Kühle, Sejer

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

19NOGLE OPLYSNINGEROM SØREN KIERKEGAARD i834-38V.Af Sejer Kiihle.Endnu er tilbage at undersøge Breve til P. C. Kierke¬gaard (Ny kgl. Sml. 4° 3174). Ogsaa heri findes nemlig en¬kelte Hentydninger af Interesse. Særlig maa fremhæves nogle Brevefra Søren Kierkegaard og en Del Meddelelser fra Familien Lundom hans sidste Sygdom; og sidst — ikke mindst — maa nævnesen Skrivelse fra P. C. Kierkegaard, der findes som Indlæg i etBrev fra Professor Fr. Petersen.Blandt de lidet betydende Epistler kan først anføres én af 19.Maj 1879 fra Distriktslæge H. E. Matthiessen, der fortællerat han i Skoleaarene (han blev Student i 1834) kom paa P. C.Kierkegaards Studereværelse. Det var beliggende i Stueetagen iHuset paa Nytorv og rummede bl. a. en Skrivepult, som stod vedVinduet. Her fik han den latinske Stil rettet eller diskuterede kri¬stelige Trossager med Læreren, mens Søren laa paa Sofaen, hvor¬fra han en enkelt Gang gav sin Mening til Kende. Fra Hjemmetmindedes han den gamle Kierkegaard, Ludvig Muller, Th. Olden¬burg og Peter Rørdam.En anden Hentydning findes i et Brev af 14. Marts 1866 fraNiels Lindberg (f. 1829), et Brev, der omhandler SørenKierkegaards Forfatterskab og Broderens Forhold dertil. I den For¬bindelse omtales de Aar (1836—41), da Brevskriveren havde sitHjem paa Alleenberg. Han huskede fra den Tid Søren Kierke¬gaard, »der altid paa sin Spadseretur gjennem Frederiksbergallehavde et venligt Ord til os Børn eller naar vi (vel nærmest i Ærin¬de fra Fader til Dr. Højærv.) kom ind paa Nytorv 2, hvor hanofte var og gav os Svedsker eller en Skilling til en Kage.«Disse Breve gengiver ubetydelige Minder fra en fjærn Fortid.Men hertil kommer et samtidigt og mere værdifuldt fra JohanHahn, skrevet 18. Aug. 1838 i Anledning af den gamle Kierke¬gaards Død. Efteråt Hahn heri har omtalt det smærtelige Tab,erindrer han Vennen om, at han nu tilbage har en Broder, der i2»20særlig Grad trænger til Vejledning og netop nu har en Paamin-delse behov. Han beklager denne Broder: »Stakkels Søren! Kanikke dette Slag nedslaae ham, vække ham fra sin Dvale — at hanikke mere søger efter Verdens Forfængelighed, men faar Lyst ogKraft til at tragte efter det ene Fornødne og derved gjøre alle demtilskamme, som maaske just nu — allerhelst ville tvivle om hansAlvor og Oprigtighed, tvivle paa hans Stræben efter Fred og For¬ligelse med Gud. — Lad Hans Salighedssag nu ret ligge Dig paaHjerte — arbeid for ham og arbeid paa ham med Bøn og For¬maning, at han maa blive din Broder i Aanden. — Lad ikke denneLeilighed gaae ubenyttet hen, men brug den efter Herrens Villie,at Du maa blive et Redskab i Guds Haand til hans Opvækkelse.«Denne Paamindelse viser indirekte, hvad P. C. Kierkegaardtænkte; thi naar Hahn skriver, som han gør, beror det naturligvispaa Samtaler eller Breve om Sagen. Der er altsaa her et nyt Vidnes¬byrd om de Bekymringer, man nærede i Hjemmet.— Fra en senere Tid hidrører et udateret Brev fra SørenKierkegaard selv til den sygelige Svigerinde Henriette Kier¬kegaard f. Glahn. Heri giver han hende et godt Raad:»Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dagdet daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg hargaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saatung, at man jo kan gaae fra den. Selv om man gik saaledes eftersit Helbred at dette bestandigt var en Station forud — jeg vildedog sige: gaae!«Kierkegaards Tilbøjelighed til at trave paa Gaden har Svi¬gerinden naturligvis kendt, og hun har formodentlig læst hansFormaning med et overbærende Smil.Om Kierkegaards legemlige Skrøbelighed er allerede sagt ad¬skilligt. Men hertil kan endnu føjes nogle Bemærkninger, somikke er helt uden Betydning.I et Brev af 2. April 1841 fra Svogeren H. F. Lund til Na¬turforskeren W i 1 h. Lund finder man bl. a.: »Den der er no¬get syg er Oncle Søren, han har forlovet sig med en ung og retkiøn Pige en Datter af Etatsraad Olsen, dog er det ikke justdet han feiler, men derimod har hans Bryst været angrebet oghan har atter begyndt at spytte Blod.«Denne Meddelelse tyder ret stærkt paa, at Kierkegaard somung var angrebet af Lungetuberkulose; men senere kom Lidelsenikke saa stærkt til Udbrud, at den medførte langvarigt Sygeleje.Først under Hospitalsopholdet i 1855 blev der fremsat Formod¬ning om dens Tilstedeværelse (Ugeskrift for Læger, 1913, S.1673).Det, der paa den Tid stærkest prægede Sygdomsbilledet, varimidlertid en Lammelse, der kunde tyde paa Myelitis; og en Lun-21gelidelse antydes kun i Bemærkninger som: »Hosten vedbliver atbesvære ham. Expektoratet bestaar af purulente Klatter, hvorafenkelte intimt blandet med lyserødt Blod.«Fra Henrik og Michael Lund, som bægge nylig havde væretKandidater paa Hospitalet og daglig besøgte Patienten, har manderimod Udtalelser, som giver nogen Vejledning. Lammelsen om¬tales f. Eks. i et Brev af 7. Oktober 1855 fra Michael Lundtil P. C. Kierkegaard; mens Carl Lund — efter en Samtalemed Henrik — meddeler 24. Oktober, at der ikke er noget Haabfor den syge, »thi det er Brystet der tillige er angrebet, det derbevirker Brystsyge, der virker i Lunge og Ryg og fl. Steder.«Herefter tør vi vistnok betragte det som givet, at Kierkegaardfra sin Ungdom har været angrebet af Phthisis, en Lidelse, derhar præget ogsaa hans Sjæleliv.— Tilbage er endelig at fremdrage et Dokument, der kan tjenetil Belysning af et kritisk Tidspunkt i Kierkegaards Ungdom, detTidspunkt, hvorom der berettes i Jordrystelsesoptegnelsen (S. K.Pap. II, S. 269). Ogsaa dette Dokument findes i BroderensArkiv. Det hændte nemlig i 1876, at Professor Fr. Petersenfra Kristiania skrev til ham for at se hans Mening om det nævnteStykke; og i den Anledning sendte P. C. Kierkegaard 13.—15.Januar 1877 et langt Brev, hvori han ret indgaaende gjorde Redefor sin Opfattelse. Dette Brev blev senere returneret og er dervedbevaret.Efter en lille Indledning gaar P. C. Kierkegaard lige til Æm-net, idet han omtaler det Citat fra »Kong Lear«, som Søren Kier¬kegaard har anført med Overskriften »25 Aar«, og dernæst gaarover til Behandling af Stykket om »den frygtelige Omvæltning«:»Stykket p. 4 ff. i Første Bind af »Efterladte Papirer« anta¬ger Barfod rigtignok (se p. 3) for skrevet efter 5/5 38, Fødselsda¬gen, før 9/8 38, Faders Dødsdag, men véd, efter hans Ytringertil mig derom, kun den Grund derfor, som synes at kunne hentesaf selve Indholdet. For mig, der tidlig fandt og særligen dvæledeved de tre smaa Ark med Guldsnit og deres smaa Orakel-Ord, ogsom nu igjen har taget disse Optegnelser i Overvejelse, staar Sa¬gen salvo meliore judicio, saaledes. Verset af KongLear er rimeligvis skrevet paa 5/5 eller strax efter. Den følgendeprosaiske Udtalelse, — forøvrigt sin Form uagtet digterisk nok,— dog vel umiskjendeligen under en ganske anden, stærkt rystetStemning, ogsaa at spore deri, at han nok egenlig blander to»ufejlbarlige« Fortolkninger med hinanden, er derimod neppesamtidig, men tilføjet netop i Dagene efter Faders Død (i hvilkehan ogsaa ellers var saa bevæget, — som det da hos Barfod et¬steds findes berørt, — at hans Dagbogs-Optegnelser om selve Døds¬faldet forvirredes en 8 Dage derved). Læser man denne Udvik-22lings første Passus med fornøden Opmærksomhed og lidt Kjend-skab forøvrigt til Forfatteren, saa bemærker man snart, at den be¬gynder som om den store Jordrystelse ganske nylig varindtruffet, medens p. 5 lin 2 berører en Lise, der aabenbartallerede oftere og med Mellemrum har gjestetham, saa Ingen der kan tænke paa en endnu meget ny Forfær¬delse.Me judice er Sagens Sammenhæng den. Da et i det Heletrygt og tilfreds Familieliv i vort Hjem —, glandsfuldt næsten ellerdog særlig oplivet for de Unges (Sørens og mit) Vedkommendeved, at vore Søstre levede i særdeles lykkeligt Ægteskab (med toBrødre Lund, begge døde i 1875), og at Hjemmet derved fik etPræg af Munterhed og Frejdighed, som ellers vore Forældres højeAlder og gammeldags jævne Levevis stundom lod os føle lidt Savnaf, — da denne trygge Lykke afbrødes ved fire Dødsfald, netopsaalangt fra hinanden, at vi ligesom stod ved Gravene af Vore i toAar (ældste Søster 10/9 32, Broder, Aaret før rejst til Amerika,21/9 33, Moder 31/7 34, anden Søster 29/12 34) : saa maatte velsagtens Huset, med gamle Fader og os to alene tilbage, faa et gan¬ske modsat Præg, føleligst naturligvis for Søren, der da var omtrenttyveaarig, og hvis Anlæg til Tungsind var forbundet med et An¬læg til at forstaa og nyde det æsthetisk Skjønne, en højere aandrigSelskabelighed, Musik o. s. v., der langt overgik, hvad jeg har havtaf den Art. Netop i Aarene 1832—35 var jeg imidlertid kommetover adskillige Anfægtelses-Tider og kommen en levende Tilegnelseaf Kristendommen nærmere. Og da jeg i 1835—6, efter en heftigTyphus henimod Slutningen af 1835, tog Licentiatgraden, blevtheolog. Manuduktør (istedetfor Lærer ved en Latinskole) og æg¬tede en Datter af afd. Biskop Boisen, gik der endnu et mildtSollys op ogsaa over gamle Fader; og Søren, — der havde, somhans Skrifter nok ogsaa oftere ytre, særlig Begavelse til at være On¬kel, — var vist ikke mindst berørt deraf. Men da saa min Mariedøde 18/7 1837 efter 10 Maaneders Ægteskab, og da jeg i liden¬skabelig Sorg snarere forøgede min Faders Kummer efter saamangeRystelser, da sejrede udentvivl den mørke Betragtning hosSøren, der sagtens havde besøgt ham allerede i Tiden efter de fireDødsfald, og som i Grunden er den eneste, den hele Passus virke¬lig udtaler, nemlig at Slægten skulde uddø og Fader overleve osalle (tiere ytrer han ogsaa andensteds sin Formodning om, at In¬gen af os alle vilde naa synderlig længere end i Trediverne-Alde-ren), og at ingen af Sønnerne — mine Søstre efterlode 8 Børn —skulde efterlade sig Børn, der kunde hindre Familie-NavnetsUddøen. Sidst i 1837 var han saa ved at flytte fra Fader, vist og¬saa under Paavirkning af det Tunge, der da hvilede over Stemnin¬gen hos begge os andre; og under 14/1 38 betalte Fader en Gjeld23for ham (se p. 194). Under disse Forhold var det udentvivl stær¬kere end nogensinde ellers vaagnet hos ham, at han vilde gjøre Fa¬der, — der led meget over, at han ingen Embeds-Examen tog, ogvel ansaa hans æsthetisk-philosophiske Studier og Omgang medDigtere o. s. v. for Dilettantvæsen og Tidspilde, — den Glæde attage theol. Examen og saaledes, siden han selv dog skulde dø ung,endnu være Noget for og med den Fader, der jo skuldeberette ogsaa ham og begrave ogsaa ham. I denne Stem¬nings resignerende Ro er Verset af Kong Lear kom¬met ham tilpas; som han og Kordelia, saaledes Fader og Søren,samtalende om Alt som Hedengangne. Saa kom trods Forudsæt¬ning og Forventning, netop da han havde for at vorde Noget forFader, hvem han vel vidste hvormeget han i nogle Aar var kommentil at bedrøve, Faders Død. Og da fik han den voldsom¬me Rystelse og den »ufejlbarlige« Forstaaelse, som NB i et heltlangt Stykke var den samme som den tidligere, kun end-mere skærpet (en Brøde i og en Dom over hele Slægten, ingenFortsættelse i Tiden hernede), men som afveg deri, at Fa¬der, som det nu viste sig, ikke engang skulde berette os to ogmuligen se os dø i Saligheds Haab, men dø fra os uden op¬fyldt den Forhaabning om os, medens vi endnu skulde leve menaldrig faa Børn (jeg ikke — det forudsattes — allerede mit før¬ste Ægteskab havde været mod egen og Alles Forventning) faaingen, fordi (p. 5 lin. 10—11 som nu kommer med) han ikkehavde det fjerde Buds Velsignelse.Læser jeg derfor hin hele Passus ret, saa er, som Følge af Sø¬rens lidenskabelige Stemning, den sidste Forstaaelse, — der jo el¬lers i Alt er ens med den foregaaende, kun at Brøden og Forban¬delsen nu ikke skal medføre, at Fader staar som Gravkors paa vorGrav, men vi to Overlevende som tørre Grene paa hans Grav, —slet ikke udtalt i første Passus og den kommer, trodsTilløbet, han tager til den med det første »Da« og »Jordrystel¬sen«, først til, vel ikke at udtales, men at antydes p. 5 lin 10 ff.Nær har han været ved at udtale den p. 4 lin 4 fra neden, hvorhan føler »Dødens Stilhed tiltage om mig (sig), naar« o:den Døds-Stilhed tiltage om mig, som jeg (han) havde mærketTilnærmelsen af, naar jeg saa Fader som Gravkorset paa SinesGrave, men dog trøstedes ved, at Fader blev deres Skriftefader,idet de reves bortAt den her antydede Forklaring over Stykket p. 4 ff. blandtAndet ogsaa lader sig understøtte ved den Bemærkning, at Sørensikkert fra først af kun har villet give et Vers ved 5/5 38, sin Myn¬digheds Dag, ligesom Versene over Barndom og Ungdom, ses let.Være den imidlertid urigtig eller dog af mig ikke tilstrækkeligbegrundet, saa synes i ethvert Tilfælde dog klart nok, 1) at Fa-24der ikke i de sidste Maaneder af sit Liv kan have meddelt Sørenen Forbrydelse som det, der trykkede ham, siden Søren tit nokklager over, at han næsten som Barn blev Medvider i, hvad dertrykkede Oldingen og maatte tilintetgjøre Barnligheden hos Bar¬net, og 2) at S., en saadan Meddelelse forudsat, ikke kunde taltom, at »ahne« en Skyld, en Straf o. dsl.«Denne Redegørelse kan give Anledning til en Del Betragtnin¬ger. For det første kan anføres, at P. C. Kierkegaards Datering af»Jordrystelsen« bekræftes eftertrykkeligt allerede i H. P. BarfodsUdgave af »Efterladte Papirer« Bd. 1 (1869) S. 424, hvor der ci¬teres: »Men min Faders Død var da ogsaa en frygtelig rystendeBegivenhed for mig, hvorledes, har jeg aldrig talet til nogetMenneske om.« Og for det andet kan leveres Bevis for, at SørenKierkegaard gennem Faderen var kommen til den Opfattelse, athan selv og Broderen skulde dø tidligt, og Faderen skulde sidde til¬bage som den sidste af en talrig Familie.Man ser det af forskellige Hentydninger i KierkegaardsSkrifter. F. Eks. vidner selve Titlen »Af en endnu LevendesPapirer« om, at Faderens Død overraskede ham; men særlig frem-gaar det af et langt Brev, som han — efteråt være fyldt 34 Aar —skrev til Broderen i Maj 1847. Det hedder heri bl. a.:»Den Fødselsdag, til hvilken Du gratulerer, og om hvilken Dusiger, at den »i de sidste Dage, mod Sædvane, flere Gange har væ¬ret Dig i Tanker,« den Fødselsdag har ogsaa ofte og længe forudværet mig i Tanke. Jeg blev nemlig 34 Aar gammel. Dette er i envis Forstand kommet mig aldeles uventet. Det forundrede mig alle¬rede meget i sin Tid — ja, nu kan jeg da gjerne sige det uden atfrygte for at forstyrre — at Du blev 34 Aar gi. Baade Fader og jeghavde den Idee, at ingen i vor Familie skulde blive over 34 Aar.Hvorlidet jeg nemlig ellers var enig med Fader, saa havde vi i en¬kelte sære Ideer et væsentligt Berøringspunkt, og i saadanne Sam¬taler var Fader altid næsten begeistret for mig, fordi jeg med le¬vende Phantasie kunde udmale og med dristig Consequents forfølgeIdeen. Det var overhovedet besynderligt med Fader, at hvad hanhavde meest af var hvad man mindst tænkte paa, var Phantasie,rigtignok tungsindig Phantasie. Det 34de Aar skulde altsaa væreGrændsen, og Fader skulde overleve os alle. Saaledes er det nuikke skeet — jeg gaaer i mit 35te Aar.«Naar man har læst dette, kan man næppe være i Tvivl om Sa¬gens Alvor, som desuden fremgaar af en samtidig Optegnelse (S. K.Pap. VIII1, S. 49) : »Forunderligt, at jeg er fyldt 34 Aar. Det ermig aldeles ubegribeligt; jeg var saa sikker paa at døe inden denGeburtsdag eller paa den, at jeg virkelig kunde fristes til at antage,at min Geburtsdag er feil angivet, saa jeg dog døer paa den34de.«25Herefter tør vi fastslaa, at Faderens Spaadom har haft en be¬tydelig Indflydelse paa Kierkegaards Fantasiliv og paa hans Livs¬førelse. Faderens Anfægtelser og de Tanker, som Sønnen omtaler,kan f. Eks. have været fremtrædende i Slutningen af 1835, da P. C.Kierkegaard ved en livsfarlig Tyfus bragtes helt fra Sans og Sam¬ling i næsten to Maaneder; og det er aabenbart til disse Tanker,der hentydes i Januar 1836 (S. K. Pap. I, S. 78), efteråt Farenvar overstaaet: »Det er underligt nok med Overtro. Man skuldevente, at den, der eengang havde seet, at hans sygelige Drømmerierikke gik i Opfyldelse, nu tvertimod for Fremtiden skulde opgivedem; men tvertimod de faae mere Styrke, ligesom Spillelystenstiger hos den, der eengang har tabt i Lotteriet.«Søren Kierkegaard har dog endnu paa det Tidspunkt næppeværet saa stærkt overbevist som Faderen, men Tanken kom atterfrem, da P. C. Kierkegaards Hustru døde, og ikke mindst er derGrund til at tro, at den gamle Kierkegaards Død var en alvorligRystelse.Da svigtede Spaadommen; og det samme gælder, da Broderen6. Juli 1839 naaede op over den fastsatte Alder. Saa meget meremærkeligt er det, at Kierkegaard kunde tro, at den skulde gaa iOpfyldelse for hans eget Vedkommende; og saa meget mere mær¬keligt er det, at han med denne Tanke in mente har fremskyndetsin Produktion i Aarene indtil 1847 for da at kunne afslutte den.Med Hensyn til Faderens Brøde, da siger P. C. KierkegaardsBrev kun lidt. Han har Ret i, at der i Jordrystelsesoptegnelsen ikkeved et Ord antydes, at Søren har opdaget en hidtil ukendt Synd iHosekræmmerens Liv; og der er herefter ingen Grund til at be¬tvivle, at Søren Kierkegaard forlængst kendte Faderens Forseelse.At denne Forseelse var af seksuel Art, faar vi Vished for gen¬nem Søren Kierkegaards Papirer; men iøvrigt afviser P. C. Kierke¬gaard den Paastand, som Georg Brandes nylig havde frem¬sat, nemlig, at Faderen skulde have været sin sidste Hustru utro.Herom siger han nemlig i Brevet til Professor Fr. Petersen: »Dr.Brandes har været saa uheldig som nogenlunde muligt, naar hantillader sig at gjette, at det skulde være »en Utroskab mod Hu¬struen«, der var Grund til Anfægtelser af Tungsind, som Søren ty¬der hen til hos sin og min Fader, og hvoraf Søren tidlig er blevenpaavirket.«Mere faar vi ikke at vide; noget positivt har P. C. Kierkegaardikke villet meddele.

Nogle Oplysninger om Søren Kierkegaard 1834-38

https://tidsskrift.dk/personalhistorisk_tidsskrift/article/download/78946/114070

Nogle Oplysninger om Søren Kierkegaard 1834-38

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)