I lyset af tendensen til øget decentralisering af løndannelsen op igennem 1990'erne og med en mere udbredt grad af individuel løn er der kommet større fokus på det enkelte individ. Det enkelte individ er blevet centrum for lønudmøntningen-følges dette ideal, bør individet også have mulighed for at øve indflydelse på politikken, proceduren og forhandlingen omkring lønnen. Men er dette så tilfældet? Det søger denne artikel et svar på. Og samtidig rejser den et spørgsmål om, hvorvidt den stigende individualisering, der bla. følger med individuel løn, mindsker orienteringen mod kollektiv organisering og medbestemmelse? Med udgangspunkt i en analyse af lønsystemerne og løndannelsesprocesserne på tre store, private virksomheder, som har eller er i gang med at implementere individuel løn, diskuterer artiklen disse problematikker
