Hanssen-Nørremølle, H. P.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

150Oplysning om vore Skole¬forhold.Af H. P. H ans s e n-Nør r emøll e..Anvisningen for Undervisningen i de nordslesvigskeAlmueskoler af 18. Decbr. 1888 danner som bekjendt nuGrundlaget for Undervisningen i vore Folkeskoler. Denlyder således i dansk Oversættelse:§ 1. Undervisningssproget i alle nordslesvigske Almue¬skoler er i alle Lærefag tysk, alene med Undtagelse af Religions¬undervisningen; dog kan Lærerne i det første Skoleår, forsåvidtog sålænge det er fornødent, benytte Dansk til at føre sådanneBørn ind i det tyske Sprog, som ved Indtrædelsen i Skolenendnu er fuldstændigt ukyndige deri.§ 2. I Sogne med dansk Kirkesprog meddeles Religions¬undervisningen i Almueskolen i Medfør af Forskrifterne under§ 3 på Dansk, forsåvidt det tyske Sprog ikke allerede nu erkommet til Anvendelse ved Religionsundervisningen. Også iFremtiden kan der, hvor Ønsket herom kommer frem („heran-tritt") i selve Kommunen, af Regeringen efter Forholdenes Stil¬ling gives Tilladelse til Brugen af det tyske Sprog ved Religions¬undervisningen§ 3. I Skoler med dansk Religionsundervisning fastsættesTallet på de ugentlige Religionstimer gjennemgående til seksmed den Bestemmelse, at de to Timer, der herved kommer til,på det mellemste og øverste Trin (i Mellem- og Overklassen)meddeles på Tysk. Ved Repeterundervisningen for de Børn,som om Sommeren er fritagne for at besøge Almueskolen, med¬deles to af de til Religion og Sang bestemte Halvtimer hen¬holdsvis på Dansk og på Tysk.§ 4. Med Hensyn til Skolebøger og Undervisningsmidlerhar det i det hele sit Forblivende ved de hidtilværende An-Bidrag tilBidrag til Oplysning om vore Skoleforhold. 151ordninger. Undervisning i Bibelhistorie gives for Fremtiden pånederste Trin overalt i Tilslutning til bibelske Billeder. I Sprog¬undervisningen på det nederste Trin (i Underklassen) anvendesde tre første Måneder til Taleøvelser under Benyttelse af Gjen-stande og senere af Billeder, og først fra den fjerde Måned afgives der Læseundervisning på Grundlag af den tyske Vægge-og Hånd-ABC under Fortsættelse af Taleøvelserne.Regneundervisningen gives i nærmeste Tilslutning til detindførte Regnehæfte, og denne Undervisning, i hvilken der tilGavn for Forståelsen i særlig Grad trænges til en jævn og ligeligsproglig Fremstilling, må i det første Skoleår indskrænkes tilTalkredsen fra 1—20.§ 5. De kongelige Skoleinspektører og Lærere har i Sam¬kvem med Børnene at betjene sig af det tyske Sprog og at agtepå, at dette også mere og mere sker i Børnenes indbyrdesSamkvem.§ fi. Denne Anvisning træder i Kraft ved Begyndelsen afSommerhalvåret 1889; imidlertid er Regeringen bemyndiget tili enkelte Tilfælde indtil videre at tillade Undtagelser og at til¬stede, at Dansk som Undervisningssprog beholdes i det hidtil¬værende Omfang.Slesvig, d. 18. December 1888.Overpræsidenten, virkelig Gehejmerådv. Steinmann.Anvisningen er bleven kritiseret så ofte og tillige såudtømmende, at jeg ikke her skal underkaste den en nyKritik. Jeg har nærmest fremdraget den for særlig atskærpe Opmærksomheden for en enkelt af dens Bestem¬melser, som både Undervisningsforvaltningen, Gejstlighedenog til Dels også Skoleinteressenterne og den danske Pressesynes at glemme. Det er Bestemmelsen om, at der skalmeddeles seks Timers dansk Religionsunder¬visning ugentlig i Underklassen.Denne Bestemmelse er man nærved at ignorere fuld¬stændigt. I Svar på Forespørgsler angående Religions¬undervisningen, som jeg har udsendt til pålidelige Mændi alle nordslesvigske Skoledistrikter, klages der således152 H. P. Hanssen-Nørremølle.jævnlig over, at end ikke de lovbefalede fire Timers danskReligionsundervisning meddeles, og kun helt undtagelses¬vis udtaler man Overbevisningen om, at det lovbefaledeTimeantal meddeles i Underklassen.*) I Almindeligheder det meget vanskeligt for Forældrene at kontrollere, omLærerne overholder det fastsatte Timeantal, men i en helRække af Tilfælde, næmlig for så vidt Religionsundervis¬ningen meddeles af en anden Lærer, er Kontrollen dog let.Siden Anvisningen af 18. Decbr. 1888 trådte i Kraft,har Regeringen øjensynlig bestræbt sig for at anbringety skfø dt e og med Befolkningens Modersmål helt ukjendteLærerkræfter ved de nordslesvigske Folkeskoler, og derer i denne Henseende opnået store Resultater i Løbet afkort Tid. Fra 1. April 1889 til 1. Marts 1892 er dernæmlig ialt ansat 49 tyskfødte Lærere og Lærerinder iLanddistrikterne i Nordslesvig. Alle disse Lærerkræfter,som virker ved Underklasserne, var uden Ivjendskab tildet danske Sprog, da de tiltrådte Embederne, og er selv¬følgelig derfor ikke engang i Stand til at vise den Huma¬nitet mod Småbørnene, som Anvisningens § 1 tillader, vedat give Lærerne Lov til at benytte det danske Sprog „tilat føre sådanne Børn ind i det tvske Sprog, som ved Ind¬trædelsen i Skolen endnu er fuldstændigt ukyndige deri."*) I 96 af 387 Skoler antager mine Hjemmelsmænd, at Lærerneikke meddeler de foreskrevne fire Timers dansk Religions¬undervisning ugentlig og ikke sjælden, navnlig i de tilXredsskoleinspektoraterne Tønder I og Tønder II hørendeSkoledistrikter, klages der over, at den danske Religions¬undervisning er bleven reduceret til to Timer ugentlig.Såsnart det lykkes uden Protest fra Forældrenes Side,synes Skolens Tilsynsmæud at fremkalde de bekjendtePetitioner om udelukkende tysk Religionsundervisning frade tyske Mindretal.Bidrag til Oplysning om vore Skoleforhold. 153Lige så lidt kan de meddele den foreskrevne Religions¬undervisning i det danske Sprog, og de;bytter derfor iEeglen Timer med Førstelæreren ved Religionsundervis¬ningen. Dette er således Tilfældet for 45 af disse LæreresoVedkommende. Kun én Lærerinde liar nu efter to ArsOphold i Nordslesvig lært sig så meget Dansk, at hun fraForåret af selv kan overtage Religionsundervisningen. I)eøvrige tre Lærere virker ved Skoler, hvor tyske Mindretalhar ansøgt 0111 udelukkende tysk Religionsundervisning,og har fået den indført trods Flertallets Protest.I alle de 45 Skoler, hvor Førstelæreren meddelerReligionsundervisningen i Underklassen, fordi Andenlærerenikke kan Dansk, meddeles der ifølge mine Hjemmelmændsoverensstemmende Meddelelser, kun højst fire Ti 111 ersdansk Religionsundervisning ugentlig, ja i nogleSkoler har den danske Religionsundervisning endog væretindskrænket til to Timer ugentlig. *) Jeg henleder hervedSkoleinteressenternes Opmærksomhed på dette Forhold ogopfordrer dem til straks at indgive Klage, hvor det fore¬skrevne Antal danske Religionstimer ikke gives. Samtidighenledes Forældrenes Opmærksomhed på, at Anskaffelsenaf tyske Bibelhistorier og Katekismer ikke er foreskrevet,og at de derfor ikke blot kan men også bør afvise tyske*) Det meddeles mig i den sidste Måned overensstemmendefra flere Sider, at Regeringen for et Par Måneder siden— altså efter at Fællessynoden har forhandlet Sprogsagen —har indskærpet Skoleinspektørerne Overholdelsen af de iAnvisningen af 18. Decbr. 1888 foreskrevne seks henholds¬vis fire Timers dansk Religionsundervisning ugentlig, ogdet kan i hvert Fald for enkelte Distrikters Vedkommendekonstateres, at der siden da er sket en Forandring tilFordel for det danske Sprog.154 H. P. Hanssen-Nørremølle.Læreres Anmodninger om at anskaffe sådanne Bøger, da detyske Lærebøgers Anskaffelse i mange Tilfælde vil bidragetil en yderligere Fortrængen af det danske Sprog.Af de 49 tyskfødte Lærere og Lærerinder, der erbleven ansat i Nordslesvig siden 1. April 1889 er 16 fødti Sydslesvig, Resten syd forEjderen; de fleste preussiskeProvinser og flere sydtyske Stater er repræsenterede.Der ansattes 7 tyskfødte Lærere i Nordslesvig i 1889,13 i 1890, 22 i 1891 og 7 fra 1. Januar til 1. Marts1892. Det fremgår klart heraf, hvor stærkt Regeringenforcerer sine Bestræbelser for at få den indfødte nord¬slesvigske Lærerstand afløst af et importeret fremmedElement. Og det er i god Samklang hermed, at der inyere Tid atter forekommer Tvangsforflyttelser, som denLærer Byriel i Vesterlindet ifjor fik Ordre til at under¬kaste sig, efter Kredsskoleinspektør Stegelmanns Sigende,fordi Børnene i Vesterlindet havde vist for ringe Religions¬kundskaber ved én i det tyske Sprog af Overpræsi¬denten og flere høje Herrer afholdt Prøve, efter LærerByriels egen Mening derimod, fordi han var knyttet tilden danske Befolkning ved Slægtskabsbånd.Ved Folkeskolerne i de nordslesvigske Landdistrikter(Haderslev, Åbenrå, Sønderborg og Nørre-Tønder Amter)er der ialt for Tiden ifølge „Provinzial-Handbuch furSchlesw.-Holst. 1891" ansat 387 Lærere og Lærerinder.Over en Ottendedel af de ved Folkeskolerne i Nordslesvig-virkende Lærerkræfter er således allerede nu tyskfødte oguden Kjendskab til Befolkningens Modersmål. Af de 164Lærere og Lærerinder, der er ansat i Haderslev Amt, erallerede 25 eller over en Syvendedel tyskfødte. VortSkolevæsen udvikler sig således med stor Hurtighed iBidrag til Oplysning om vore Skoleforhold. 155Retning af det unaturlige. Virkningerne heraf vil sikkertikke udeblive.Den nordslesvigske Gejstlighed har som bekjendt idet store og hele udtalt sig for Opretholdelsen af fireTimers dansk Religionsundervisning og Indførelsen af todanske Sprogtimer ugentlig, men det er rigtignok, hvadnavnlig Provst Schmidts ynkværdige Optræden i Fælles-synoden viser, med en mildest talt vidt dreven Ængstelig¬hed, at den har opponeret mod Regeringens Anordninger.Og mange af de Præster, der har rejst ovenstående Krav,har ikke blot med stor Bitterhed udtalt sig om det unyt¬tige, fordringsfulde for ikke at sige uforskammede i HansLassens Forslag om seks Timers dansk Religionsunder¬visning, men tillige, hvad der især må bebrejdes dem, somLokalskoleinspektører tilladt, at den danske Religions¬undervisning i Underklassen, som påvist, er bleven redu¬ceret fra seks til fire Timer, og at der efter stor Måle¬stok er bleven anskaffet tyske Lærebøger i Religion. Der¬ved har den nordslesvigske Gejstlighed, på enkelte hæder¬lige Undtagelser nær, i høj Grad indirekte begunstigetReligionsundervisningens Fortyskning, som de ellers officieltsynes at modsætte sig. Det kan endnu tilføjes, at manhidtil aldrig har iagttaget, at de nordslesvigske Præsterhar modarbejdet tysksindede Mindretals Forsøg på at fåden danske Religionsundervisning fortrængt, end ikkei så ublandet dansktalende Sogne som f. E. Toftlundog Vedsted. De nordslesvigske Præster fører kort sagtomtrent et lignende Forsvar for den danske Religions¬undervisning, som det Kammersvenden Rane førte forErik Glipping i Finderup Lade. Lægmændene i Kirke-forstand erskaberne må derfor være dobbelt årvågne og i156 H. P. Iianssen-Nørremølle.Henhold til den Ret, der er dem hjemlet i Synodallovens§ 45, sørge for, at der straks indgives Klage over Lærerneog Lokalskoleinspektørerne, hvis den foreskrevne danskeReligionsundervisning ikke meddeles. Hvor man laderOvergreb i denne Henseende gå upåtalte hen, der vil dendanske Religionsundervisning efter de hidtil gjorte Er¬faringer snart forsvinde fuldstændigt. Og hvor den førster fortrængt, der har alle senere Klager været frugtesløse.Pas derfor på i Tide.Endvidere må Kirkeforstanderskaberne have deres Op¬mærksomhed henvendt på den nye Salmebogs Indførelsei Skolerne. I en hel Del af de Sogne, hvor man alleredei længere Tid har brugt den i Kirken, er den endnu ikkeindført i Skolen. Den synes kun at blive indført der,hvorLokalskoleinspektøren, Skoleinteressenterne eller Kirke-forstanderskabet udtrykkelig ansøger derom, og da mangePræster foretrækker den i sproglig Henseende gyselige„Kjærnesalmebog", eller vel endog, at Børnene kun lærertyske Salmer, så er det ganske særlig Kirkeforstander-skabernes Pligt at træde til. I Februar Måned d. Å. varden ny Salmebog indført i 234 Skoler i Nordslesvig, menderimod endnu ikke indført i 123 Skoler, hvoraf 61 iHaderslev, 20 i Åbenrå, 22 i Sønderborg og 50 i TønderAmt. Navnlig i Haderslev Amt må man hurtigst muligtsøge at få den indført i flere Skoler. I Åbenrå Amt er -der ikke meget mere at gjøre i denne Henseende, da herfindes adskillige Sogne, hvor den endnu ikke er indførti Kirken, således Varnæs, Bedsted og vistnok tillige Holebøl,og desuden enkelte Skoledistrikter, hvor der ikke længeremeddeles dansk Religionsundervisning. Noget lignende erTilfældet i Sønderborg Amt. Her er den nye SalmebogBidrag til Oplysning om vore Skoleforhold. 157indført i alle Sogne på Nordborg nær, hvor man brugerRoskilde Konvents Salmebog. Og kun i Broager Sogn erder endnu en Del Skoler, hvor den kan blive og også iden nærmeste Fremtid bør indføres. Af de 50 Skoler iTønder Nørreamt, hvor den ny Salmebog ikke bruges, haren betydelig Del, navnlig i Sognene Hostrup, Burkal,Tinglev, Ravsted, Abild og Nørre-Løgum udelukkende tyskReligionsundervisning, men også der kan der dog gjøresen Del for at få Salmebogen indført i flere Skoler.Det er forståeligt, at Forældrenes Interesse for Skole¬forholdene sløves i samme Grad, som det viser sig, at allederes Bønner og Forestillinger, hvor velgrundede de ender, ignoreres af Skoleautoriteterne og Regeringen. MenSløvhed er farlig, da Germanisatorerne fortolker den somLigegyldighed for Skoleordningen og under Henvisning dertilmed Held arbejder på at få Modersmålet fuldstændigt for¬trængt ved Religionsundervisningen. Forældrene må der¬for altid være på deres Post og forsvare deres Ret til detyderste. Det tyske Sprog må ikke vinde et Hanefjedfrem uden Kamp.

Bidrag til Oplysning om vore Skoleforhold

https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/download/80120/115244

Bidrag til Oplysning om vore Skoleforhold

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)