Nogle Erfaringer angaaende Jordskokker, Spergel, guul Rundbælle, mørkeblaa Grønkaal, og en ved Tromlen anbragt Forandring

Krarup, J. B.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Denne V e rt benhorer t i l  de fa a , en fattig Jo rd ­bund berigende, som, efter deres T ertu r at domme, drage den storste Mcrngde Ncering igjennem B lador­ganerne.Kjobenhavn, Nsrrebro N r. 5, d. 4de Juni 1851.MrbsdigstI .  <L. FerSlew,Landmaaler.N og le  E rfa r in g e r angaaende Jord flokker, S perge l, g uu l Rundboelle, morkeblaa G rsn ka a l, og en ved T ro m lm  anbragt Forandring .(E n  Skrivelse til Landhuusholdningsselskabet fra Provst I .  B .K r a r u p  i Gjerlov ved J-rgerspriis.)Det hoie Selskab har behaget at anmode mig om at meddele sig de E rfaringer, som jeg har gjort ved i flere Aar at dyrke Jordflokker (lo p in sm d u rs^ ; saasom der var indgivet Forflag t i l  Det om at ville bidrage t il,  at Dyrkningen af denne Plante kunde udbredes i Jy llands sandige og skarpe Egne, hvor dens Stoeng- ler med deres Blade formeentes at kunne afgive et godt Næringsmiddel fo r Faarene i  Efteraarets sidste Dage. Denne Dets Anmodning har jeg den ZEre herved at efterkomme.I  otte Aar vedblev jeg at dyrke Jordskokkerne, for om m uligt at komme t i l  det Resultat, at de fo r­tjente at agtes lige med Kartoflerne, men jeg bragtes derved t i l  at erkjcnde, at vette ikke forholder sig saa- ledes. De vcrsentlige F o rtr in , som de have, at de ikkefordoerves af Vinterfrosten, at de kunne vedblive at dyrkes paa samme Sted i  flere A a r, uden at behove ny Udsoed, samt at de ved deres rige B ladforraad i en hoi Grad tilegne sig Atmosphoerens velgsorende In d ­flydelse, fljonnede jeg, at de ikke opveiede de storre Fordele, som Kartoflerne bragte, og derfor har jeg nu i  nogle Aar aldeles ikke dyrket dem.Afgroden va r ikke lidet mindre a f dem end af Kartoflerne; kun omtrent som 1 : 3. Det Hoieste seg havde af dem paa Tde. Ld. var 45 T d r., stundom ikke lidet M indre. M iddeltallet a f Kartoflerne var derimod 135 T d r. paa Td . Ld. V e l bleve de ingen­sinde, saaledes som Kartoflerne, dyrkede i  nygsodsket Land som 1ste Afgrode, men i  ret god Jord  med god Gjodningskraft, som Rotationens 2den Afgrode.Ligesom de med Hensyn t i l  Qvantiteten langtfra ikke kunde ncrrme sig Kartoflerne, saaledes ei heller med Hensyn t i l  Qvaliteten.Den betydetige Fordeel, som saavel storre som mindre Huusholdninger have a f Kartoflerne, der kun­ne anvendes paa saa mange forflje llige M aader, og hvorved mangfoldige Tonder Soed og Lispund S u u l aarligen ere besparede, kunne Jordskokkerne ikke yde; th i ncrsten Ingen har Lyst t i l  at spise dem; de findes at vcrre af en vammel S m a g , dersom der ikke haves en skarp Sauce t i l dem. D et er altsaa t i l  Qvoeget de flulle bruges, og det vrager dem vel ikke, men kan dog ikke ernoeres eller trives saaledes a f dem som af Kartoflerne. Jeg anvendte dem fornemmelig t il Faa­rene, men fand t, at 9 T d r. Kartofler indeholde mereNcering end 10 T d r. Jordskokker. —  Den pecuniaire Fordeel, som Kartoflerne kunne give, naar de bringes t i l  Torvs, v il vist ingensinde kunne erholdes af Jo rd ­skokkerne.Eftersom det ikke er Knoldene, deres væsentligste D eel, som give dem noget F o rtr in  for Kartoflerne, men lade dem endog voere a f langt mindre Vcrrd, fluide det vcere deres Stokke og B lade, som skulde hoeve dem over Kartoflerne, og vist er det, at disse have langt mere Voerd end Kartoffeltoppene, men tvende Bemærkninger, som seg gjorde, maa jeg ikke lade uberorte. Jeg lod et Esteraar, da Faarene ikke lcrngere kunde finde Fode nok paa M arken, dem faae Stokke og Blade af Jordskokkerne i  deres Krybber. De aade dem med Begærlighed paa de nederste tykke Ender noer, som de lode ligge, endfljsndt de paa Age­ren assatte Stubbe vare 3— 4 Tommer lange; devare dem altfor trceede. Maaflee de havde fortårer M a r­ven, naar Stokkene vare blevne klsvede; men da jeg ikke havde M angel paa Fode t i l  Faarene, men M a n ­gel paa Hcender t i l  at udfore denne O peration, lod jeg disse Stumper hjemfalde t i l  Moddingen. M an  kan altsaa ikke ganske beregne sig al den Top t i l  Jnd- toegt, hvormed en vel begroet Jordflokkeager praler. Derncest bemoerkede jeg ogsaa, at det var t i l  Skade for Knoldene at flille  dem ved deres Stoengler, saa lcenge disse endnu vare gronne og havde S a ft i  sig; ja i  milde V in tre  forekom det m ig, at Knoldene ved- bleve at forstorres, endog efter at Stoenglerne vare Ny Rutte. I3 B .  2H. 16hentorrede. Jeg ansaae det derfor ikke for hensigts­mæssigt i  Efteraaret at gfore nogen B rug  enten af Stcrngler eller Knolde, og lod sidenefter den Dagleier, som i  Foraaret tog Knoldene op, beholde de terre Stumper af Stcrnglerne, fo r hjemme at kunne bruge dem som Q vas.Ogsaa andre Omstændigheder gjorde mig mindre tilfreds med Jordskokken. Den i  tydske Landvcrsens- skrifter omtalte Fordeel, at den i  flere Aar forplanter sig selv, uden at behsve ny Udsced, stadfæstede sig ikke paa en fyldestgørende Maade. Det er vel sandt, at den kan vedligeholde sig, uden at ny Udsced behoves, men det er ikke t i l  nogen sand Fordeel, th i det er ved de smaa Knolde, som undgaae Optagerens Opmærk­somhed, at den saaledes forplantes, og Folgen deraf e r, at Planterne efter denne ringe Udsced lcrnge vedblive at vcrre smaae og forknytte, og ikke komme t i l  at staae i  ordentlige sluttede Rader, saa at de kun­ne hyppes og renses med Hyppeploven. Jeg fandt det derfor hensigtsmcrssigt, at Optageren, efterat have tumlet og renset Jorden under Opsamlingen, strar paa samme Steder nedlagde Knolde af passende M id - delstorrelse, for derved at kunne vente en bedre og or­dentligere pladseret Afkom; men —  derved tabtes eet af deres ikke mange Fold. I  Begyndelsen lod jeg dem kun blive to Aar paa samme S ted , men tilsidst lod jeg dem blive paa eet Sted i tre Aar. Jeg bragte derved i  E rfa ring , at deres Voreevne Aar efter Aar aftager, og Udbyttet formindskes, jo lcengere de ved­blive at vcrre paa samme Sted, da ogsaa Qvikker ogandre Ukrudsarter a lt mere og mere holde sig t i l.  —  Hvad der ogsaa bidrog t i l ,  at jeg ophorte med B ru ­gen af dem va r, at deres flereaarige Dyrkning paa eet og samme Sted ikke passer i Scrdomgangen efter en ordentlig Avlsplan. M en fluide de hvert Aar have ny P lads, hvorfor bor de da foretrækkes Kartoflerne, der dog have umiskjendelige F o rtr in  fo r dem? —  A t den indtrufne Kartoffelsygdom giver Anledning t i l ,  at forandre denne Anskuelse noget, indseer vist Enhver; men hvorfor skal man give S lip  paa det Haab, at denne Kartoflernes Sygdom kun er forbigaaende, og med Guds Hjcelp snart overstaaet, da den jo  Aar for Aar bliver mildere?At dyrke Jordflokken i Jyllands sandige og skarpe Egne, med soerligt Hensyn t i l ,  at Faarene i Stokkene og Bladene af den kunne have et godt Aftensfoder, naar de i  Efteraaret ikke lcrngere kunne moettes paa de nogne Agre, troer jeg ikke v il fore t i l  M a a le t; thi vel kunne dens Blade tilegne sig megen atmosphcerifl Ncrring, men det er dog langtfra at den kan leve af Luften alene, og vel er det vist, at den kan blive tre Alen hoi, men hvor den skal naae en saadan Vcrrt, ud­fordrer den baade et temmeligt godt Jordsmon og god Gjodningskraft i  samme. A f de otte A a r, hvori jeg dyrkede den, var der kun eet, hvori jeg saae en slut­tet Opvcert af omtrent 3 Alens Hoide, nemlig det fo r­ste af de tre Aar, i  hvilke jeg, som allerede sagt, havde dem paa et og samme S ted ; og skjondt jeg stedse havde dem paa nogle af mine bedste Jorder, bleve de dog16*sjelden over et P ar Alen hole, og i 2det og 3die Aar som oftest kun 4— 5 Qvarteer. Paa Jyllands skarpe Agre v i l  den vist neppe naae hoiere Vcrrt, med m in­dre den sremhjalpes meget ved M ergel, Gjodste, ned- ploiet Spergel o. s. v.E i heller maa jeg undlade at udtale min F ryg t fo r , at Klimaet i  Jyllands vestlige og nordlige Egne vist ofte v il forknytte den, saasom der hverken ere Sko­ve eller Bjerge, hvorpaa de hyppige nordvestlige V inde ja  Storme kunne brydes og afkastes. Endog her paa Stedet, saa langt fra Nordsoens lange Bolgegang, og tildeels i  Ly af Jagerspriisstove, bleve et enkelt Aar ved en tre Dages S torm  de overste Toppe og Blade paa saa mange, som ikke stode i nogenlunde La, ganske forvandlede t i l  et sort P u lver. Planterne bleve vel i Live og skode nye Blade frem , men dog satte meget tilbage.I  Jyllands skarpe Egne v il det med Hensyn t i l  Faarene upaatvivleligen vare langt hensigtsmassigere, to Gange i  samme Sommers Lob at saae S p e r g e l ,  og, naar den forste O p v a rt kan undvares som Fode- middel for Q vage t, at nedploie den som gron G jod- ning, saasnart den nogenlunde javn t er kommen i  B lom ­ster, forend den begynder at ansatte F ro , og at lade den sidste Afgrode komme Faarene tilgode.Jeg maa i denne Anledning tillade mig en liden Digression. For at forebygge, at det fine Spergelfro ikke stal komme for dybt i Jorden, hvilket det taaler ligesaa lidet, som s. E r. T im ian fro  og andre fine Fro- sorter i Haven, har jeg i  de senere Aar brugt en sar­egen Maade at saae det paa. Esterat Jorden i For- aarets forste Dage er bleven tjenlig t i l  Behandling, og det i  Efteraaret nedploiede Boghvcdestubbeland saa- vcl ved den svenske som en almindelig dansk Harve er blevet baade fiin t og reent, lader jeg det tromles, sorend det besaaes, men, vel at moerke, ikke med en almindelig Tromle, men en saadan, som jeg noermere stal beskrive. N aar paa den tromlede Jord Sperge­len er saaet, nedbarves den med en ikke a ltfo r spids- tandet Troeharve, og tromles derpaa anden Gang. —  A t Spergelfroet er bedst tjent med at saae kun et fiin t Dcekke paa sig, blev jeg isoer opmoerksom paa ved at see, hvorledes det Fro, som ved Jndagning a f moden Spergel fa ldt as paa Steenbroen udenfor Ladedoren, og hvoraf enkelte Frokorn bleve tilbage imellem S te­nene, meget hurtigen efter en falden Regn forvandle­des t i l  smaa gronne Planter. De senere Aars toet sluttede Spergelafgroder have stadfoestet Rigtigheden i denne Fremgangsmaade, ved hvilken jeg endnu maa bemcerke, at jeg lader Spergelen saaes temmelig tykt, 7— 8 Fjerdingkar paa een Tdc. Land.Endnu maa jeg med saa O rd omtale den B rug , jeg nu paa 17de Aar har gjort her af Spergelen som Gjodningsplante. For at bringe min Hovedlod, af omtrent 40 T d r. Land, i  god G jodningstilstand, ved i  en niaarig Omgang at gjodste den to Gange, beslut­tede jeg, flet ikke at bringe Noget a f Gaardens Gjod- ske paa en afsides beliggende Udlod, men derfor vilde jeg dog ikke behandle denne som Stifbarn. Jeg af­satte 10 T d r. Land af den i  5 Numere, til at dyrkesmed 1) Boghvede, 2) to Gange nedploiet Spergel,3) Rug, 4 og 5) Hvidklsver og G rcrs, og jeg har havt G rund t i l  at vcere fornoiet dermed. A f Bog­hveden char jeg paa disse to T d r. Ld. avlet 16— 18 T d r. aarligen, med Undtagelse af to A a r ,  som ikke vare denne Scrdart gunstige, og i  hvilke jeg ikke fik Udsveden igjen. Spergelen har stedse voret godt t i l,  paa eet Aar ncrr, da der blev store P letter i  den, som jeg gav Jordlopperne Skyld for. A f Rugen har jeg havt 12—13 T d r. aarligen, reen og storkjernet, saa at jeg for det meste har brugt den t i l  at saaes. Hvidkloveren, som naar den begunstiges noget af V e j­ret, nu mylrer selv frem af Jorden uden at saaes, b liver tilligemed det naturlige Grces vel ikke a f en saadan Hoide, at det kan anvendes t i l  H o ; det af- groesses, og er baade rigeligere, behageligere og mere noerende, end det var fra  Begyndelsen. Jeg har isinde, fremtidigen at besaae disse temmelig skarpe Jorder med en Deel Fro af g u u l  R u n d b o e l l e  (.4ntlix!lis vuloersria), hvoraf jeg i  Aar har ikke Ube­tydeligt paa et andet Sted af Prastegaardens Jorder, der er af lignende Beskaffenhed; th i denne Plante v i­ser sig at svare t i l  den Anbefaling, som baade i  H o r ­ne m a n n  s P lantelcrre, 3die O p lag , S . 759 , og i  D r e i e r s  de danske Foderurter, S . 174, er givet den.M in  T r o m l e  betroeffende bemoerkes Folgende. En stor Deel a f min Proestegaards Jorder ere a ltfo r lose og sandige. E t P ar Gange, isoer efterat Foraars- soeden var lagt, har jeg havt sorgelige Beviser derpaa, idet Stormene forte Jorden op i  morke Taager fra debesaaede og tromlede A gre , saa at mange SErter og Bygkjerner laae ganske blottede, ja endog den ene Gang langs med Markgjccrdet lagde sig en lang hvid Sanddyne paa en L —3 Alens Brede og et P a r Tom ­mers Horde, hvorved den derunder vcercndc Soed blev qvalt. Jeg gjorde den E rfa rin g , at de glat tiltrom ­lede Agre havde lid t meest, og at hvor Tromlen end­nu ikke havde joevnet Overfladen, men denne endnu havde en Deel Knolde paa sig, havde Stormens V irk ­ning varet mindre. Dette bevoegede mig t i l  at lade min Tromleblok bekloede med trekantede Stokke, som bleve dannede dertil af gode Fyrloegter og med Som slagne fast paa Blokken, den ene ta t ved Siden af den anden. Denne Tromle har omtrent samme V irk ­ning paa den harvede Jo rd , som en let Brise paa den blanke S o. Im ellem  de smaae, lid t over en Tomme hoie Bolger finde Spergelfroene et passende Leie, saa- som de ved den efterfolgende Traharve i  det Hoieste kun faae en halv Tomme Jord over sig. —  Endnu en Fordeel har denne med Stokke belagte Tromleblok. Imedens den endnu var glat, bemarkede jeg engang, da den blev brugt paa et Stykke Bygland, hvis Blade vare 1— 2 Tommer hoie, at den drev Jorden forved sig ligesom en Polse, hvorved de speede Planter foren Deel bleve mishandlede; nu derimod griber den med sine Stokke den foran sig liggende J o rd , og trykker Jord og P lanter med hinanden ned under sig.Jstedetfor de omtalte Jordflokkestcengler t i l  Aften­foder fo r Faarene, v il jeg tilraade at dyrke en anden Plante i  storre Overflodighed end seedvanligt, nemligG r o n k a a l e n ,  og iscer den m o r k e b la a e .  Det er fast u tro lig t a l den Fode, som en hermed beplantet Ager kan afgive, naar man benytter den rig tig t, nem­lig  ved i  en ^ .'mstridende Orden at afbrcrkke Kaalenes underste B '  da de saa igjen frcmflyde nye Hjerte­blade; og ^» ..e  Operation kan atter og atter gjenta- tages, ja baade tredie og fjerde Gang, saafremt de ere plantede tidligen. M en den dertil valgte Ager maa behandles dybt og godt og rigeligen pleies med Gjod- ste, og det saa meget mere, som denne fo r en stor Deel kan ventes endnu i samme Aar at komme igjen tilbage; har man Mergel, kan den ikke nogensteds an­vendes hensigtsmæssigere. V il  man lade disse Kaal- blade, ja t i l  allersidst Kaalstokkene selv, gaae igjennem Hakkelsekisten, og blande dem med Skaftrug- eller Skafthavrehakkelse, ville Beder og Faar, der ere be­stemte t i l  at flagtes, kjendeligen trives derved, og den ovrige Faareflok saavelsom Hestene deri finde en yp­perlig Ncering. O m  den har nogen Indflydelse paa Melkens S m ag, naar den gives Malkekoer, v i l  let kunne erfares, men isaafald ogsaa let forebygges. Den­ne Kaal taaler langt bedre det barste K lim a i  Jyllands vestlige Egne, end Hvidkaalen, som paa mange Steder i  Tydstland er en meget yndet Foderplante; og vedat drage Omsorg fo r , tidligere end soedvanligt at have scrttefcrrdige P lanter, hvilket ikke er saa vanskeligt, v i l  Udbyttet af en saadan Kaalager blive saameget storre, som den kan afbenyttes langt tidligere, end om den var beplantet med Hvidkaal. —  Tilfoeldigviis sandt jeg blandt de Kaal, som jeg et Aar avlede ester Fro, jeg

Nogle Erfaringer angaaende Jordskokker, Spergel, guul Rundbælle, mørkeblaa Grønkaal, og en ved Tromlen anbragt Forandring.

https://tidsskrift.dk/tidsskriftlandoekonomi/article/download/99047/148158

Nogle Erfaringer angaaende Jordskokker, Spergel, guul Rundbælle, mørkeblaa Grønkaal, og en ved Tromlen anbragt Forandring.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)