etagen Maastricht, og som findes i Hol-land og Belgien, samt de fund som blevgjort i den såkaldte. Niobraraformationen(formationen strækker sig tidsmæssigt fraConiac til tidligste Campan) i Kansas,USA. Omfattende materiale er ligeledessamlet ind i det nordlige Afrika (i Niger ogNigeria findes bl.a. en del af et lag, som harfået navnet “Mosasaurus Shales”) og påNew Zealand. Mere sporadisk forekommerrapporter om mosasaurusfossiler fra Asien.Ud over fund i ovennævnte lande er manstødt på fossiler af mosasaurer om end frag-mentariske i bl.a. Sverige (figuren øverst påforrige side), England, Spanien, Bulgarien,Polen og Rusland.Det danske skrivekridts mosasaurerEndog det danske skrivekridt har vist sig atindeholde et levn af dyregruppen. Frem tilfor få år siden omfattede fundet kun nogletandkroner (hvoraf en enkelt tillhørte et indi-vid af arten Mosasaurus hoffmanni) fraAalborg og “Dania” ved Mariager (figurenovenfor). Fossilerne er fra Kridttidens sidstedel (etage) nemlig Maastricht. Tidligere i årgjordes der dog et spektakulært fund af endansk privatsamler på den verdensberømteKridtlokalitet, Stevns Klint, på Sjællandssydøstkyst. Fundet omfatter adskillige frag-menter af et mosasauruskranium, og en til-hørende tand viser, at fossilet tilhører enmosasaurusslægt ved navn Plioplate-carpus. Denne slægt er åbenbart en af desidstlevende, inden den store masseuddøenved Kridttidens slutning, hvor mosasaurernehelt uddøde.NYHED!Dyno Nobel Danmark A/STelefon 43 45 15 38Homepage www.dynonobel.dkES 10-64 Ny elektrodeselektor til TerrameterSAS 4000, SAS 1000, SAS LOG og LUND Imaging System,resistivitetssystemWADI, VLF elektromagnetisk system, TERRALOC og RAS-24 seismografRAMAC georadarVibraloc vibrationsmåleinstrumentNYHED!

Mosasaurerne - Kridthavenes kæmpeøgler

https://tidsskrift.dk/gn/article/download/3696/3212

Mosasaurerne - Kridthavenes kæmpeøgler

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)