Champignonavl. En ny Produktion i Landbruget

Christensen, Wm.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Champignonavl.En ny Produktion i Landbruget.Af G aarde je r W m . C hristensen,Plan tagegaarden , Ballerup.I 1946 er der hier i Landet av le t 500 000 kg Champignon, som har indbragt A vlerne 4 Mili. Kroner. H eraf falder antagelig  en Trediedel paa egentlige Landbrug, der har d revet A vlen paa Gødning fra eget H estehold, og om kring H alvdelen  paa egen t-lige G artnerier, hvor A vlen udelukkende er d revet paa indkøbt Gødning fra H estehold uden for Landbruget.Denne sidste Form, G artneren eller Specialisten, der indkø-ber Gødning fra H estehold uden for Landbrug, er karak teristisk  for C ham pignonproduktionen overa lt i Europa og Am erika, hvor den drives i betydende Omfang. Specialisten og G artneren d ri-ver K ulturen i H elaarsproduktion  i sæ rlige Huse, opført til Form aalet, e lle r i iso lerede D rivhuse i V eksel med andre Kul-turer, om V in teren  a ltsaa  med kunstig  Varme.I Landbruget drives K ulturen kun om Sommeren, paa egen H estegødning, p roduceret om V interen , og i Rum, Stalde o. lign., som staar uudny ttede  om Sommeren. Det er um iddelbart ind-lysende, at denne Avlsform  giver en billig Produktion. Paa den anden Side m aa der ogsaa regnes med en noget lavere  V are-pris, da hele A vlen skal afsæ ttes til K onservesfabrik. G artneren  med H elaarsproduktion kan  sæ lge en  Del af sin Produktion til d irek te  Forbrug i frisk T ilstand og derved opnaa en noget hø jere  Pris, hv ilke t ogsaa vil v æ re  nødvendigt med de større D riftsudgifter til G ødningsindkøb, kunstig  V arm e og Isolering.A vl af Cham pignon e r en N ydannelse i Landbrugsproduk-tionen.Den m oderne C ham pignondyrkning er kun  om kring 40 A ar gammel. Dens G rundlag er, a t Cham pignontørven — Podem a-103te ria le t e lle r U dsæ den om man vil —  blev  g jort p rak tisk  an -vendelig  i stor Stil, ved  a t man læ rte  a t rendyrke Cham pignon-mycelium, som v a r tiltru k k e t paa Sporer eller paa V æ v fra B efrugtningscentret i Svam pens Frugtlegem e. Dette rendyrkede, stadig sporeform erede („frø"formerede) M ycelium  begyndte man om kring A ar 1910 i A m erika a t overføre i M asseproduk-tion paa  steril H estegødning anbragt i F lasker e ller cylindriske Glas. Deraf Betegnelsen Flaskem ycelium , som iøvrig t nu burde ersta ttes med den gam le Benævnelse Champignontørv.H erhjem m e har D yrkningen først taget F art fra sidst i 20eme. U dviklingen ses bedst af O m sæ tningen af friske Cham pignon paa K øbenhavns G rønttorv  siden 1920. Ved en m eget langsom, jæ vn  Stigning naaedes i 1925 ca. 2200 kg. D erefter stiger Om-sæ tningen noget stæ rkere. Fra 1927—28 foreligger de første sikre  O plysninger om Brug af den m oderne Cham pignontørv, hjem ført af Professor Paludan ved Landbohøjskolen. I 1930 om-sattes 20 000 kg Champignon, 1935 100 000 kg, 1938 135 000 kg, hvorefter Krigen b rag te  nogen N edgang til lavest 80 000 kg i 1940—43. I 1944—45 om sattes igen 100 000 kg og i 1946 over 2 0 0  0 0 0  kg.Paa O dense G rønttorvauktioner er siden 1934 om sat 5— 10 000 kg aarlig. B etydende M æ ngder C ham pignon h ar ikke væ re t to rveført andre S teder i Landet.O prettelsen  af K onservesfabrikken „Hanno" først i 30erne med det Form aal a t aftage hele  O verskudsproduktionen gav A vlen den nødvendige S tabilitet. E fterhaanden optog ogsaa an -dre K onservesfabrikker en Produktion af Cham pignonkonserves.For 1944 og 45 kan  den sam lede A vl anslaas til 200 å 250 000 kg, hvoraf 100 000 kg er oparbejdet til K onserves og solgt h e r-hjemme. For 1946 kan  A vlen som foran anført anslaas til 500 000 kg, hvoraf om kring 250 000 er oparbejdet til Konserves.A vlen i 1944—45 dæ kkede ikke Efterspørgslen, idet Lagrene ved U dgangen af 1945 stod tomme. I 1946 er A vlen altsaa mindst fordoblet, og Prisen til Producent er sam tidig holdt. Eksport har kun fundet Sted i m eget begræ nset Omfang paa G rund af M anglen paa H vidblik  til Daaser. En Del af det eksporterede K vantum  er iøvrig t henkogt i Smør, som paa denne M aade er104eksporteret til 80 Kr. pr. kg! Trods de tils tedevæ rende store Lagre er Fabriksprisen  til A v ler ved  U dgangen af 1946 9 ¡Kr. pr. kg. Som m erprisen v ar 5—8 Kr. A arets Overskudsproduki- tion vil sandsynligvis ikke engang dæ kke de næ rm est liggende Eksportm arkeder og kan  iøvrig t bl. a. efter P risniveauet i Ø je-b likket næ ppe betrag tes som m ere end nødvendigt A rbejdsr lager.H vis der kan  skaffes Daaseblik, og K onservesfabrikkernes K apacitet slaar til, skulde der væ re  M uligheder for en Udvi-delse af A vlen i 1947 med om kring 200 000 kg, hv ilket v il re -p ræ sen tere  en Ind tæ gt for A vlerne paa 1 Mili. Kr. og en EkSi- portvæ rdi af ca. 3 Miil. Kr. for alm indelig henkogt Cham pignon (d. v. s. uden  Smør). M ed de forhaandenvæ rende Lagre skulde en Eksport af C ham pignonkonserves i 1947 paa 5—6 Mili. Kr. væ re  mulig, idet der saa regnes at ligge samme K vantum  paa Lager ved  U dgangen af 1947.M ed H ensyn til K onservesfabrikkernes K apacitet vil den m a-skinelle Side af Sagen ikke volde V anskeligheder. Svam penes R enskæ ring k ræ v er re t m egen kvindelig  A rbejdskraft. Denne V anskelighed kan  dog overvindes, ved a t A vlerne foretager R enskæ ringen og faar Pristillæ g for de tte  A rbejde plus Svind. Det b liver Spørgsm aalet om D aaseblik, der b liver afgørende, og uden S ikkerhed for, a t dette  kan  skaffes, bør A vlen næ ppe forceres, da det m aa befrygtes, at en yderligere  O plagring vil trykke Priserne stæ rkt.C ham pignonkulturen drives paa H estegødning, som efter en kraftig  G ennem vanding, O psæ tning i en bestem t Stakform  og gentagne O m stikninger, der s træ k k er sig over 3—4 Uger, ud-læ gges i et Lag paa 20 cm T ykkelse i D yrkningsrum m et. I Gød-ningen nedlæ gges — udsaas — Cham pignonm ycelium , som gen- nem vokser Gødningen, der efter 3—5 Ugers Forløb dæ kkes med et tyndt Lag Jord. 2—3 U ger derefter begynder Svam pene at bryde frem. Et U dlæg giver gerne Svampe i ca. 3 M aaneder; saa er K ulturen afdrevet og skal udskiftes.En K ultur læ gger Beslag paa  D yrkningsrum m et i 4 V2 Maa- ned. I kontinuerlig  Drift kan  e t Rum altsaa give 2 å 21/» Ud-læ g aarligt. Erfaringen h ar dog vist, a t V ekseldrift i det lange105Løb giver de sik reste  K ulturer. F lerta lle t af G artnere driver saaledes i D rivhuse Cham pignon om V interen  og Tom ater eller A gurker om Sommeren. I Landbruget faas „V ekseldriften" ved, at man bruger tomme Stalde o. lign. om Sommeren. De er i Reglen godt isoleret, saa de kan holdes kølige selv  i re t stæ rk  Varme, og de er oftest godt ventilerede, hv ilke t er nødvendigt, da K ulturen k ræ v er rigelig  frisk Luft, men ikke taa le r Træk.G ødningen sam les i Løbet af V in teren  og oparbejdes i April til først i M aj, saaledes at D yrkningsrum m ene først skal væ re  til R aadighed fra M idten af M aj til sidst i Septem ber. Det vil sige, a t ogsaa Dele af eller even tuelt hele  K ostalden og H este-stalden kan anvendes til Kulturen. Bortsalg af K væ gbesæ tn in-gen for at dyrke Cham pignon savner enhver fornuftsm æssig Begrundelse. K ulturen kan  og bør gennem føres uden Drifts-æ ndringer af nogen Art. Den er navnlig  de første A ar forbun-den m ed nogen Risiko, og selv for den erfarne A vler sv ig ter et U dlæg nu og da helt. Kun G ødningen fra ikke-grøntfodrede H este kan  anvendes, h v ilke t ogsaa g iver en naturlig  B egræ ns-ning, idet G ødningsproduktionen i Reglen vil svare til de for- haandenvæ rende brugbare Rum til Som m erkultur. K vægløse Landbrug kan  have lid t stø rre K ulturer end Brug med B esæ t-ning, m en i O verveje lser over O vergang til kvæ g lø s Dritt maa Cham pignonkulturen ik k e  tillæ gges nogen som  helst Betydning. Det er en ren B iproduktion, som udnytter H estegødningen og nogle u b enyttede  Rum. Paa dette  G rundlag kan  den p aa  m in-dre Ejendomme og opefter til m iddelstore G aarde g ive fra 4—500 op til 2— 4000 Kr. hjem  de A ar, den lykkes, medens Tabet er overkom m eligt de Aar, K ulturen svigter, hv is man iøvrig t h ar fastholdt sin Drift.N ogen virkelig  kyndig V ejledning i A vlen kan  ikke faas. D ertil er den for ny, navnlig saaledes som det er nødvendigt at drive den i Landbruget. R aadgivere med nødvendig teoretisk  V iden og flere A ars p rak tisk  Erfaring, som vi har det paa alle andre Felter, findes ikke. Nu og da ses A nnoncer fra Folk, som ønsker at „forpagte" større Landbrugsbygninger til Cham-pignondyrkning; E jeren skal læ gge Staldgødning og A rbejds-k raft m. m. til. M an kan  gaa ud fra, at hele R isikoen falder paa106Ejeren og en væ sentlig  P art af den eventuelle  F ortjeneste  paa „Forpagteren". Det er bedre at betale en saadan R aadgiver Pro-center af B ruttosalget, idet man altid  bør en trere  d irek te  med Forbrugeren (Fabrik). Fornuftigst e r det at begynde for sig selv  med m indre Udlæg og læ se sig til, hvad  man h ar Brug for eller søge O plysning hos m ere erfarne Avlere.Som næ vn t foran er der herhjem m e sket den N ydannelse  i C ham pignonproduktionen, a t Landbruget h ar taget den op paa G rundlag af h jem m eproduceret Gødning. En fortsat Udvikling i denne Retning er det naturligste, idet G artnerie t allerede har lagt Beslag paa p rak tisk  taget al egnet Gødning fra  H estehold uden for Landbruget, saa den V ej ikke er farbar. Fastholder man da den B etragtning, a t det alene gæ lder om a t udny tte  et „A ffaldsprodukt" og andre tils tedevæ rende M uligheder, som med en ringe A rbejds- og Pengeindsats kan give en god For-tjeneste  uden at k ræ v e  D riftsæ ndringer af nogen Art, vil Cham-pignondyrkning kunne udvikles til en væ rdifu ld  Biproduktion i dansk Landbrug.V anskelighederne for Landbruget h ar hidtil b estaaet i, a t der k ræ vedes frisk Gødning til K ulturen, hvorfor det v a r um uligt at skaffe den nødvendige G ødningsm ængde til Udlæg af rim e-lig Størrelse. D esuden h ar m an savnet fornødent Kendskab til Gødningens Behandling.I den friske Gødning udnyttes den tils tedevæ rende B akterie-flora straks i Gæringen. I lag ret Gødning skal denne B akterie-flora først genskabes. Erfaringerne fra de sidste 8 — 10 A ar v i-ser, a t dette  kan lade sig gøre, og at A vlen kan  drives paa lagret, h jem m eproduceret Gødning, saa U dbyttet af denne fuldt ud s taar M aal med U dbyttet af frisk  Gødning.A vl paa h jem m eproduceret H estegødning er paabegyndt i O vergangslandbrug om kring København. Den h ar vundet vid U dbredelse paa  Fyn, hvor der i sto re  D yrkningscentre af Land-brug er av le t om kring 100 000 kg  Cham pignon i Sommeren 1946; i m indre U dstræ kning er nye D yrkningscentre opstaaet paa Falster og i V estsjæ lland  de sidste 2 A ar. Landm ænd i d isse Egne h ar nogenlunde uafhæ ngig  af h inanden  fundet ud af, hvorledes h jem m eproduceret Gødning kan  opsam les over107læ ngere Tid og oparbejdes til et godt N æ ringssubstrat for Champignon. V anskeligere er O pgaven ikke. M en iøvrig t fore-ligger der i et D yrkningskursus udsendt af Landbrugets Brev-skole en fuldt u darbejdet K ulturanvisning. Den gør ikke Krav paa  a t væ re  nogen endelig Løsning, men er dog b asere t paa 12— 13 A ars A rbejde med K ulturen og byder et godt G rundlag a t bygge v idere  paa for de, der vil i Gang med Opgaven.En Produktionsudvidelse som anført paa  e t Par H undrede Tusind kg i 1947 vil vel fortrinsvis ske i T ilknytning til alle-rede bestaaende D yrkningscentre, men iøvrig t vil Forholdene i alle Egne af Landet v æ re  gunstige for Avlen, idet det dog er nødvendigt, at flere Landbrug paa  en Egn begynder samtidig, saa der kan  p ræ steres en nogenlunde Produktion, og A fsæ tnin-gen paa Forhaand kan v æ re  sikret i Sam arbejde m ed en Kon-servesfabrik. Det skal i denne Forbindelse bem æ rkes, a t ingen K onservesfabrik i Jy lland  henkoger Champignon, men Tiden m aa dog v ist nu v æ re  inde til, a t A ndelskonservesfabrikker el-ler Fæ llesforeningen for D anm arks B rugsforeninger tag e r Sa-gen op. Cham pignon er ganske v ist en G røntkonserves, men det er sandsynligt, at der ligger store Eksportm uligheder i Ud-ny tte lsen  af Cham pignon i Forbindelse med f. Eks. F je rk ræ kon-serves og Smør m. m., n aar Produktionsforholdene igen betin -ger dette.Den førnæ vnte Produktionsudvidelse v il k ræ v e  et D yrknings-area l paa ca. 50 000 m2 Bede eller med 50 e ller 100 m2 pr. Avler, henholdsvis 1000 eller 500 A vlere, og B ruttoudbyttet kan anslaas til 20— 30 Kr. pr. m2 Bed. N orm alt U dbytte regnes at v æ re  5 kg pr. m2. F orfatteren  h ar i Som m eren 1946 af 3 U dlæg høstet henholdsvis 6 kg, 9 kg og 15V2 kg pr. m2 e ller ia lt 860 kg  paa 90 m2 D yrkningsareal, hvortil Gødningen v a r sam let fra eget H estehold (3 Heste). Til Levering til Fabrik  i K øben-havn er H ovedparten  heraf be ta lt med 5 Kr. pr. kg, m edens Prisen paa Fyn v istnok  laa 2—3 Kr. højere. I 1939 betaltes2—3 Kr. pr. kg Cham pignon, D riftsudgifter (Arbejdsløn, Cham- pignontørv, Sygdom sbekæm pelse) v a r 2—3 Kr. pr. m2 D yrk-ningsareal og B ruttoudbyttet 10— 15 Kr. For Tiden ligger Drifts-udgifterne vel paa  8— 12 Kr. og B ruttoudbyttet paa 20—30 Kr. pr. m2 Bed.108I den industrie lt an lag te C ham pignonproduktion kom m er saa hertil G ødningsudgiften m. m., som andrager 1/a—V2 af sam tlige D riftsudgifter, og derved forøger R isikoen stæ rkt.Forbruget af A rbejdskraft til K ulturen andrager 14— 18 M ands-arbejdsdage og 2—3 H estearbejdsdage pr. 100 n r  D yrknings-areal. Af dette  A rbejdsbehov falder de to Trediedele i April til først i M aj, da G ødningen skal behandles og Bedene væ re an lag t senest m idt i M aj for a t opnaa fuldt U dbytte af K ulturen.E thvert Landbrug vil af eget H estehold raade over tils træ k k e-lig Gødning til U dnyttelse af fo rhaandenvæ rende egnede D yrk-ningsrum .Cham pignon er en udpræ get luksusbetonet V are. M en selv betrag te t som saadan kan  V erdensm arkedet bæ re  en betydelig  Produktionsforøgelse. Det forventede Prisfald vil dog ogsaå ram m e denne V are, og yderligere  kan  en stor Produktionsfor-øgelse, som der m aa regnes med ad A are, ry k k e  V aren  ned i en lavere  Prisklasse.Herim od staar, at en K valite tsvare  i Cham pignonkonserves, ren  eller ib landet Smør, F jerk ræ  o. a., m aa indebæ re store Eks-portm uligheder.Saavel den nuvæ rende Spæ ndvidde m ellem  O m kostninger og V arens Pris som Landbrugets alm indelige Fordele og de gun-stige k lim atiske Forhold h er i Landet synes at byde de bedst m ulige Betingelser for at gøre C ham pignonavlen til en b e ty -dende Biproduktion inden for Landbruget.

Champignonavl. En ny Produktion i Landbruget.

https://tidsskrift.dk/tidsskriftlandoekonomi/article/download/101041/150123

Champignonavl. En ny Produktion i Landbruget.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)