Om Oprettelse af et Central-Agerdyrknings-Seminarium i Norge

Boyesen, P. O.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Om Oprettelse af et Central-Ager­dyrknings-Seminarium i Norge?)^ e t  er maaflee flere af dette Blads Lcesere bekjendt, at Jstandbringelsen af en hoiere Underviism'ngs-Anstalt i Agronomi her i Landet som en S a g  af soerdeles Vig­tighed for Jordbrugets Opkomst, i en Rcrkke af Aar har vceret paatoenkt. D a  Landbonceringens betydelige Opsving i de senere Aar har gjort Sagen end mere paatrcengende nodvendig, har man i de offentlige Blade seet kraftige Opfordringer til Sporgsmaalets Losning paa en med Tidsforholdene stemmende Maade. Den almindelige Opinion har i den G rad udtalt sig for Vigtigheden og Hensigtsmæssigheden af et saadant I n ­stitut, at man ikke lomgere bor noere nogen Tvivl om, at Sagen vil blive gjennemfort i en temmelig noer Fremtid. P a a  hvilket Stadium denne vigtige S ag  for Vieblikket befinder sig, turde det maaflee interessere *)*) Af almindelig norsk Landbrugs-Tidende, redigeret af P . O. Boyesen. Dette Blad udgives i Christiania, og deraf ud­kommer fra Jan u a r 1850 24 Nummere om Aaret, hvert Nummer paa et Ark. Dette Blad har allerede'vundet en betydelig Udbredelse i Norge, hvad der vidner om de norske Landmands Sands for ved Låsning at tilegne sig Kund­skaber og Erfaringer i deres Fag. De udkomne Nummere meddele adskillige leesevardige Afhandlinger af norste Agro­nomer, dog ogsaa en Afhandling af stsrre Omfang, forfat­tet af en danst Landoekonom, Jcnsenius, som i nogle Aav har bestyret en Agerdyrkningsstole i Bradsberg Amr, og omhandlende Hornqvergets hensigtsmæssigste Fodring om Vinteren. U dg .Bladets Lasere at erfare, og idet vi have foresat os at meddele dette, kan v i, for at Sagen ftal blive saa- meget tydeligere for Laseren, tillige levere en kort Frem, stilling af, hvad der f o r h e n  er foretaget til denne vig- tige S a g s  Fremme.For mange Aar tilbage var der, som beksendt, et privat Agerdyrknings-Seminarium paa Gaarden Semb i Jarlsbergs og Laurvigs Grevskab, hvis Bestyrer, O verlarer S v e r d r u p ,  til forftjelligc Tider erholdt Tilskud af det Offentlige til Jnstitutets Vedligeholdelse, dog aldrig Summer af nogen Betydenhed. P a a  S tor- thinget i 1833 negtedes imidlertid videre Bevilling til dette p r i v a t e  Institu t, og fra denne Tid af har der stadigen varet bragt paa Bane Forflag til et mere om­fattende o f f e n t l i g t  Institut. B landt Andet fremkom Regjeringen i 1839 med' en Proposition til Storthinget om Anlaggelsen af et Central-Agerdyrknings-Semina­rium ; men, hvad enten denne S a g  endnu ikke var til- strakkelig modnet i den almindelige O pinion, eller de anstillede sorelobige Undersogelser og det derpaa flottede Forflag ikke var tilstrakkelig motiveret, saameget er vift, at dette Storthing lod Sagen falde, efterat den havde varet behandlet ved en Comitee. P a a  Storthinget i 1845 gik man et Skridt videre, idet man bevilgede Midler til Anlaggelsen af de nu bestaaende Landbrugs­skoler og anmodede Negseringen om at anstille fornyede Undersogelser betraffende den hensigtsmassigste Maade, paa hvilken det Offentlige kunde virke for hoiere og mere omfattende Kundskabers Erhvervelse i Landoekonomien.25*T il den Ende lod Negeringen i Aaret 1847 an­stille nogle Undersogelser ved sagkyndige Personer, der udarbeidede et Udkast til en hoiere Landbrugsstole og undersogte forstjellige det Offentlige tilhoreude Gaarde. M an foestede sin Opmcerksomhed paa Aas Prcrstegaard som den ester Omstændighederne meeft stikkede G aard ; men da den ikke kunde erhverves til dette Oiemeed uden til en uforholdsmcrssig hoi P r i is ,  indskrænkede Regje- ringen sig til for Storthinget i 1848 at soreflaae, »at Regjeringen til Anstaffelse af en Landeiendom til Scrde for et Central-Agerdyrknings-Seminarium fluide bemyn­diges til at anvende en S um  af indtil-30,000 S p d ."  Denne S a g  blev paa Storthinget forst taget under Be­handling af Budget-Comiteen, der under 17de M ai ind­stillede Sagen til Henlæggelse; men denne Indstilling blev af Thinget underkjendt med betydelig Pluralitet. Nu oversendtes Sagen til Noerings - Comiteen N r. 1 , der afgav den Betænkning, at et saadant Institut var af stor Vigtighed og paatrcengende Nodvendighed; dog fremkom Comiteen ikke med nogen bestemt Indstilling. D a  Sagen omsider atter kom under Behandling i Thin­get, var imidlertid allerede saa betydelige Summer af Budgettet bevilgede, at man under de davcrrende excep­tionelle og precaire Omstcrndigheder ikke vovede at bi­falde Propositionen, som Regjeringen imidlertid, ledet af samme Bevoeggrunde, havde taget tilbage. Sagen fremkaldte imidlertid interessante Debatter, der viste, at den sandt betydelig Sympathi blandt Thingets Med­lemmer, og Foged B o r c h s e n i u s  fremsatte et subsidi- airt Forflag, der kr«vede fcerre oieblikkelige Udtcrllinger.Nogle uheldige Vendinger under Debatterne foranle­digede, at man ei lagde tilborlig Vcegt paa H r. Borch- senius's Forflag, uagtet dette med megen Varme under­stottedes af F a l s e n ,  Lange ,  S c h w e i g a a r d  m. F l., og Sagen blev atter henfludt til Fremtiden. Ihvorvel dette var et M isgreb, efterdi der var al Grund til at gjore en Begyndelse, efterat Sagens 'Paatrcengenhed saa godt som af Alle var erkjendt, tor maaflee dog denne Omstændighed foranledige, at Jnstitutet, naar det omsider kommer istand, bliver saameget fuldstændi­gere og rigeligere udstyret, som Erkjendelsen om detS store Gavn for Landet stedse mere og mere gjor sig gjaldende.Det viser sig ogsaa, at Chefen for Ind re-D epar­tementet med megen Nidkjcerhed omfatter denne S ag , idet han ikke lader nogen Omstændighed upaaagtet, der kan tjene til dens Fremme, hvilket synligen spores af det Foredrag, der ligger til G rund for den kgl. Reso­lution af 30te April d. A ., der paaberaabes i en An­nonce fra Indre-Departementet as 14 M ai ncestefter. Af dette Foredrag flulle vi her indtage saameget, at Laseren kan faae et nogenlunde klart Begreb om de Fordringer, man nu gjor til den for denne Hensigt anskaffende G aard , da dette tydelig viser, at man er sindet at flaae ind paa den rette V ei, nemlig at an- lagge Jnstitutet ester en saa udvidet Maalestok, at det tilstrakkelig vil kunne opfylde sin Bestemmelse.Esterat Departementet har forklaret, hvorledes det har sikkret sig Anskaffelsen af Aas Prastegaard, der ved Sogneprast Sandbergs Forflyttelse var bleven ledig,mod en rimelig Afstaaelsessum, saafremt ingen hensigts­mæssigere Eiendom kan erhverves, hedder det i det ovenfor paapegede Foredrag:»Paanyt at indskrænke sig til at foreflaae for Stvrthinget at bevilge en rund S um  og at bemyndige Regjeringen til for samme at indkjobe enten Aas Prcr- stegaard eller en privat Eiendom, eftersom det ene eller det andet maatte vise sig hensigtsmcessigst, vil bevirke en hoist beklagelig Forhaling af S agen ; thi da det nodvendige specielle Udgiftsforflag, sigtende til at faae Læreanstalten sat i Ga ng ,  ikke ret vel kan forelægges uden at vcere baseret paa en bestemt Eiendom, som den, der stal tjene til Seede for Indretningen, blandt Andet fordi det ikke kan ventes undgaaet for en storre eller mindre Deel at bebygge Eiendommen for bens nye Be­stemmelse, —  saa vilde, om Sagen stal fremmes paa den her omhandlede Maade, endeligt Forflag til at faae Læreanstalten sat i Virksomhed, ikke kunne forelcrgges sorend paa Stvrthinget i 1854. Departementet har derfor troet at burde tage under Overveielse, om der ikke skulde vcere nogen hensigtsmæssig Fremgangsmaade, hvorved man inden et kortere Tidsrum fluide kunne faae afhjulpet et saa lcenge, og, efter hvad man tor antage, nu saa almindelige« solt S avn . Som  en saa- dan Fremgangsmaade har Departementet tcrnkt sig at opfordre private Eiendomsbesiddere til inden Midten af sorstkommende Ju li  Maaned at gjore Anbud af G aar- de, som kunne ansees flikkede for det paatcrnkte Aie- meed, mod at de anbudte Eiendomme i Forbindelse med Aas Prcrstegaard derefter bleve undersegte og sammen­lignede af sagkyndige Moend, hvis Bistand i denne S a g  Departementet deels allerede har deels yderligere vil sikkre sig,*) hvorefter Kjob bliver at afslutte om den Eiendom, som, Sagen betragtet fra alle Sider eller saavel med Hensyn til Stendommens Bekvemhed for Aiemedet som til Vederlaget, findes hensigtsmcrssigst at burde anskaffes, men hvilket Ksob bliver at betinge as, at forstkommende Storthing bevilger Kjobesummen. D m  væsentligste Erindring mod en saadan Fremgangsmaade turde vcere den, at Vedkommende kunde befrygtes at voere mindre velvillige til at anbyde sine Gaarde til S a lg , naar endelig og definitiv Kjobflutning ikke kan finde Sted forend rum Tid efter Anbudet. Men for­uden at Sagens Stilling, efter det oven Ansorte, afgi­ver overveiende Grund til i ethvert Fald at forsoge om den paa denne Maade skulde kunne vorde heldigen og snart fort til M aalct, troer Departementet derhos at kunne antage, at de ncervcerende Conjuncturer, der i Almindelighed gjor S a lg  af Stendomme hoist vanskeligt, vil i betydelig G rad formindste om ikke ganske hcrve hiin Betænkelighed, hvortil kommer, at et. S a lg , der foregaaer til S taten, og ved hvilket den hele Ksobesum strar og contant erholdes udbetalt, fra denne Side er saa sordeelagtigt for Scrlgeren fremfor S alg  til P r i­vate paa de for saadanne S alg  sædvanlige Conditioner, a t Departementet anseer det rimeligt, a t Anbydere ikke") De M and, som Departementet i denne Anledning har hen­vendt sig til, cre DHr. Sand. theol., Landbrugsffolebestyrer B u d d e , Proprietairerne C . L . C h r i s t e n s e n  og C a r l  K r o g  samt Agronom P .  O. B o y e s e n .ville fattes. Der bliver heller ikke fra det Tidspunkt af, Undersøgelsen af Eiendommene vil vcrre foregaaet, og Bestemmelse fattet, om hvilken Eiendom, der bor soges erhvervet, og indtil Sagen efter Rimelighed kan ventes i Storthinget endelig afgjort, Sporgsm aal om noget sårdeles betydeligt T idsrum , hvortil kommer, at dm, med hvem det Offentlige, under Betingelse af S tor- thingets paafolgende Bevilgning, maatte afslutte Kjob, vil have al Grund til at vente, at Kjobet vil vorde fuldbyrdet, efterdi der handles om et Anliggende, som Storthinget allerede i 1845 har udtalt at ansee af hor Vigtighed, og hvis Fremme af Almeenheden uden Tvivl med Lcrngsel imedesees.D m  her foreflaaede Fremgangsmaade vil medfore den Fordeel, at man forhaabentlig vil kunne forelcrgge sorstafholdende Storhing fuldstoendigt Forflag angaaende Alt, hvad der udkroeves til at see den attraaede Lære­anstalt bragt i G ang , og om der var nogen rimelig Anledning til at noere Tvivl om den bevilgende M yn­digheds Redebonhed til at medvirke til en saa vigtig Indretning, saa vilde ialfald denne Tvivl sikkerlig have mindst at betyde, om man er istand til at forelcegge for Storthinget Sagen saaledes forberevet, at samtlige Ud­gifter paa een Gang kunne overflues.Forovrigt skal Departementet bemcerke, at de Eien- domme, som efter derom fleet Opfordring ville vorde Departementet anbudne til S a lg , eller ialfald de af disse, hvis Brugbarhed for Oiemedet der vil kunne blive Sporgsm aal om at lade undersoge, ikke kunne antages at ville blive mange, saasom kun de fcrrreste og megetfaa Eiendomme med Hensyn til Udstrækning, Jordbund og ovrige Egenstaber opfylde de væsentligste af de For­dringer, der maae gjores til et for et hoiere Agerdyrk­ningsinstitut tjenligt Seede, i hvilken Henseende man alene stal paapege, at den G aard, hvorpaa Seminariet stal anloegges, maa onfles ikke at indehave mindre end 1600 L LOM M aal*) dyrkbar Jo rd , at den bor have Jo rd  a f forstjellig Bestaffenhed, at den bor have let Adgang til det nodvendige Vand og fornoden Skov, samt at det endvidere vil vcrre onfleligt, a t den har dyrkbart Rydningsland oz dyrkbar M yr, Vand til Over­rislings- og Opdoemnings-Enge, Lovstov af nogen Be- tydenhed m. v. Desuden ville de Fordringer, som an­tages at burde stilles med Hensyn til Gaardens Belig­genhed, betydelig indstroenke Antallet af de Eiendomme, hvorom der vil kunne blive Spcrrgsmaal. Læreanstal­ten antages nemlig at burde vcrre beliggende i et af de mere befarede og folkerige S trog  i en ikke altfor stor Afstand fra Christiania, dog helst nogle M ile fra samme. -I Christianias umiddelbare Noerhed vilde D e­partementet ansee det uhensigtsmæssigt at voelge Sem i­nariets Soede, deels fordi en storre Byes Noerhed van­skelig kunde undlade at virke forstyrrende paa Drifts- maaden af Jnstitutets Jordbrug, der bor vcrre uafhcrn- gig af scerlige Forholde, og tillige paa G rund a f , at Seminariet som Forstok for et Landboliv, selv bor fremstille Billedet af et saadant og derfor vcrre udenfor*) Jfs lge  Omgivende paa et andet Sked i den norske Land­brugs-Tidende er 1 Skp. Land (1750 en Alen) lidt over Z norsk M aal.cn stsrre Byes Paavirkning. Hertil kommer, at saa- vel Erhvervelsen af en Eiendom som Seminariets D rist, naar samme skulde anlcegges i den umiddelbare Ncrrhed af en stsrre B y , vilde blive kostbarere, end naar det oprettedes i nogen Afstand fra samme. Ved­kommende Ncrrings-Comitee paa sivste Storthing pttrcde den Formodning, at den omspurgte landoeconomiske Lære­anstalt helst bmde anlcrggeS i det Indre  af Landet, eller, som det i Proemisscrne til dens Indstilling udtrykkes, i Centrum af Landet. Departementet maa dog ansee det betcrnkeligt, i for hoi G rad at lcrg'ge Voegt paa det Synspunkt, som herved rimeligviis har ledet Comitecn. At Indretningen bor vcrre uden Forbindelse med Uni­versitetet og ikke ligge Hovedstaden alt for ncer, derom er Departementet ganske enigt med Comitcen; men paa den anden Side skulde man ansee det bctccnkeligt, om den fjernedes altfor meget fra den Omkreds, hvori vi­denskabelig Forbindelse med Universitetsstaden med Let­hed trives, og aarvaagent A ie beqvemt kan holdes med dens Fremgang og Virksomhed. M an troer derfor, at Eiendommen bor vcrre beliggende i et befaret og folke­rigt S trog , i en Afstand af nogle Mile, dog ikke lette-- lig over 8 L 10 Mile fra Christiania."D erpaa resolverede H . M . Kougen as Sverrig og Norge under 30te April 1850:»At Departementet for det Ind re  naadigst medde­les Bemyndigelse til at udstede Opfordring til B e­sidderne af private Landejendomme om inden Midten af forstkommende Ju li  Maaned at gjore Anbud af Gaarde, som kunne forudscettcs flikkede til Scrde for

Om Oprettelse af et Central-Agerdyrknings-Seminarium i Norge.

https://tidsskrift.dk/tidsskriftlandoekonomi/article/download/98977/148088

Om Oprettelse af et Central-Agerdyrknings-Seminarium i Norge.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)