Practiske Regler for Faareavlen i Almindelighed

Hofman Bang, N. E.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Practiffe Regler for Faareavlen i  A lm in­delighed.Faareavlen er en a f Landmandcns forskellige In d -  tcrgskilder; men disse staae alle i  saa noer Forbindelse med hverandre, at det Enkeltes Forbedring bidrager t i l  det Heles Fremme. D e danske Heste og Koer have lcenge vceret kjendte i  Udlandet som udmcrrkede hver i  sit S lags, men Faareavlen staaer endnu langt tilbage og den stal her vcrre Gsenstand fo r nogle Betragtninger.D et blev sagt, "a t  Faareavlen i  Danmark staaer langt tilbage"; derimod v i l  maaflce nogen og rime­lig  de fleste a f mine Lasere indvende, "a t  den Danske, eller som den kaldes i  Handelen, den Jpdste Uld, er sogt og har Afsatning t i l  Udlandet". M en Aar, sagen t i l  denne Afscrtning ligger ei saa meget i  U l- dens gode Q va lite t, som meget mere i  den lave P r i is ,  hvo rtil den salges.D et er n a tu rlig t, at den, som v i l  ksobe en B a re , sporgcr forst om hvad den koster, og kjober siden det, som koster mindst, forudsat at det svarer t i l  hans Aiemed. Dersom den Jydste Uld ei var dyrere end den Islandske, saa vilde ingen ksobe Islandsk U ld ; ligesaa v il  ingen mere ksobe Jydsk U ld , naar bedre Uldsorter kunne faaes for samme P r i is ,  svin den Jydste koster.I  andre Lande gaaer Faareavlen nu fremad.saa at bedre Uld produceres baadc i  storre Moengde og forholdsviis billigere end fo r; derfor bor v i D an­ske nodvendig strccbc at gaae fremad, saa at vor Uld ei skal tabe, men tvertimod vinde i  Godhed og Vcrr- die. Im id le rtid  beroer Jndtcegten a f vore Faar, lige­som i  England, ei alene paa Uldens Godhed og Moengde, men Faarene bor ogsaa saavidt rimeligt afgive meget og godt Kjod.S to r Ujcevnhed er den F e il, som de, der kjobe Jydsk U ld , meest klage over. Jeg fjender h id til de Jydske Faar fo r lidet t i l  at kunne domme om, hvor­vid t denne Ujcevnhed har sin G rund i ,  at de Jydske Faar ere blandede med andre Racer, eller om R a­cen selv er udartet. I  Fyen findes mange Landfaar med saadanne Egenskaber, som just ere onskelige fo r en Landrace, og det skulde i  mine Tanker voere et stort M isgreb at blande disse Faar med fremmede, istedetsor at forccdle Racen i  sig selv uden B land ing ; , altsaa ved Valget a f de bedste Tillccgsdyr a f Land­racen selv., Under de fleste Forhold er det hensigtsmcessigt .a t  holde n o g l e  F a a r ,  deels fo rd i der ere mange magre Grcesgangc, som ei kunne benyttes anderledes, og deels fordi de yppigere Grcesgangc, som Koerne have afgnavet, endnu give tilstrækkelig Groesning fo r Faarene.I  samme Forhold som Jorden er skarp eller mager, saa at GrceSsct ei er yppigt og Koerne ei kunne tage Munden fu ld , blive Faarene af storreVigtighed, og paa hoie smidige Jorder, som ei kunne lide af Fugtighed, men af Torke, d e r ere Faarcne en vcrsentlig Betingelse fo r Jordens hensigtsmæssigste Benyttelse. Endelig, jo magrere Grusgangene ere, desto mindre Faarerace bor man vcrlgc fo r at faae dem t i l  at trives.Jeg v i l  nu meddele Luserne nogle Negler, som grunde sig paa E rfa ring .1. Passende Grusgange og sunde Vinterfoder ere vusentlige Betingelser fo r Faarcnes Sundhed; Foderets K ra ft og Mungde bestemmer baade deres Fedme og den storre Uldmungde, som et vist S lags Faar kan frembringe; men hvormeget Kjod og U ld, og hvad S lags a f begge Dele man kan vente sig, berocr mindre paa Foderet end paa Ra cen .  Jo  storre Lighed de fuldvvrne Lam have i  alle Henseen­der med de gamle Faar, desto storre Vished har man om , at Racens Egenskaber ville forplantes eller at Racen er co n s ta n t .  Det er just Ulejligheden ved en blandet Race, at man ikke kan vente Lammene ligesom Foruldrene; de faac snart Lighed med den ene snart med den anden Race, som laae ti l Grund fo r Blandingen.2. Faarene ere ei i  den Grad afhungigL af Clima og Foder, eller a f forskjellig Lu ft og Jordbund, som mange troe .*) M a n  kan med fuldkommen T ryg -' )  Det gaacr ei med Faarcne som med Planterne; af to Naboer, som tage samme Slags Rug t i l  at saac, kanhed hente Faar fra  andre Egne —  dog hellere fra  en magrere t i l  en federe end omvendt —  blot R a­cen er god og svarer t i l  dens D iem ed; „a a r man passer den godt og holder Faarene friste, behover man ei at frygte for, at Racen stal udarte, ford i den flyttes t i l  et andet C lima og Jordbund.3. Den, som v i l  lcegge sig Faar t i l ,  bor vcelge en Race, som passer efter hans Diemcd og Forhold.4. D en , der har en Faarcrace, som han i  de fleste Henseender er fornoiet med, bor betamke sig vel, inden han blander den med nogen anden Race.5. D e n , som har en meget blandet og ujcrvn Race, bor, dersom han ei har Naad t i l  at staffe sig bedre Faar, idet mindste kjobe og bruge Vcrddere af et bedre S la g s , og helst skaffe sig disse fra  et og samme Sted fo r at faae dem af cens Race. D er­ved blive Lammene esterhaanden jevnere og mere lige de brugte Vcrddere.6. Lad Slagterne ei faae Tilladelse at vcelge de bedste og storste af Gimmerlammene, men behold dem selv, fo r at de igjcn maae bringe saa megetdm cne hoste fortreffelig Rug paa hans vclberedtc Ager, medens den anden i vaad Jord, som ei var tilstrækkelig afgrostet, faaer daarlig heireblandct Rug, saa at han endog kan v«re uforstandig nok til at antage, at Rugen i hans Jord havde forvandlet sig til Hcirc. Forskjel i Jordbund og Clima kan vel have Indflydelse paa Faa- rcnes Sundhed, men ikke meget paa Beskaffenheden af deres Producter, som Uld og Kjod.bedre og kraftigere Lam. V a lg  forst selv blandt Gimmerne dem, som man v i l  lcegge t i l ,  dem, som, foruden en kraftig K rop , have lang og tott Uld og som ei ere grovuldede paa Laarene.7. For at faae 30 Faar sprungne, behover man ei flere end een Vcrdder, naar denne fodes godt; derfor gjor man bedst i  at castrere de ovrige Vcrdderlam, th i derefter vore de hastigere, blive storre og betales bedre a f Slagterne. Tag derfor, naar Lammene ere 14 Dage eller 3 Uger gamle, flin t Apothekerseglgarn og bind ligeovenfor Stenene een rig tig  fast Knude omkring hele Pungen, men trcrk stcerkt t i l ,  og lad denne Knyttcknude blive sid­dende, saa visne Stenene esterhaanden bort a f dem selv; det er hoist sjcldent, at noget Lam doer heraf.8. Hold ei fo r mange F a a r, ei flere end der kunne fodes g o d t baade Sommer og V in ter.9. H vorvid t man bor holde en stor Bedeflok og faa M oderfaar, eller soge at faae mange Lam og faa eller ingen gamle Beder, beroer paa Omstæn­dighederne, —  om Uld eller Lammekjod betales bedst i  Forhold t i l  det Foder, som begge Dele koste at producere.10. Jo  tidligere paa Foraar eller V in te r Lam­mene fodes, desto aldre og storre blive de om Ho­sten; men hvor tid lig t man bor soge at faae Lam­mene, beroer forst paa, om man har tilstrakkeligt Vinterfoder og tid lig t gronne Grcrsgange; thi det er na tu rlig t, a t Lammene koste desto mere at sodejo  lcrngere de flu lle  holdes med deres M odre paa S ta ld ; dernccst beroer det paa, om de storre Lam betales saa meget dyrere, som det mere Foder var vcerdt, de have fortcrret.11. M a n  kan i  Almindelighed ei fode sine Lam fo r stcrrkt i  den tidlige A lder; sorg altsaa for, at M o ­drene have dygtig Moelk i  Ive re t, og, naar Lammene ere en tre Uger gamle og staae inde, saa lad dem faae en lille  Afdeling i  Stalden ved Siden af deres M od re , med saa vide Trem m er, at de kunne gaae ind og ud naar de v ille ; giv dem der lid t fiin t Hoe eller Havreneg, som de kunne p ille uden at forstyr­res a f de gamle Faar.12. Hold Faarene paa torre, sunde Grcrsgange, hvor der ikke kan staae V and ; vaade Fodder og raaddent Vand er Faarenes Fordoervelse.13. Brakjorden giver Faarene ei megen, men den bedste Grcesgang. O m  Sommeren, naar det har regnet stcrrkt, og om Efteraaret, naar baade Jorden og Luften ere meget fugtige, afgive hoie, sandige eller lyngbevoredc Bakker den sundeste Groes- ning fo r Faarene; i  M angel a f dem maa man hel­lere vcrlge Leiejord end S tubjord. Torvegrund og Engbund ere Faarene fladeligst om Hosten.14. D e r siges ve l, "a t Faarene ei bor have Vand om Som m eren," men dette er ei r ig tig t; Faarene kunne leve om Sommeren, iscer paa saftige Grcrsgange, uden at vandes, men blive raskest naar de faae friskt helst rindende eller Brondvand at drikke.D et er na tu rlig t, at de stakkels Faar, som blive tor­stige en heed Sommerdag, soge Vand, hvor de kunne finde det, og drikke fig da oste syge i  en raaddcn Vandpos, som de ei vilde have drukket a f ,  naar ci Torsten havde tvunget dem dertil.15. Ligesom Faarene om Sommeren bor have friskt og koldt V a n d , saa bor de om Vinteren helst have det kjolflaaet; derfor er det godt, om man van­der Faarene ved et T ru g  inde i  Stalden.16. Dersom man har sine Faar græssende t Ncerheden, eller saa ofte som man paa nogen Maade kan, gror man rig tig t i  at holde dem i  Huns, baade kolde fugtige Ncetter, og m idt paa Dagen under den varme A a rs tid ; Faarene have godt deraf, og de give paa denne Maade ikke saa lid t G jodning t i l  Gaardcns T a rv .,17. Jsocr om Efteraaret er det v ig tig t, at man regelmæssigt tager sine Faar ind om Natten; dersom det da er raakoldt eller Negn, maae de ogsaa hellere staae inde om Dagen og faae lid t tort Foder, end gaae ude paa vaadt Groes.18. D et er just a f denne G rund godt, om man kan spare lid t Hoe eller i  a lt Fald Halm  sra V in ­teren, hvormed man kan komme Faarene t i l  Hjcelp om Sommeren, dersom det flere Dage i  Nad skulde falde i  regnfuldt V c ir .19. Nccn Kulde og klar Luft flade ikke de Faar, som klippes i  rette T id . G iv  dem forst et godt Foder inde, saa at de ei cre meget hungrige, og ladI 2 »dem siven gaac nde m idt paa Dagen saaloenge M a r ­ken er bar fo r Snee, om det end var t i l  J u u l,  saa sparer man paa Binterfoderet.20. Faarene bor gives S a lt, naa r de om E f, teraaret scrttes ind paa to rt Foder; S a lte t bor sto- deS fiin t og blandes med fiinhakket M a lu r t og G ru t. De forste 24  T im er efter at Faarene have faaet S a lt , holder man fo r, at de bor staae inde uden at faae Vand.21. M a n  bor sorge fo r en lu ft ig , hoi og lyS Faarestald med jevnlig Stroelse; Faarene boere da, ved rige lig t Foder, ligesaa god U ld om V interen, som om Sommeren. Uldhaarct har megen Lighed med en Plante. DetS Rod er et lille  Log, fom sidder i  Huden og tager sin Noering af, denne; der­som Roden kun finder /parsom Noering, b liver Haa« ret tyndt og skjort; i  Morke vantrives det paa samme M aade, som en P lan te , der scrttes ned i  en mork Kjelder.22. For at holde Ulden reen og f r i  fo r Hoe« froe, bor man gjore S lyden saa toet som mueligt, helst med Brcrder eller Polsegipsning.23. M a n  loegge ei Hoet fo r sine Faar paa G ulvet, thi der troede de ligesaa meget ned, som de oedc op , men man loegge det i  en Hoek, som kan klemmes teet sammen, saa at Faarene kun trockke lid t ud ad Gangen, saa oede de reent op.24. Hoet bor rystes vel inden det opfodres, e lle r, dersom det ei er kommet godt in d , helst tcrr-Ny R<rkkc. 2 B. l H. 0sies, fo r at blive f r i t  fo r S to v ^  det samme gjelder om mindre god H a lm , som derefter baade oedeS be­dre a f Faarene og bliver dem mindre siadelig.25. D et gaaer Faarene, som de Hunde, der ere vante t i l  at faae Kjod og ei ville crde to rt B rod. D e Faar, som fra Lam af fodres om Vinteren med bart Hoe, ville ei crde H a lm ; ligesaa crde de ei Kartoffler eller andre Rodfrugter, inden de blive vante t i l  dem; men siden udgjore disse et snndt Foder. Kartofflerne skjarcs, t i l  at begynde med, i  smaae Skiver eller Stykker, og der kommes lid t S a lt  paa dem. J o  flere K arto fle r, Faarene crde, desto bedre crde de Halm  derefter, —  ligesom B rod t i l  Kjod. 3 L 4 Pd. Kartoffler om Dagen er ikke fo r meget fo r et F a a r, som ei faaer synderlig Hoe. Dette er en stor og vigtig  Hjcrlp fo r de Mange, som ei kunne skaffe Hoe tilveie fo r deres F aa r, men som alene ved Rodfrugter scrttes istand t i l  at overvintre en Faareflok.26. SErter og Nikker give den bedste Halm  fo r Faarene, derefter Havre, Hvede og R u g ; B yg ­halm er gferne blandet med S ta k , som faster sig r Ulden, ja  endog i  Huden, og er derfor mindst tjen­lig . A f Rapsstcengler crde Faarene en D ee l, naar de ei faae mere end et lille  M a a l deraf om Dagen.27. Dersom man om Sommeren kan holde et P a r hundrede Faar, saa har man ogsaa Fordeel ved at holde en Hyrde t i l  dem; en K a rl, som er vant der­t i l ,  kan, ved H jcrlp as en dresseret Hupd, let holdeFaarene samlede og hindre dem i  at beskadige Heg­nene eller ufrede de tilstedende M arker. Deslige Faarehyrder ere endnu sseldne i  Danmark, men gsore saa megen Nytte paa de Steder, hvor de findes, at de formodentlige« snart v ille  blive mere almindelige ogsaa hos os. I  Sachsen forene Bonderne i  en B y  fig ofte om, at holde en Hyrde t i l  at vogte alle deres Faar i  Sam ling.28. Forend Faarene klippes, bor de vadstes; Ulden bliver da reen uden at speies og man faaer den bedre betalt. O m  Foraaret bor man klippe dem saa tid lig t som m ue lig , fo r at Sommeruldett kan vore desto lamger. Dersom Vandet i  Dammene da er fo r koldt t i l  at staae i  med bake Been, saa kunne Faarene vadstes i  et K a r med lunkent Vand. Reent Snee- Kilde- eller Kjoervand er bedre at vadste i  end Brondvand. Jo  bloders Vand desto bedre; B rak­vand er daarlig t og Saltvand gjor Ulden haard uden at vadste den reen. M a n  bor vadfle sine Faar den ene Dags Efterm iddag, skylle dem noeste F o r­middag, og derpaa lade dem gaae ude at torres, dersom det ei er Regn eller kold Blcrst. O m  Ester- aaret gjor man bedst i ,  at vadste og skylle i  et Kjcer eller en S o , hvor Vandet er saa dybt, at det gaaer midt paa Livet, saa at det ei bliver opmuddret. N aa r . man skyller Faarene, saa tages hvert iscer ved alle fire Fodder i  Veiret og dykkes op og ned, saa at Vandet kommer rig tig t t i l  at skylle ind i  U lden; lid t Vand i  Fa'arenes O ren flader dem e i, men man9*maa ikke lade Hovedet komme fo r meget under Bandet. Dersom man formedelst Veiret nodes t i l  a t tage de vadstede Faar i  H u n s , inden de klippes, to r  G u lve t forsynes med reen Stroelse, saa at U l­den ei, b liver smudsig igjcn.29. M a n  maa ei valge for store S arc  t i l  at klippe sine Faar med, men smaae haandterlige S å re ; Ulden bor klippes saa nccr og jevn , som mueligt, man saaer da baade mere Uld og den noeste K lip ­ning giver igjen fermere U ld.30. N aar Faarene cre fuldkommen to rre , saa klippes forst Hale, Been og Laar, og den Uld tagcS fo r sig. N aar man derefter klipper den ovrige K rop, lader man Ulden blive samlet, og river den saa lid t fra  hinanden, som m uelig t; Kjobmanden kan da be­tale mere fo r Ulden. Endelig, naar man om E fter- aaret klipper sine Lam , saa maa man ei blande de- . reS Uld imellem Ulden as de gamle F a a r; th i den U ld er meget forstje llig ; men man bor tage hver S lags  Uld fo r sig, baade t i l  eget B r lrg  og naar man v i l  soelge den.D e her fremsatte Regler kunne maaflee vcrre Faareholdercn t i l  nogen N ptte , og bidrage t i l  at holde Faarene friste. M en  man kan endnu have store H indringer at overvinde, naar Faarene blive udsatte fo r smitsomme Sygdomme. B land t disse v i l  jeg her blot navne Kopper, Skab og Klovsyge. Skab er nasten den varsle hoS os, ford i det er den alm in­deligste. H vo r fortrcdeligt er det ei, naar man harLeilighed t i l  at holde Faar maastee mange Faar, men Naboen har Skab i  sin Flvkg saa er man jo ingen Time sikker fo r dette Onde. D et behoves ikkun, at et Faar kommer t i l  at gnide sig paa en Ledepoel eller et Trcre, hvor et flabbet Faar i  F o r, veien har skubbet sig, saa faae Faarene denne Sm itte . N aa r man nu endvidere veed, hvor van, skeligt det er at helbrede en Flok skabbede F aa r, at Ulden fordcrrveS og Kjodet b liver uspiseligt, —  saa ville vist Mange finde det onskeligt, at det maatte gjsres enhver t i l  L o v , at vcrre ansvarlig fo r sine Faar, at sogc Dprelcegens Hjcelp mod smitsom S yg , dom,- og overhovedet at tage saadanne Forholdsreg, ler, som kunne forhindre Sm ittens Forplantn ing og befordre Sygdommens Helbredelse.Dersom man im idlertid skulde vcrre saa uheldig at faae Skab imellem sine F a a r, saa v i l  jeg her give et N aad:K lip  Faarene saasnart m ue lig t, allesammen, baade de syge og dem, som man anseer fo r friste (th i de kunne dog vcrre smittede, stjondt man endnu ei opdager de t), og dyp dem saa i  et K ar med fo l- gende S u p p e :*)2  Pd. frist brcrndt Kalk og saa meget V and , atKalken bliver t i l  en G rod ; tilscrt IH  Pd. Potaste') Dette er det bekjendte Walzffe Middel mod Skab, blot med en Tilscctiung af Tobak, som fez af Erfaring kan anbefale.og fortynd Massen med U rin  t i l  en tynd V e lling ; endvidere bor tilscrttes 3 Pd. Hjortetaks O lie ,Pd. Tjcrre og en stcrrk Decoct a f 2 Pd. Tobak (vel afsiet). A lt dette rores godt sammen og fo r­tyndes i  et K a r med 50 Potter U rin  og 200 Potter Vand.Hvert Faar tages ved Benene og dyppes ned i  Suppen, saa at blot Hovedet bliver ovenfor; siden vadsker man Hoved og Been med samme Suppe.N aar dette er g jo rt, saa tag stocrk Luud a f Bogeafle og f lu r  dermed Krybber, D o re , S to lper, kort a lt det Trcre, som Faarene kunne have berort, og lad Muuxmesteren hvidte Vcrggene i  Faare« husene, og alle de S tene, hvorpaa de syge Faar kunne have skubbet sig; tag endvidere Gjodningen jevnlig  ud a f Faarehusene og loeg frisk Stroelse ind. D e t er vel mueligt, a t det foromtalte Bad maa gjen- tages een eller to Gange, men siden kan man voere temmelig sikker, at Sm itten ei vender tilbage, med mindre man igjen fluide faae den fra  stemmede Faar. '' Hofmansgave, i December l8?9.N .  E . Hofman Bang.

Practiske Regler for Faareavlen i Almindelighed.

https://tidsskrift.dk/tidsskriftlandoekonomi/article/download/98029/147158

Practiske Regler for Faareavlen i Almindelighed.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)