Landoekonomiske Meddelelser fra Eldena i Pommern

Hald, J. C.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Landoekonomiske Meddelelser fra Eldena i Pommern.D en  Landoekonom iske F orsam ling  i G re ifsw a ld e  . d. 6  og  7  A u g u st 1838.^ f t e r  forudgaaet Indbyde lse , foranstaltet a f  H r. D irecto r Schultze i E ldena og flere a f P om m erns og M eklenborgs dygtigste Landmcrnd, forsamlede sig i G reifsw alde den 6  og 7  August henimod 100 practiste Landmcrnd fra  forskjellige Egne i N ord- tydstland. Hensigten a f denne Forsam ling stulde vcere a t forene de i N ord tydstlands forfljellige Egne allerede bestaaende landoekonomiste S e lffab e r til et H ee lt, og ved gjenstdig Meddelelse a f  E rfaringer og I d e e r ,  saavelsom ved personlige Bekjendlstaber, a t  befordre Landvcrsenet i del hele, og iscerdeleshed for endmere a t  befoeste den S a n d s  for videnffabelig Uddannelse, der i de senere D ecennier saa paafalr dende y ttre r sig hos den tydffe Landm and. M a n  synes mere og mere a t  erkjende, i hvilket Forhold Landmanden staaer til N a tu ren , a t han ligesom lever i en bestandig K am p med denne, og a t  a lt hvad han aftv inger d en , nemlig al P roduk tion , har sin Oprindelse fra  h ans  A an d , og a t altsaa  h ans sm i­dige, videnstabelige Uddannelse er en nodvendig B e ­tingelse for a l F rem stridcn.D en n e S an d h ed s Anerkendelse stadfcrstes paa4<)8en gladelig  M aad e  ved den levende In te re s s e , som den almindelige store tydske landoeconomifke F o r­sam ling overalt finder, hvor en saa stor Mcengde Landmoend ei skye de O m kostninger, som en Neise til hiin de tydske Landoeconomers F orsam lingsplavs nodvendig fordrer, i det H aa b  ved en saadan Neise a t  kunne profitere i videnskabelig D annelse og i Bevidstheden om a t  bidrage til B efordringen a f  et stort M a a l .O gsaa i det M indre saae m an denne M ening  anerkjendt ved Forsam lingen i G re ifsw alde , hvor m an  ta lte  Landmcend fra  fjerne og forskjellige Egne og navnlig  fra  H olsteen, M eklenborg, H anover, Schlefien o. fl. S t .D e n  forste D a g  Forsam lingen holdtes, medgik noesten alene med a t  udkaste S ta tu te r ,  vcelge Direcr to re r , og bestemme Selskabets Grcrndser i geogra, phisk Henseende. M od N orden bestemtes D ste rso en  og Cideren til Grcendse, mod Vesten E lben , mod S y d e n  R h in en , og mod Osten O deren ; Forsam lin­gen blev kaldet "D e r  baltische V ere in ."S am lingsp ladsen  skulde aarlig  vexle i de for­skjellige P rov indser; dog valg tes a f  flere G runde G reifsw alde endnu nceste A ar til Forsam lingsp lads.D e  landoeconomiske Forhandlinger og M edde­lelser selv vare ei saa udstrakte som m an havde Lu­sket; A arsagen v a r deels a t  Forberedelserne medtoge saa lang  T id , deels a t  m ange a f  de tilstedeværendeLandmcend endnu ei vare vante til a t  fremsottte deres Tanker med Korthed og K larhed.D e  forstjellige afhandlede Gjenstande bleve tagne til Prokocol, og ville, ordnede a f  D irectoren, om fsie T id  komme i Trykken.Nogle faa  B em ærkninger over en og anden G jem  stan d , optegnede under F orhandlingerne, meddeles h e r , da m aastee een eller anden a f  disse kunde have In te re sse  for danste L a n d m sn d , om de end ei indeholde noget N y t.Raps og Rubsen.M a n  foretrcekker i flere Egne, ister i P om m ern , V interrubsen for V in te rra p s ; dertil angives folgende G ru n d e :1 . Rubsen sta l ei behove en saa stcrrk bearbeidet J o r d ;  den lykkes bedre p aa  leeragtige J o rd e r  end R a p se n , som forlanger en stcrrkere gjodet, hum usriig  J o rb u n d .2 . Nubsen er haardforere mod K uldens Indvirk«  »m g.3 . D en  kan saaes sildigere, og kan med Fordeel anbringes, hvor forste Udsaaening a fN a p se r.m is«  lykket og i S ep tem ber M aaned  m aae nedploies.4 . Nubsen stal lide langt mindre a f Insek ter.5 . D en  bliver 8  til 12 D ag e  tidligere moden end R ap sen ; dens Host falder derfor som oftest paa en beqvemmere T id. D yrker m an N a p s  i det S to r e ,  er det i ethvert Tilfaelde fordeelagtigt a t  saae en D eel af hvert S l a g s ,  da m an p aa  etbestemt A real kan anvise hver den for samme passende J o rd b u n d , i det m an sjelden troeffer store F lader a f  eens Beskaffenhed. Hostarbeidet falder ei heller ind p aa  saa kort en T id.T il Napsndsoeden benytte flere a f  de forste Landmoend i M eklenborg den Siberhsche S a a e m a r  skine, som finder meget B ifa ld .H r .  Pogge til Noggow ved G ustrow  hoster sin R a p s  p aa  folgende M a a d e , der sskal have mange F o rtr in  for andre M etho de r:Ligesom vel for Tiden de fleste Landmoend, hor ster H r . Pogge sin N a p s  saa tid lig , a l  den om N a tr ten lader sig afmeie med Leen uden a t  falde nd. S a m m e  D a g  som den er hostet, lader han den fore sammen i store runde Hoes p aa  30  L 40  fiirspoenr der Loes. Under S takken  er naturligv iis lag t et godt Lag S k ra a e , ligesom Toppen omhyggelig til­dækkes. D isse  S takk e  blive nn staaende 2 , 3  L 6 U ger, eller indtil T id og V eirlig  tillade deres Udr roerstning enten paa M a rk e n , eller hjemkjort i Lar den. D e t lose N apsstraae  tillader fuldkommen V inden a t  trcrkke igjennem H crssene, saa a t  N ap- saeden til Fuldkommenhed efterm odnes og bliver endog saa to r ,  a t  den ei behoves vmstukket paa Loftet n aa r den er udtcrrsket. H r . Pogge h ar i flere A ar faaet en hoiere P r i is  for sin R a p s ,  end h ans N aboer, fordi hans Soed havde en bedre F arve  og v a r bedre to r end hines. Napscrden sta l lade sig toerste noget svoerere reen , p aa  denne M aad e  berhandlet. D e t er en S e lv fo lg e , a t  megen vaad og gron R a p s  m aae to rres og v isne noget forend m an soetter den i S ta k .Napscrdens Udtoerstning steer i E ldena p aa  en vverm aade simpel og praktisk M aad e . N a a r  nemlig Napsoeden er fuldkommen to r, spreder m an i nogen Afstand 2 ,  helst 3 R ap slag en  p aa  Ageren. D isse  have en vilkaarlig Loengde og en B rede a f  18 til 2 0  Fod. D e  have ingen opstaaende K an t og slaaes ei fast med Poele. T il disse losthenspredte Lagen fores Napsoeden med soedvanlige Napssloeder. D en  afvoeltes og udbredes i et temmelig tykt Lag. E r  det forste Lagen tillag t, kjores 2 L 3 G ange i T rav  over samme med er P a r  svcere T rom ler (6 L 7  A l. la n g e ) , hvilket gjentages efter a t Rapsoeden er vendt. M edens det ene Lagen tro m le s , tilloegges det andet og renses det tredie. P a a  denne M aad e  gaaer Arbeidet overordentlig rask fra  H aanden . Trom len bryder ei N apsstraae t i saa fine S tyk ker, som n aa r den ndkoerstes eller udrides, og S t r a a e t  lader stg derfor lettere stille fra  K ornet. R a p so ­den springer ei ud til S idern e  som ved Toerstning. V ed paakommende R egnvejr lade de lose Lagen sig meget let rulle sam m en; Soeden lader stg ligeledes lettere bringe i Scrkke.Engkultur.M a n  henvender i M ekleuborg i den senere T id  megen Opmoerksomhed p aa  Engenes Forbedring,isoer sparer m an hverken Arbeide eller Omkostninger, hvor der er M uelighed i O verrisling . M a n  erkjenr der hvor vanskeligt det er og hvormegen Opmcrrkr somhed det fo rd rer, med en liden V andm asse a t  overrisle et storre T erra in  p aa  den fordelagtigste M aad e .H r . P ogge , d e r , ligesom h an s afdode F ader, udmoerker sig som en dygtig E ngdyrker, tilstod, a t  endstjondt han bestandig h ar vffret E ngculturen  megen Opmærksomhed, og selv o fte tt h ar besegt de E g n e , hvor E ngvanding ret h ar hjemme, for noie a t  tage Engvandingsanlcegene i M s y n ,  ja efter a t han h ar ladet en M eklenborger vploere i H annover i denne K nust, h ar dog h an s  hidtil anstillede Forsog med Rislings-Anlckg ei svaret til h ans F o rven tn ing ; han h ar derfor ladet komme en R islingsm ester fra  H annover, der for Tiden leder et Engvandingsr Anlceg paa h ans  G ods N oggow .H r . Pvgges Exempel er fulgt a f  m ange Mekr lenborgere, og i et lidet D istrikt i H an n o v e r, hvor V enderne isoer have Avelse i Eng-Anloeg, stal der i kort T id  voere forstrevet over 100 saadanne O verr rislingsm estere. D isse  ere simple B onderkarle , der ved daglig Ovelse fra  B arndom m en a f  have opnaaet en moerkelig Fcrrdighed i a t  forbedre siette Enge til en hsi G rad  a f  Fuldkom m enhed, om de endog kun have et lidet Q v an tu m  V an d  til deres D isp o ­sition.E n  Hovedregel hos disse Folk er a t  lade N is-soslingsvandet ofte hvile; de paastaae , a t  de B ede, hvorover V ande t flyder, bor ei vcrre bredere end 12  F o d ; de m ene, a t  n a a r V ande t h a r gledet over en Groesflade a f  denne B rede, h ar det ta b t sit Kulstof, og m aa da opfanges for a f  Luften a t  forfristes p aa  ny.H vad  end A arsagen kan vcrre, saa er saameget vist, a t  B anderne  i det Luneborgste, som ere saa beromte E ngdyrkere, i den senere T id  forandre deres O verrislingsbedes B rede fra  16 til 12 F od , b ragte til den bestemte E rfa r in g , a t  V ande t p aa  en saa kort Distance h ar den siorste V irkning.M aad en , hvorpaa H anoveranerne anlcegge O ver­r is l in g s -E n g e , er ved m angt el T erra in  kostbar; ester Omstændighederne kan en Tonde Land koste indtil 3 0  N bd. og derover a t  forbedre p aa  denne M a a d e , hvad dog, n a a r Engen rigtig b en y tte s , i faa  A ar med rigelige R en ter betaler sig. E n  godt an lag t O verrislings-E ng  er et taknem ligt B a rn , der, uden videre aarlig  Underststtelse, med 100  P rocen t R en te  tilbagebetaler hvad der anvendtes p aa  de ts  Forcedling.G i b s  so m  G js td m n g .O gsaa i dette P u n c t have de meklenborgste Landmcend foregaaet deres N aboer med et godt Exempel. D e  have i en D eel A ar anvendt meget betydelige S u m m e r p aa  a t  overgjode deres M arke r med G ibsm eel, og ikke desiomindre er m an  saa 7  B inds 3  Heste. ( 3 3 )uenig om G ibsens Anvendelse og V irkn ing , a t  n a r sten hver Landmand iscer h ar sin M ening  om dens B ru g . I  folgende P unkter synkes m an a t  v a re  enig:1) Gibsen saaes bedst 4  P d . p r. sU N ute, eller om trent 120  P d . p r. Tonde L and; hvad der saaes p aa  eengang m ere, viser ingen V irkning.2) Gibsen virker bedst p aa  J o r d e r ,  som ere merglede og i god C u ltu r.3 ) G ibsen, som om F o raa re t saaes p aa  unge E rte r  og ung K lover, viser kun i visse A ar og p aa  visse J o rd e r  god V irkn ing , og m an an tager a t  den under visse Betingelser tilfo rer P lan te rn e  K ulstof fra  den atm ospharifle  Luft.4) Gibsen oplsser sig i 500  D ele V an d  og g aaer form odentlig i oplost Tilstand igjennem Rodr derne over i P lan tern e  som virkelig N crring ; m an/ mener derfor a t  have hav t den storsie N y tte  a f  Gibsen n a a r  den saaes t i d l i g  om F o raa re t eller selv om V interen  paa S n e e n , forak den i Forbin­delse med meget V an d  kan tra n g e  i Jo rd en . P a a  denne Tid saaer m an den over K lover, N a p s  og is a r  over a ld re  H o iland s-G rasg an ge .H r . P o g g e , som aarlig  bruger om trent 800 Centner G ib s ,  anbringer denne ofte 4  til 5  G ange i en Vaarig N o ta tio n ; en Afdeling a f  h ans  M a r ­ker drives f. E x. saaledes:1 . K artofler efter andet A a rs  Klover.2 . B y g ,  udlagt med K lover, som g i b s e s  saa- snart Kloveren er kommet op.3 . S la a e k lo v e r , g ib  s e t  tidlig om F oraa re t.4 . E r te r ,  g ib s e d e .Z. N u g , udlagt med K lover og G rcrs.6 . G roesgang , g ib s e t .7 . G roesgang , g i b s e t .5) Gibsen virker oste ikke i det fsrste A ar, men dens V irkning udebliver ei i F rem tiden ; iscrr ved gjentagne O vergibsninger vil m an finde en vverr m aade stverk foroget V egetation.6) D e t anbefaledes a f  en Landmand a t  blode Gibsen forend m an udstroer den , for a l forhindre det fine M eel fra  a l  fores bort a f  V inden. M a n  gyder i denne Hensigt kil hvert Centner G ib s  om­tren t 5  K ander V a n d , lader det staae hermed i 2 » 3 T im er. Gibsen vil da have tiltrukket sig V a n ­d e t, hvorefter den sigtes og danner da et m ildt P u lv er, som bedre lader sig saae og ei saa let fore bort a f  V inden.7) E n  anden Landmand paastod a t  have hav t Held af G ibsen , anvendt paa folgende M a a d e :  3 L 4  T im er for Rapsaedens Udsved, blodes den (Sve­den) i K oe-G jodnings-V and; til hver preusisk Schefr fel (lidt over 3  danske S kjepper) Sved svettes da 1  Metze (om lr. 4 Fdk.) S a l t ,  hvormed den godt b land es; m an  stgter herpaa til hver Scheffel R a p s  1  S chfst. G ibsm eel, hvormed Napsoeden a tte r godt omstikkes. D e r vil efter nogle T im ers Forlob have(SS*)—  S <»6 —dannet sig en S ko rpe  omkring hvert K o rn ; i denne Tilstand saaes den og m an vil have sporet meget god V irkning derefter.G j-d n in g  med M u d d e r .D e t  er bekjendt a t  m an i M eklenborg og P o m ­m ern i en betydelig M asse  anvender som G jodning det naturlige M udder eller forraadnet T o rv , som forefindes i stor M crngde p aa  lavtliggende G ru nd ­stykker i disse Egne.Nogle a f  d» dygtigste Landmcrnds meddeelte E r­faringer og Anskuelser om M uddere ts Anvendelse vg V irkning ere folgende:1 . M udderet virker bedst p aa  merglede Jo rd e r , hvor den forhaandenvcrrende Kalk opliver dets V irkn ing ; (denne gunstige Indflydelse paa M udderet viser M ergelen om den end saa lang Tid tilbage h ar voeret fo rt p aa  A geren , a t  dens V irkning p aa  V e ­getationen syntes a t  v « re  forbi; i dette Tilfcrlde bruge og flere Landmcrnd med god F o lg e , a t  fore hvilken som helst »m erglet J o r d  paa Ageren for a t  give M ergelen et ny t M a te ria l til Virksomhed).2 . M a n  anvender M uddere t helst til N a p s , E r te r ,  vg behakkede F ru g te r , hvor den forud kun i kort T id  behover a t  vcrre udsat for Luftens I n d ­virkning. Anvender m an den til V in te rsird , h ar m an  sjelden nogen betydelig N y tte  a f den det forste A a r. D o g  fla l dens V irkning mærkeligt fremffynr d e s , n a a r  m an nedploier den med et t y n d t  LagHestegjodning, i Forbindelse med hvilken der skal danne sig megen Amoniak.3 . I  nogle Egne findes et med Kalkjord b lan ­det M udder, der iscer anvendes paa »merglede J o r ­der, og ansees som fo rtrin lig , iscer om den ligeledes anvendes i Forbindelse med Hestegjodning. E fter sammenlignende Forsog ere 3  Lces M udder a f  denne A rt liig et Lces G jodning.Nogle foreflaae a t brcende denne kalkholdige T orv  eller M udder i sam mensatte M ile r og da a t  benytte dens alkaliske Aske.Noget om Lommissionsraad D o r n s  flade Leertage.D enne nye A rt T age finder overalt med G ru nd  meget B ifa ld , formedelst deres m ange og store F o r­dele frem for an d reg T age . D e re s  vigtigste F o rtrin  ere fslgende:1 . D e  ere billigere end alle andre T ag arte r.2 . D e  fornodne M ate ria lie r: Leer, S teenkultjcrre, G arverbark  eller M o s ,  kan m an overalt let er­holde.3 . D e re s  Anbringelse kan skee ved almindelige A r­bejdere, ligesvm Id eresjR epara tu r er let.4 . D a  de ere meget lette, er deres T ryk  p aa  B y g ­ningerne langt m indre end andre T ag es, lige­som de formedelst deres flade Construction kuns lidet ere udsatte for V indens In d v irk n in g .5 . D e  tillade et lan g t bedre indrettet Loftsrum ,der om S om m eren  er ksligt og om V in teren  lan g t varm ere end under S te e n ta g .6 . D e  ere aldeles ildfaste og deres flade Construc- tion tillader i I ld e b ran d s-T ilfc rld e  a t  anbringe S lukningsredskaber fra  oven.7 . D e  give B ygningerne og Landskabet et overmande venligt Udseende, og i Kjobstcederne give de lysere G a a rd sp la d s . F ra  H usenes T inding  h ar m an en viid Udsigt, ja p aa  nogle S te d e r  h ar m an endog, uden skadelig Indflydelse for T ag e t selv, an lag t H av er oven p aa  Husene.B ygn ingsm aaden  a f  disse T age er meget noiag- tig og praktisk beskrevet i et S k r if t  a f  "B auinspector G . Linke: Ueber den B a u  der Dornischen Lehmdacher, Braunschtveig 1837 ." En a f  de stsrste Ulemper ved denne B ygn ingsm aade har hidtil vcrret M a m  gel p aa  en billig Tjceresirnis, der i en fvronsket G ra d  kunde udholde afvexlende N egn og siaerkSoelr skin; imidlertid er i forrige A ar i en chemisk Fabrik  i O ranienborg  opfundet en F i n n s ,  der svarer til ovennoevnte F ord ring er; den soelges ved Fabrikken i T ondeviis for en meget billig B e ta lin g , men T il- beredningsm aaden holdes desvoerre hemmelig, og en loengere T ra n s p o r t g js r  dens Anvendelse kostbar.D en  chemiske Loerer v r .  Schultz i E ldena har i afvigte F o ra a r  ester m ange Forsag opfundet en F i r n i s ,  der efter al Sandsynlighed er den samme som den, m an forskriver fra  O ran ienborg ; i det mindste h ar den hidtil viist sig som ganske fortrinlig . D e n s  Tilberedning er folgende. T il om trent 10 P o tte r  S teenkulljrrre gydes i  P d . ureen S vov lsy re , hvilket om rores i nogle M in u tte r ;  m an moerker da en chemisk F orandring  i Tjcerens B estanddele; den bliver varm  og faaer et grynet Udseende. E r  denne F orandring  fuldkommen indkraad t, (hvilket ofte ved een Tjoereart skeer ved mindre Svovlsy re  end ved en anden) afkoler m an M assen  pludselig ved gjenr tagne G ange a t  overgyde den med koldt V a n d ;herved faaer den en fast Constsients og et Udseende ncrsten som Beeg. E fter forelsbige Forsag bruges mindre S y r e  n a a r  m an forud varm er den Tjcrre, hvortil den scrtkes.D e t bemoerkes, a t  1 P d . S vovlsy re  i de storre Fabrikker koster om trent 3 z  st. danff.N a a r  T ag e ts  sidste O vertjcrring er ganffe to r, vplsser m an 4 a f  den beskrevne seie M asse  med -  alm indelig Steenkultjoere i der m an lader det koge sam m en. D enne O p losn ing  stryges, ganffe varm , , tynd t over Tagfladen og vil oieblikkelig danne en haard , elastisk, glindsende,uigjennemtrcrnge!ig S ko rpe.D e  D ornffe  T age ere anvendte ved flere store B ygn inger her i E lden a , og have hidtil svaret til Forventningen.P a a  nogle S te d e r ,  hvor m an uden tilbsrlig  Opmærksomhed og i en ugunstig A ars tid  h ar bygget disse T age, have Forssgene hav t et uheldigt Udfald, hvilket dog ei kan nedscrtte deres V crrd og Fordele.I  Frem tiden, n aa r denne Toekningsmaade end- mere. vorder forbedret, ville de flade T age vistnok overalt blive anvendte.J e g  har forefundet dem hos flere Landmcrnd i M ekleuborg, hvilket jeg anseer for et godt B ev iis , da disse sjelden gribe efter noget N y t uden a t voere temmelig overtydede om dets F o rtrin  for det G am le.D e t er mig ubekjendt om disse Tage hidtil have vieret anvendte i D a n m ark ; er dette T ilfcrldet, vil m aaffee i det mindste ovenanforte Tjcerefirnis vcrre a f nogen In te re s s e , om end dens Udholdenhed i T idens Lirngde endnu ikke er tilstrækkelig beviist.*)' )  Om de Doi'nffe Tage sindes Efterretninger i Handels- oq Industrie - Tidenden No. 79 og 80 for 1837, i No. 1, 3 og 6 for 1838, hvor er Udtog af Bygningsinspectcur Linke's ovennævnte Skrift meddeles; fremdeles i Sio. 36 s°r 1 ^ 8 .  u d g iv .

Landoekonomiske Meddelelser fra Eldena i Pommern.

https://tidsskrift.dk/tidsskriftlandoekonomi/article/download/98452/147572

Landoekonomiske Meddelelser fra Eldena i Pommern.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)