Statskonsulenternes Indberetninger for Aaret 1941. Beretning fra Statskonsulent

Ibsen, Chr. H.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Statskonsulenternes Indberetninger for Aaret 1941.i .Beretning fra Statskonsulent Chr. H. Ibsen.I A arets Løb har  jeg v æ re t  optaget uden for Hjemmet i 282 Dage.Mejeribesøgene har udgjort 377 eller ikke saa lidt mindre end foregaaende Aar, men Rejsen fra Mejeri til Mejeri har  jo unægtelig  ogsaa v æ re t  noget vanskeligere. H erudover har jeg deltaget i Be­dømmelsen af Smør 9 Gange ved Statens Smørbedømmelser, ved 38 Bøtteudstillinger i Kredsene, ved 20 Ugebedømmelser, ved 28 Bedømmelser af Kølehussmør ved Statens Smørbedømmelser, ved  de provinsielle Mejeriudsti ll inger i Odense og København, 13 Gange ved  Bedømmelse til eller fra Markedsreguleringen, 9 Gange ved Bedømmelse af tysk Kølehussmør, der va r  oplagret her i Landet, og 2 Gange ved Bedømmelse af Kølehussmør i Tyskland.I Bedømmelse af Ost har jeg deltaget ved  4 Osteudstil linger i Kredsene, ved Forsøgsosteudstillingen i Nykøbing F., 2 Gange paa For­søgsmejeriet samt ved Ostelagerbedømmelserne, 2 Gange i GI. Ros- kildekredsen paa henholdsvis 13 og 14 M ejerier og 2 Gange i M aribo­kredsen paa  henholdsvis 14 og 12 Mejerier. Derudover har jeg be- sigtiget Eksportost 20 Gange til Finland og 2 Gange til Norge. Jeg  har væ re t  indbudt til og deltaget i 48 Møder, hvoriblandt en stor Del vedrørende Centraliseringen af M æ lkehandelen  i Provinsbyerne, og jeg ha r  holdt 23 Foredrag. Pasteuriseringsloven har  k ræ v e t  4 og Smørloven 3 Møder om Indstilling af Bøder for Overtrædelser.  Som sædvanlig  har jeg  v æ re t  Censor ved Eksamen for Mejeris tuderende ved Landbohøjskolen samt Fællescensor i M askinlære ved  Afgangs­prøverne for M ejeris ter  paa Dalum og Ladelund Mejeriskoler. End­videre har jeg  v æ re t  udmeldt Skønsmand i 2 Mejerisager, der begge ha r  k ræ v e t  nogle Møder, har væ re t  ti lkaldt nogle Gange som Vidne i Mejerisager, har v æ re t  Voldgiftsmand i en Mejerisag og i en M æ lke­centraliseringssag, der begge nødvendiggjorde en Del Møder, før Kendelse kunde afsiges, og nu er jeg Voldgiftsmand i en ny  M æ lke­centraliseringssag.To Gange i A arets Løb — fra 10.— 18. August og fra 23. O ktober— 1. November, har  jeg efter Indbydelse fra Reichsstelle für Milch­erzeugnisse, Öle und Fette v æ re t  paa  Rejse i Tyskland; paa første Rejse bedømtes dansk Smør, der havde henstaaet paa Kølerum i længere  Tid, og paa sidste — og det var ikke mindst in teressant — tysk  Kølehussmør, og ved een af disse Bedømmelser blev der tillige58foretaget en sammenlignende Bedømmelse af lige gammelt dansk og tysk Kølehussmør.Kontrollen med Renlighedsregulativets Overholdelse  og med Fore­tagelse af R eduktaseprøven paa  den til M ejerierne leverede M ælk har taget godt 100 Mejeribesøg. Jeg  kunde i Fjor skrive, at den i Sommerens Løb leverede M ælks Kvalitet havde v æ re t  lidt bedre end ellers, og det samme k an  jeg  gentage i Aar, men det skal dog til­føjes, at der er Mejerier, hvor M ælkens Kvalitet har  v æ re t  meget daarlig, ja, endog i A arets sidste M aaned har jeg truffet Mejerier, hvor kun  7—8 pCt. kom i 1. Klasse, endskønt disse M ejeriers Be­liggenhed va r  saaledes, at man maa antage, Fodringsforholdene der­steds absolut ikke va r  værst.Antallet af Tilkaldelser fra Mejerier, der stod i Fare for at miste Retten til Benyttelsen af Lurmærket, har i Aar v æ re t  meget ringe, kun 7 ialt, nemlig 3 Andels- og 4 Privatmejerier. Paa alle disse Mejerier  var Aarsagen til den daarlige Smørkvalitet Surhed alene. Om surt Smør har der v æ re t  talt og skrevet gennem mange A ar ved mange forskel­lige Lejligheder, og det har da altid v æ re t  fremhævet, at den første Betingelse for at undgaa Surhed er en kraftig, s tærk  Syrning af Flø­den, og ikke desto mindre k an  man endnu opleve, at man for at undgaa Surhed syrner Fløden noget svagere. At der kan  v æ re  andre A arsager  eller m edvirkende A arsager  til det sure Smør under disse for M ejeribruget saa vanskelige Produktionsforhold er rigtigt, men derom skev jeg i Fjor, og jeg skal ikke gentage i Aar.Der har navnlig  i Efteraaret v æ re t  store Vanskeligheder med at faa æ lte t  Smørret fri for løs Fugtighed, og en medvirkende A arsag hertil er sikkert det sprøde Smør i Forbindelse med den dalende M ælkeproduktion, der har  bevirket,  at der i Kærnen kun  er den halve M ængde eller endnu mindre end det Kvantum, den er beregnet til. For at undgaa  den løse Fugtighed har  jeg ti lraadet efter Smør­rets Skylning, der gerne maa foretages med Vand paa  16— 17, ja, jeg  kan  endog tæ n k e  mig helt op til 18— 19 Gr. C., at foretage en hurtig  Æltning, til det er tørt. Efter V andanalyseringen ti lsættes saa den nødvendige M ængde Salt opløst i det nødvendige Kvantum Vand, hvorefter  der æltes videre med største Æltefart,  til den løse Fug­tighed er borte, og Smørret færdigt.  Hvis man paa Mejerier  med Dampmaskine som T ræ kkraft  vilde sæ tte  Dampmaskinens Hastighed ned, saaledes at det blev muligt ved  at æ lte  med Kærnefart at faa Æ ltehast igheden  sat endnu lidt op, vilde det h jæ lpe  til en hurtigere  Fjernelse af den løse Fugtighed. Hvor man har e lektrisk Trækkraft,  k an  man standse Valserne og æ lte  med Kærnefart,  for saa vidt K ær­nen  k an  holde dertil, men jeg  mener, der ved  denne Art Æltning kommer mere Luft ind i Smørret, end det muligvis er godt, rent kvali te tsm æssig t set. Den hurtige Æltn ing skader Smørrets Aroma mindst, men hvorledes det gaar med Sprødheden, skal jeg ikke ud­tale mig om. Med Hensyn til Sprødhed vilde det h jæ lpe  ganske betydeligt, dersom hver  Husholdning altid vilde anbringe sin Smør­beholdning i Lejl ighedens varm este  Rum. Det gør vi i mit Hjem, og vi har aldrig sprødt Smør.59Smørfejlen oliet har v æ re t  ret fremtrædende ogsaa gennem sidste Aar. At de til Raadighed væ ren d e  Fodermidler kan  have  Skyld her, tv iv ler  vel ingen om, men der er for mig heller ikke nogen Tvivl om, at den gennemførte lange Æltning, for at faa en smidigere Konsistens, ikke alene tager Smørrets naturlige Aroma, men ogsaa indælter  mere Luft og bev irker  en begyndende Iltning, der fort­sættes, ligegyldigt hvor lave Temperaturer, Smørret komm er til at henstaa  under, og det bliver efter kortere  eller længere  Tid b e ­hæftet med Fejl som oliet eller fisket. A ltsaa ogsaa af Hensyn til Fejlen oliet vil det v æ re  formaalstjenligt at foretage den hurtigere  Æ ltn ing  af Smørret.Den saakaldte  8— 19— 16 Metode e r  i Ø jeblikket meget populæ r eller dog en Metode, der tales om. For ca. 30 A ar siden, da jeg som Assistent ved  Forsøgslaboratoriet foretog Forsøg med Paasch & Larsen. Petersens Flødebehandlingsapparat, Superior, vis te det sig, at en Afkøling af Fløden efter Pasteuriseringen til 8 Gr. C. gav det største Udbytte, og det g læder mig derfor, at denne M etode nu endelig er komm et til Æ re  og V ærdighed  og er gennemprøvet ved mange videnskabelige Forsøg i Holland, Sverige og Danmark. Mine praktiske Erfaringer fra gammel Tid gaar ud paa, at Flødens Af­køling er det primære, medens den senere Opvarmning til 19 Gr. ved  gennemstrøm mende Vand paa  ikke over 25 Gr. og igen Af­køling til 16 Gr. er af mere sekundæ r Betydning. Opvarmningen har jeg altid uden Gene eller dog uden m æ rkbar  Gene — sprødt Smør va r  den Gang ikke i Forgrunden — foretaget ved at lukke ganske lidt op for Damptilstrømningen og under uafbrudt Røring i Fløden.Om- eller N ybygninger af Mejerier  har der ikke v æ re t mange af i Aarets Løb, hvilket er meget forstaaeligt under  de vanskelige For­hold med at faa M ateria ler  og med de høje  Priser, men derimod er mange M ejerier  gaaet over til Elektricitet som Drivkraft helt eller delvis, og jeg formoder, det er af denne Aarsag, der ha r  v æ re t  saa stor Interesse for de smaa autom atiske Køleanlæg.Bøtteudstillingerne i Kredsene er fortsat i det gode, gamle Spor, medens Lager- eller Ugebedømmelserne fra 1. September er blevet æ ndre t i betydelig  Grad. De ha r  dog her v irke t for kort  Tid til, at man kan  udtale  sig om, hvorvidt de har  svaret til Hensigten — en Forbedring af det danske Smørs Kvalitet — eller ej.Ostelagerbedøm melserne ha r  paa  den sædvanlige Maade v æ re t  gennemført i to af M ejerikredsene.

Statskonsulenternes Indberetninger for Aaret 1941. Beretning fra Statskonsulent.

https://tidsskrift.dk/tidsskriftlandoekonomi/article/download/101254/150333

Statskonsulenternes Indberetninger for Aaret 1941. Beretning fra Statskonsulent.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)