Rottensten, Knud

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Husdyrbrugets Proteinforsyning.I Tidsskrift for Landøkonomi, Hæfte 11, 1944, gjorde Landbrugslærer O. Venge, Tune Landbo-skole, i en Artikel opmærksom paa nogle For-søgsresultater, der tydede paa, at v isse  Grovfoder-midler, især Ensilagen, ikke blev vurderet efter Fortjeneste i proteinmæssig Henseende og foreslog en ændret A ngivelsesm aade for Fodermidlernes Proteinværdi.I Tilslutning hertil redegør Dr. Knud Rottensten, der tidligere har behandlet Emnet, i nedenstaa- ende Artikel for, hvorfor Proteinberegningen ikke er fyldestgørende og slutter sig til V enges Hen-stilling om Ændring af Proteinberegningsmaaden.Et af de vanskeligste Problemer, Husdyrbrugeren har haft at tumle med under denne Krig, har været Fremskaffelsen af de nødvendige Proteinmængder til de forskellige dyriske Pro-duktioner. I normale Tider løses dette Problem meget nemt, idet Proteinet let kan fremskaffes ved Import af proteinrige Oliekager, og den hjemlige Foderproduktion kan under saa- danne Omstændigheder med Fordel tilrettelægges med ret en-sidig Vægt paa Frembringelsen af de flest mulige Foderenheder pr. Arealenhed uden Hensyn til disse Foderenheders Protein-indhold. Efter at Adgangen til Oliekager er blevet saa godt som helt ophævet, er det imidlertid bleven en bydende Nødvendig-hed at lægge mere Vægt paa Fremskaffelsen af Protein i de hjemmeproducerede Fodermidler, selv om dette eventuelt maa ske paa Bekostning af Foderenheder.For at kunne opnaa den økonomisk mest fordelagtige Tilpas-ning af Foderproduktionen med Henblik paa Proteinets Mængde og Sammensætning maa man have et brugbart Maal for Fode-rets Proteinværdi. Hidtil har vi her i Landet udtrykt Fodermid-678lernes Evne til at dække Husdyrenes Behov for kvælstofholdig Næring ved disses Indhold af fordøjeligt Renprotein, men Ren-proteinet dækker ikke over Fodermidlernes samlede Proteinvær-di. Foruden Renproteinet indeholder Fodermidlerne en Række forskellige kvælstofholdige Stoffer, hvoraf i hvert Fald en væ-sentlig Del har samme Proteinværdi som det egentlige Renpro-tein, en Del har en lavere Værdi, og endelig maa en sidste Del af disse Stoffer anses for at være værdiløse som Kvælstof- næring for Dyrene. Af praktiske Grunde vil disse kvælstofhol-dige Stoffer, der ikke hører til Renproteinet, i det følgende blive betegnet som Amidstoffer.I Oliekagerne finder vi, at næsten alle de kvælstofholdige Stoffer er til Stede som Renprotein, og Amidstofferne udgør kun en ganske ubetydelig Fraktion. I de hjemmeproducerede Fodermidler udgør Amidstofferne derimod en betydelig Frak-tion af de kvælstofholdige Stoffer. Dette vil fremgaa af føl-gende Tabel, der er beregnet paa Grundlag af Fodertabellerne i L. Hansen Larsens: H a a n d b o g  i K v æ g e t s  A v l  og  F o d r i n g .Fordelingen mellem Renprotein og Amidstoiier i forskellige Fodermidler.Renprotein °/0 Amidstoffer °/oOliekager ........................................... .............  97 —  98 2—  3Korn og Kornprodukter ............... .............  90 —  91 9— 10Bælgplantefrø .................................. .............  8 7 —  88 12— 13Animalske Fodermidler ............... .............  9 0 — 100 0— 10Græs, Grønt og Hø ....................... .............  8 0 —  90 10— 2 0Ensilage ........ .................................. .............  6 5 —  85 15— 3 5Rodfrugter .......................................... .............  4 0 —  50 5 0 — 6 0Roetop ................................................. .............  70 —  80 2 0 — 30Som det fremgaar af Tabellen, findes der særlig store Mæng-der Amidstoffer i Rodfrugter, Ensilage, Roetop, Græs o. lign., hvorimod der kun findes forholdsvis smaa Mængder i Olie-kager, Korn og Kornprodukter. Da Dyrene som allerede nævnt kan udnytte en større eller mindre Del af Amidstoffeme til Dækning af Behovet for kvælstofholdig Næring, er det klart, at vi ved at regne med Renprotein undervurderer de nævnte79amidstofrige Fodermidlers Proteinværdi i Sammenligning med de amidstoffattige Kraftfodermidler.Ved Vurderingen af Fodermidlernes Proteinværdi regner vi som bekendt ikke med disses totale Indhold af Renprotein, men kun med Indholdet af fordøjeligt Renprotein, som fremkommer ved at fradrage den ufordøjelige Del fra Fodermidlets samlede Indhold af Renprotein. Dette er i Teorien uangribeligt, men der er blot det kedelige Forhold, at fordøjeligt Renprotein over-hovedet ikke lader sig bestemme (se Ugeskrift for Landmænd Nr. 18 og 19 1943). De i Fodertabellerne anførte Tal for Foder-midlernes Indhold af fordøjeligt Renprotein er derfor imaginære Størrelser, som man er kommet til ved at forudsætte, at alt det med Gødningen udskilte Kvælstof stammede fra Renpro-teinet og intet fra Amidstofferne. Denne Forudsætning er for-kert, og Konsekvensen af den anvendte Beregningsmetode er, at man finder for lave Fordøjelighedskoefficienter for Renpro-teinet, og Koefficienterne bliver desto mere for lave jo større og jo tungere fordøjelig vedkommende Fodermiddels Amidstof- fraktion er.Paa to Maader undervurderer vi altsaa de amidstofrige Foder-midlers Proteinværdi i Sammenligning med de amidstoffattige; dels bliver de undervurderet, fordi der ikke tages Hensyn til Amidstoffernes Proteinværdi, og dels undervurderes de, fordi den sædvanligt anvendte Beregningsmaade for fordøjeligt Ren-protein fører til for lave Værdier. Det eneste, der kan siges til Undskyldning for denne fejlagtige Beregningsmetode for for-døjeligt Renprotein er, at vi i Virkeligheden staar uden Midler til at finde et Fodermiddels virkelige Indhold af fordøjeligt Renprotein.Foruden det absolutte Indhold af Amidstoffer vil naturlig-vis ogsaa disses Sammensætning paavirke Fodermidlernes Pro-teinværdi. De forskellige Fodermidlers Amidstofindhold har vi gode Oplysninger om, men derimod tillader den Analyseteknik, man i Øjeblikket raader over, ikke nogen gennemført Under-søgelse af disse Amidstoffers Sammensætning. Det dyrefysio- logiske Laboratorium har i de senere Aar arbejdet med dette Problem, og man har ved dette Laboratorium bestemt en meget6"80vigtig Amidstoffraktion, nemlig Alfa-Aminosyrerne, for en Række Fodermidler, men man er endnu langt fra naaet dertil, at man kan gruppere de forskellige Amidstoffraktioner i Rela-tion til deres ernæringsmæssige Egenskaber, og der er ingen Udsigt til, at man vil naa saa vidt indenfor en overskuelig Fremtid. Det sikreste, man har at holde sig til, naar det gæl-der om at vurdere Amidstoffernes Proteinværdi, er derfor frem-deles de praktiske Erfaringer og Fodringsforsøg, og disse viser utvetydigt, at man kan reducere Rationernes Renproteiniridhold betydeligt under de i Renproteinnormerne foreskrevne, blot man samtidig forøger Amidstofindholdet. Naar Produktionen i Krigs- aarene har holdt sig saa godt, som den faktisk har, paa Trods af Rationernes lave Renproteinindhold, skyldes dette sikkert for en stor Del, at Amidstofindholdet er. vokset samtidig med Nedgangen i Renproteinindholdet.Paa Grundlag af de Lars Frederiksenske Forsøg udformede man her i Landet Proteinnormer, der foreskriver 60 g fordøje-ligt Renprotein pr. kg 4 % Maalemælk. Det i Forsøgene an-vendte Foder var et forholdsvis amidstoffattigt Foder, saaledes at disse 60 g fordøjeligt Renprotein kun svarede til 70 g for-døjeligt Raaprotein (Renprotein -f- Amidstoffer =  Raaprotein). Disse Normer ligger meget højt i Forhold til, hvad man har fundet ved mange Forsøg i Udlandet.I De forenede Stater, der er det Land, der har udført det mest omfattende Forsøgsarbejde vedrørende Proteinbehovet til Mæl-keproduktionen, har man efterhaanden som Forsøgsresultaterne hobede sig op, nedskrevet Normerne, som nu foreskriver 50 g fordøjeligt Raaprotein pr. kg 4 °/o Maalemælk, og man regner med at kunne gaa ned til ca. 42 g uden nogen større Ned-gang i Produktionen. Amerikanerne har ikke bestemt Forholdet mellem Renprotein og Amidstoffer i Forsøgsfoderet; de regner kun med Raaprotein, men da deres Forsøgsrationer gennem- gaaende har indeholdt betydelige Mængder Majsensilage, vil ikke saa lidt af Raaproteinet findes som Amidstoffer. Til Trods herfor ligger Amerikanernes Raaproteinnormer lavere end de danske Renproteinnormer. Hvad de danske Renproteinnormer svarer til i Raaprotein ved varierende Amidstofindhold i Ratio-nen vil fremgaa af efterfølgende Tabel:81Procentisk Sammensætning af Raaprotein i Foder Renprotein AmidstofferForhold mellem  Raaprotein i Mælk og  ProduktionsloderPr. kg 4%  Mm. indeholder Produktionsfoderet g Renprot. g Raaprot.100 0 1 : 1 ,76 60 6085 15 1 : 2 ,08 60 7 075 25 1 : 2 ,3 5 60 8066 33 1 : 2 ,65 60 9060 40 1 : 2 ,94 60 100Tabellen illustrerer tydeligt, hvor meningsløse Renproteinrior- merne bliver, naar man fodrer med et amidstofrigt Foder. Ved et Forhold mellem Renprotein og Amidstoffer paa 60 : 40 vil Renproteinnormen paa 60 g svare til 100 g Raaprotein eller det dobbelte af den amerikanske Norm. Nu vil man maaske sjæl-dent i Praksis naa op paa et saa amidstofrigt Foder, men ud-gøres en stor Del af Foderet af Ensilage og Roer, vil man komme op i Nærheden af dette Forhold, og for Landet som Helhed ligger Forholdet mellem Rationernes Indhold af Renprotein og Amidstoffer sandsynligvis som 6 6  :33, hvilket svarer til en Raaproteinnorm paa 90 g fordøjeligt Raaprotein, dersom Ren-proteinnormen skal overholdes. I de danske Proteinforsøg laa Forholdet mellem Renprotein og Amidstoffer omkring 85 : 15.Ved Sammenligning af de danske og de amerikanske Nor-mer maa man tage Hensyn til den store Roefodring her i Lan-det. Nogle af Roeformerne indeholder nemlig betydelige Mæng-der af Nitrater, der maa anses for ganske uanvendelige som Kvælstofnæring for Dyrene. I Amerika anvendes derimod saa godt som ikke Rodfrugter, og derfor maa vi regne med noget mere Raaprotein i Normerne end Amerikanerne gør, men selv om vi tager skyldigt Hensyn hertil, vil de danske Normer være ualmindelige ødsle med Proteinet, i Særdeleshed naar der fodres med amidstofrige Grovfodermidler.I normale Tider, hvor der kan skaffes ubegrænsede Mængder Oliekager til en relativt billig Pris, spiller de Indvendinger, der kan rejses mod fordøjeligt Renprotein som Maal for Fodermid-lernes Proteinværdi, kun en underordnet praktisk Rolle. Helt anderledes stiller Sagen sig, naar Fodringen i Hovedsagen skal baseres paa hjemmeproducerede Fodermidler. Under disse Om-stændigheder maa Planteproduktionen tilpasses til Husdyrhol-det, saaledes at der ikke blot frembringes de fornødne Foder-82enheder, men disse Foderenheder maa ogsaa indeholde til-strækkeligt Protein til, at de kan danne Grundlaget for en til-fredsstillende Produktion. Da de proteinfattige Foderenheder er billigst og lettest at fremskaffe, maa man økonomisere mest muligt med Proteinet. Det er derfor af særlig stor Vigtighed, at de til Raadighed staaende Mængder fordeles paa en saadan Maade, at de enkelte Dyrs Behov saa vidt muligt dækkes lige-ligt gennem hele Fodringsperioden, eller, dersom Behovet ikke kan dækkes, bør Underfodringen ske paa de Steder og de Tider, hvor Produktionen lider mindst derved.Hverken en Tilpasning af Foderstofproduktionen til Husdyr-holdets Proteinbehov eller en rationel Fodring under Selvfor-syningens Kaar kan baseres paa Grundlag af fordøjeligt Ren-protein i Forbindelse med de simple Renproteinnormer. Dette synes at være almindelig anerkendt, og der synes ogsaa at være Enighed om, at det fordøjelige Renprotein som Maal for Fodermidlernes Proteinværdi bør erstattes med noget andet og bedre. Forfatteren (se Litteraturfortegnelsen 1 og 2) er tidligere gaaet ind for disse Synspunkter og har stillet Forslag om visse Ændringer i Fodertabeller og Fodernormer. Rosenstand (3) har behandlet de samme Spørgsmaal og anvist Veje, ad hvilke man kunde komme ud over de værste Ulemper ved det fordøjelige Renprotein. Lund (4) har ligeledes diskuteret de forskellige Muligheder for en Overgang fra Renproteinet til mere hensigts-mæssige Maal for Proteinværdien. Venge (5) paaviser, hvor misvisende det fordøjelige Renprotein kan være, naar den prak-tiske Fodring skal tilrettelægges paa Grundlag af hjemmepro- ducerede Fodermidler, og gaar ligeledes ind for Afskaffelse af Begrebet f o r d ø j e l i g t  R e n p r o t e i n .  Svaghederne ved det fordøjelige Renprotein er saa store og iøjnefaldende, at det vil være vanskeligt at imødegaa den rejste Kritik. Der har da heller ikke saa vidt mig bekendt været nogen, der har udtalt sig for en Bibeholdelse af det fordøjelige Renprotein i Fodrings- læren.Det kan saaledes næppe volde større Vanskeligheder at op- naa Enighed om, at Renproteinbegrebet bør afskaffes. Derimod kan det maaske nok volde Vanskelighed at opnaa Enighed om,83hvad der skal sættes i Stedet. Der vil være mange Forhold, som skal vejes imod hinanden og passes sammen, og det er derfor heller ikke mærkeligt, at de Forfattere, der har beskæftiget sig med disse Spørgsmaal, ikke stiller identiske Forslag til Spørgs- maalets Løsning. Der er heller ikke een bestemt Løsning, der er den eneste rigtige, men Spørgsmaalet kan løses tilfredsstil-lende paa flere Maader, og hver enkelt Maade kan have sine Fordele og Mangler. Det vil imidlertid være højst uheldigt, om forskellige Fremgangsmaader til Vurdering af Fodermidlers Proteinværdi og forskellige Proteinnormer blev taget i alminde-ligt Brug. Dette vil bringe Uensartethed og Forvirring og van-skeliggøre Sammenligninger og Overslag vedrørende praktisk Fodring, Fodringsforsøg, Kontrolforeningsarbejde m.m. I Sam-menligning med disse uheldige Følger, som vil fremkomme, der-som Spørgsmaalet overlades til at finde sin egen Løsning, vil det være ganske underordnet om uvæsentlige Detailspørgsmaal afgøres i den ene eller den anden Retning. Hovedsagen er, at den trufne Afgørelse akcepteres af alle de interesserede Parter.Grundet paa Renproteinets Uanvendelighed under de her-skende Fodringsvilkaar, har mange allerede forladt Renpro-teinet til Fordel for mere hensigtsmæssige Retningslinier, og overlades Spørgsmaalet fremdeles til sig selv, vil denne Ud-vikling utvivlsomt fortsætte til Skade for Helheden. Tiden maa derfor anses for at være inde til, at hele Spørgsmaalet tages op til en samlet Behandling af et Organ, der er i Besiddelse af saa megen Autoritet, at dettes Løsning af Spørgsmaalet har en fair Chance for at blive akcepteret af alle implicerede. Ensartede Retningslinier ved Fodring, Forsøg, Kontrolforeningsarbejde, økonomiske Beregninger og Overslag, Statistik m. m. er af saa stor Betydning, at Lejligheden til at bevare denne nødig skulde forpasses. Knud Rottensten.Litteratur:1. Knud Rottensten: Ugeskrift for Landmænd Nr. 37 og 38, 1940.2. Knud Rottensten: Ugeskrift for Landmænd Nr. 18, 19 og 20, 1943.3. Th. Rosenstand: Ugeskrift for Landmænd Nr. 22, 1943.4. A age Lund: Nordisk Jordbrugsforskning 1943, pag. 347.5. O. Venge:  Tidsskrift for Landøkonomi 1944, pag. 537.

Husdyrbrugets Proteinforsyning.

https://tidsskrift.dk/tidsskriftlandoekonomi/article/download/101136/150215

Husdyrbrugets Proteinforsyning.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)