Om Tilvirkning af Tagspaan og den petriske Imprægnering

Winge, P.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Om Tilvirkning af Tagfpaan og den petrijke Imprægnering.Af Forstkandidat P .  W in g e .Kusse Liniers Hensigt er at henlede Opmærksomheden paa den af Assistent i Kemi ved den kgl. Veterincrr- og Landbohojskole, kanel, pkarm. Petri, foreslaaede Jmprcrgneringsmaade for Tagfpaan. Paa Opfindelsen har Assistent Petri erhvervet Patent for Danmark og Sverrig, og paa den herverrende Jndustriudstilling har han fremstillet Prsver af Spaan, behand­lede paa den af ham angivne Maade*).I  Blade og Tidsskrifter har Spaantcrkning hyppig vcrret omtalt og Overflag meddelt over Spaantagets Pris til Sam­menligning med Prisen for andre Tagbeklædninger, men den vcrscntligste Faktor til Prisbestemmclsen, Varigheden, har for Spaantagets Vedkommende kun vcrret antydet, eller Udtalelserne derom grnndede paa Formodning. Jeg har under et lcrngere Ophold i Mellemflesvig selv erfaret, samt fra flere Sider hsrt Udtalelser om, at den savede og hovlede Spaans Varig, hed ikke svarer til Forventningen, idet Spaaulagcne alle­rede efter 10—12 Aars Forlsb ere begyndte at blive utcrtte,*) De petriske Spaan rare udstillede i Klasse 9, hvor Opfindelsen ikke kunde finde sin rette Bedsmruetse; den burde virre henfort under Klasse 13 (kemiske Fabrikater).ved at Spaanen hist og her er sdelagt af Raad. Her i Landet har Tagspaanen forsi faaet Indpas i Aaret 1866—67. Forbruget, der siden den Tid har vcrret i start Stigning, er for en stor Del tilfredsstillet ved Jndforsel fra Sverrig. Det Tidspunkt kan laaledes ikke ucere langt borte, hvor de fra Sverrig ind­hentede Erfaringer om Spaanens Varighed ville vise sig hos os. De oeidste hervarende Spaantage have ligget i 6 n 7 Aar, og, begrundet i vort - i Sammenligning med Mellem­sverrigs — ustadige Vejrlig, ligger det nar at formode, at Tage, takkede med de hidtil producerede Spaan, nappe ville holde sig fuldstandig tatte ud over 9—lO Aar. Det maa erin­dres, at en pletvis udfort Reparation af Spaantaget er saa- godtsom »udforlig paa Grund af Oplagningsmaaden, og at alt- saa delvise Brud paa Taget hyppigst medfore total Omlcegning.Saasnart en begrundet Klage over Spaanens Uholdbarhed blot lyder fra enkelte Steder, vil Varen i sin Helhed komme i Vanrygte, og det vil vare vanskeligt atter at staffe den Ind­gang, naar det ikke i Tide er godtgjort, at Manglerne ere af­hjulpne.Spaanens forstjelligc fortrinlige Egenstaber som Takke- materiale i Forbindelse med den heldige Anvendelse af Naaletra af mindre Dimensioner, hvortil Tagspaansfabrikationen giver Lejlighed, opfordre til at arbejde for Spaanindustriens Be­varelse. I  det Folgende stal ved en Angivelse af Produktions- maaden paavises Aarsagerne til de hidtil anvendte svenske Spaans ringere Varighed, samt omtales den seneste Tids Bestrabeiser for at foroge Varigheden.Mellemhandlere fra de sydsvenske Sokjobstceder indfore Storsteparten af den her i Landet anvendte svenske Tagspaan; de indkjobe den hos storre og mindre Producenter, hyppig hos andre Mellemhandlere oppe i Landet. Spaansavenes An­tal i Mellemsverrig er voxet stcerkt i de sidste 10 Aar, idet hver Bonde, der kan opdrive det ubetydeligste Vandfald i sin Skovs Ncrrhed — og Mellemsverrig har Overflod paa Vand­lob —, anskaffer sig Spaansav for ved den at gjore sin Skov iPenge. Uden Hensyn til Aarstid faldes Troeet, der skal skjceres til Spaan, og bringes efter kortere eller lcengere Tids Hen­liggen paa Fcrldestedet til Saven. Ingen Sortering ester Trcrart (Gran eller Fyr) eller efter Beflaffenhed (Splint eller Kjerne, sundt eller sygeligt Trcr) finder Sted. Spaanen koges i kort Tid i aabent Kar i Jernvitrioloplosning og loegges efter Op­tagning af Kjedlen i tcrtpakkede Bundter. Ester at vare bundtet, er Spaanen foerdig til Afsoetning. Dette gjcelder i Alminde- tighed om Smaaprodncenterne, og hos mange af de stsrre Producenter er Fremgangsmaaden nogenlunde den samme. Den saakalbte Jernvitriolimprcegnering forcgaaer hyppig vcd  ̂Times Kogning i aabne Kjedler. At faa Jernsaltets grsnne Farve frem paa Spaanen er en voesentlig Sag. Man er dog for det meste paa det Rene med, at den anvendte Fremgangs- maade er temmelig betydningslss for Varighedens Forogelse; den benyttes, fordi den nu engang er bleven traditionel, fordi den er snare billig, og fordi Spaanen kun er scelgelig, naar den udbydes som imprægneret.Fra Planke- og Broeddesavene leveres en Del Spaan, idet Udfkjoeret benyttes til Spaanmateriale. Dette giver hoved­sagentlig Splint-Spaan. En nojere Undersogelse af et stsrre Parti svensk Spaan vil vise Rigtigheden af Ovenstaaende. Man vil finde imellem hinanden Fyrre- og Gran-, Splint- og Kjerne-Spaan, Spaan af sundt og af sygeligt Troe, Spaan, der ere ret godt gjennemtroengte af Jmproegneringsmidlet, og atter andre, hvor det nappe er muligt at paavise Spor af det.Det betvivles ikke, at der sindes mange iscrr stsrre svenske Spaan-Savvarker, hvor der anvendes al mulig Omhu paa Fabrikatet; dog, selv om det lod sig gjsre at faa disse opspnrgte og satte sig i Forbindelse med dem (hvilket ikke er saa let for den enkelte Forbruger her), maa det erindres, at den hidtil anvendte Frcmgangsmaade til Spaanens Varigheds Forogelse lader saare meget tilbage at suste.De Jmproegneringsmidler, der hidtil i stsrre Udstrækningere bragte i Anvendelse fo r S p a a n ,  ere J e rn v itr io l, Kobber­v itrio l og K arbolsyre.K arbolsyren gjenncmtrcenger let Trcret og er meget be­flyttende for dets V arighed. Uheldigvis foreger den betydeligt Troeets Antcrndelighed og er temmelig kostbar. D en  gjennem - trcengende og vedholdende ubehagelige L ug t, som den meddeler S p a a n e n , v il o isaa i m ange Tilfoelde indflrocnke dens A n ­vendelighed.J e r n -  og Kobbersaltenes Indb ringelse  i T rcret fordre enten a t dette koges under T ryk , eller a t  det skal henstaa lcrngere T id  i O plosn ingen .O m  det alm indelig anvendte Jm proegneringsm iddel, J e r n ­v itrio l, gjcrlder, a t en D e l af det udvaskes som oplsselig t; Resten fo rand res t il  et basisk S a l t .  ZEldreUndcrssgelser have dernoest forlcrngst godtgjort Je rn tv e ilte ts  fladelige Indflydelse paa T rcr, eftersom dette I l t e  under M edvirkning af V an d , Luft rc. T id  efter anden bevirker en I l tn in g  eller Forraadnelse  af T rcret. —  Allerede 1859 skrev Boucherie og F . K uhlm ann om J e rn v i t r io ­lens uheldige Indflydelse paa T rcret. J e rn fo r il te t  gaacr ester- haanden over til Je rn tv e ilte , dette ti l  F o rilte  osv.K obbervitriolen har vunden stor og vistnok fo rtjen t U d­bredelse som Jm p rag n e rin g sm id d e l for T rc r ,  der anvendes i svcrrere D im ensioner, t. Ex. T e leg ra fs tan g er; fo r T agspaan  derim od, der paa G ru n d  af deres ringe Tykkelse ere stcrrkt udsatte fo r Nedslagets P aav irk n ing , stiller dette S a l t  sig ncrppe bedre end Je rn v itr io le u , da det ogsaa er oplsseligt og saaledes lid t efter lid t vil udvaskes.N a a r  Trac er an brag t i det F rie  og saaledes udsat for Nedslag og atmosfcerisk Fugtighed, gaaer det som bekjendt T id  efter anden over i en F o rraad n elses tils tan d , der ikke h idrorer fra  det egentlige T rc r eller Cellestof, men derimod fra  nogle af de i T rcret indeholdte S a f te r ,  og af disse er det da navnlig  de kvcrlstofholdige eller ceggehvideagtige S to ffe r , der fsrst fo rraadne og derved bringe Trcrstoffet til a t gaa ti l  G ru n d e  i fo rho ldsv is kort T id . F o r  at bevare Trcret, bliver det derfor O pgavenenten a t  bortskaffe ovennaevnte S to f fe r  eller a t berove dem E vnen til a t gaa i F orrådnelse ved a t fo randre  deres kemiske N a tu r . S o m  M id le r  hertil kan an befales , dels at udkoge eller inddampe Traeet stcrrkt, dels a t gjenncmtrcrnge det med S to ffe r , der danne uoploselige Forbindelser med de kvcrlstof- holdige B estanddele, hvorved T rc re ts  T ilbojelighed til F o rra a d -  nelse forh indres. N a a r  tilm ed alle A abninger og M ellem rum  i selve Trceet fyldes med uoploselige S to f f e r ,  hvorved enhver T ilgang  spcrrres for de A arsager til D estruktion , der kan t i l ­fores fra  A tm osfcrren , m aa Hensigten saavidt m ulig siges at vaere naaet.D en  af Assistent P e tr i  soreslaaede Jm prcrgneringsm ethode gaaer ud paa — aldeles i Overensstemm else med Ovenstaaende —  ved en stoerk Kogning af S p a a n e n  i B a n d , hvortil er sat lid t Klvrkalk, fuldstaendig a t bortskaffe de kvcrlstofholdige S to ffe r , og derncrst a t indbringe uoploselige kiselsure S a l te .  Herved vil S p a a n e n , saavidt det lader sig gjore paa en nogenledes billig M aad e , scrttes istand ti l  for en laengere T id  a t modstaa O p  lo sn in g , sam t i en vcesentlig G ra d  tabe den B ran d fa rlig h ed , som ellers horer Traeet t i l ,  idet den ved Im præ gneringen  er bleven g jenncm trtrngt med nforbrcendelige S to ffe r.Id e t  alle A abninger og M ellem rum  i S p a a n e n  ere fyldte med det uoploselige kiselsure S a l t ,  Trcrstoffet saagodtsom om ­givet med S a l te t ,  eller forstenet, som en Anmaelder af den om ­handlede Jm prcegneringsm ethode i „Ugeskrift for Landmcrnd" betegnende har ndtrykt sig , v il S p a a n e n s  Evne ti l  a t indsuge F ug tighed , vcrre betydelig form indsket, og derved i voesentlig G ra d  A arsagen ti l  a t S p a a n e n  kaster og slaaer sig vcrre fjernet.D e t er en S elv fo lg e , a t m an ved S p a a n ,  impraegnerede paa den her om talte M a a d e , ikke behsver a t have sin O pm æ rk­somhed staerkt henvendt paa T rcearten  (F y rre -  eller G ra n -  S p a a n )  eller paa T rcre ts  Beskaffenhed (K jerne- eller S p l in t -  S p a a n ) .  S p a a n e n s  V arighed vil for en laengere T id  blive e n sa r te t;  Forfljellen  udjcrvnes ved Jm prcrgueringen , idet denne navnlig  virker stcerkest paa det m indst varige Troe, G ra n e n  ogS p lin te n  af F y r ,  der ere lettest gjennemtrcrngelige fe r  I m -  prcrgneringsvcrdflerne, m indre paa K jernen af F y r , der fo rm e­delst sin H arpixholdighed er svoerest a t gjennemtrcenge, men ogsaa ifelge sin N a tu r  varigst.Im p ræ g n erin g  efter den petriske M ethode vil m edfsre en U dgift af ca. 3 M k. fo r 10 00  S tk r .  S p a a n .  U dgifterne ved den alm indelige Jernv itrio lim prcegnering  belobe sig t i l  ca. 16 h fo r 1000 S ik r .  * /i8 "  S p a a n .  D e  petriske S p a a n  blive saaledes 2 M k. dyrere p r. Tusinde end de alm indelige, en P r i s -  sorhojelse, der er uvcrsentlig i Forhold  ti l  den opnaaede V a rig - hedsforogelse.D e t ligger i S a g e n s  N a tu r , a t den petriske O pfindelses Vcrrd ikke fo r T iden  kan konstateres ved F o rso g , men enhver Sagkyndig  vil kunne indse, a t den i F orslag  bragte F rem - gang sm aad e, der i sit P r in c ip  og Udforetse er fuldstcendig ra tio n e l, indeholder et stort Frem skridt i S am m en lign in g  med de M id le r ,  der tidligere ere anvendte til a t foroge S p a a n e n s  V arighed.Kjobenhavn, Oktober 1872.V ejriag ttagelser  i  J u n i  1872.D -^  s  ZVarmesteDag.K  I s  K  ! SKoldesteDag.§  > 8LustensMiddel-tryk.4 -K - N Luftens Middel-Sm idstrnp. >1,22 6te >9,40 Ilde 9,20 31,71 15 67T arm  , . . . 11,81 25de 20,60 lide 11,20 — 27,63 12Nordvq . . . Ib ,»3 6te 20,10 lid e >2,70 28" 0,62 28,08 >2 71Viborg . . . . >5,05 20de >9,13 29de >0,47 - 19,68 >0 70Efkelund . . , 11,b7 25de 19,67 Ilde 11,33 — 20,90 8 69Gj e r l ev . . . . >5,76 6 te 20,13 Ilde 9,53 — 3 > ,67 13 61D n u g aa rd . . >4,80 6te 19,50 Ilde >0,33 27" 10,03 23,98 13 68M ajbslgaard . . >4,80 Ole 18,30 11de >0,67 — >2,58 12 „Ryslinge . . . 14,65 25de 19,50 14de >0,50 — 14,58 11 68H indho lm . . . 15,87 25de 19,67 >4de 10,90 — 19,57 16 62Landbohsjfkolen. >5,87 6 te 20,43 11de 10,13 28" 0,57 23,23 11 62N crsgaard . . . 15,32 26de 18,50 15de 12,40>28" 0,16 17,12 12 73S c t. N icolai . 14,76 7 de 19,67! I5de 9,47 — 15,23! 12 72N e g u h o j d e  i ») Lilkeborg-Frysenborg: Nsrresnede , . . 27,83 LinierGuldforhoved . 24,94 —Gronbcek. . . .  21,70 — K albygaard. . . 16,06 —Kraghlund . . . 19,57 —Skovegne:6) Frederiksdal ved Fursoen: S m orum  . . . 26,30 Linier Hummeltofte . 34,50 —Sk. Hareflov . 31,42 —Rcgnhgjde ved V rnslund  paa S am so  har v a r e t . . . .  13,96 Linier do. „ Langsre „ do. — . . . .  16,19 —do. paa Taarnborg ved K orsor — . . . .  14,20 —do. ved Bukkehave M slle paa T horseng ....................14,39 —do. „ Lillekjsbelevgaard ved N a k sk o v ..................... 14,56 —do. paa Loviselyst ved H e ls in g o r ............................ 34,19 —Angaaende Reglerne for Iagttagelserne se S ide  71.Middelvarmen as ovenncevnte 13 S ta tioner var 15,06" 6  , hvilket er 1,29" dosere end Juni-M iddelvarm en af de 11 foregaaende A ars I a g t ­tagelser paa Selskabets S ta tio n e r og 0 ,42" lavere endKjobenhavns M iddel­varme sor samme Maaned efter 82 A ars Iagttagelser. Hsjeste Varmegrad paa Landbohsjfkolen havdes d. 6te med 26 ," 6. og laveste Varmegrad d. I Ode med 4 ,2 "  <1.Manneden var altsaa varm , og Regnhojden i Gjennemsnit as alle S ta tioner omtrent den sor J u n i  Maaned almindelige, nemlig i Middel af 27 S ta tioner 22,07 Linier i 12 Regndage, medens den almindelige er 25,2 Linier.P aa  Jy llands 12 S ta tioner faldt i >2 Dage 24,48 Linier „ Vernes 15 — —  i 12 —  20,14 —D a imidlertid Regnen for en stor Del faldt i Byger, var dens Mrengde temmelig ulige paa de forsijellige S ta tioner. Saaledes fik s Ex. M ajbol- gaard kun 12,6 L in , medens Sm idstrup fik 31,7 Linier.Lusttrykket boldt sig nogenlunde roligt, og Vinden, der i det Hele taget ikke var stark, varierede i alle Retninger. Derimod var Luften temmelig svanger med Torden, som blev iagttaget paa alle S ta tioner. P a a  S m id ­strup er der desuden falden Hagel, og fra Egnen ved Ringkjobing Fjord ansees en Skypumpe som delagtig i flere Vdelaggelser, som Uvejret den 8de anrettede paa Bygninger ni m.

Om Tilvirkning af Tagspaan og den petriske Imprægnering.

https://tidsskrift.dk/tidsskriftlandoekonomi/article/download/99993/149100

Om Tilvirkning af Tagspaan og den petriske Imprægnering.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)