Kromann, Fabrikant N. M.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Af Jordemodervæsenets Historiei Ribe Amt.Ved Fabrikant N. M. Kromann, Esbjerg.Ved Kancelliskrivelse af 18. Juli 1790 blev der tilbudtLærerdøtre under visse gunstige Betingelser at blive ud*dannede som Jordemødre ved den kgl. Fødselsstiftelse iKøbenhavn, for at afhjælpe den over alt paa Landet hersskende Mangel paa Jordemødre. Da Stiftamtmand Urnei Ribe modtog denne Skrivelse, satte han sig straks iBevægelse for at faa undersøgt, hvor stor Mangelen vari Ribe Amt, og det fremgaar af denne Undersøgelse, atTrangen var størst i Skads=GjørdingsMalt Herreder, ogdet lykkedes ham at formaa 4 Lærerdøtre til at rejse tilKøbenhavn og lade sig uddanne, hvad han meddelerKommissionen for Fødselsstiftelsen, der imidlertid til*bagemelder, at saa mange kunde der foreløbig ikkemodtages, da Norge ogsaa havde gjort Krav paa Del*agtighed i den tilbudte Uddannelse af Jordremødre, »menat der derimod nu ved Stiftelsen var 30 eksamineredeJordemødre, som var beredvillig til at modtage Embederdér paa Landet eller i Købstæderne mod 16 Rrdl.s aar*lig Løn, Brændsel og Græs til et Par Køer eller Pengederfor, en vis Betaling for deres Forretning og fri Rejsederover«.AF JORDEMODERVÆSENETS HISTORIE 421Paa disse Konditioner ankommer der ialt 3 Jorde*mødre til de nævnte 3 Herreder. Stiftamtmanden kon*ferer med Proprietærerne omkring i Herrederne for atfastsætte Lønningerne m. v. Nogle af disse formente, atderes Sædegaarde burde fritages for at udrede noget tilLønningerne, hvad Stiftamtmanden ikke kan indgaa paa,»thi demne milde Stiftelse at faa duelige Jordemødre iProvinserne ansat er ustridig til Nytte for det alminde*lige, altsaa ikke alene for Bønder, men endog for Pro*prietærerne og enhver anden Stand paa Landet, og føl*gelig var det Uret, om Bonden alene skulde bære Byr*derne.«Der foreslaas nu Kancelliet, at den faste Løn maattesom antydet af dette ansættes til 16 Rdl. aarlig, en KosGræsning eller 13 Rdl., det nødvendige Brændsel eller8 Rdl. aarlig og »at Jordemødrene for deres Forretning,som ere af Bondestanden skulle foruden fri Befordringnyde hvad enten de brugtes eller ikkeaf en Helgaards Besidder mindst 3 Markaf en Halvgaards Besidder » 2 »af en Boelsmand og Husmand » 1 »andre udenfor Bondestanden betaler Jordemødrenes For?retning efter enhvers Behag, der dog ikke maa være rin*gere end hvad her bestemtes«.En af de nævmte 3 Jordemødre faar anvist Bopæl iBrøndum Sogn og i Skrivelse af 29. Novb. tilmeldesSognefoged Niels La-ursen i Brøndum, »at MadammeLorentzen er kommen dér i denne velgørende Hensigtat betjene vedkommende vordende Mødre ved deresBarselsfærd mod billig Betaling, men skulle nogen gaahende forbi maa saadanne vente ligefuld at betale hendesaaledes som nærmere bliver at bestemme.«Den anden Jordemoder ved Navn Madamme KisleyFra Ribe Amt 7. 15422 N. M. KROMANNankom til Ribe med Mand og fire Børn og skulde an*sættes i Malt Herred, men det kneb med at finde enBolig til hende, endelig mente man at turde byde hendeet Hus i Brørup Sogn paa Præstkjær Mark, hvilket hunrejste hen for at besigtige; »men kom anden Da,g til*bage og beklagede sig meget over, at de ej kunde værepaa dette ensomme Sted, men ønskede at blive ansati en By, hvor de kunde gaa hen til Naboerne for modBetaling at faa det fornødne til Livets Ophold. Vel blevdem forestillet, at deres Bopæl laa paa den ene Sidenær ved Præstegaarden og paa den anden Side ved etandet Bopæl og overalt ikke langt fra By, samt at dethavde sin store Vanskelighed med at faa andem Boligtil saa stor en Familie, men hun blev ved hendes Kla*gemaal, at hun ansaa det ugørligt paa det ajnviste Sted ateksistere. Da man nu kom efter, at hun og Mand varyderst fattig og blottet for alle Livets Nødvendigheder,saa holdt man det betænkeligt at tvinge dem, og somengang hertil ankommen, kuoide man ikke vel overladedem til sig,« indberetter Stiftamtmanden og meddeler,at have foreslaaet Beboerne i Sønder Farup at give hendeBopæl dér, men at Byens Beboere hverken nu eller sidenvil anvise Jordemoderen fornøden Bopæl dér i Byen. »Atde tror hendes Nærværelse er overflødig bekræfter kunden ellers noksom bekendte Sandhed, at enhver nyIndretning, den være nok saa nyttig, har sine Modsstandere«. Det ender med at hun i Stedet for S. Farupbliver ansat i Rejsby.Dem tredje Jordemoder hvis Navn er Wolling, bli*ver ansat i Darum, hvis Beboere ikke synes at havegjort Indvendinger mod at modtage hende.tOmkostningerne ved Transporten af de 3 Jorde*mødre fra Kjøbenhavn til Amtet androg 124 Rdl. 2 Mk.og 8 Sk.AF JORDEMODERVÆSENETS HISTORIE 423Da der var Begær efter flere Jordemødre end derkunde faas i Øjeblikket fra Fødselsstiftelsen, idet Be*boerne i Gjørding og Vejrup havde anmodet om atfaa en Jordemoder ansat, blev en Kone fra disse Sogneuddannet som saadan af Stiftskirurg Fridsch i Ribe ogefter fuldendt Uddannelse meddelt følgendeInterims BestallingforMaren Nielsdaiter, Jens Hansen Møllers Hustru iHessellund til at være Jordemoder for Vejrup, Gjørdingog Bramminge Sogne. Da disse forberørte 3de Sogneikke har nogen egentlig beskikket Jordemoder, og jeger kommen i Erklæring om, at en Kone i Gjørding Sognved Navn Maren Nielsdatter er af Stifts* og Landfysi*kus Hr. Justitsraad Fridsch i Jordemoderkunsten unsdervist, prøvet og eksamineret, saa bliver bemeldte Ma*ren Nielsdatter ad interim beskikket til Jordemoder iforbemeldte VejrupsGjørding og Bramminge Sogne paalige Vilkaar, som de tre fra Kjøbenhavn ankomne Jor*demødre her i Amtet er ansat, og er bemeldte 3 SognesBeboere gennem Stedets Foged Hr. Kammeraad War*thoe underrettet om denne Foranstaltning med det Til?føjende, at de i paakommende Tilfælde under vedbørligStraf bør i Jordemodervæsenet betjene sig af MarenNielsdatter og ej af nogen anden, alt mod billig Beta?ling.Ribe, d. 23. Febr. 1791.Helfried.Det bliver siden bestemt, at der af Lærerdøtre fraRibe kun hvert andet Aar kan modtages 2 Lærerdøtretil Oplæreise i Jordemoderkunsten i Kjøbenhavn, menStiftamtmanden i Ribe, som indser at Mangelen paa Jor*demødre derved kun meget sent vil afhjælpes, formaarderfor Stiftsfysikus, Justitsraad Fridsch i Ribe at ud*15*424 N. M. KROMANNdanne et Antal, hvormed han agter at begyinde i For*aaret 1792 »for duelige Subjecter som efter Reskript af27. Maj 1791 bliver at beskikke til ordentlige Jorde*mødre hver i det Distrikt, hvorhen hun udsendes,« skri*ver Stiftamtmanden 19. Dec. 1791 til Provst Siedelmani Tjæreborg — og senere til de andre Provster i Amtet— med den Anmodning at lade dette bekendtgøre i hansProvsti, »og da jeg formener, at dette Distrikts Be*boere jo vil betjene sig af Hr. J.ustitsraadens Tilbud,saa forventer jeg, efter nærmere Overlæg med D'hrr.Sognepræster, det først muligt Deres Højærværdighedsnærmere Forslag paa et Par duelige Subjekter fra hveraf Distrikterne Skads*Tjæreborg*Sneum Sogne, Jerne?Guldager, Aarre*Faaborg og Aastrup Sogne, SønderhoSogn og Starup, Øse*Næsbjerg Sogne. Ved enhver ud*vælgende Subjekt maa fornemmelig ses paa:1. at de ej er over 25 a 26 Aar.2. have gode Fatteevner.3. at kunne læse færdig en trykt dansk Bog.4. være af et tækkeligt, sat Væsen, hvorken forsagteller forvoven, men vant til at handle med Overlægog koldt Blod.5. have lige veldannede og ikke stive Fingre.6. have godt Helbred, saa de kan taale Nattevaagen.7. være bekendt for en dydig og kristelig Opførselog ej hengiven til Sladder.8. at de have Lyst til den Forretning, hvortil de be*stemmer sig.9. at de ej tilforn har udøvet eller lagt sig efter Jorde*moder Videnskaben, da disse formedelst de alleredehavende falske Begreber vanskeligt lader sig under*vise.Undervisningen vil tage 4 Maaneder omtrent, menda de oplærende Subjekter kan upaatvivligen vente atAF JORDEMODERVÆSENETS HISTORIE 425blive ansatte med Løm i det Distrikt, hvorfra de ud*sendes og Distrikternes Beboere derved ligesaa kanvente at faa duelige Jordemødre af deres egne, saa børman ej et Øjeblik paatvivle, at det paa den ene Sideej vil mangle paa Subjekter, og at Beboerne paa denanden Side vil findes villige til at udrede det, som villemedgaa til Lærerdøtrenes Ophold og Oplæreise her iByen, og skulle et eller andet Distrikt, imod Forvent?ning, ej benytte sig af den her anbudne Lejlighed, børde vemte, at der fra Fødselsstiftelsen begæres eksaminerrede Jordemødre hidsendt til Ansættelse i saadant Di*strikt, thi en afgjort Sag er og bliver det, at det ej kanoverlades Almuens vilkaarlige Vilje, om de vil haveduelige og eksaminerede Jordemødre eller ej.«I Sommeren 1792 bliver derefter oplært og uddannetde første 19 Jordemødre hos Fysikus Fridsch i Ribe,som derefter blev forsynet med Instruks og Attest forDuelighed og taget i Ed hos Stiftamtmanden, der udfær?diger dem hver især Bestalling som autoriserede Jorde?mødre mod en aarlig Løn af 16 Rdl., der udredes afDistriktets Hartkorn.De af Fysikus Fridsch uddannede 19 Jordemødre varfølgende:1. Jørgen Orlufs Hustru Anne Cathrine for de Riber?huseske Underdanere i Rejsby, Hvidding og Ve?stervedsted Sogne.2. Niels Frederiksens Hustru Marie Schack for Jed?sted, Hillerup, Kirkeby, Kjærbøl og Hjortlund.3. Maren Nielsdatter Peders i Gammelby for Vejenog Læborg Sogne.4. Mette Madsdatter Skov ved Læborg Kirke for Føv?ling, Folding og Malt Sogne.5. Poul Pedersens Hustru Lisbeth Sophie for Holsted,Brørup og Lindknud Sogne.426 N. M. KROMANN6. Jørgen Pedersens Hustru Gunder Mikkelsdatter forVilslev By og Jernved Sogn.7. Hans Thomsen Krags Hustru, Kirsten Mortensdat*ter i Tjæreborg for Skads, Tjæreborg og SneumSogne undtagen Tømmerby og Terpager.8. Enken Kirsten Bastians i Guldager for Guldager By.9. Anders Christensens Hustru Anne Bertelsdatter forHostrup og Alslev Sogne.10. Degnen Hansens Hustru Maren Pedersdatter i Brøn*dum for Brøndum og Nebel Sogne.11. Mikkel Pedersens Hustru Anna Sørensdatter iRaunsø for Grimstrup og Nykirke Sogne.12. Pigen Anne Christensdatter i Taabøl for Aarre,Faaborg og Aastrup Sogne.13. Hans Hansens Hustru Karen Jørgensdatter i Næs*bjerg for Øre og Næsbjerg Sogne.14. Nikolaj Lorentzens Hustru Anne Pedersdatter forLunderup, Rossinggaard, Frisvad, Mej ls, Blaksmark,Orten, Isbjerg Mølle og Gjellerup, alt i Varde Land?sogn samt Hyllerslev, Nørrehebo, Storehebo, Søn«derhebo og Grydvad Mølle i Janderup Sogn.15. Jørgen Jensens Hustru Anne Dorthea i Billumtarpfor Resten af Janderup Sogn samt Billum Sogn.16. Hans Lorentzens Hustru Kirsten Nielsdatter iSkjødstrup for Aal Sogn.17. Knud Bakkensens Enke Birthe Knudsdatter for Hoog Oksby Sogne.18. Niels Sørensens Hustru Sidsel Sørensdatter i Hen*neberg for Henne og Lønne Sogne.19. Knud Baltzersens Hustru Cathrine Margrethe Troels*datter i Varming for Sem og Roager samt Obbe*kjær Sogne.De saaledes eksaminerede Jordemødre maatte dog ilang Tid kæmpe for Tilværelsen, da mange ikke kundebeslutte sig til at give Afkald paa de gamle ueksamine*AF JORDEMODERVÆSENETS HISTORIE 427rede Fødselshjælpersker, hvilke sidste ogsaa gjorde altfor at lægge de første alle mulige Hindringer i Vejen.Jordemoderen Frederikke Lorentzen klager i Brev af1. Januar 1791 til Stiftamtmanden over, at Gmd. ThomasAndersen i Forum ikke vil lade sin Kone betjene afhende, hvorfor Sognefogeden Niels Nielsen Laursen iBryndum paalægg»es at afkræve Thomas Andersen1 Rdl. i Bøde, hvoraf Jordemoderen skal have den halveog Sognepræsten den anden Halvdel til Sognets fattige,»da det ikke bør dependere af ham at tilintetgøre denneligesaa nødvendige som nyttige Indretning med at for?syne Almuen med duelige og eksaminerede Jordemødre,der dog vilde blive Følgen dersom Thomas Hansen villade sin Kone betjene af en uvedkommende og ueksami*neret Kvinde.«Under 21. Sept. s. A. klager hun over at ThomasChristensens Kone i Alslev, Hans Jepsens og Niels Pe*dersens Hustruer i Hostrup har ladet sig betjene afuberettigede og ueksaminerede Kvinder. De idømmesda lignende Bøder.Lignende Klager kommer fra Jordemoder Malling iDarum.Fra Jordemoderen Karen Jørgensdatter i Øse ind*kommer i December 1793 Klage over, at en ueksami*neret Jordemoder Anne Klink, Peder Pedersens Hu*stru i Starup, lader sig bruge ved Fødsler. I den An*ledning tilskriver Stiftamtmanden Herredsfogden forSkads Herred Kammerraad Warthoe i Roust Mølle, athan alvorlig »skal betyde hende de kongelige Anordsninger og i Overensstemmelse hermed for denne Gangaffordre hende en Mulkt af 3 Mark til Sognets Fattigeog derhos give hende en alvorlig Advarsel, at hvis hunoftere skulle gøre sig skyldig i slige Forseelser kan hunvente at blive lovlig tiltalt.«Kilde: Ribe Stiftamts Kopibøger.

Af Jordemodervæsenets Historie i Ribe Amt

https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/download/76791/110765

Af Jordemodervæsenets Historie i Ribe Amt

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)