Jespersen, Førstelærer L.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Svenskerne i Skads Herred 1643—45.Af Førstelærer L. Jespersen, Sdr. Vilstrup.ristian den Fjerdes uheldige Deltagelse i Tredive-aarskrigen medførte som bekendt, at Jylland blevoversvømmet, dels af Kongens egne Tropper, somunddrog sig al Kommando, dels af Kejserens Sol¬dater, og deres frygtelige Hærgninger var en haardOmgang for Jylland. Da Kristian den Fjerde senereblandede sig i de diplomatiske Forhandlinger, medførtedette, at den svenske General Torstenson rykkede indi Jylland og i to Aar hærgede og plyndrede. Maaskevar Svenskerne ikke saa slemme som de forrige; menat deres Besøg ikke var behageligt, fremgaar tydeligtaf en Beretning fra Skads Herred.1 Som Helhed erBeretningen alt for udførlig og ensformig til at kunnepaaregne almindelig Interesse; men da den dog giveret godt Billede af Tilstanden i Herredet lige efter, atFjenderne er draget bort, og desuden giver Oplysningeraf anden Art, fremdrages her nogle af de mest karak¬teristiske Træk.I Slutningen af det sidste Krigsaar, den 2. Decem¬ber 1645, holdtes Tingdag paa Skads Herreds Ting.Hans Christensen fra Tjæreborg var Herredsfoged. For¬uden ham var til Stede Vidnerne Knud Nielsen ogPeder Jessen fra Roust samt Herredsskriveren LauritzPersøn, ligeledes fra Roust.Paa Tinget fremstod Delefogden2 Niels Lauritsen fra1 Tingsvidne paa Bøndernes Tilstand i Riberhus Len 1645.(Rigsarkivet.)* Delefoged kaldes den Bestillingsmand, som i Retssager skuldevaretage sin Herres Ret. (Red. Anm.)330 L. JESPERSENTranbjerg som Fuldmægtig for Lensmanden paa Riberhus,Hr. Gregers Krabbe til Torstedlund. Delefogden fik et fuldtTingsvidne af Morten Nielsen i Alsleff, Hans Jessen i Am¬drup, Niels Pedersen i Skamsterup, Niels Tamsen ogHans Nielsen i Grimsterup, Peder Jensen i Fordom, MatzJepsen i Norup og Peder Sørensen i Gunderup.1Disse 8 Dannemænd vidnede alle „met oprachtefingre oc Eed" om det, de samme Dag saa og hørtepaa Herredstinget. Det, de fik at høre, var en Beret¬ning af 8 andre Dannemænd, nemlig Jens Hansen iMaade, Hans Christensen i Lyeche, Tomis Hansen iTiereborg, Mads Michelsen i Spangsbierg, Christen Sø¬rensen i Pugelund, Peder Nielsen i Starup, Hans Han¬sen i Wgeluig og Nis Sørensen i Gammelby. NævnteMænd sammen med Herredsfogden, Delefogden og Her-redsskriveren havde i Dagene 26., 27., 28. og 29. No¬vember s. A. været paa en Rejse i Skads Herred for„att besichte oc forfare Ko: Ma.2 oc Kronens Bønder ocTiener deris Lejlighed oc tilstand. Huorledes det erbeschaffet oc wed Macht, huor meget Korn de haffdesaad forgangen Aar, der Fienden war her i Landet, ochuad Creatur oc feemon oc huor mange Heste de haffuerbeholden, oc huorledes deris Huse oc Bygning er wedMachr, oc huis denom er frapløndrit."I dette Hverv drog saa Kommissionen ud paa denlange og lidet lystelige Rejse i Skads Herred. Hverenkelt af Kronens Ejendomme blev besøgt, og de stil¬lede Spørgsmaal blev besvaret. Med Hensyn til Sædenkan det i Almindelighed siges, at der er saaet Halv¬delen af det normale. Angaaende Kreaturer og Hestesiges der kun, hvor mange der var, men ikke, hvor1 Ved alle Navne er Datidens Stavemaade benyttet.8 Kongelig Majestæts.SVENSKERNE I SKADS HERRED 331mange de havde, før Fjenden kom til Landet, saa mankan ikke se, hvor meget Besætningen var forringet. Idet følgende er kun medtaget Beretningen om FjendernesPlyndringer samt enkelte andre Bemærkninger, der kantjene til at oplyse Forholdene.Rejsen begyndte i Sneum Sogn, hvor Kronen ejede1 Helgaard, 1 Halvgaard og 3 Fjerdepartsgaarde i Al-lerup. De var sluppet meget skaansomt fra Svensker¬nes Besøg, idet der kun var taget 2 Heste. I TjæreborgSogn var det noget værre. Der ejede Kronen 5 Hel-gaarde, 4 Halvgaarde og 2 Bol, og saa var der desudenen Selvejergaard, af hvilke der kun fandtes to i heleHerredet. Enkelte slap med at miste en Hest eller to,men andre Steder slap de ikke saa billigt. Hans Or-borsen var fraplyndret „3 gode Hoper, gode for 60 Rdl."Om Mads Persøn hedder det: „Alle hans Heste oc Hoperhannem frapløndrit gode for 100 Rdl.", og hans Nabo,Christen Nielsen, slap ikke meget billigere; „alle hans4 Heste hannem frapløndrit", og han var endda „udien stor Gield tilforne."I Skads Sogn ejede Kronen kun to Gaarde, nemligen Gaard i Skads By og en i Saderup. Til Gengældfik de to saa ogsaa i rigt Maal Fjendens Kærlighed atføle. Niss Nielsen havde Gaarden i Skads. „HansHuse war onde oc bygfeldig, oc beuistes for denommet Tingsvidner, att han fich schade aff Indleeg ocpløndring aff 50 Ryttere oc 60 Heste paa hans Korn,fitalle,1 wogne, Redschab oc Senge Kleder for 40 Rdl.1 Mark." Endnu værre gik det hos Ingvar Hansen iSaderup. „Hannem frapløndrit Kleder oc Sengeklederfor mere end 80 rix DL, som ved Tingsvidne er gjortbeuislig. Hans Huse er meget onde oc bygfeldig."1 Levnedsmidler.332 L. JESPERSENJerne var det af Herredets Sogne, hvor Kronen ejededet meste Gods: en Helgaard, to Halvgaarde, to Fjerde-partsgaarde og et Bol i Weldbech; en Helgaard og etBol i Rørkier; en Helgaard, et Bol og et Gadehus iWogensbøl; tre Helgaarde og 1 Gadehus i Bollers Agger;tre Helgaarde og et Gadehus i Norup; to Halvgaardei Wgeluig; to Helgaarde i Maade; to Helgaarde, enTrediepartsgaard, en Totrediepartsgaard, et Bol og 8Gadehuse i Jerne By, to Bol i Strandby og desudenGaardene Lychegaard og Spongsberg. I Forhold til demange Ejendomme slap Jerne billigt. I Wognsbøl boedeKiersten Tamiskone i et Gadehus. Hun havde „beholden1 Kue. Huset ilde wed Magt. Er en fattig Enche;haffe en heel hob Smaa børn." Om Svenskerne varSkyld i noget af dette, berettes der intet om.Der blev vist ikke holdt mange Svin i hine Tider;thi der berettes kun een Gang om, at der er taget Svin,og det var netop hos en Mand, Søren Hansen, i Norup;„frapløndrit to gode Suin, gode for 7 R. Dl." HansHansen i Wgeluig „frapløndrit Kleder oc Andet forbedre ind 6 rix Dl." Eneuold Nielsen „frapløndrit 2Heste, item hannem fra plønderit Kleder og fitalle formere ind 4 Rdl." Peder Nielsen „2 Heste hannem fraplønderit." Hos Jens Tomsen i Jerne By tog Svenskerne5 Heste. Om Søren Steffensen, der boede i et Gade¬hus, meldes der: „Gaar oc Tiger sin Brød."I Guldager Sogn ejede Kronen ogsaa meget Gods,men dog ikke nær saa meget som i Jerne. 3 Helgaarde,et Bol og 6 Gadehuse i Tobel, 2 Helgaarde og et Gade¬hus i Fourfeld, et Bol i Strongismarck, 2 Helgaardei Hjerting og en Helgaard, Raffnsberg. Ogsaa Guld¬ager synes at være sluppet nogenlunde fra FjendensBesøg. Hans Sørensen i Tobel „haffe ingen Sals Hus,SVENSKERNE I SKADS HERRED 333mens er forgangen Aar affbrend med meste part hansFormue, Item 1 Hest hannem fraplønderit." MarenMadskoen, der sad i et Gadehus, „er for Armit affAarsag hendes Hus oc formue af en Misdæder er af-brend." Rimeligvis er det Svenskerne, som har afbrændtHans Sørensens Salshus; derimod er det ikke sikkert,at de har brændt Marens Hus af; der var jo da ogsaaandre Misdædere end Svenskerne. 6 andre Beboere afGadehuse „er for Armit oc aff Suenschen nedschattet.Haffuer intet Creatur eller Heste."I Brøndum Sogn var Krongodset fordelt over Sog¬net paa følgende Maade: Giesing: 3 Helgaarde, 2 Halv¬gaarde og et Gadehus; Fordomlund: en Helgaard; For¬dom By: 4 Halvgaarde; Brøndum By: 3 Helgaarde og2 Bol. I dette Sogn gik det værst ud over BrøndumBy, medens den øvrige Del af Sognet slap med at mistenogle Heste.Søren Svendsen „er fraplønderit senge Kleder ocKorn for mere end 20 Rdl., der foruden senge Klederoc andet Kleder, Korn oc fitalle for 20 DL, noch sengheKleder for 4 Dl." Niels Jensen „frapløndrit Klederoc andet for 10 Dl. oc 5 td. Haure." Niels Pedersen„frapløndrit senge Kleder oc andet for mere end 20Rdl." Det har sagtens været mod Vinteren, siden Sven¬skerne var saa gridske efter Sengeklæder. Man kanvist undskylde Brøndumboerne, om de ikke har elsketderes Fjender, naar de skulde gaa Vinteren i Møde udenSengeklæder. Jess Pallesen havde et lille Bol. „HansRug oc Korn i hans Tofft blev forderffuet af 80 nød,Suensken jaget der udi, oc samme Tid frapløndrit han¬nem flesk oc andet fitalle for mere ind 5 Dl., der for¬uden 1 td. Haure." Han fik da ogsaa sin Part af Fjen¬dens Kærlighed at føle. De 80 Nød (Ungkreaturer) er334 L. JESPERSENSvenskerne næppe heller kommet ærligt til; de er nokogsaa plyndret. Men derom meldes der aldrig; det harsagtens været mere dagligdags Begivenheder. At købevar der vist intet, der hed, naar Fjenden var i Landet.Fra Næsbjerg og Øse Sogne meldes der slet ikke omPlyndring, saa de maa være sluppet usædvanlig heldigt.Der var dog en Del Krongods i begge Sogne. I Næsbjergvar der saaledes 3 Helgaarde og et Gadehus i Biltoft; 2Helgaarde, 3 Halvgaarde og et Gadehus i Næsbjerg Bysamt en Helgaard i Schoonager. I Øse By var der 2Helgaarde og 2 Halvgaarde; i den øvrige Del af Sog¬net var der intet Krongods.Efter at have undersøgt de ret gode Forhold i Næs¬bjerg og Øse, drog Kommissionen til Starup Sogn, ogder mødte den atter talrige Klager over Fjendernes Op¬førsel. I dette Sogn ejede Kronen de fleste Gaarde.Heselhoed og Touterup var to Helgaarde. I Galsthodvar der 4 Halvgaarde; i Schou Ende 2 Halvgaarde. IStarup By var der en Helgaard, en Trefjerdepartsgaard,4 Halvgaarde og en Fjerdepartsgaard. Samtlige fireGaarde i Galstho havde lidt store Tab. Christen Niel¬sen „er frapløndrit 2 Hoper, der foruden Kleder oc fitalefor 20 Rdl." Peder Olluffsen „beholden 6 nød oc 2onde Heste. Hanem frapløndrit 5 Heste oc Hoper, fitalleoc Kleder for 14 Rdl. Hans. Huse er onde." Om En¬ken Maren Terchilds hedder det: „Husene var onde.Hende en Hest frapløndrit, Kleder oc fitalle for 30 Rdl."Endvidere var Christen Oluffsen „frapløndrit 2 Heste."Peder Christensen i Touterup: „2 Heste pløndrit hanemfra oc 1 Ku, Kleder og fitalle for mere ind 16 Rdl."Hans Nabo i samme Gaard, Las Marquorsen, „haffe nubeholden 2 Kiør oc en ond Hope. Hannem 3 Hestefrapløndrit oc senge Klæder for 4 rix Dl." Fra StarupSVENSKERNE I SKADS HERRED 335By berettes kun, at Peder Nielsen1 var „hans beste Hesthos hanem frapløndrit."Derfra gik saa Turen til Faaborg Sogn. Der ejedeKronen 2 Halvgaarde i Auterup, 2 Bol i Fogelsig, 2Halvgaarde i Slebsager, 2 Helgaarde, 2 Halvgaarde oget Gadehus i Aggerbech, 3 Fjerdepartsgaarde i Debel,1 Helgaard, 2 Halvgaarde, 2 Bol og 2 Gadehus i Faa¬borg By. Desuden var her Herredets anden Selvejergaard1 Rodichbech. Fra flere af Stederne noteres det, at„Husene var onde oc bygfeldig;" men Klager overPlyndring er der ingen af, saa Faaborg synes at haveværet blandt de heldigste Sogne.I Aarre Sogn var sikkert Hovedparten af Ejendom¬mene i Kronens Eje. Saaledes var der en Helgaard,en Halvgaard, en Trediepartsgaard, et Boel og to Gade¬huse i Aarre By. I Jyllerup var der 3 Halvgaarde og2 Trediepartsgaarde. I Gunderup var det meste, nem¬lig en Trefjerdepartsgaard, 8 Halvgaarde, en Fjerdeparts-gaard og 2 Bol. Endvidere 2 Halvgaarde i Tranberg.I Betragtning af de mange Ejendomme maa det siges,at ogsaa Aarre slap forholdsvis billigt. Anders Nielseni Aarre By „frapløndrit hans Hustrus Kaabe oc andetKleder mere end for 30 rix Dl. Hans Hus er ond ocforfalden." Sagtens har den paagældende Soldat ikkeselv villet bruge Konens Kaabe; men ofte havde Sol¬daterne deres Koner med i Krigen, eller ogsaa fulgtemere løse Kvinder med Hæren, saa der kunde nok bliveBrug for en Kaabe. Tamis Olluffsen blev „frapløndritaf Suenschen mere ind for 100 R. Dl." Hos Niels Jør¬gensen i Gunderup tog de en Hest. Willands Michel¬sen i samme By „er self en fattig blind Mand, hart ud-schattet, oc war en fattig Mand tilforn. Hans Huse1 Medlem af Kommissionen.336 L. JESPERSENvar onde oc bygfeldig." Den sidste Bemærkning gæl¬der for øvrigt ikke saa helt faa af Ejendommene i detteSogn.Saa kom Kommissionen til det sidste af HerredetsSogne, nemlig Grimstrup. Der var ogsaa meget Kron¬gods, saa Kommissionen maatte aflægge Besøg mangeSteder, og megen Elendighed maatte den høre om. IGamelroust var der en Helgaard. I Grimstrup 3 Hel-gaarde, en Halvgaard, 2 Fjerdepartsgaarde og 2 Bol.En Halvgaard i Hinkbøl. En Helgaard, 2 Halvgaarde,2 Fjerdepartsgaarde og et Gadehus i Roust. En Halv¬gaard og et Bol i Rousthøje, samt endelig Roustmølle.Hans Hansen i Gammelroust „haffde mist 4 Hesteoc Hoper nu i Sommer." De havde saaet særlig lidti Grimstrup Sogn, og dette begrunder Kommissionenpaa følgende Maade: „Aarsag til sedens Ringhed iforne Grimsterup sogen war den dørig1 tog igiennemSognet aff Rytteriet fra Warde til Hadersleuff, frem octilbage, hvorfor Bønderne ikke kunde were paa marchenmet plouge oc wogen att Giøde oc dyrche Jorden, somdet sig burde; bleff ogsaa nogle Gange baade sedekornoc sechene af Rytterne paa marchen hentagen."Det var dog ikke Sæden alene, det var galt med.Mere end andre Steder var Husene slemt medtagne.Stadig lyder det: „Hans Huse er gandsche forfalden ocbygfeldig," „hans Huse er meget onde," „nogle hansHuse er onde." Men vi skal nu følge Kommissionenpaa dens Vej gennem Sognet. Niels Sørensen i Hink¬bøl „fraplyndrit Korn oc fitalle oc andet for mere end20 rix Dl." Herredsskriveren Lauritz Persøn havde enFjerdepartsgaard i Roust. „Husene paa samme partaffbrend. Haffe leyet Huse til hans fuoring; beuistes1 dørig maaské = durch. „Dørigtog" altsaa: Gennemridt.iSVENSKERNE I SKADS HERRED 337ocsaa met tings winde oc stokneffn, forne gaard erHøylig forschylt." Den sidste Bemærkning gøres og-saa om Niels Matzens Gaard i samme By. Hvor derikke er andre Bemærkninger, kaq man være sikker paaat høre om onde, bygfældige, forfaldne- eller afbrændteHuse. Sidst kom Kommissionen til Roustmølle, og dendannede ingen Undtagelse. Mølleren hed Jørgen Niel¬sen. „Husene er onde oc bygfeldig. Oc formedelstden dørig tog, som war igiennem Møllen aff Suenschensfolk oc Rytterij, kunde der ingen komme til Møllen atLade maale, saa de intet kunde fortjene. Er der for¬uden Tit oc offte pløndrit fra Baade fitalle. Kleder, Kornoc penge for mere ind 20 rix Dl, oc maatte giffue denem01 oc Mad, saa mange som der kom; tillmet schattettil en Suensch Quartiermester mere end 110 Dl. Erder offuer bleffuet for Armit. Oc offuer alt dette erMølleren død i July 1645, oc iche der fandes god tilgielden."1 Roust Mølle synes Elendigheden at have kulmi¬neret, og derpaa slutter Beretningen af med følgende:„At Saa for os er gangen oc faren oc wonden, wid-ner wi fremdeles met wore Signeter wndertrøcht.Datum Anno die & Loco ut supra.Hans Cristensen. Knud Nielsen (m. p. p.) P. I.Lauritz Persøn."Af Beretningen faar vi god Besked om, hvor megetGods Kronen havde i Herredet. En stor Part deraf varkommet i Kronens Eje ved Frederik den Andens mangeMageskifter, og det bevaredes som Helhed under Kri¬stian den Fjerde; men i denne Konges sidste Regerings-aar begyndte Riget i høj Grad at fattes Penge, og derforbegyndte baade Kong Kristian og Efterfølgeren at sælgeløs af Krongodset eller udlægge det som Pant for ydede338 L: JESPERSENLaan. Vi kan derfor gaa ud fra, at foranstaaende Over¬sigt netop angiver Krongodsets Størrelse i den Tid, Kro¬nen ejede mest.Først og fremmest giver Beretningen dog et klartBillede af Fjendernes Huseren. Selv om der kun mel¬des om en enkelt, der gik med Tiggerposen, saa talerden dog ofte om forarmede Beboere. Der behøves ikkemegen Fantasi for at forestille sig den Skræk og Ræd¬sel, der greb Beboerne, naar de øjnede Svenskerne idet fjerne. Selv om det ikke gik ud over Liv og Lem¬mer — og derom melder Beretningen intet — saavidste de dog, at deres Ejendele stod paa Spil.I den egentlige Beretning nævnes ved hver EjendomUdsædens og Besætningens Størrelse. Sæden var over¬alt Rug, Byg og Havre. De fleste Steder var der saaetlige meget Rug og Havre og halvt saa meget Byg. SomRegel tales der kun om Heste og Nød; kun enkelteSteder nævnes der Køer. Svin og Faar omtales sletikke. Der maa dog have været flere Køer, end deromtales; Ungkreaturerne maa jo have haft et Ophav;men saa maa Betegnelsen Nød dække over baade Køerog Ungkreaturer. Der holdtes mange Heste; det varnødvendigt af Hensyn til de klodsede Avisredskaber. Atder kun har været faa Svin, kan man vist slutte deraf,at omkr. 1645 var Herredets Skove omtrent ødelagte,saa der ikke længere kunde fedes Oldensvin. Tidligerevar Skovsvin en ret almindelig Landgildeydelse, i altFald i visse Sogne.Det fremgaar tydeligt nok af Instruksen, hvad Kom¬missionens Opgave var; inen den nævner ikke nogetom, hvad Beretningen skulde bruges til. Man maa vistikke tænke, at de, der led saa stort Tab, har faaet nogendirekte Erstatning; dertil var Kongens Kasse alt forSVENSKERNE I SKADS HERRED 339slemt medtaget af Krigen; men de har dog maaske nokfaaet nogen Lettelse i deres Skatter og Landgildeydelser.Med en saadan ringe Erstatning har de sikkert maattetlade sig nøje, og saa maatte de selv se at kommetil Kræfter igen. Det kunde jo ikke trøste dem, at detmaaske havde været lige saa galt før. Heldigvis kundede ikke se ud i Fremtiden, ellers vilde de have kunnetse, at det senere skulde gaa langt værre.

Svenskerne i Skads Herred 1643-45

https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/download/76751/110725

Svenskerne i Skads Herred 1643-45

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)