Arbejdsundersøgelser og Arbejdsrationalisering

Schroll, H.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Arbejdsundersøgelser og Arbejdsrationalisering.Af Proprietær H. Schroll.Det er en alm indelig O pfattelse, a t A rbejdsrationalisering  er noget ganske nyt, og saa er Sandheden dog den, at saa læ nge der har v æ re t d revet Erhvervsvirksom hed, har M enneskene søgt a t faa A rbejdet udført paa den le tteste  M aade. En af de v ig tigste Egenskaber hos en A rbejdsleder har jo  altid  væ ret, at han  forstod at væ lge den re tte  M etode til A rbejdet og faa A rbejdssty rken  rig tig t sammensat.Det nye i Sagen er mere, at m an er begyndt a t gøre Pro-blem erne til G enstand for system atiske, v idenskabelige U nder-søgelser, og paa G rundlag af saadanne U ndersøgelser fastlæ gge den M etode, der i den givne S ituation g iver m aksim al Produk-tion for m inimal Indsats.H er er Industrien  gaaet foran og ligger frem deles i Spidsen, idet man inden for Landbruget først nu er ved  at kom m e i Gang. Det er kun  naturlig t, at U dviklingen har v æ re t saaledes, idet A rbejdet inden for Industrien er ens fra Dag til Dag, A aret rundt, m edens A rbejdet i en Landbrugsbedrift netop veksler fra Dag til Dag. M en derm ed v æ re  ikke sagt, a t M ulighederne for Forbedring ved system atiske A rbejdsundersøgelser ikke skulde væ re  til Stede inden for Landbruget.Det er den am erikanske Ingeniør F. W. Taylor, der er Fader til den videnskabelige A rbejdsledelse. V ed system atiske Be-væ gelsesstudier, i Forbindelse m ed e t s tæ rk t u dv ik le t A kkord-system , lykkedes det ham  paa Betlehem  S taalvæ rkerne i Penn- sy lvanien  at forbedre A rbejdsydelsen  m eget betydeligt. V ed Læsning af M ateria ler paa Banevogn steg  saaledes de M æ ng-der, der daglig behandledes af hver A rbejder, fra 16 til 58 t i Gennem snit, og derved  gik O m kostningerne ned  til under H alvdelen, sam tidig med at A rbejdernes Løn steg med over 60 pCt.l i 'Den hvide Del af Søjlerne angiver, hvor meget Arbejdsudgifterne har været mindre end det be-regnede Behov efter Arealanvendelsen.Den skraverede Del al Søjlerne angiver, hvor meget Arbejdsudgifterne har været større end detberegnede Behov efter Arealanvendelsen.O  O  o O O  o' O 0 . 0  0 O  O O O o o o «Arbejdsudgifterne ved Markbruget.Forholdstal. Gennemsnit = 100.157Saa store R esultater, som Taylor opnaaede, kan  man sikkert ikke forvente inden for Landbruget, men at der gør sig store Forskelligheder gældende frem gaar af hosstaaende grafiske Frem stilling, der stam m er fra R egnskabsresultater fra 32 Land-brug med over 100 ha, sam let og bearbejdet af Fyens Stifts patrio tiske Selskab. Søjlernes H øjde angiver de relative A rbejds-om kostninger. H ver Ejendom er rep ræ sen te re t ved en Søjle; den hvide Del af Søjlen angiver, hvor m eget A rbejdsudgifterne h ar v æ re t m indre, end man kunde forvente efter A realanven -delsen, m edens den skraverede Del angiver, hvor m eget A r-bejdsudgifterne h ar v æ re t større, end man kunde forvente. Den Ejendom  med de laveste  A rbejdsudgifter har 35 pCt. lavere  A rbejdsudgifter, end man skulde forvente, m edens den E jen-dom med de hø jeste  A rbejdsudgifter ligger 39 pCt. højere, end m an skulde forvente efter A realbenyttelsen .Ejendom m ene er ordnet efter aftagende Forrentningsudbytte, saaledes at Forren tn ingsudbytte t aftager fra Nr. 1 til Nr. 34, og man ser tydeligt, at de „hvide" Ejendom m e væ sen tlig  er i den Ende med de hø jeste  Forrentningsudbytter, m edens de „skrave-rede" Ejendom m e væ sentlig  er i den Ende med de laveste. Der er ikke Tvivl om, a t den gode A rbejdsøkonom i har en væ sentlig  Del af Æ ren  for de gode D riftsresultater, n aar m an betæ nker, a t A rbejdsudgifterne for Brug over 100 ha gennem snitlig an-drager om kring 51 pCt. af de sam lede Driftsudgifter.A rbejdsforbruget ved samme A rbejde varierer stæ rk t fra Ejendom til Ejendom. I Praksis m angler der overordentlig  m e-get i, a t m an opnaar de A rbejdsydelser, der fra M askinfirm aerne anses for Norm er. V ed Sam m enstilling af nogle T æ rskeresul- ta te r  fra forskellige Ejendomme, hvor der h ar væ re t e tab leret T æ rskekontro l i A nledning af Forbehold med K ornafleveringen, v iste  det sig, a t G ennem snitsydelsen af T æ rskevæ rkerne  ikke laa paa m ere end H alvdelen af, hvad  m an anser for N orm al-ydelse  (ved N orm alydelse forstaas en Tim eydelse paa i hkg K æ r-ne svarende til H alvdelen af C ylinderbredden i Tommer, a ltsaa 1200 kg  for et 24 Tommers V æ rk). V ilde man prøve at sam-m ensæ tte  A rbejdet i en Landbrugsbedrift A aret rundt efter de Ydelser, der oftest høres angivet for de enkelte A rbejder,158vilde m an m ange S teder komme til det Resultat, at man burde kunne holde fri m indst 2 Dage ekstra  om Ugen. Spildetiden udgør en m eget betydelig  Del af den sam lede A rbejdstid, og det vil væ re  af stor Betydning at faa opsporet de væ sentlige K ilder til denne m eget betydelige Post.M an h ø rer næ sten  daglig, a t M ekanisering  skal redde Land-bruget. Det er sikkert rigtigt, a t de stæ rk t stigende A rbejds- udgifter i Forhold til P roduktpriserne v il og bør v irke  i den Retning, men finder man ved  en K alkulation, at en M askine lige er ren tabel ved  den „N orm alydelse", der opgives, og det saa v iser sig, at Y delsen i Praksis paa læ ngere Sigt kun ligger paa H alvdelen deraf, er Fordelen yderst tvivlsom .Det m aa derfor siges, at en Kontrol med de nye Redskaber og M etoder, man hø rer saa m eget om fra Udlandet, i a ller hø j-este G rad er paakræ vet, og det ikke b lo t den m askinelle Kon-trol, der udføres af S tatens Redskabsudvalg, men lige saa fuldt Kontrol med, hvorledes M askinerne i Praksis v irker paa A r-bejdsforbruget i Bedriften.Til a t løse de foran antydede og m ange lignende O pgaver er det nødvendigt a t foretage en A rbejdsundersøgelse, og det er en stor M isforstaaelse at mene, at det kun  er noget, der har Betydning for de store  Gaarde. A rbejdsproblem et er vel nok m est presserende i de m ellem store Brug, og det er ind-lysende, a t det ogsaa i de m indre Brug er u tilfredsstillende at arbejde m ed foræ ldede M askiner og uhensig tsm æ ssige M etoder.Det er v ig tig t a t gøre sig k lart, at en R ationalisering kom -b inere t m ed en billig M ekanisering i m ange Tilfæ lde vil kunne give R esultater, der v il kunne overgaa en kostbar M ekanise-ring uden fornøden Plan. For fuldt ud at kunne udny tte  en v id tdreven  M ekanisering  vil det nem lig i m ange Tilfæ lde væ re nødvendigt a t b ræ kke hele G aarden ned og bygge den op fra G runden af, og n aar man kender Byggeom kostningerne, er det v ist faa, der vil tilraade en saadan Løsning generelt.Som Eksem pel kan  næ vnes nogle Forsøg med Baandskæring. V ed store V æ rk er forøgede det ikke Ydelsen med sæ rlig  M and til at skæ re  Baand, men Ilæ gningen b lev  jæ vnere  og Ren-tæ rskningen  bedre. V ed m indre V æ rk er kunde en sæ rlig M and159til a t skæ re  Baand ofte forøge Ydelsen saa m eget, at han fak tisk  v ar den, der v a r m est rentabel, navnlig  i B etragtning af, a t Ilæ gningen b lev  jæ v n ere  og R entæ rskningen bedre. For-k laringen  er den, a t ved  de store V æ rk er er Ydelsen i det væ sen tlige bestem t af, hvor m ange N eg der kom m er paa Bor-det, m edens den ved  sm aa V æ rk er bestem m es af Ilæggeren. V ed de sm aa V æ rk er m aa Ilæ ggeren skille N egene ad og til-føre dem i sm aa Portioner; derved b liver der en lille Pause, m edens det næ ste  N eg føres frem og skæ res; denne Pause kan man udnytte , n aar N egene er skaaret. N aar der p rak tisk  taget aldrig  anvendes sæ rlig  B aandskæ rer til sm aa V æ rker, er For-klaringen den, a t m an gerne vil tæ rske  med det forhaanden- væ rende M andskab, og saa b liver der ingen til a t skæ re Baand. H er m aa O pgaven væ re  enten at spare en M and til Baandskæ- ringen ved  Lettelse af H alm transporten  e ller K om transporten  eller at konstruere  e t billigt Ilæ ggerapparat, saa Ilæ ggeren faktisk b liver B aandskæ rer. Det kan  næ vnes, a t der netop er et saadant Ilæ ggerapparat, der sam tidig sk æ rer Baandene, under U darbejdelse. Det v il kunne sæ lges for 7—800 Kr., og dersom  det svarer til Form aalet, v il der sikkert v æ re  et stort M arked for det. Det kan  anvendes ved  V æ rk er fra 18 til 42 Tommer.Foruden ovennæ vnte Eksempel kan  der næ vnes m ange an-dre O pgaver, der træ nger sig paa til Løsning. Det prim æ re m aa væ re  ved  en R æ kke A rbejdsundersøgelser at faa fast- slaaet, hvor lang Tid der m edgaar efter de nu gæ ngse M e-toder; det m aa væ re  det Grundlag, der skal bygges paa, og det er af stor Betydning a t faa det fastslaaet saa nø je  som muligt. Æ ndrede A rbejdsm etoder, øget M ekanisering, A kkordo. s. v. m aa a lt sam m enlignes paa dette  Grundlag.De M etoder, man kan  beny tte  sig af ved  saadanne A rbejds-undersøgelser, kan  grupperes i følgende Punkter; 11) Arbejdsdagbøger.2) A rbejdsskem aer.3) K ortvarige T idsstudier m ed Ur.4) Tids- og B evæ gelsesstudier, even tuelt i Forbindelse med Sm alfilm soptagelser.1601) En velført Arbejdsdagbog  kan  yde et udm æ rket Bidrag. Som de alm indeligvis foreligger, e r de dog ikke nøjag tige nok, ligesom  man ikke faar sk ilt A rbejdet i dets forskellige Faser. Derimod giver Dagbogen udm æ rket V ejledning med H ensyn til Bestem m elsen af det to ta le  A rbejdsforbrug, de forskellige A fgrøder k ræ ver, og de A arstider, hvor de enkelte A rbejder har deres A rbejdsspids, to Ting det er af sto r Betydning at kende, n aar m an vil tilre tte læ gge Driften ud fra arbejdsm æ s-sige H ensyn, et Problem  m an sikkert i Frem tiden vil komme til a t tage m ere H ensyn til end tidligere.2) A rbejdsskem aer  g iver derim od O plysning om de enkelte Faser i A rbejdsprocessen. Skem aet er lave t til e t bestem t A r-bejde, f. Eks. K ornhøsten. I sæ rlige R ubrikker opnoteres daglig, hvor m ange A rbejdstim er der er gaaet til Forhugning, M ejning, Sam m ensætning o. s. v. Foruden Ejendom m ens N avn paaføres andre O plysninger af Interesse, f. Eks. A rbejdstiden, A fstand til M arken, H østudbytte o. lign. A rbejdsskem aerne kan  føres af en in teressere t A rbejdsleder og sam les fra forskellige E jen-domme til Sam m enligning og Bearbejdning. De Tal, man faar frem, angiver paa udm æ rket M aade, hvorledes A rbejdstiden anvendes, og er derfor af betydelig  V ærdi.3) K ortvarige T idsstudier m ed Ur er nok den m est anvendte M etode. De Tal, m an kom m er til paa denne M aade, vil n æ -sten  altid  væ re  for høje, n aar man sam m enligner med, hvad der norm alt opnaas i Praksis. Det er kun naturlig t, idet Prø-verne  ofte foretages under sæ rlig  gunstige Forhold (nye M a-skiner, gunstige Jordbunds- og V ejrforhold), og de forskellige A rbejdere vil ofte forcere A rbejdet ganske uvilkaarlig t, naar de ved, de er under Kontrol. Til en første Sam m enligning mel-lem forskellige A rbejdsm etoder er M etoden udm æ rket anven-delig, selv  om det ofte vil v æ re  saaledes, at A rbejderne er m ere fortrolig med den ene M etode end med den anden. Dersom man raader over tils træ k k elig t M andskab til Kontrol over læ ngere Perioder eller flere S teder sam tidig, vil det blive en af de M e-toder, der vil kunne give det stø rste Resultat.4) Tids- og B evæ gelsesstudier. H ertil anvendes et Stopur, even tuelt i Forbindelse med andre Instrum enter. M etoden an -161vendes, n aar man nøjere  vil analysere  en A rbejdsproces, f. Eks. Ilæ gning i et T æ rskevæ rk. Dersom  det v ise r sig, a t C ylinderen er uden  M ateriale, f. Eks. i 33 pCt. af Tiden, v il der væ re  M ulighed for Forbedring af R esultatet. Er C ylinderen over-belaste t i de 67 pCt. af Tiden, hvor den arbejder, bør Ilæg- ningen v æ re  jæ vnere ; i m odsat Fald er T æ rskevæ rkets Ka-pacite t ikke fuldt udnyttet. S m a l f i l m s o p t a g e l s e r  er udm æ rkede til A gitation  og O plysningsarbejde, naar man øn-sker en ny  A rbejdsm etode indarbejdet. Er O ptageren forsynet med forskellige H astigheder, kan  man gøre in teressan te  Iag t-tagelser ved  a t køre  Film en med 1U na turlig  H astighed.Pendulhakningsm etoden ved  U dtynding af Roer er netop frem kom m et ud fra saadanne system atiske Tids- og B evæ gelses-studier.De R esultater, man kom m er til ved  U ndersøgelser efter de oven for om talte M etoder, kan  beny ttes til forskellige Ting.A. Fastsæ ttelsen af A kkorder.V ed Tallene fra A rbejdsskem aerne faar man et U dtryk for, hvor den økonom iske G ræ nse for A kkordfastsæ ttelse  ligger. H idtil er man gerne gaaet frem paa den M aade, at man fra A rbejderside har forlangt mere, end man er villig  til at gaa med til, m edens man fra A rbejdsgiverside har budt under, hvad  man kunde tæ nke sig a t slu tte  paa. Efter en Del For-handling er man saa enedes et Sted derimellem.Den rette  Frem gangsm aade m aa væ re  den, a t man først ana-lyserer A rbejdsprocessen og undersøger, om der er M ulighe-der for Rationalisering. Det er nem lig m eget vanskelig t a t faa æ ndret en een Gang fastlagt A kkord for et A rbejde, selv om der senere v iser sig M ulighed for R ationalisering. Det ser man med A kkorden for Roeudtynding. Til Trods for en A rbejdsbe-sparelse paa 20—30 pCt. ved B lokhakning har det ikke v æ re t m uligt at faa indført lavere  Pris for b lokhakkede Roer, og Re-su lta te t er blevet, a t der ikke er G rundlag for A nvendelse af B lokhakningsm askiner, idet A rbejdsgiveren ingen Besparelse opnaar, men kun et lavere  P lanteantal.A rbejderne har et rim eligt Krav paa en passende E kstrafor-162tjeneste  ved  A kkordarbejde, m en de forskellige A rbejdere har en m eget forskellig  A rbejdspræ station . M an skal derfor have et sto rt A ntal under Kontrol gennem  læ ngere Tid, før A kkor-den endelig fastlæ gges. A rbejdsg iveren  kan i A lm indelighed ikke forvente a t faa A rbejdet g jo rt b illigere pr. Enhed end ved  Timeløn; Fordelen for ham  skal væ re, a t han  kan  faa A r-b ejdet forceret og anvende en m ere b landet A rbejdsstyrke.B. Rationalisering ai el Arbejde.Før man kan  ra tionalisere  e t A rbejde, m aa man have en fuldstæ ndig A nalyse af den hidtil anvendte M etode. Som Eks-empel er tid ligere næ v n t Tæ rskningen. Der kan væ re  Tale om a t indrette  fast Tæ rskeplads, og saa transportere  N egene til T æ rskevæ rket e lle r fly tte  T æ rskevæ rket frem  i G ulvene ef- terhaanden. Der er M ulighed for A nskaffelse af T ransportører til Neg, Halm  og Korn, autom atisk  V æ gt, B aandskæ rere o. lign., men før man sk rider til A nskaffelse af saadanne, bør man vide, hvad  m an sparer. En T ransportør kan  væ re  fordelagtig, naar der tæ rskes 3000 Tdr. Kom  aarligt, men ikke hvor der kun tæ rskes 500. 'I den sidst ved tagne A rbejdsoverenskom st er der fastsat la-vere  A rbejdstid, ogsaa for M andskabet i Kostalden. Dersom de i F orvejen  havde fuld Beskæftigelse, kan  en af 4 Ting blive nødvendig.1) Betale O verarbejdsbetaling.2) Reducere Besætningen.3) A ntage m ere M andskab, even tue lt i Forbindelse m ed en U dvidelse ai Besæ tningen.4) Rationalisere Arbejdet.H er vil vi isæ r hæ fte  os ved  Punkt 4. En første Betingelse for a t kunne tage Stilling til Spørgsm aalet er, a t m an faar A r-bejdet analysere t for h v er enkelt M and. V iser det sig herved, at A rbejdstiden  er for lang, m aa man træ ffe sine Forholdsreg-ler efter, hvor stor B esparelse der skal opnaas. V ed Selvvan-ding kan  spares nogen Tid. H ensigtm æ ssigt indre tte t Roehus med H æ ngebane i Stalden kan  spare en Del, dersom  man i For-v ejen  anvendte Trillebør. Derimod tyder svenske U ndersøgel-163ser ikke paa, a t man kan spare noget ved A nvendelse af Hæn- gebane til G ødningstransport; h er kan  derim od opnaas en v æ -sentlig  A rbejdsbesparelse ved A nvendelse af autom atisk Rens-ning. M an bør ikke overse de sm aa Ting; en hensigtsm æ ssig Trillebør med Gummihjul og K uglelejer kan  le tte  betydeligt. P lejer S taldpersonalet a t blande Kraftfoderet, kan m an lette  det ved  a t overlade det til M aterialens M andskab. Paa andre Tider af A are t h ar S taldpersonalet m aaske for lidt at bestille,- her kan  andre A rbejder som Kørsel af Grøntfoder, U dbringel- se af Gødning til M arkm ødding overlades til det.I det foregaaende er paapeget nogle af de O pgaver, der fal-der ind under Spørgsm aalet om A rbejdsundersøgelser og A r-bejdsrationalisering . Det er naturlig t, at A rbejdet herm ed er under samme Ledelse, saaledes a t samme Mand, der h a r med A rbejdsundersøgelserne a t gøre, er fortrolig med R ationalise-ringens Krav og om vendt; det ene er jo  en Forudsæ tning for det andet."S id en  1936 har man inden for „Fyens Stifts patrio tiske Sel-skab" foretaget en R æ kke A rbejdsundersøgelser — de sidste A ar m ed en fast M and, der udelukkende havde dette  som O p-gave. V ed et Fællesm øde m ed e t U dvalg fra „Det kgl. danske Landhusholdningsselskab" i N ovem ber 1946 enedes man om at nedsæ tte  e t Fæ llesudvalg  til a t fo rtsæ tte  A rbejdet sam tidig med, a t A rbejdet udvidedes til a t væ re  landsom fattende. Ud-valget h ar an taget Landbrugskandidat Erik O lsen  som S ekretæ r og Landskonsulent med Bopæl i Odense.U dvalgets A rbejdsopgave vil i første Om gang blive A rbejds-undersøgelser, der nu udvides til hele Landet. Desuden vil man se a t faa  b earbejdet og udgivet B eretninger om det hidtil ud -førte A rbejde. Af andre O pgaver kan  næ vnes B esvarelse af Forespørgsler sam t konsu lta tiv t A rbejde for M edlem m erne af Landhusholdningsselskabet og Fyens Stifts patrio tiske  Selskab (Ikke-M edlem m er mod Betaling), hvis de m aatte ønske H jæ lp ved  R ationalisering af A rbejdsgangen i Bedriften.M an vil se a t in teressere  saavel A rbejder- som A rbejds-giverorganisationerne i A rbejdet, idet det jo  er Problem er, der berø rer deres v ita le  Interesser.164Skulde andre Landbrugsorganisationer ønske a t tage et lig-nende A rbejde op, vil m an gerne v æ re  behjæ lpelig  med at sæ tte  det i Gang; det e r af stor Betydning, at et saadan t A r-bejde ledes efter ensartede Linier og Principper, ligesom  der for saadanne O rganisationer vil v æ re  M ulighed for at blive rep ræ sen te re t i Udvalget, n aar først A rbejdet er godt i Gang.A nvender man paa en Egn afvigende M etoder ved A rbejdets Udførelse og m ener, der er Fordel derved, er U dvalget m eget in teressere t i at faa K endskab hertil. Det e r i denne Forbin-delse ligegyldigt, om vedkom m ende er M edlem  af en  af de 2 deltagende O rganisationer. M an vil saa gøre M etoden til G enstand for en nø jere  U ndersøgelse, for a t afgøre dens even-tuelle  Fortrin. Der v il u tv iv lsom t kunne opnaas en Del ad denne V ej, og man skal saa kraftig t som m uligt bede alle, der har K endskab til saadanne M etoder, om at re tte  H enven-delse tilLandskonsulent Erik Olsen, V indegade 72, Odense.Det er en Selvfølge, a t det e r fu ldstæ ndig uden Udgift for ved-kommende.Endnu er A rbejdet kun  i sin V orden; de M idler, der staar til Raadighed, tillader kun  A nsæ ttelse  af een M and. M an h aa -b er dog, det m ed T iden skal lykkes a t skaffe M idler til en U dvidelse af A rbejdet. Ser vi paa  vo rt N aboland Sverige, ledes og betales A rbejdet der af A rbejdsg iverforen ingen  — med et aarlig t Budget paa 70 000 sv. Kroner. A rbejdet ledes fra e t H o-vedkontor i Stockholm, hvor der til Stadighed beskæ ftiges 5—6 M and; desuden er 10— 12 M and beskæ ftiget med O bservationer paa forskellige Ejendomme over hele Landet.Selv om det u tv iv lsom t er en Fordel, a t det er de landøko-nom iske Foreninger, der forestaar og leder A rbejdet som her i Landet, kan  man nok  ønske, a t det m aa lykkes at skaffe M id-ler til en yderligere  U dvidelse af A rbejdet.

Arbejdsundersøgelser og Arbejdsrationalisering.

https://tidsskrift.dk/tidsskriftlandoekonomi/article/download/101047/150129

Arbejdsundersøgelser og Arbejdsrationalisering.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)