Danmarks langtidsprogram 1948/49—1952/53

Johansen, Chr.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Danmarks langtidsprogram1948/49—1952/53.Af fuldmægtig, cand. polit. C hr. Johansen, Landbrugsministeriet.Med henblik på at klargøre for de amerikanske m yndig-heder de linier, efter hvilke de i den europæiske samarbejds-organisation deltagende lande agter at gennemføre den gen-opbygning af deres økonomi, som M arshall-hjælpen m ulig-gør, vedtog organisationen i begyndelsen af august 1948 at anmode hvert enkelt af de pågældende lande om at udarbejde et program for dets økonomiske genopbygning i løbet af de 4 år, der gennem M arshall-hjælpen kan forventes ydet bistand til denne genopbygning.Til udarbejdning af dette langtids- eller genopbygningspro-gram for Danmarks vedkommende nedsatte regeringen et ud-valg bestående af embedsmænd fra en række ministerier og statsinstitutioner samt repræsentanter for erhvervenes hoved-organisationer, herunder for landbrugets vedkommende såvel Landbrugsrådet som De samvirkende danske Husmandsfor-eninger.Når der her tales om genopbygning, bør man måske gøre opmærksom på, at der ikke er tænkt på blot at få erstattet de dele af produktionsapparatet, der er blevet ødelagt, ud-slidt eller opspist i løbet af krigen. Det, man mener med dette udtryk, er mere at få skabt en sådan udvikling i produk-tionslivet, at landets økonomi bringes således på fode, at der kan skabes balance i betalingsforholdet til udlandet, samtidig med at befolkningens m aterielle levevilkår fra før krigen gen-oprettes. Af disse to forhold er balance i betalingsforholdet til udlandet det vigtigste, idet det simpelthen er forudsætnin-gen for en sund økonomi i det lange løb. Det er derfor denne balance, man først og fremmest må søge tilvejebragt, og kan1 3 0man ikke samtidig få genoprettet førkrigstidens levefod, må den gradvis søges opnået bagefter. Det kan således nævnes, at visse lande ved udarbejdning af deres genopbygningspro-gram for at skabe balance i betalingsforholdet til udlandet ved udløbet af 4 års perioden i 1952 har været nødsaget til at regne med en levefod, der ligger noget under førkrigsni-veauet.Ved udarbejdningen af Danmarks genopbygningsprogram  har man dog ment at kunne regne med, at det vil være m u-ligt i 1952, når M arshall-hjælpen ophører, såvel at skabe balance i betalingsforholdet til udlandet som nogenlunde at genoprette førkrigstidens leveniveau.En forudsætning for at nå dette mål er det imidlertid, at dansk produktion i så vid udstrækning bliver konkurrence-dygtig med udlandet, at der kan gennemføres en eksport, der er stor nok til at betale den nødvendige vareimport. Under krigens afspærring har det på en række områder ikke været muligt for dansk produktionsliv at holde trit med udviklin-gen i lande uden for afspærringen. Dette forhold må der bø-des på ved gennemførelse af en mekanisering, rationalisering og modernisering af produktionsapparatet, således at arbejds-effektiviteten ikke blot kommer op på førkrigsniveauet, men kan hæves op derover.Med hensyn til erhvervsstrukturen har man ikke fundet anledning til at forudsætte nogen ændring i løbet af genop-bygningsperioden.Det produktionsmål, man har sat sig i 1952— 53, indebærer foruden en forsyning af hjemmemarkedet med nogenlunde samme mængde varer pr. indbygger som før krigen gennem -førelse af en eksport, der mængdemæssigt svarer til eksporten før krigen. Dette udelukker dog ikke, at man i et vist omfang har taget hensyn til de ændrede markedsforhold gennem en forskydning m ellem  de enkelte varer, f. eks. for landbrugsva-rernes vedkommende ved en formindskelse af eksporten af oksekød til fordel for eksporten af svinekød under hensyn til, at vort tidligere hovedmarked for oksekød, nem lig Tyskland, næppe kan forventes igen at være fuldt købedygtigt, i1 3 11952— 53, hvorimod man regner med forøgede eksportmulig-heder for svinekød.Det beløb, Danmark kan forvente at modtage i M arshall- hjælp i løbet af de 4 år, genopbygningsperioden varer, andra-ger ca. 400 miil. dollars, svarende til ca. 2 000 miil. kr., d. v. s. at Danmark ud over, hvad man er i stand til at betale med sin eksport og andre indtægter, i den omhandlede 4 års periode kan importere varer for ovennævnte beløb. Dette, at hjælpen ydes i dollars, gør den særlig værdifuld. Danmark har nemlig siden krigens slutning ligesom  de fleste europæiske lande haft store vanskeligheder med at skaffe betalingsmuligheder i dol-lars samtidig med, at en række af vore vigtigste råstoffer, bl. a. korn og foderstoffer i tilstrækkeligt omfang kun har kunnet købes fra dollarsområdet (hovedsagelig Nord- og Syd-amerika).Dollarsspørgsmålet frembød før krigen ikke særlige proble-mer for os, selv  om Danmark også dengang havde et betyde-ligt importoverskud fra dollarsområdet. De fornødne dollars til at betale dette importoverskud blev frem skaffet ved kon-vertering af en del af det overskud i sterling, man opnåede ved samhandelen med Storbritannien. Efter krigen har Stor-britannien imidlertid kun i begrænset omfang været i  stand til at konvertere vore sterling til dollars.Dette sidste forhold, manglende konvertibilitet, leder til et særligt problem i forbindelse med bestræbelserne for at skabe balance i betalingsforholdet til udlandet efter M arshall-hjæl- pens ophør. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at der opnås totalbalance, men det vil være nødvendigt at skabe balance i betalingsforholdet med hvert enkelt valutaområde. Det får dog kun praktisk betydning med hensyn til dollarsområdet.Som nævnt havde Danmark allerede før krigen et betyde-ligt importoverskud fra dollarsområdet. Da en række forsy-ningskilder for vigtige råstoffer, navnlig Syd- og Østasien, må anses for varigt forringet, og nye forsyningsmuligheder uden for den vestlige halvkugle ikke har vist sig, har det efter krigen i endnu højere grad været Amerika, man har måttet ty til for at få de nødvendige råstofforsyninger.1 3 2Den kendsgerning, at vor råstofforsyning i så høj grad er et dollarsproblem, gør bestræbelserne for at øge vore dollars-indtægter, først og fremmest bestræbelserne for at forøge vor eksport til dollarsområdet, specielt U. S. A., til en af de vigtigste opgaver for vor genopbygning.Efter programmet forventer man, at landbruget vil kunne yde en væsentlig indsats på dette område. Allerede før krigen havde Danmark en vis eksport af mælkeprodukter og kød-konserves til Amerika. Der har vist sig visse vanskeligheder med at få genoptaget denne eksport efter krigen. Således har U. S. A. under hensyn til mangelen på fødevarer i Europa endnu ikke ment at kunne give im porttilladelse for dansk smør. Da der imidlertid fra de amerikanske importørers side er betydelig interesse for disse varer, har man i langtidspro-grammet regnet med en betydelig udvidelse af denne eksport. I budgetåret 1952— 53 forventes der således en eksport af 23 000 tons smør og 8 000 tons kødkonserves til den vestlige halvkugle.I det følgende skal kort omtales hovedpunkterne i land-brugets forhold til det danske langtidsprogram.Af den samlede forventede nettoinvestering på 7 500 mili. kr. i løbet af 4 års perioden er der regnet med, at 1 450 mili. kr. eller ca. 20 pct. vil falde inden for landbruget. For en rent umiddelbar betragtning synes landbrugets andel måske ikke særlig stor. Set i forhold til indkomsten i landbruget og på baggrund af den kendsgerning, at der inden foF landbru-get i mindre grad end på en række andre områder er behov  for oprettelse af nye virksomheder og udvidelse af bygninger på de bestående, må landbrugets investeringsbeløb imidlertid anses for ret betydeligt. Landbrugets repræsentanter i lang-tidsudvalget har da også gjort opmærksom på, at der m ulig-vis kan vise sig vanskeligheder for landbruget med at fore-tage en så stor samlet investering i løbet af så kort et åre-m ål som 4 år. Den gennem snitlige årlige nettoinvestering i landbruget i de 4 år andrager 12— 13 pct. af landbrugets andel i bruttonationalproduktet i 1948, og selv om national-produktet vil stige noget i de kommende år, vil landbrugets1 3 3investeringsprocent formentlig blive noget over 10. Til sam-m enligning kan anføres, at den samlede opsparing før krigen androg 6— 7 pct. af bruttonationalproduktet.Regeringen er klar over, at der kan vise sig vanskelighe-der med at få gennemført investeringsprogrammet, og at det kan blive nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger for at sikre dette. Som muligheder i den retning er der i lang-tidsprogrammet nævnt regulerende foranstaltninger over for kapitalmarkedet og andre egnede forholdsregler. Angående investeringens sammensætning er det anført, at denne vil kunne påvirkes gennem regulering af importen og fordeling af rå- og hjælpestoffer.I nedenstående tabel er angivet fordelingen af nettoinve- steringen på de forskellige områder inden for landbruget:Mill. kr.Landbrugsbygninger .......................................................................  250Landbrugsmaskiner m. v ............................................................. 375Besætningsforøgelser .....................................................................  450Grundforbedringsarbejder ........................................................  150Ajle- og ensilagebeholdere........................................................  25Mejerier, osterier og slagterier:Bygninger ................................................................................  75Maskiner m. v .............................................................................. 125Ialt ___ 1 450Den største post på investeringsprogrammet er forøgelse af besætningerne, som gennemgående skal bringes lidt op over førkrigsniveauet, jfr. følgende tabel, som viser udviklingen  i besætningernes størrelse fra før krigen til den forventedestørrelse i 1952.1 9 3 4 - 3 8  gennem snitlig  1000  stkr.Heste ....................  560Hornkvæg ...........  3 112heraf k ø e r .......  1 608Får ........................  187Svin ...................... 3 080Høns .....................  27 6431947 1948 1952100 0  stkr. 10 0 0  stkr. 1000  stkr.601 574 5003 014 2 831 3 2001 546 1 475 1 65091 77 601 830 1 462 3 80019 415 23 816 30 000134Den næststørste post på landbrugets investeringsprogram  er maskiner m. v. Det forholdsvis store beløb til dette formål må ses som udtryk for den indsats, man forventer, der vil blive gjort, med hensyn til mekanisering, rationalisering og modernisering med henblik på nedbringelse af omkostninger-ne med deraf følgende styrkelse af konkurrenceevnen over for udlandet. Det kan nævnes, at medens der i sommeren 1948 var ca. 7 000 traktorer i anvendelse her i landet, har man beregnet, at ialt 18 000 landmænd med økonomisk fordel vil kunne anskaffe sig traktor til brug på egen ejendom.Med det beløb, der er afsat til mejerier, osterier og slagte-rier, er der først og fremmest tænkt på iværksættelse af en rationalisering af mejeridriften gennem en sammenlægning af mejerier. Herved vil produktionsomkostningerne for m ælke-produkter kunne nedbringes væsentlig. Man er dog klar over, at gennemførelsen af en sådan rationalisering vil kræve bety-deligt længere tid end de 4 år, genopbygningsperioden om-fatter.I nedenstående tabel er anført den planlagte eksport af de vigtigste landbrugsvarer i budgetåret 1952— 53 samt den fak-tiske eksport af samme varer i 1938 og 1947.1000  tons 1938 1947 1 9 5 2 - 5 3Smør .................... ........................ 158 87 159Ost ......................... ........................ 9 13 20Kød og f læ sk ........ ........................ 248 147 250Æg ......................... ........................ 94 21 94Sikring af denne eksport samt dækning af det indenlandske forbrug i det tidligere angivne omfang til en befolkning, der i 1952— 53 vil være forøget med ca. 15 pct. i forhold til før krigen, vil kræve en produktion, der ligger 10— 15 pct. over førkrigsniveauet.Med hensyn til dækning af foderbehovet regner man med en forøgelse af den indenlandske foderproduktion, for korn med 8— 9 pct. og for roer med ca. 5 pct. Endvidere forventer man en forøget anvendelse af ensilage. Den nødvendige foder-stofimport til supplering af det hjem m eavlede foder er for1 3 5budgetåret 1952— 53 beregnet til 500 000 tons oliekager og 1 mili. tons korn. Den årlige import af disse varer før krigen androg godt 800 000 tons oliekager og 7— 800 000 tons korn. Samtidig er der regnet med en eksport af maltbyg og såsæd på 100 000 tons eller nogenlunde svarende til eksporten før krigen. Det formindskede behov for import af proteinholdige fodermidler skyldes dels en forøget indenlandsk produktion heraf, dels en mere rationel udnyttelse af proteinfoderet samt endelig en forbedring af m alkekvægets standard.Fristen for indsendelse af de enkelte landes genopbyg-ningsprogrammer til samarbejdsorganisationen i Paris var fastsat til den 1. oktober 1948, hvorefter det var organisatio-nens hensigt hurtigt at sammenarbejde disse til et fæ lles gen-opbygningsprogram for de deltagende lande, som skulle over-gives til amerikanerne. Men dels viste det sig for de fleste  lande ikke m uligt at løse den stillede opgave inden for den fastsatte frist, dels frembød sammenarbejdningen af program-merne betydeligt større vanskeligheder, end man havde ven-tet. Resultatet er derfor blevet, at arbejdet endnu ikke er t il-endebragt. Det blev kun muligt umiddelbart før nytår at t il-sende de amerikanske myndigheder en foreløbig rapport, hvori der dels er givet et kort sammendrag af programmerne, dels er gjort rede for de problemer, der har rejst sig ved. den foreløbige gennemgang, men som der endnu ikke er fundet nogen løsning på.Hvornår samarbejdsorganisationens endelige rapport ved-rørende Europas genopbygningsprogram vil foreligge, kan der ikke på nuværende tidspunkt siges noget om, men det v il i hvert fald først blive langt ind i året 1949.

Danmarks langtidsprogram 1948/49—1952/53.

https://tidsskrift.dk/tidsskriftlandoekonomi/article/download/100615/149709

Danmarks langtidsprogram 1948/49—1952/53.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)