Mackeprang, M.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Pastor Jacobsen i Skærbækog de kirkelige Myndighederved M. MackeprangDa jeg for nogle Aar siden hjalp det af min gamle InstitutionNationalmuseet udgivne Storværk „Danmarks Kirker", hvisnordslesvigske Bind jo nu er begyndt at udkomme, med atgennemgaa de kirkelige Arkivalier, og vi var komne til Tørning-len Provsti, forbeholdt jeg mig Lægget om Skærbæk Sogn. Detvar dog ikke saa meget for Kirkens Skyld — om den var derheller ikke store Sager — som fordi jeg ventede her at kunnefinde noget om den i sin Tid saa omtalte, nu vel af de flesteglemte Pastor Jacobsen, der søgte at gøre den før saa godedanske By Skærbæk til et Fortyskningscentrum. Og i saa Hen¬seende blev mine Forventninger da heller ikke skuffet. EfterSagens Natur gav Akterne dog ingen nye Oplysninger om hansforskellige berømmelige Foretagender „Rederiet uden Skibe",„Badestedet uden Vand" (Lakolk), „Banken uden Penge" og„Tegværket uden Ler", som han selv galgenhumoristisk udtryktesig. Herom og da navnlig om den af ham 1889 oprettede Bank, derskulde danne den økonomiske Basis for det hele, henvises til H.P. Hanssens Redegørelse for „Köllerpolitiken" i S. Aarb. 1907,S. 324 ff. Det nye, Akterne bragte, drejer sig udelukkende omhans Virksomhed som Præst og hans Personlighed. Nogen ube¬gavet Mand har han ikke været; tværtimod var han fuld af Idé¬er. Men han var grænseløs letsindig, for ikke at sige samvittig¬hedsløs. Naar hertil kommer, at han aabenbart har været be¬hæftet med forskellige andre menneskelige Skrøbeligheder, maadet jo nok siges, at han egnede sig grumme lidt til at være176 M. Mackeprang.Præst og da allermindst i Nordslesvig, endsige da i et Sognsom. Skærbæk, hvis Fører da ubestridt var en Mand som, P.Timmermann „Skærbæks danske Konge" som Pastor Jacobsenkalder ham, der baade var Medlem af de Kirkeældste og For¬mand for den danske Sparekasse, en slem Konkurrent for Præ¬stens Kreditbank. Om P. T. jfr. f. ø. H. Lausten-Thomsen ogNic. Svendsen: „Haabets Mænd" (1923) S. 233 f., hvor han medrette karakteriseres som „en af de smukkeste Bondetyper, Vest¬slesvig har fostret".Af en Skrivelse fra Konsistoriet i Kiel til Provsten, ProvstGottfriedsen i Nustrup, af d. 29. Jan. 1894 fremgaar, at „man"(d. v. s. Pastor Jacobsen) søgte at faa Timmermann afskedigetsom Kirkeældste, fordi han „begunstigede og befordrede dengrundtvigianske Agitation".Der skete dog intet, og allerede d. 28. Febr. meddeler Konsi¬storiet Provsten, at det har opgivet at sende en Kommission tilSkærbæk for „an Ort und Stelle", at undersøge TimmermannsSag og henskyder Sagen til Provstiudvalget. At han i 1899 med¬virker ved Oprettelsen af Frimenigheden i Skærbæk, („Haa¬bets Mænd" S. 236) kunde jo dog nok tyde paa, at hans Tilbøje¬lighed gik noget i den Retning. Men i hvert Fald foreløbig med¬førte dette ikke hans Udtræden af Statskirken, thi endnu 1903er han Kirkeældste og Medlem af Provstisynoden.Det var dog ikke blot Timmermann, men ogsaa og i langthøjere Grad Pastor Jacobsen, der voldte Konsistoriet Kvaler. Iden ovennævnte Skrivelse af 29. Jan. anmodede det nemligProvsten om at fremskaffe „bestemte Kendsgerninger", derkunde begrunde den mod Præsten rejste Bebrejdelse (Vorwurf),at hans politiske Virksomhed stred mod hans gejstlige Embede.Provstens Svar herpaa kender jeg ikke, men at det just ikkeer faldet ud til Pastor Jacobsens Fordel, synes at fremgaa af,at en Konsistorialassessor d. 8. Nov. 1894 meddeler Provsten,at han — vist efter Ordre fra Regeringen i Slesvig — skalrejse til Skærbæk for at undersøge Præstens Forhold, i hvil¬ken Undersøgelse Provsten skal deltage som Formand for Prov¬stiudvalget. At Forholdet mellem Præst og Menighed længe harPastor Jacobsen i Skærbæk og de kirkelige Myndigheder. 177været saa slet som muligt, viser en ved Sagen liggende Afskriftaf en dansk Skrivelse fra de Kirkeældste af 25. Nov. s. A. tilGeneralsuperintendent Dr. Kaftan, i hvilken det hedder, at Præ¬stens Opførsel allerede i flere Aar har vakt Anstød i Menig¬heden. Kirkebesøget gaar tilbage, „Bornholmere" og Baptisterbreder sig, Tanken om en Frimenighed dukker op, og „Drikke¬riet tager mere og mere til", hvorfor de beder om, at han maablive „forflyttet til en ny Virkekreds, hvor han kunde virke tilmere Velsignelse end her". Misstemningen mod ham har aaben-bart i dette Tilfælde nærmest beroet paa hans Hang til de vaa-de Varer. Man mindes uvilkaarlig Slutningen af en tysk Avis'Referat af hans Baaltale ved Lakolk i 1900 — „og Glasseneklang" — (S. Aarb. 1907 S. 327). I en Skrivelse fra Konsistoriettil ham af 12. Dec. 1894 udtaler dette nemlig, at selvom det efterde foreliggende Vidneudsagn maa anse de mod ham rejste Be¬skyldninger for Drukkenskab ved en bestemt Lejlighed for gen¬drevne, staar det dog fast, at han den paagældende Aften fra 8til 12 er gaaet fra den ene Kro til den anden, har drukket „Grogog 01" med Gæsterne, og henledt Opmærksomheden paa sig.En saadan Færd var uforenelig med hans Stilling som Præst„tilmed da det var sket paa en Markedsdag". Ovenikøbet havdeKaftan jo paa sin sidste Bispevisitats paalagt ham Forsigtighedbaade af Hensyn til hans Stilling og hans Modstandere, derholdt vaagent Øje med ham1) og endda havde anmodet Konsi¬storiet om at faa ham forflyttet (jvfr. ovenf.)Dette havde man dog set bort fra, men man lægger hamstærkt paa Sinde for Fremtiden bedre at opfylde sin stillingsom „Kirkens Tjener", ja truer ham ligefrem med en Discipli¬nærundersøgelse, hvis han ikke skikker sig. Til Gengæld loverdet, hvis han ønsker det, at staa ham bi mod AmtsforstanderenJ) Dette fremgaar bL a. af en Notits i »Flensborg Avis« (1895 22/5.)om en Brudevielse, hvor Præsten havde ladet vente paa sig, og dahan endelig kom, var ude af Stand til at holde en Tale. Pastor J. sen¬der det paagældende Nr. af Bladet til Provsten, der maa have ladetdet gaa videre til Konsistoriet, da dette 1. Juli meddeler ham, at dethar anmodet Statsadvokaten i Flensborg om at rejse Sag mod den an¬svarshavende Redaktør Nis Petersen. Historiens videre Forløb kenderjeg ikke.178 M. Mackeprang.cg Landraad Mauwe i Haderslev. Dette lyder noget mystisk,■da Konsistoriet, omend ikke formelt saa reelt var en Regerings-institution, som regelmæssig fulgte den Vind, der blæste fra„den røde Bygning" paa Gottorp, og Pastor Jacobsen allerededengang var Næstformand i „Den tyske Forening". Med rettekarakteriserede Kaftan, der ikke yndede „Foreningen", i sineErindringer ham som „mere Politiker end Pastor",2) og at hansnærmeste gejstlige Foresatte, Provst Gottfriedsen delte hansSyn, viser en Konsistorialskrivelse af 16. Marts 1895 til Prov¬sten, der vel maa have henvendt sig til Konsistoriet om detteProblem. Man kan, hedder det her, være enig med ham i, atden nordslesvigske Gejstlighed maa holde sig fjern fra politiskAgitation uden derfor at fornægte sin Tyskhed. Men fortsættesder — og nu kommer der noget, der tydeligt røber dets Dobbelt¬stilling som Kirkestyrelse og politisk Organ — der vil dog altidkunne være Undtagelser som nu ved Pastor Jacobsen, og manvil ikke kunne regne med at ændre hans Sindelag. Det maa dogstadig indskærpes ham, at han i første Række er Præst. Da varKaftan forsaavidt mere konsekvent, selvom man ogsaa hosham mærker, at han i nogle Aar (1880—85) havde været „Re¬gerings- og Skoleraad" paa Gottorp og var klar over, at for Sta¬ten havde de politiske Hensyn langt større Betydning end dekirkelige. I sin Skildring af de for ham saa stormfulde Aar o.1900, da der var stærke Kræfter i Gang for at flytte ham fraSlesvig til Holsten (jfr. S. Aarb. 1907. S. 324 f.) fortæller hanS. 255, at da han „sidste Gang" (Aaret nævnes ikke) var paaVisitats i Skærbæk, spurgte han Pastor Jacobsen, der jo over¬vejende interesserede sig for Politik og Økonomi, om han ikketænkte paa at nedlægge sit Embede for helt at hellige sig disseHverv, „et Spørgsmaal der laa nær, da han forvaltede sit Em¬bede paa en højst overfladisk Maade", medens han „endnudengang" troede, at Præsten var værdifuld for den prøjsiskePolitik, som den da førtes („nach iiblichem Verstand"). Svaretblev et Nej og dermed lod Bispen Sagen falde. Men Pastor Ja-2) Erlebnis.se und Beobachtungen (1924). S. 227 — Om Foreningensiger han S. 224. Anm., at den var »reichlich mit Tanz und Alkohol«.Pastor Jacobsen i Skærbæk og de kirkelige Myndigheder. 179cobsen beklagede sig over ham til sine Venner, og en af disse,en Landraad „i en anden Kreds" (v. Uslar i Aabenraa?) klage¬de tjenstlig over, at Bispen nu var gaaet saa vidt, at han vildeskaffe en Præst af Vejen, fordi han var „en god Tysker". Skri¬velsen naaede helt til Berlin og har næppe været uden Indfly¬delse paa Planerne om Kaftans Forflyttelse.Selvom Konsistoriet, som ovenfor nævnt, havde ment, atPastor Jacobsen maatte have en Undtagelsesstilling, satte hansFærd det øjensynlig mange graa Haar i Hovedet. Den 29. April1896 paalægger det Provsten, at indhente en Erklæring om„Udstrækningen og Formaalet" med hans Agitationsrejser i deto sidste Aar. Efter en ved Sagen liggende Tidsskriftartikel afPastor Jacobsen har Formaalet aabenbart været at skaffe Pengetil hans Kreditbank for at imødegaa den „uforsonlige Dansk¬hed", der hidtil gennem den stedlige Sparekasse havde været„den alt dominerende". Som det fremgaar af en noget senereSkrivelse til Provsten fra Konsistoriet havde dette ikke værettilfreds med Pastor Jacobsens Erklæring, der savnede „dentilbørlige Aabenhed" (die gebtihrende Offenheit). En lille Tingviser f. ø., at det allerede dengang ikke stod helt godt til medKreditbanken. I Sommeren 1895 havde Konsistoriet givet sinTilladelse til at sælge noget af Præstegaardsjorden til en Byg¬gegrund for Banken, men Præsten havde uden videre ladetKøbesummen (1126 Mk.) blive staaende i Kreditbanken. Dettegav Anledning til en Del Skriverier bl. a. en paa Dansk affat¬tet Skrivelse fra de Kirkeældste til Konsistoriet, men først ethalvt Aars Tid senere kunde Præsten meddele, at nu var Pen¬gene bleven indsat i „Haderslebener Sparkasse". Det var ikkesidste Gang de Kirkeældste kom i Konflikt med ham om øko¬nomiske Sager. I 1902 (27/10.) klager de saaledes til Provstisy-nodeudvalget over, at de ikke kunde faa Regnskabsopgørelsenfra ham for et andet solgt Jordstykke og spørger samtidig omde havde Pligt til at paase, hvorledes Præstegaardsjorden blevforvaltet. Han havde nemlig — aabenbart uden deres Samtyk¬ke — udlagt ca. 4 ha. Eng til Fiskedamme. Og et Par Maane-der senere (5/12.) faar Udvalget en beslægtet Sag om Præste-180 M. Mackeprang.gaardsengen, hvor de Kirkeældste rentud erklærer, at de ikkeved, hvad de skal gøre, da et Sagsanlæg mod Præsten jo ikkevar saa let.Øjensynlig havde Konsistoriet ikke været helt tilfreds medPastor Jacobsens Agitationsrejser. Anderledes saa det paa hansBestræbelser for at øge de tyske Gudstjenesters Antal. Heromskal der gøres noget nærmere Rede, dels for at vise hvorledessligt kunde gribes an, dels fordi denne Sag giver et klart Bille¬de saavel af Provst Gottfriedsens Syn paa Pastor Jacobsen somaf hans personlige Indstilling overfor Sognets Fører, den dan¬ske Mand P. Timmermann.I sin fortjenstfulde Afhandling om Statskirkens Fortysk¬ning i S. Aarb. 1913 oplyser Redaktør Niels Hansen (S. 191), atefter at Pastor Jacobsen 1889 egenmægtig havde indført 12tyske Gudstjenester aarligt i Skærbæk, der dog ofte ikke blevafholdt „af Mangel paa Tilhørere", indførtes der 1897 15 aar-lige tyske Gudstjenester. Det sikkert af Pastor Jacobsen in¬spirerede Andragende gik denne Gang den sædvanlige tjenst¬lige Vej gennem Provsten til Konsistoriet i Kiel, men helt saaglat, som da han havde handlet paa egen Haand, gik det nu ikkedenne Gang. Fra Provst Gottfriedsen i Nustrup fik hannemlig sit d. 30. Jan. daterede Andragende tilbage med for¬skellige intrikante Spørgsmaal, som han lod gaa videre til sinhøjre Haand, den tidligere Gendarm, nu Bankkasserer Lassen.De gik dels ud paa, om Underskrifterne var egenhændige, hvor¬til Lassen svarer „Ja selvfølgelig" dog maaske med een Undta¬gelse, da der var to Mænd af samme Navn i Sognet, dels omhvormange der var i Stand til at følge en dansk Prædiken,hvorom Lassen ikke tør udtale sig. Sagen gaar nu tilbage tilProvsten, der dog ikke maa have været helt tilfreds med Sva¬rene. I et med et understreget „sehr vertraulich" mærket Brevsender han nemlig (29/5.) Andragendet til — P. Timmermann,hvis Udtalelse han æsker om de to nysnævnte Spørgsmaal samtom et tredje: Hvormange af Underskriverne der var „danskeUndersaatter". Det meget udførlige Svar kom omgaaende d.2. Juni. Det er skrevet paa Dansk og enhver Grafolog vil afPastor Jacobsen i Skærbæk og de kirkelige Myndigheder. 181dets stive, stejle Haandskrift uvilkaarlig drage den Slutning, ather taler en Mand, der ikke var let at løbe overende. Det lyderordret:1) En Deel af Underskrifterne ere mig ubekjendte, men antagerat De ere egenhændigt skrevne, i ethvert den største Deel;2) Af Underskriverne ere:a. 7 danske Undersaatter,b. 3 Damer,c. Pastor Jacobsens Tjenestekarl Iver P. Raun,d. Postmedhjælper Sørensen, Banevogter Hauster og Kom¬mis Ditlefsen ere allerede flyttede bort fra Sognet.3) a. En dansk Prædiken med Velsignelse kunde følgende Per¬soner ikke deltage i!1. Bankkasserer Lassen2. Banemester Weyl ..3. Bankkontorist Rabe4. Gendarm Schiiler5. Kaadner P. Meyhoff6. Murersvend Paul Hans Petersen7. Baneforvalter Heningsen8. Amtsforstander Peters9. Dreier Robert Laubeb. følgende 8 Navne ere mig ubekjendte, om de ere tilrej¬sende Haaandværkssvende eller andre Personer, ved jegikke, og overhovedet, om de boer her i Sognet: M. Albert,Simonn Pryhas, C. A. Kiihl, H. Schiemann, Schmidt, G.W. Stuckert, Georg Bogdahn og H. Jensen.c. 3 Damer, hvoraf den ene kun forstaar en tysk Prædi¬ken, den anden kun en dansk Prædiken, den tredie baadetysk og dansk Prædiken.d. 8 Personer ere bortrejste, af de øvrige 70 Personer ere 26Personer som kun forstaaer en dansk Prædiken".Selvom Timmermann paa det Tidspunkt endnu var Kirke¬ældste og Medlem af Provstisynoden, og Provsten saale-des juridisk var berettiget til at æske hans Skøn, virker182 M. Mackeprang.det dog saa ejendommeligt, at en forholdsvis saa højtstaaende,prøjsisk Embedsmand som en Provst henvender sig til Egnensdanske Fører og Pastor Jacobsens bitre Modstander, at manuvilkaarlig spørger sig selv, om han trods alt skulde væredansk orienteret. Dette er dog ingenlunde Tilfældet, snareretværtimod. Som barnefødt i Sognet talte han snart sagt selv¬følgeligt godt dansk. Men han var en „renlivet Tysker", hvil¬ket tilstrækkelig fremgaar af det af afdøde Gaardejer JensGram forfattede Tillæg til den af Provsten skrevne officielle„Kirchenchronik" ,a)Efter dette synes han saaledes at have været ivrig for atudrydde den Smule Dansk, Reskriptet af 1888 endnu havdelevnet i Skolen, altsaa de fire danske Religionstimer, ligesomhan fik de Par tyske Eftermiddagsgudstjenester, der med deKirkeældstes Tilslutning var bleven indført af Hensyn til desydfra o. 1900 indvandrede Familier, forøget og henlagt tilSøndag Formd. (jfr. S. Aarb. 1913. S. 188—89). Og da Provsti¬synodens Andragende til Konsistoriet om to fattige TimersDanskundervisning een Gang var blevet afslaaet, vilde hanikke gaa med til yderlige Forsøg. Men foruden at være en dyg¬tig Embedsmand, var han en retsindig Mand, der maa havenæret en dyb Mistillid til Pastor Jacobsen og i det Hele stodpaa en god Fod med den danske Befolkning. Hvad der slogHovedet paa Sømmet, har dog vel nok været, at han, efterhvad Amtslæge Lausten-Thomsen har meddelt mig, fra Barn¬dommen af har kendt P. Timmermann.Uanset hvorledes hans Indstilling til Konsistoriet end har væ¬ret, indførte dette allerede den 18. Juni s. A. de af Præsten øn¬skede 15 Timer. Besøget maa dog ikke have svaret til Forvent¬ningerne, thi smaa to Aar senere udsendte han en Formaningtil Tyskerne om at møde op til de tyske Gudstjenester medderes Familie (Flensbg. Avis 1898. Nr. 39). Man forstaar efterdette oprigtig talt ikke, at Konsistoriet i 1906 (28/2) kunde3) Jeg skylder Pastor Ebbesen i Nustrup megen Tak, fordi han hargivet mig Uddrag af dette samt forskellige andre Oplysninger omProvst G.Pastor Jacobsen i Skærbæk og de kirkelige Myndigheder. 183meddele Provsten, at de 15 Gudstjenester skulde forøges til 24nemlig 1. og 3. Søndag i hver Maaned. 4)Men da var Pastor Jacobsen ikke mere Præst i Skærbækog Aaret efter bogstaveligt talt „over alle Bjerge".Det var i Foraaret 1903, at Administrationen — unægtelignoget sent — fik Øjet opladt for Pastor Jacobsens Svindleriermed sin Kreditbank, og efter at Rigsdagsvalget d. 16. Juni 1903var overstaaet, indledtes Retsforfølgelsen mod ham (jfr. S. Aarb.1907. S. 395 ff). Allerede forinden havde Konsistoriet dog ta¬get Affære. D. 15. Maj s. A. meddelte det nemlig Provsten oggennem ham Kirkeforstanderskabet5) og den 30. Okt. bad detProvsten om Besked om, hvorledes Forholdene i Skærbæk ar¬tede sig samt om Pastor Jacobsens Opførsel; afskedige hamkunde det nemlig ikke, førend den mod ham rejste Sag varsluttet. Vist nogenlunde samtidig med, at de talrige af detoffentlige mod ham anlagte Processer var begyndt at løbe (jfr.S. Aarb. 1907. S. 339) besluttede ogsaa Konsistoriet at rejseSag mod ham, fordi han paa Grund af sin „Drukkenskab ogusædelige Vandel, (unsittlicher Lebenswandel) havde gjort siguværdig til den Agtelse og Anseelse, hans Livsstilling (Beruf)krævede".2. August faldt Dommen, der stod paa Afsked (Dienstent-lassung) paa Grund af hans Forhold udenfor Tjenesten (ausserdem Amte), ligesom han selv skulde afholde Omkostningerneved Sagen, der med ægte prøjsisk Grundighed opgaves til 1164Mk. og 21 Pf., der skulde betales inden 8 dage. Og det hjalpikke, at han appellerede til Kirkeministeriet i Berlin, som i etog alt stadfæstede Dommen.6) Saaledes endte Pastor Jacob¬sens 20 aarige Virksomhed som Præst i Skærbæk.At Regeringen i Slesvig saalænge holdt sin Haand overham, forklares vel med, at den i v. Kollers Tid i et og alt fulg-4) Efter Niels Hansens Oplysninger (S. Aarb. 1913. S. 91) sker detteallerede »omkring 1900« men »omkring 1905« indskrænkes de til detidligere 15.5) Det maa have været en Triumf for Timmermann, da han d. 15.Juni paa Dansk saa at sige kvitterede for Modtagelsen!s) Jfr. Skr. fra Konsistoriet til Provstiudvalget af 1903 15./5.,30/11. samt 1904 18/4, og 1904 25/8., 14/9. og 24/12.184 M. Mackeprang.te den Kurs, der var lagt af den „Den tyske Forening", hvisFormand han var bleven. Men man forstaar oprigtig taltikke den Mangel paa Samarbejde, der her havde været mellemRegeringen og Konsistoriet i Kiel, der i d. m. delvis saa medstørre Skepsis paa Foreningen (jfr. S. 178) og maa have væretklar over, at alene Pastor Jacobsens menneskelige Skrøbelighe¬der gjorde ham uværdig til at være Præst.Et endnu mere grelt Eksempel paa, hvorledes de politiskeMyndigheder behandlede de kirkelige, er dog Udstedelsen afSkoleinstruksen af 18. Dec. 1888, der helt fordrev Danskunder¬visningen fra Folkeskolen. Efter hvad Kaftan fortæller i sineErindringer, anede han intet om denne „ominøse" Forordning,som han gentagne Gange kalder den, førend han læste den iRegeringens „Amtsblatt". At den er udklækket i Berlin ogikke paa Gottorp, viser Overpræsidenten, v. Steinmanns Yt¬ring til ham: „Ich habe es so nicht gewollt". Men unægtelighavde man der glemt en gammel prøjsisk Instruks fra 1828,der paabødj at slige indgribende Bestemmelser skulde fore¬lægges Generalsuperintendenterne.

Pastor Jacobsen i Skærbæk og de kirkelige myndigheder

https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/download/81402/116526

Pastor Jacobsen i Skærbæk og de kirkelige myndigheder

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)