Dette her er et oplæg til den nye arbejdsmiljøgruppe, som arbejdsminister Hygum har annonceret at han vil nedsætte i efteråret. Gruppen skal besvare spørgsmålet: 'Er vi gearet til at løse arbejdsmiljøopgaverne i videnssamfundet?' siger arbejdsministeren

Brendstrup, Thora

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Dette her er et oplæg til den nye arbejdsmil-jøgruppe, som arbejdsminister Hygum harannonceret at han vil nedsætte i efteråret.Gruppen skal besvare spørgsmålet: »Er vigearet til at løse arbejdsmiljøopgaverne i vi-denssamfundet?« siger arbejdsministeren.Jeg har her forsøgt at tænke videre i for-hold til CASA’s provokerende rapport omevaluering af de seneste 25 års arbejdsmil-jøindsats (Hasle 2000). CASA fandt, atmålt på de helbredseffekter, vi har registre-ret, kan der ikke påvises nogen væsentligeffekt af arbejdsmiljøindsatsen generelt set.Et par enkelte undtagelser bekræfter nær-mest udsagnet. Undtagelserne er hjerneska-der efter organiske opløsningsmidler og as-bestbetingede lungesygdomme. På bevæge-apparatsskader, dødsulykker og høreskaderer der ingen effekt.Jeg vil koncentrere mig om, hvorfor an-tallet af arbejdsbetingede lidelser i bevæge-apparatet ikke er faldet noget videre. Hvader det for et arbejdsmarked, vores knogler,muskler og led ikke kan holde til. Og hvilkepåvirkninger skal vi forvente fremover?Hvad gør ‘videnssamfundet’ ved vores be-vægeapparat?Jeg bygger på min egen arbejdsmedicin-ske erfaring gennem 20 år med at relaterearbejdsskader til forebyggelse. Desuden harjeg ladet mig kraftigt inspirere af et indlæg,som blev holdt af professor Jørgen Winkel,leder af forsknings- og udviklingsprogram-met Produktionsergonomi i Malmø (Win-kel 2001).KurvemagiI starten af 1980’erne fik lægerne pligt til at an-melde formodede arbejdsbetingede lidelser.Kurven over arbejdsbetingede bevæge-apparatslidelser løfter sig derfor fra startenaf 1980’erne, til et ‘steady state’ i 1990’er-ne. Niveauet er nu omkring 6500 anmeldtebevægeapparatslidelser årligt. I forhold tildet samlede antal anmeldelser er andelen afanmeldte bevægeapparatslidelser steget fra22% til 51% (Winding 2000).Jeg mener, at denne stigning i antallet afanmeldelser har to forskellige forklaringer:– En øget bevågenhed vedrørende anmel-delser.– En ændring af arbejdsforholdene i formTidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. • nr. 3 • 2001       103DEBATARTIKELThora BrendstrupFremtidens arbejdsmiljø– et debatoplæg til arbejdsministerens nyearbejdsmiljøgruppeaf færre tunge løft, men mere EGA, ensi-digt, gentaget arbejde, hurtigere arbejds-tempo, nye arbejdsvilkår på det fragmen-terede arbejdsmarked, som jeg omtalernedenfor.Det er imponerende, at der fortsat anmeldesså mange bevægeapparatslidelser, når mantænker på, at kun 5% af dem bliver aner-kendt som erstatningsberettigede. Et ellerandet sted må der være en enorm stædighedi systemet.Den øgede bevågenhed vedrørende an-meldelser findes blandt de praktiserendelæger. Dertil kommer udbygning op gen-nem 1980’erne af de arbejdsmedicinske kli-nikker, hvis hovedformål netop er at diag-nosticere arbejdsbetingede lidelser. En øgetaktivitet i fagforeningerne omkring ar-bejdsskader er en tredje forklaring. På den-ne baggrund har vi udviklet et rimeligt ef-fektivt anmeldesystem her i landet for den-ne type af lidelser.Mange stiller spørgsmålstegn ved, omdet overhovedet er fornuftigt at beholde etspecielt anmeldesystem til den del af voresygdomme, som stammer fra arbejdsbelast-ningerne. Modstanderne anfører, at diagno-sticering og administration af erstatningssa-gerne i sig selv kræver så mange ressourcer,at der slet ikke er økonomisk balance i det.Sygdommene har en multifaktoriel årsag,og hvorfor lige fokusere på den arbejdsbe-tingede del af disse årsager? Velfærdsstatenkompenserer jo for al slags sygdom på et ri-meligt økonomisk niveau. Man kan få denmistanke, at modstanden mod anmeldelsereelt skyldes en uvilje mod at kende til ar-bejdsmarkedets ‘affaldsproblemer’.Som tilhænger af anmeldesystemet viljeg anføre, at anmeldelserne er en effektivmåde at få synliggjort helbredseffekterne afvort arbejdsmarked på – erstatning ellerikke erstatning.Kurven over anmeldte arbejdsbetingedelidelser er således et nyttigt og synligt ud-gangspunkt for debatten om arbejdsmil-jøindsatsen. Jeg må imidlertid til min storeundren konstatere, at der ikke findes eneneste undersøgelse af, i hvilket omfanganmeldelserne har medført konkrete fore-byggelsestiltag på virksomhederne.Retrospektiv forebyggelseSom nævnt holder jeg mig i denne artikel tilde arbejdsbetingede bevægeapparatslidel-ser, som er forårsaget af ergonomiske be-lastninger i bred forstand. Jørgen Winkelskrev i 1997 en oversigtartikel over ergono-miske forebyggelsesforsøg (interventions-forsøg) (Westgaard 1997). Han fandt, at deallerfleste interventioner var individrettede,de handlede om indretningen af den enkel-tes arbejdsplads. Interventionerne havde in-gen effekt på antallet af bevægeapparats-klager. Der er tidligere gennemført et lig-nende studie i Danmark (Winding 1995).Det viste nøjagtig de samme resultater ved-rørende individorienteringen. Winkel anfø-rer, at den forebyggende ergonomi altid harforholdt sig retrospektivt til udviklingen påarbejdsmarkedet (Winkel et al 1999). Hanbeskriver et eksempel om skovarbejde gen-nem tiden (Attebrant et al 1995): I 1940 fo-regik skovarbejde med en 23 kg tung sav.Ergonomerne fokuserede deres indsats påsavens vægt og de tunge løft af træ. Savensvægt reduceredes gennem årene til 12 kg.Samtidig steg arbejdshastigheden gennemakkordaftalerne. Herved steg belastninger-ne på kroppen. I 1990 blev der indført ma-skiner til skovning. Ergonomerne interesse-rede sig for førersædets indretning. Samti-dig skete der imidlertid en outsourcing ogudlicitering af skovarbejdet: Skovarbejde-ren blev selvstændig, han købte sin egenskovningsmaskine. For at gøre denne renta-104 Fremtidens arbejdsmiljøbel skulle han sidde i den 14 timer om da-gen. Hans lænderygsmerter fortsatte. Tidli-gere var de forårsaget af tunge løft. Nuskyldes de fastlåste arbejdsstillinger og hel-kropsvibrationer over en la-a-a-ang ar-bejdsdag. Samtidig bliver skovarbejderensrygsmerter usynlige: han er nu selvstændigerhvervsdrivende, hans rygsygdom skalikke anmeldes. Han har ingen kontakt medergonomer.Fremtidens arbejdsmarkedWinkel gav en beskrivelse af denne udvik-ling fra massemarked frem mod det frag-menterede marked, der skal overleve påkundepleje og specialprodukter (Winkel etal 1996). En mulig sammenhæng mellemdenne arbejdsmarkedsudvikling og bevæ-geapparatsproblemer er også beskrevet i enny dansk undersøgelse (Winding 2000).Fremover ophæves adskillelsen af industriog marked. Et eksempel, som jeg tilfældigthørte i Danmarks radio er B&O, som alle-rede har et betydeligt salg direkte fra fa-brikken til kræsne kunder, der fremsenderderes ordre direkte pr email til produktio-nen.De virksomheder, som skal overleve iden nye økonomi på det globale marked,outsourcer store dele af produktionen – ogstore dele af personalet, specielt den ufag-lærte del, manpoweren, knofedtet.Markedets nye konkurrenceparametre ertempo, fleksibilitet, integration og innova-tion. Jeg vil her uddybe de to førstnævnte.På europæisk plan er det klart påvist, atarbejdstempoet er stigende. Dette betyderflere bevægeapparatsklager (O’Neill 1999).Selvom der ofte kun er tale om små be-vægelser, når musklerne aldrig at hvile ud(Sjøgård 2001).Winkel taler om fem forskellige formerfor fleksibilitet (Winkel 2000):1. Numerisk fleksibilitet: Virksomhedengøres mindre (downsizing). Kun den kre-ative kernearbejdskraft beholdes i firma-et, resten outsources.2. Funktionel fleksibilitet: Medarbejderneskal hele tiden øge deres kompetencer.3. Fleksibilitet på arbejdstid: Tidspunktetfor arbejdets udførelse og arbejdsdagenslængde bliver underordnet, når blot de-adlines for færdiggørelse af projekteroverholdes.4. Spatial fleksibilitet: det handler om med-arbejderens mobilitet. Arbejdsstedet kanveksle efter opgavens karakter.5. Finansiel fleksibilitet: Øget forskel mel-lem lønninger. Herunder tendens til sålave lønninger i visse jobs, at det kræverto jobs for at overleve i hverdagen.Hvordan skal arbejdsmiljøforebyggernehamle op med disse udviklingstendenser?Vi ved allerede, at antallet af bevægeappa-ratsklager i høj grad hænger sammen medarbejdets organisering, med det psykiskearbejdsmiljø, som disse fleksibilitetsformerjo netop handler om.Hvis man skal forebygge nye bevægeap-paratsskader er det nødvendigt at gribelangt ind i ledelsesretten.Det ensidigt gentagne arbejde fortsætterformentlig, men på en mere skjult facon, ide outsourcede virksomheder eller hos desåkaldte ‘selvstændige’. Da Winkel forfulg-te et stort svensk firmas outsourcing afEGA arbejde, fandt han en enlig mand i sinegen lade på Sydsjælland. Han drejede ge-vind til et verdensfirma i Sverige!ProduktionsergonomiErgonomien har hidtil været en del af sik-kerhedsarbejdet i den berømte sidevogns-pladsering i forhold til produktionen. Isidevognen er man afskåret fra at inter-Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. • nr. 3 • 2001       105venere i forhold til de overordnede vil-kår for produktionen: lønaftaler, ejerforholdm.m.I det nye forskningsprogram i Malmø harman tænkt sig at ændre ergonomiens positi-on. Hensigten er at se på sammenhængenmellem de tre niveauer: samfund, virksom-hed og individ. Hermed indføres en helt nydefinition af ergonomi: den er ikke længereblot forholdet mellem mand og maskine,den indeholder nu også en analyse af desamfundsmæssige vilkår, som mand-ma-skine indgår i.Produktionsergonomien vil altså inddra-ge arbejdsmarkedets vilkår og udvikling isine analyser.Hvorfor har vi ikke en professor i pro-duktionsergonomi i Danmark?Hvad laver parterne?I hele perioden 1975-2000 har arbejdsmil-jøet udgjort et perifert arbejdsområde, bådepå virksomhederne, men også i fagbe-vægelsen. De centrale parter, læs DA, haraldrig stillet direkte krav til deres medlems-virksomheder, når det vedrørte arbejdsmil-jøet. Alt skulle bygge på frivillige aftaler.På denne baggrund har det været megetsvært at lave bindende toparts aftaler om ar-bejdsmiljøforhold.I treparts samarbejdet har parterne fåetøget indflydelse i perioden, mens Arbejds-tilsynets rolle er reduceret. En grundig ana-lyse af partssamarbejdet på det ergonomiskeområde viser, at EU relationen efter 1986(det indre marked) får betydning i form af enmere konsensuspræget og forsigtig danskarbejdsmarkedspolitik (Winding 2000).På det ergonomiske område har parternestydeligste fingeraftryk været EGA-hand-lingsplanen fra 1993. Her skulle parternefor første gang selv løse et massivt ergono-misk problem, mens Arbejdstilsynet så tilfra kulissen. I forlængelse af midtvejseva-lueringsrapporten (Hasle 1998) blev detvoldsomt diskuteret, hvad effekten egentlighavde været af parternes indsats. Det enestesikre var, at begrebet EGA var blevet en delaf bevidstheden på arbejdspladserne. I skri-vende stund venter vi spændt på, at arbejds-ministeriet frigør den afsluttende evalue-ringsrapport om hidtidige indsats modEGA. Hele processen omkring EGA planenviser tydeligt, at hensynet til virksomheder-ne går forud for den reelle bekæmpelse afEGA (Winding 2000).I de seneste år har en stor del af parternesressourcer været bundet op på arbejdsfast-holdelse i ‘Det rummelige arbejdsmarked’.Hensigten er at nedsætte sygefravær og ud-nytte den eksisterende arbejdskraft bedstmuligt. Herved sker der imidlertid en drej-ning af parternes fokus fra de kollektive fo-rebyggelsestiltag til den individuelle med-arbejderpleje: Der er ingen af de arbejds-fastholdelsesprojekter, jeg har fulgt, der harmagtet at sammenholde den individuellefastholdelsesindsats med kollektive fore-byggelsestiltag. Det er ikke længere ar-bejdspladsen, der er patienten, men arbej-deren selv!Dette betyder reelt, at parternes indsats ide kollektive fællesskaber, herunder ar-bejdsmiljøet, mindskes på virksomhederne.Fokus rettes i stedet mod den enkeltes syge-fravær.På trods af parternes centrale placering iarbejdsmiljøinstitutionerne ser det såledesud til, at den kollektive forebyggelsesind-sats fremover mest bliver et spørgsmål omstatslig regulering.Fremtidig regulering?Det er interessant at se, at Arbejdstilsynetsregulering på det ergonomiske område harværet meget beskeden i perioden. Det er106 Fremtidens arbejdsmiljøvurderet, at indsatsen overhovedet ikke harværet at bekæmpe de ergonomiske proble-mer. Reguleringen på området har været enforsigtig laissez faire politik (Winding2000). Det mest konkrete, Arbejdstilsynethar præsteret, er vægtgrænser ved tungeløft, mens EGA området stort set har væretholdt uden for påbudsområdet. Arbejdstil-synet har generelt set i perioden omlagt de-res indsats fra kontrol og påbud til rådgiv-ning og vejledning (Hasle 2000). Dertilkommer, at Arbejdstilsynets mulighed forat regulere arbejdets organisering stadig erstærkt begrænset. Jeg kan således havemine tvivl om den fremtidige effektivitet afden statslige regulering, når det drejer sigom de ergonomiske problemer i bred for-stand.Der er imidlertid et spirende håb for enanden form for regulering: Forbrugernesetiske krav til produkterne. Hidtil har disseetiske krav mest gået på hensyn til ydremiljø, men kravene til dokumentation afordentlige arbejdsmiljøvilkår i produktio-nen er stærkt stigende. Det afgørende bli-ver, om virksomheden tager disse krav al-vorligt, om de bliver til andet end fine hen-sigtserklæringer i årsregnskaberne. Denstigende gennemsigtighed i videnssamfun-det skulle gerne betyde, at der kræves reeldokumentation for de konkrete arbejdsmil-jøforhold.Til arbejdsministerenJeg håber, at denne artikel kan være med tilat inspirere debatten i arbejdsministerensnye gruppe.Vil gruppen beskrive det fremtidige ar-bejdsmarked og de mulige helbredsproble-mer?Vil gruppen forholde sig til behovet forregulering af ledelsesretten for at undgåhelbredsnedbrydende arbejdsvilkår?Vil gruppen forholde sig til en prospektivarbejdsmiljøforebyggelse i stedet for en re-trospektiv?LitteraturAttebrant, M. et al (1995): Forestry rationaliza-tion in Sweden. Implications for physicalwork load and muscularsceletal disorders.Proceedings, PREMUS, 205-207.Hasle, Peter et al (1998): Midtvejsevalueringaf arbejdsmarkedets handlingsplan modensidigt gentaget arbejde, København,CASA.Hasle, Peter et al (2000): Arbejdsmiljøindsatseni 25 år – succes eller fiasko? København,CASA.O’Neill, Rory (1999): Europe under strain. Eu-ropean Trade Union Technical Bureau forHealth and Safety.Sjøgård, Gisela (2001): Tiltrædelsesforelæsning27. april 2001 til professorat i arbejdsfysiolo-gi på Arbejdsmiljøinstituttet.Westgaard, R. H. et al (1997): Ergonomic inter-vention research for improved musculoscele-tal health: A critical review. InternationalJournal of Industrial Ergonomics, 20, 463-500.Winding, Karen (1991): Forebyggelse inden forarbejdslivet. Projektkatalog: Forsøgsvirk-somhed og Forskning, København, DIKE.Winding, Karen (2000): Arbejdsbetingede be-vægeapparatsproblemer i Danmark 1975-2000, Institut for Miljø, Teknologi og Sam-fund, Roskilde Universitetscenter.Winkel, J. et al (1996): A model for solvingwork related musculosceletal problems in aprofitable way. Applied Ergonomics, 27, 71-77.Winkel, J. et al (1999): A Swedish industrialresearch program ‘Co-operative for optimiza-tion of industrial production systems regar-ding productivity and ergonomy’ (COPE)American Journal of Industrial Medicine,suppl. 1, 82-85.Winkel, J. et al (2000): The new working lifeand ergonomic implications. Proceedings ofTidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. • nr. 3 • 2001       107the IEA 2000/HEES 2000 Congress, San Di-ego, California, USA, 5, 494-496.Winkel, J. (2001): Ændringer i arbejdsmarke-det. Forebyggelse af arbejdsrelateret besværfra bevægeapparatet i det nye arbejde. Fore-drag på Perspektivkonference om arbejdsme-dicinens fremtid, Viborg, 3.-4.maj 2001, Di-vision of productive ergonomy, Malmø Uni-versitet, Arbejdslivsinstituttet.108 Fremtidens arbejdsmiljøThora Brendstrup er arbejdsmediciner og ansat i SID.e-mail: thora.brendstrup@sid.dk

Fremtidens arbejdsmiljø — et debatoplæg til arbejdsministerens nye arbejdsmiljøgruppe

https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/download/108353/157752

Fremtidens arbejdsmiljø — et debatoplæg til arbejdsministerens nye arbejdsmiljøgruppe

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)