Anker, C. J.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

141Kommandørkaptein Henrik Gerners Dødsleie d. 26.—27.Dec. 1787.Beskrevet af H. C. Sneedorff. Meddelt af Kammerherre, OberstløjtnantO. J. Anker.Personalia: Henrik Gerner var født 4. 6. 1742, blev sekondløjtnant24. 2. 17H3, premierløjtnant 25. 10. 1764, sendtes 1767 til udlandet for atstudere skibsbyggeri, kapteinløjtnant 8. 3. 1770, fabrikmester 8. 7. 1772 tilsin død, kaptein 11. 5. 1776, medlem af defensionskommissionen 6. 6. 1777,kommandørkaptein 18. 10. 1781. Han døde den 27. 12. 1787, 45'/a år g.Imellem arene 1775 og 87 byggedes ikke mindre end 88 større og mindreorlogsfartøier efter hans tegninger.Fem ar efter hans død approberedes d. 1. 6. 1792 en æresmedalje, somsøofficererne lod sla til hans minde. Den viser hans brystbillede med ind¬skriften: „ Vor Archimedes til Ære".Anni. Den oprindelige retskrivning er bibeholdt.Den 2(jde December 1787, Kl. liyg Form. var sal. Com-mandeur Capitaine og Fabrique-Mester Henrik Gerner paaklædtfor at gaae til Yice Admiral C. F. Fontenay1) at begjære —som han samme Dag siden til Justitsraad Callisen sagde — sinAfskeed eller derom advare ham. Aarsagen hertil var deels, athan allerede i 3 Uger inderlig havde doleret over, at han afHs. K. H. Kronprindsen selv, skjønt i de naadigste Udtryk, varadvaret om, at man for Høystsamme havde andraget: det hanej driftig nok besørgede sine Embeds Sager, men lod mangeligge uafl'ærdigede hos sig. Hertil hører som et Document detUdtryk, han til een af sine Venner faae Dage før sin Død brugte:„Jeg var hos Hs. K. Høihed for at faae min Reprimande, menjeg gik fornøyet fra ham."' Men Hoved Motivet var især, at hanDagen før sin Død havde faaet Nys, at en skriftlig Klage overham roullerede blant Stats Raads Lemmerne.Ovenmeldte Klokkeslet kom han ind i sin Dagligstue frasin Arbeids Stue, hvor han nyelig i Instrument Mager LerrasNærværelse havde paaklædt sig. Der var han bleven overfaldetaf et Hold over Ryggen og igjennem Brystet, som han kaldtedet. Han kom ind, ledet af sin Tjener, med Aandedrættet over-') Carl Frederik de Fontenay, f. 1724, f 1799, Admiral.liämaade sværtgaaende, raabte strax til sin Kone, at der maatteBud flux til Callisen. „Det er min Død", raabte lian og kortefter: „ Jeg tror, jeg er dod, forend jeg kommer i Sengen". Hangik lige ind i Sengekammeret, hvor Kiole og Vest neppe blevham afhjulpen, før han kastede sig paa Sengen, hvor manmaatte aftrække ham Støvlerne. Han gjentog da, at der skuldesendes Bud til Callisen samt til Admiral Fontenay, Provst Ty-bring og Lieutenant Sneedorff1) ligeledes til en Barbeer Svendog befalede, at han vilde, nar han var død, klædes i et VoxLagen.Barbeer Svenden blev strax hentet, forsøgte at aareladeham paa venstre Arm, men Blodet vilde ikke løbe, derpaa paahøire Arm, hvoraf 4 Kopper blev taget. Han vilde aareladesmeer, fordi lian ventede, det vilde lette det tunge, stønnendeAandedræt, men Svenden vilde ey, før en Doctor havde ordi¬neret det. Justitsraad Hennings blev hentet og tillod at 4 Kopperendnu blev taget, ordinerede ham en afl'ørende Mixtur samtSuurdeig under Fødderne.Imidlertid kom Admiral Fontenay, Provst Tybring og Lieute¬nant Sneedorff.Gerner begyndte da at tale som den, der tilkjendegiver sinsidste Villie; hans Ord var omtrent følgende:„Saavidt har de bragt mig! Jeg forlader dem af mit ganskeHierte, men det er Ohicaner og Sorg, der gjør, at jeg ligger her."Da Admiral Fontenay begyndte at trøste ham om Hs. K.Høiheds Yndest og besynderlige Affection, at han ey maattetage sig Ubetydeligheder saa nær, svarede han: „Deres Excel¬lence, jeg har Dem at takke fra min første Ungdom; jeg bederDem sige Hs. K. Høyhed, at jeg ønsker, det maa gaae ham be¬standig vel. Gud give, det maae gaae Danmark vel. Jeg bederDem tage de Unge: Sneedorff, Høyer2), Jessen3) og Hohlenberg4)i Deres Protection, de ere Mænd, som dyrke Videnskaberne.*) Hans Christian Sneedorff, f. 1759, f 1854, Kontreadmiral.?l Christian Høyer, f. 1758, t 1809, Kapt. og Søtøimester.s) Carl Vilhelm Jessen, f. 17M, t 1823, Kontreadmiral.4) Christian Hohlenberg, f. 17(i<i, t 1825, Kommandørkapt. og Lodsinspektør.143Jeg beder Dem sørge for, at mine Papirer ej komme i RøveresHænder. Jeg testamenterer dem til Jessen og Hohlenberg."Til Lieutenant Sneedorff sagde han: „Hils dit Selskab af ungeOfficerer og siig dem, at jeg agter dem, at jeg paa min DødsSeng anbefaler dem at blive ved at gaae frem med Enighedrsaa ville de kunne gjøre Nytte."Provst Tybring søgte ved Tale, passende til hans Tilstand,at trøste og styrke ham. Han sagde da: „Jeg har ingen Tidhavt at tænke paa mig selv. Jeg har havt det Forsæt at tagemin Afsked for at unddrage mig fra Verden og faae nærmereTiid til at tænke paa Gud og min Sjæls Sag, som jeg vel ikkehar foragtet, men for mine mangfoldige Embedesforretningerikke har faaet Tiid til at tænke paa saa nøye og saa alvorlig,som jeg har ønsket."Provst Tybring, der ligesom Callisen og Hennings ey troede,det skulde være så snart forbie, trøstede ham videre og sagde:„at han haabede, han skulde blive bedre, at han vel intet bedrekunde ønske ham end at døe, men at han for Statens og forDanmarks Skyld vilde ønske, han maatte leve." Hertil svaredeGerner heftigen: „at han ønskede intet uden at døe, at hanønskede Gud vilde være saa naadig at løse op for ham."Da Admiral Fontenay derpaa bad ham give sig Taals medForsikring, at Livet herefter vist vilde blive ham behageligere,svarede han: „Deres Excellence, skal jeg leve, maae jeg havemin Afsked, eller ogsaa staae i andre Relationer; jeg kan ikkearbejde med de Folk."Han laae urolig heele Tiden og stønnede hvert Aandedrætud. „Det er Apoplexi," sagde han, „det venstre Been og Sidener allerede død, jeg kan ikke bevæge det." Noget efter sagdehan: „Nu er det andet Been død." Han kneb sig flere Stederog sagde: „Jeg døer opefter, kan ey føle meer der og der."Til Justitsraad Callisen, som ordinerede spanske Fluer paaLæggene, sagde han, som han før havde sagt adskillige Gange:„Red mig fra den forskrækkelige Trykken over Brystet, ellersdøer jeg." Paa Callisens Spørgsmaal, hvad han sidst havdespist, sagde han: „Mit Hoved er reent og saa klart, som det144ikke har været i lange Tider, men jeg døer fra neden af," —alt med lydelig Røst, som om han vilde skynde sig mellem desvære Aandedræt.Imidlertid gik Fontenay, Callisen og Tybring. Kl. 2 komLieutenant Holilenberg og stod ved Sengen. Gerner talte hamda fervent til i 5 å 6 Minutter, sagde, at han havde overdragetAdmiral Fontenay at sørge for, at hans Papirer skulde væreham (Hohlenberg) og Jessen til Deel, formanede dem til at væreeenige og sagde: „See i mig et Exempel paa Ueenigheds Følger.At der fra først af var Ueenighed mellem Stibolt1) og mig, erAarsagen til alle de Chicaner, jeg har havt, og i, at jeg liggerher. Jeg beder dem paa min Døds Seng om at være eenige.Hvad Kundskab den eene ikke har, kan den anden have, ogforeenede kunne I gjøre Danmark Gavn." Hohlenberg kundefor Taarer ey svare, hvorpaa Gerner sagde: „Vil han give migsin Haand paa, at de vil være eenige?1" Hohlenberg svarede:„Ja, derpaa giver jeg Dem min høyre Haand," og rakte hamden. Gerner sagde da: „Hvor er Jessen? Jeg vil tale meddem begge."Sneedorff raadede ham til at bie til i Morgen med at taletil Jessen, da han alt var saa fatigueret, men herpaa svarte han:„Inden i Morgen er jeg død."Hohlenberg gik derpaa at søge Jessen.Noget efter sagde han: „Sneedorit, siig Fontenay, at mit80 Canon Skib er færdig; Mester Biørn giør det reent. Siigham, at han mager det saa, at der bliver bygget efter det; deter et godt og et smukt Skib."Han bad os derpaa at gaae ind og spise. Kl. 3V2 komHøyer. Gerner mærkede det ey strax, men spurgte noget efter:„Var det ikke Høyer?" Paa dennes Svar: „Jo, det er jeg, Hr.Commandeur," sagde han: „Dette tænkte vi ikke paa i GaarAftes."Noget efter kom Jessen, til hvem han sagde: „Jeg skal døe,lad mit Exempel tjene Dem. Lov mig, at De vil indgaae ubrø-*) Ernst Vilhelm Stibolt, f. 1742, f 1796, Kommandørkapt. og Fabrikmester.14-5■delig Venskab med Hohlenberg. Han har givet mig sin Haandderpaa, jeg tænker De kan gjøre ligesaa?" L)et gjorde Jessen.(Jerner sagde videre: „.leg har talt med Admiral Fontenay oghan har lovt, at mine Papirer skal alene komme i Hohlenbergsog deres Hænder, hvorpaa han vil forelægge dem for Hs. K.Høyhed .... Det er Rosenkrantzes Skyld .... Hold Venskabmed Knuth1), han kan tiene Dem i Tiden."Lieutenant Hohlenberg kom atter Kl. 5. Gerner var daendnu stillere. Han vendte sig til ham og Jessen, tog beggederes Hænder i sin eene og lagde sin anden Haand oven paa,men talte ikke et eeneste Ord.Noget efter kaldte han paa Hohlenberg igjen og sagde:„Skaf mig noget dephlogisteret Luft; kan jeg faae det i Aften?"— „Ja, jeg veed der findes færdig; vil De have det straxV —(Jerner svarede: „Ja, strax, 2 Dusin Flasker."Derpaa kom Callisen, alle stimlede om Sengen, men Gernerbad dem gaae ud, saa han blev aleene med Callisen. — Kl. 7kom G erieral-Adjutant Krieger-), som Gerner spurgte: „Hvemsagde Dem, jeg var syg?" Svar: ,Min Svigersøn, som havdeværet hos Kronprindsen, fik det at viide af Marechall Biilow."Gerner spurgte viidere: „Hvor har Marechall Biilow faaet detat viide?" Svar: Ved en Seddel, som var ham tilskrevet iEfterm. Gerner sagde da: „Ja, Krieger, det er 3 Ugers Chicaner,som De vel har seet." Svar: „Jeg har ikke alene seet dem ogvidst dem. Men man burde oversee dem." Gerner svarede:„Jeg har overseet sä meget, men naar ma overseer 99 af 100,kan man ikke undgå at hefte sig ved det eene."„Hvem har været her?", spurgte han derefter. Man svarede:O. Fischer3). Har Knuth intet været her?, spurgte han 2 å 3Gange.„Nu gaaer Sygdommen over i det høyre Been," sagde han,„derfor send Bud til Tybring; jeg vil communicere i Aften."*) Frederik Greve Knuth-Knutlienbory, f 1818, Geheimeraad, Deputeret iAdmiralitetet.Johan Cornelius Krieger, f. 1756, f 1824, Kontreadmiral.a) Johan Ulfert Fischer, f. 1747. f 1829, Viceadmiral.1014«»Strax elfer kom Provst Tybring, som sagde: „Det glædermig, at tinde. De er lettere for Brystet." (ierner svarede: „Deter en falsk Trust; jeg mærker, der er gaaet som Brand i mineIndvolde, den stiger til mit Hierte og inden Kl. 14 er jeg uden¬tvivl død. Jeg ønsker derfor, De vilde berette mig." Detteskeede og' strax.Kl. 12 kom Svenden, som skulde vaage hos liam. Gernersagde: „Jeg er død til Navlen." Han følte stedse Kulde ogsagde: „Kast flere Dækkener paa mig, saaledes at de forløberhinanden, det forstaaer Han jo, Jessen." Da Puderne krølledesig under Hyggen, bad han sin Kone skatl'e Hkautede Puder;„thi naar man har et Hkantet Prisnia, kan man lægge en afSpidserne under Ryggen." I Anledning af Vanskelighederne vedBenets Stilling beordrede han en Saal med Ruller i Kanterne,hvorfra Snore skulde samles til en Flanefod, og derfra et Baandføres ud til Haanden, saa han sel\ kunde styre Benet. Han be¬ordrede selv varme Steene og Salpeter og ønskede tyndt 011 atdrikke. Flan var ufortrædelig mod dem, som hjalp ham, igientogofte: „Min gode Høyer, min gode Jessen" osv. „Du gode Dreng,tag ikke ilde op, at jeg siger Du," lagde lian til.Kl. :i omtrent (den 27. Der.) sagde han til Jessen: „Hangaaer hiein i Formiddag og gaaer til Ove .Malling1), siig hamda, at Vor Herre har slaaet mig med Apoplexie. Jeg kan der¬for ikke være President, ligeledes maae han melde mig fra atvære Formand i Gonstructions-Coinmissionen, men de gjør migen Fornøyelse, om de vil beholde mig som Medlem. Hed hamhilse dem alle dernede fra mig. Malling boer i Prindsens Gadei Browns Gaard, saa det er Hans Vey."Han bad ofte, at. Gud vilde løse op for ham og bad deOmstaaende at giøre det samme. Til Jessen sagde lian: „Bedfor mig, Jessen, at ieg bliver salig. De Uskyldiges Bønner blivehørte." -Jessen svarede: „Den Mand, der som De har opfyldtalle sine Pligter, kan døe roelig." Gerner svarede: „Det er dognetop det, man har villet beskylde mig for ikke at have gjort."M Ove Malling, f. 174s, -j- l!v29t Historiker, (iHiKimpstiitxininNter.147Han rakte Haanden op saa got, lian kunde, og sagde: „Tag den,ilen smitter ikke." Derpaa tog lian Jessens Haand ug trykteden tæt op til sit Bryst med Ilæftighed.| Her ender manuskriptet, der altsa mangler beskrivelse atGerners allersidste øieblikke. Der vedligger en af admiral Fonteuayskrevet seddel, livnri de ord gjentages, der var vekslede mellemham og den syge. De sidste ord, denne sagde til admiralenvar: „Deres Excellence, tænk paa min Kone. Naar mine Pa¬pirer skal eftersees. vil ieg, al min gode Svoger Jacoby er selvmed."Paa samme seddel er iler tilsidst med Sneedorffs handskrifttilføjet følgende ord:,Admiral Fontenay forsikrede Gerner, at alt det begjærteskulde han til Punkt og Prikke — saavidt det stod i hansMagt — opfylde."]Efterskrift. At H. C. Sneedorff satte Henrik Gerner megethøit, fremgår bade af, at han kaldte sin son op efter ham ogaf den made, hvorpå han hædrede hans minde, hvergang ensøkadet blev tildelt den Gernerske medalje. Herpå skal manefter en af Sneedorll's dagbøber tillade sig at anføre følgendeeksempler:Den 27. December 1814 tildeltes kadet Peter Schumacher,f. 1795, f 18(19 som karr. kommandør, den nævnte medalje.Sneedorff sagde da for fronten: „Ifølge Hs. .Majestæts allernaa-digste Villie overgiver jeg Dem herved den Gernerske Medaille,der er bestemt til 2. Præmie for Fremgang i Videnskaberne.Kundskab, høy Patriotisme og et ædelt Hierte udødeliggjorde.Manden, hvis Billede De har modtaget. Han være deresMynster!"Den 27. Dec. 1S15 tildelte Sneedorff kadetunderofficer JensLangemack, f. 1797, f lSt;t> som kapteinløjtnant, den sammemedalje med tølgende ord: „Ifølge Ils. Majestæts allerhøjesteBefaling overgiver jeg Dem herved Præmie-Medaillen til (ternersMinde. Livet efter Døden er det høyeste Menneskemaal. Gerner10*148ikke alleene lever, men han lever blant os paa denne hans Døds¬dag. Vort Liv være som hans, saa bliver vort Liv efter Dødensom lians."Den 27. Dec. 1JS17 erholdt Kadetunderoficer Peter Willi.Teorier, f. 1758, f 1857 som Kommandør, og kadet Williamde Coninck, f. 1800, + 1821 som sekondløjtnant, medaljen medfølgende ord fra Sneedorff: „Ifølge Hs. Majestæts allernaadigsteVillie overgiver jeg Dem, Underofficer Tegner, Præmie-Medaillentil Gerners Minde og Dem, Cadet de Coninck, samme .Medaillesom accessit. Mine Herrer! Den sieldne Mand, hvis Minde idaghædres, gav Danmarks Søe-Etat et vældigt Stød fremad til Vi¬denskabelighed. Han smiler fra sin Himmel til den bedste Prøve,som Etatens Ynglinge endnu har bestaaet; han velsigner denKonge, som erkiendte det."Den 27. dec. 1818 uddeler Sneedorff accessit til kadetunder¬officer Peter Sev. Nyeborg, f. 1799. f 1837 som premierløjtnant,med følgende ord: „Kongen liar befalet, at det Accessit, De nuanden Gang har vundet, skal bestaae i et Værge. Det er givetsamme Paaskrift soin den Gemerske Præmie-Medaille: „Kunved Dyd og Fliid vindes Hæder". Dette var den ædle Hen¬farnes, det være deres, det være vores alles Valgsprog." — Jegmodtog derefter, noterer Sneedorff, efteråt Cadetkorpset havdepræsenteret, Værget af Adjutanten, overgav Underofficer Nyeborgdet, sigende: „Kun for Fædrelandet".Den 27. dec. 1819 overrakte Sneedorff kadet Charles Edouardvan Dockuin, f. 1804, f 1895 som fhv. admiral og gesandtm. m., den Gernerske medalje med følgende ord: „Ifølge Hs.Majestæts allerhøieste Villie overrækker jeg Dem, Kadet vanDockum, herved Præmie-Medaillen til Gerners Minde. HansAand hvile over Dem i Freden; Niels Juels i Krigen."Den 27. dec. 1821 gaves medaljen til kadet Stephan Mid-delboe, f. 1802, f 185(i som generalkrigskommissær, med desædvanlige indledningsord: „Ifølge Hs. Majestæts osv., hvorhostillagdes: „Fædrelandet lønner Ynglingens Stræben, — det gjørRegning paa Mandens fulde Kraft."Endelig d. 27. dec. 1822 overrakte Sneedorff medaljen til149kadetunderot'tirer Carl Edvard Zinn, f. J80<>, f 1 Si>t> som sekond¬løjtnant, med disse ord: „ifølge Hs. Majestæts" osv., hvorhostilføjedes: ,Den er relativ Kundskabs Løn, men Manden, hvisPræg den Lærer, var ikke alleene kundskabsrig; men han varen Mand at' Kraft og Orden og derhos en af de elskværdigsteMænd, jeg paa min lange Bane har mødt. Dette lægge DeDem paa Hierte!"Lidt om Familien Sverdrup.Af Arkivar E. A. Thomle.Nom bekjendt har forhv. Adjunkt Martin Arnesen og Sagfører.1. Sverdrup i 1XNÖ udgivet en Stamtavle over Slægten Sverdrup,der i flere Punkter viser sig mindre korrekt og fuldstændig.Blandt andet anføres S. 41 Ur. Michael Sverdrup, der 1710 blev(kapellan til Lier, at være en Søn af Anders Pedersen Sverdrup1)og Elisabeth Østensdatter, men dette er efter følgende Things-vidne i Thingbogen for Hedemarkens Sorenskriveri 1713—18(Retsprotk. Nr. 624) fol. 211 feilagtigt.„171K den 13 Juli er Sageting holden udj Wang Sogn . . . .For Retten mødte velærværdige Hr. Roald Bernhoff, Sognepræstfor Leutens Menighed med Begjær, at Retten under edlig Examenvilde fremkalde de :2de Mænd Biørn Winzgrud og Hans Kaal-torp til at forklare, hvor mange Børn afdøde Store HammersForvalter Anders Pedersen Sverdrup sig efterladt haver, somderefter forlanges Thingsvidne.Widnerne bleve Eeden af Lovbogen forelæst med strængFormaning under paahængende Straf deres Sandhed at udsige,og efter Eeds Aflæg fremkom Biørn (Judmundsen, boende paa'1 Broderen Laurits Pedersen Sverdrup døde som Sogneprest til Vang paaHedemarken 21 Juli 1 »">90 (begr. 7 Aug. s. A.) 72 A. 5 M. 4 D. gi. Hanblev 5 Marts 1<>54 i Christiania gift med Sophie Toller, begr. i Vang 28Mai 1688, 58 A. ti M. 2 D. gi.

Kommandørkaptein Henrik Gerners Dødsleie d. 26.-27. Dec. 1787.

https://tidsskrift.dk/personalhistorisk_tidsskrift/article/download/78483/113607

Kommandørkaptein Henrik Gerners Dødsleie d. 26.-27. Dec. 1787.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)