Om en i Hertugdømmet Holsteen oprettet Examens-Commission for Landmænd, især Gods- og Avls-Forvaltere

Luno, L.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

koppen lcegger 2 E g , kan m an gjsre Regning p aa  smukt V ejrlig.Rsdourc M ark , dcn 5tc Februar 1835.L. Luno.. Om en i Hertugdsmmet Holsteen oprettet Examens-Commission for Landmcend, isser Gods- og Avls-Forvaltere.h o s l a g t e  Oversættelse a f  Kieler Correspondenzblatt a f  24de J a n u a r  d. A . , som igaar blev sendt mig, enskede -eg a t  m aa tte  blive optaget i det H efte a f  Tidsskrift for Landoeconomie, som er under Trykken. D a  jeg tilforn har givet mig den Frihed a t  indsende til Redaktionen nogle B em æ rkninger, vedkommende den vordende Landmand i D a n m a rk ,' hvorom -eg er bleven underrettet, a t  de ere bestemte til In d ry k - kelse i bemeldte T idssk rift, og i hvilken Anledning -eg ligeledes a lt h ar indsendt praktiske Forflag til det Kongelige L andhuusholdnings-Selskab, vilde det vcrre mig saameget behageligere, ogsaa a t  see denne E fterretning fra  Kiel op taget, da den falder ind i den samme siebliklige In te re sse .Rsdourc M ark, dcn Ivdc Februar 1835.ZErbsdigstL. Luno.M lRedaktionen for Tidsskrift for Landoeconomie.Landhuusholdningsr Selskaberne i M ag tten  og ved den SchleswigrHolsteenske K anal have nylig henvendt deres Opmærksomhed p aa , hvorledes m an kunde bevirke og udbrede en storre theoretisk og prac- tisk D annelse iblandt Landmcend; og tillige skaffe de Godseiere, der m aatte  onske det, en S l a g s  B orgen  for, a t  de kunne erholde Forvaltere o . s. v ., der ikke m angle de fornsdne Kundskaber.T il a t  opnaae dette dobbelte D iem ed , ansaae de ncrvnte LandhuusholdningsrSelstaber Oprettelsen a f  en Landvcesens-Examen for passende, hvilken det kunde staae enhver aaben a t  underkaste sig, uden a t  det derfor paalagdes Nogen som P lig t.E n  saadan fuldkommen frie In d re tn in g , der kun ved sin indre V crrd kan hceve sig til en nyttig  og indflydelsesriig Virksom hed, vil sikkert i sin B e ­gyndelse mode saamegen Underststtelse og Velvillke, a t  den kan faae Lejlighed til a t  vise den Fordeel, der saavel for Godseiere o. s. v . ,  som ogsaa for Oeconomer selv dg  tilstundende F orv alte re , kan op- staae derved, ak m an nogenledes isorveien kan un­derrette sig om de S idstes Kundskaber og D uelig­hed, og disse paa den anden S id e  igjen dokumentere deres Ind sig te r og D ygtighed.D en  ncermere In d re tn in g  ved denne Exam en kan m an skjsnne a f  Fo lgende:Bestemmelserfor en Exam ens-Com mission for Landmcend.D a  det ved en B eslutning a f  Landhuusholdrn ings-Selstaberne i W agrien  og ved den Schleswkgr Holsteenste K an a l er fastsa t, a t  der for Frem tiden stal dannes en Examens-Cvm mission a f  deres M id te , fw- hvilken der sta l gives Landmændene i H ertu g ­dommene Lejlighed til a t  aflcegge P ro v er p aa  de Kundskaber og Færdigheder deres F ag  udfordrer, saa er i denne Anledning fslgende Regler anordnede:1 .Exam ens.'C om m isstonen bestaaer a f  begge D i- recteurerne, 6  a f  S e lstab ernes valgte M edlem m er, 3  a f  hvert, og en E xam inatv r som den 9de, hvilken for hvert A ar vcrlges a f  Collegiet selv, uden a t  han derfor behsver a t  vcere M edlem . D enne Exam ens- Cvmmisston kommer a a r l ig t,  i  den sidste Halvdeel a f  O ctober, sammen p aa  et S te d  hvor m an h a r fundet det passende a t  afholde E xam en , dog afvexr lende, det ene A ar i W a g rie n , det andet ved den Schleswig-Holsteenste K an al.2.Commissionen udfsrer sit Embede under For- seede a f  D irecteuren i det Landhuusholdningsr S e l ­skab i hvis M id te  Exam en foretages. D e  valgte M edlem m er blive 3 A ar i Embedet, og derefter tree­der aarlig t et M edlem  a f hvert Selskab  ud efter Lodkastning. E fter 6  A a rs  Forlob udtreede aarlig t 2  efter Ancienniteten a f  deres Em bedstid . I  det mindste 5  a f  Cvllegiets M edlem m er bor overveere Exam en. I  Tilfeelde a f  lige S tem m er, h a r Direc- teuren den afgjorende.3. ̂ D e  Landm crnd, som onske a t  underkaste fig Exam en, melde sig flristlig  for S t .  H a n s  D a g  hos den præsiderende D irec teu r, med B ila g  a f  deres V idnesbyrd  og Levnetslob. D irecteuren bestemmer dem da en D a g , p aa  hvilken de under h ans  O psigt m aae forfatte en skriftlig P rove  over en a f  ham  selv opgivet G jenstand.D isse  S p e o im in s , som ckrculere b landt M ed­lemmerne a f  Exam ens-Com m issionen, bestemme, om de Landmoend som have m eldt sig, i det Hele kunne sioedes til E xam en , hvorom da D irecteuren foran­stalter dem underrettet inden M ichaeli.4 .H vad  Exam en selv betroeffer, da skulde denne bestaae a f  2de C la sse r:s) F o r A vlsforvaltere.5 )  F o r G odsforvaltere, som iforveien have bestaaet den forsie.5 .Gjenstandene for 1ste C lasses Exam en ville b live;») A gerbrug , ester en udarbeidet P la n .b )  E ng -D y rk n in g .«:) M eierie-V idenskab.6) O p drce t, Vedligeholdelse og Benyttelse a f  de Landhnushvldningen vedkommende D y r .v) Godtgjorelse for a t  besidde Kundskab om de praktiske Arbejder og H aa n d g reb , som hore til Landhuushvldningen.k) B o g fo rin g , saavidt en enkelt G a a rd s  B edrift vedkommer.6.F o r  2den C lasse:») D en  rationelle Landoeconomie.I,) B ygningsvæsen.e) Forsikundflab< O m gang med Torvefljcer og T eglbræ nderis, forsaavidt deres Anvendelse fin­der S te d  p aa  de stsrre Godser.6) Landmaaling og Nivellering, e) K undflab om Lovene for den m ilitaire Udffriv- ning og andre i F ag e t almindelige Gjenstande. k) B ogholderis, saaledes som det i alle D ele a f  G odsadm inistrationen udfordres. g) G odsadm inistration i Almindelighed.7 .E fter vverstaaet Exam en meddeles Candidaten et udforligt V id nesb yrd ,^  underskrevet a f  den hele E xam sns-C om m ission , hvori h an s  Duelighed anfs- res  iethvert enkelt F ag , p aa  hvilken Proven h ar vceret re tte t og i Forhold til det Udviiste. S lu tte lig  sam­m endrages dette V idnesbyrd til en bestemt Caracteer.8.A t voere E xam inator er et A Zresem bede, og a t  blive examineret m aa  ikke volde Candidaterne no­gen Udgift.Kiel den 14de Jan u ar 1835.Holstein. Baudissin. Reventlau.N ee rg aa rd .V e m c e r k n i n g e r  i A n l e d n i n g  a f  O v e n ­f r a  a e n d e.J e g  troer det er alm indeligt a n ta g e t, a t  H ol­steenffe Agerdyrkere yndes i D an m ark . G odseiere bortforpagte som oftest gjerne, M ang e helst til dem. M a n  m aa tte  heraf s lu tte , a t  deres Duelighed er storre end scrdvanlig, og virkelig finder m an, a t  de fleste holsteenffe Agerbrugere i D an m ark  komme godt ud a f  d e t, saa m an n is ten  m aa  undres o v er, a t  ikke flere Holstenere kjobe G o ds og opdyrke de m ange enten flet ikke, eller kun halv t, benyttede S tr ik n in g e r  sam t venale Eiendomme hist og her;, det er vistnok hverken a f  M angel p aa  P e n g e , eller formedelst dr hoie P riser. Frem deles er det holsteenffe Agerbrug i m ange D ele endog vel om talt i Udlandet. D e s ­uagtet har m an ikke alene fundet det passende med Tiderne, men endog nodvendigt, ved offentligt P ro ­per a t  fremme storre Duelighed hos de holsteenffe Landmcend. J e g  to r  saaledes vel a n ta g e , a t der a lt  heri ligger et V ev iis f o r ,  a t  saadanne P ro v e r i  D an m ark  saa meget m indre ville v i r e  overstadige.H vad  angaaer P roverne a f  2den C lasse , da udkrcrve disse saadanne K undffaber, som i Alminde­lighed kun erhverves p aa  de hoiere Agerdyrkningsr ffoler fra  C athedret. D a  vi ikke have saadanne In d re tn in g e r  hos o s , kan kun P roverne a f  fsrste Classe her v i r e  G jensiand for O m ta le , og ved disse vil -eg blot bem irke :M a n  synes a t  ville lcrgge nogen V crgt p a a : "E n  saadan fuldkommen frie In d re tn in g ,"  og har iforveien betegnet denne Frihed ved , a t  det ikke skulde paaligge nogen Landmand som P lig t a t  un­derkaste flg E xam en. D e r  er faa  O rd  i S p ro g e t som er mere m isforstaaet og mindre forstaaet end O rdet Frihed. I  den her omhandlede M aterie  er f. E x. V a lg e t a f  Levevei " f r i t ;"  M aad en  a t  for­skaffe sig de Kundskaber p a a ,  et F ag  eller Embede udfordrer, bor og vcrre " f r i ;"  derimod bor det ikke staae E nhver " fr it for" a t  ville udove et F ag , hvor­til udfordres Kundskaber og D uelighed, uden B ev iis  for, a t  han er i Besiddelse a f  d isse, d e r s o m  d e t ­t e  t i l  d e t  H e l e s  V e l  p a a b y d e s ,  da den E n ­keltes Forgodtbefindende m aa vige for det Alminde­liges Velbefindende, uden a t  h an s  Frihed derved kan siges a t  vcrre beskaaret. J e g  indseer heller ikke, hvorledes nogen Enkelts Frihed krcrnkes, ved et saa- d an t P aab u d , men vel a t det Hele vinder, saavelsom de, der paabydes kun ak m aa tte  benytte Examinerede til a t  practisere, med F u ldm ag t.V i trcrnge til a t  anstrcenge os i betydelig G rad  til L andvcrsens-Produkters Forsgelse og Godhed, derom er m an enig; men dertil udfordres solidere Kundskaber end hidtil v a r a lm indelig t; dette tilsiger Fornuften . D isse  Kundskabers Tilvejebringelse katt imidlertid kun skee ved a t der skaffes Vedkommende sisrre Lejlighed til a t  erhverve dem og iscrr ved a tder ssrges fo r , a t  kun de saaledes erhvervede bru­ges til B efordring i P ra x is .D e t er ikke for Videnskabens S ky ld  a t  Theo- log en , Ju ris ten  og Lcegen skulle underkaste sig Exa- m e n , heller ikke h ar m an anseet det for et Friheds- brud, a t Apothekere, Forstm and , M -rglere, ja endog D etailhandlere o. s. v . ,  ikke m aae practisere uden en B etryggelses-Prsve p aa  deres Kundskaber. M o n  Agerdyrkningsfaget, med Hensyn til Vigtigheden a f  S ta te n s  C onservation ,  staaer tilbage for noget an ­det? M en  den menneskelige N a tu r  og E rfaring  stadfcrste, a ? d e r  til en kraftig Udforelse a f  de men­neskelige Anliggender i Almindelighed behoves for­uden Vejledning og O p m u n trin g , tillige H aa b  om rimelig F o rre t, som Lon for anvendt T id , M oie og Bekostning. D erfo r vilde det efter m in Form ening vcrre et for det meste uny ttig t Arbeide a t  fastsoette en aarlig  P rsv e  i Landvcrsensfaget, dersom ikke Adgangen til Faget ncegtedes for de Jkke-Examiner re d e , fra  samme T id  den udelukkende tilstcedes de Exam inerede; dog med Undtagelse for dem som kunne bevise, a t  de havde practiseret med F u ldm ag t, forend en saadan Bestemmelse tog sin Begyndelse, eller fra  ethvert davcrrende In d iv id s  18de A ar. D isse  F o r­holdsregler hjemles baade i S t a t s -  og Folkeretten.

Om en i Hertugdømmet Holsteen oprettet Examens-Commission for Landmænd, især Gods- og Avls-Forvaltere.

https://tidsskrift.dk/tidsskriftlandoekonomi/article/download/98229/147354

Om en i Hertugdømmet Holsteen oprettet Examens-Commission for Landmænd, især Gods- og Avls-Forvaltere.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)