Tirsgaard, Aage

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

En faderskabssag fra Skonager i 1857Hvem var faderen ?Af Aage TlrsgaardI Skads Herreds Politiret på Varde Rådhusfaldt der den 22. september 1857 kl. 11.45dom i en paternitetssag, faderskabssag.Sagens parter var Ane Kirstine Sørensen afSkonager kontra ungkarl Peder Christensenaf Skonager. Hverken Ane Kirstine Sørenseneller Peder Christensen var mødt frem i ret¬ten denne dag.Sagen var 8. september blevet fremlagt forpolitiretten. Denne dag var såvel AneKirstine som Peder mødt frem i retten, hvorbegge blev afhørt. Sagen var startet i RibeStiftamt den 29. august. Stiftamtet bad poli¬tiretten i Varde finde ud af, om PederChristensen ville vedgå paterniteten til detdrengebarn, som Ane Kirstine Sørensen,uden for ægteskab, havde født. Hvis PederChristensen vedgik paterniteten, ja, så skullestiftamtet blot have Peders skriftlige er¬klæring herom og papirerne sendt tilbage tilstiftamtet. Hvis Peder derimod frasagde sigpaterniteten, ja, så skulle retten behandle ogpådømme sagen. Hvis Peder blev tillagtfaderskabet, så ville stiftamtet gerne have etforslag til bidragets størrelse. Men PederChristensen ønskede ikke at vedkende sigpaterniteten, faderskabet til den dreng, somAne Kirstine Sørensen havde født.Det var Ane Kirstine Sørensens brorJohnSørensen, gårdmand i Skonager, Næsbjergsogn, der havde indbragt sagen for RibeStiftamt. John Sørensen mente, at PederChristensen ikke talte sandt, når han ikkeville vedgå paterniteten til barnet. Johnssøster havde født en dreng den 23. juni ogudlagt Peder Christensen som faderen,hvorfor Peder, efter Johns opfattelse, burdebetale et årligt bidrag til barnets underhold.I retten blev der fremlagt erklæring frasognepræsten i Øse-Næsbjerg. Pastor B.Haase kunne meddele, at pigen, AneKirstine Sørensen i Skonager, havde anmeldten fødsel den 25. juni af et levende drenge¬barn og udlagt som barnets fader, ungkarlsnedkersvend Peder Christensen i Skonager.I retten blev der ligeledes fremlagt enpolitirets-stævning af 31. august. Stævnin¬gen gjaldt ungkarl Peder Christensen, somblev pålagt at møde frem i politiretten påVarde Rådhus tirsdag den 8. september.Han skulle i retten se dokumenter, afgiveforklaring, påhøre samt modtage dom ianledning af, at fruentimmeret Ane KirstineSørensen havde udlagt ham som fader tilhendes fødte drengbarn.Denne politirets-stævning, der var gen¬nemført af to af retten udsendte vidner, varblevet forkyndt Peder Christensen i hanshus og eget påhør den 5. september. PederChristensen havde hermed ingen undskyld-113F.n faderskabssac. fra Skonac.i k i 1857Iforgrunden VardeRådhus 1857.Foto fra Varde Miniby.ning for ikke at møde i retten på VardeRådhus den 8. september kl. 11.I retten fremlagde Ane Kirstine Sørensendåbsattesten for sin dreng, der var født 25.juni og havde fået navnet Christian Søren¬sen. Dåbsattesten, der var skrevet af sogne¬præst B. Haase, kunne supplerende fortæl¬le, at det var en uægte søn, der var blevetdøbt den 3. juli 1857.Der var hermed for retten blevet fremlagtseks dokumenter. Man gik derefter over tilat afhøre sagens to hovedpersoner.Den indstævnede Peder Christensen blevafhørt først. Han kunne fortælle, at hanførst i december 1856 havde arbejdet ca.otte uger hos gårdmand John Sørensen iSkonager.Klagerinden Ane Kirstine Sørensen hav¬de også på dette tidspunkt opholdt sig hosbroderen på gården i Skonager. Medenshan boede på gården havde han en nat lig¬get hos Ane Kirstine. Det måtte have væretnatten mellem 4. og 5. december, helt sik¬kert i den uge, hvor 4. december fandtes.Han kunne på det bestemteste benægte, athan denne nat eller senere havde haftlegemlig omgang med Ane Kirstine. Hankunne ligeledes aldeles benægte, at hanhavde haft legemlig omgang med klagerin¬den fra midsommer 1856 til omtalte tids¬punkt i december. Han benægtede på detbestemteste, at han havde haft legemligomgang med Ane Kirstine Sørensen på etsådant tidspunkt, at han kunne være fadertil det drengebarn, som hun havde født 25.juni 1857. Peder Christensen erklæredeogså, at han ved edsaflæggelse var villig tilat bekræfte denne benægtelse.Det var nu Ane Kirstine Sørensens tur tilat blive afhørt. Hun kunne fortælle, at hun114havde opholdt sig hos sin broder på gårdeni Skonager, hvor Peder Christensen havdearbejdet for broderen. Så vidt hun erindre¬de, havde han (Peder Christensen) først idecember ligget hos hende en nat, og hanhavde ved denne lejlighed legemlig omgangmed hende. Siden da havde han ikke haftlegemlig omgang med hende og heller ikkei tiden mellem midsommer 1856 og indtildecember. Fra midsommer til 1856 havdePeder Christensen kun haft legemligomgang med hende omtalte nat tre gange.Ane Kirstine forsikrede, at hun ikke hav¬de haft legemlig omgang med nogen andenmandsperson, og hun påstod derfor medbestemthed, at Peder Christensen var fadertil det barn, som hun havde født 25. juni.Ane Kirstine kunne også fortælle, at på dettidspunkt, hvor de havde haft samleje, hav¬de Peder Christensen erklæret, at han ikkeville love hende ægteskab, hvis det ikkekunne ske med det samme. Dog havde hanallerede ved midsommertid 1856 ønsket attage hende til ægte.Efter jordemoderens vurdering var detfødte barn fuldt udviklet på nær 3 uger. AneKirstine kunne godkende jordemoderensvurdering og fremsatte den bemærkning, athun ikke så sig i stand til at bevise sin sig¬telse.Peder Christensen blev nu afhørt igen.Der havde mellem dem været tale om ægte¬skab, men han havde aldrig lovet hende det.Han fastholdt sin benægtelse af, at han denomtalte nat først i december 1856 havdehaft legemlig omgang med Ane KirstineSørensen, og ellers henholdt han sig til sintidligere afgivne forklaring. Peder Christen¬sen fremlagde i retten en attest fra distriktsEn fadkrskabssag i-ra Skonager i 1857,m ' ..A' J </*■■' s. s,t ,,' *'>* ' /'■S'' ' • •f'S" *r * -S*Udskrift afdommen.jordemoderen over Øse og Næsbjerg sogn,Maren Pedersen. I attesten skrev jordemo¬deren, at hun den 26. juni var blevet afhen¬tet af Peder Christensen og havde været hosfruentimmeret Ane Kjerstine Sørensen iSkonager og set det barn, der var født 25.juni. Det var en uægte, levende søn. Efterønske kunne hun erklære, at barnet varfuldbåren på nær 3 uger.Efter rettens vurdering kunne man ikkeopnå en nærmere overensstemmelse mel¬lem de afgivne forklaringer, hvilket de toparter godkendte.Sagen blev herefter optaget til doms. Derville blive afsagt dom i sagen den 22. sep¬tember 1857 kl. 11 på Rådstuen i Varde.Den 22. september faldt dommen. Rettenlagde vægt på, at Ane Kirstine Sørensenikke havde kunnet føre noget som helstbevis for, at Peder Christensen skulle værefader til barnet. Ja, selv hendes egen tidsan¬givelse af samlejet blev modsagt afjordemo¬derens skriftlige vidneudsagn. Det var der¬for nærliggende helt at frikende Peder115En faderskabssag fra Skon\<;er i 1857Christensen, men efter omstændighederneog især på grund af, at Peder Christensenhavde indrømmet, at han havde sovet en nati seng med hende, så blev hans frifindelsegjort afhængig af, at han, Peder Christensen,skulle driste sig til ved lovens edsaflæggelseat bekræfte, at han ikke havde plejet legem¬lig omgang med Ane Kirstine Sørensen pået sådant tidspunkt, at han kunne værefader til det barn, som hun havde født 25.juni 1857. Hvis Peder Christensen nægtedeat aflægge eden, så skulle han udredebidrag efter overøvrighedens nærmerebestemmelser til barnets underhold ogopdragelse, indtil han fyldte 14 år.Peder Christensen var som nævnt i ind¬ledningen ikke selv mødt frem ved domsaf¬sigelsen den 22. september. Men den 3.oktober blev dommen forkyndt for ham ihans hus af to beskikkede varselsmænd.For ungkarl Peder Christensen var betin¬gelsen for en frikendelse nu, at han turdeaflægge ed på, at han ikke kunne være frug¬ten (faderen) til det barn, som Ane KirstineSørensen havde født 25. juni 1857. Denneedsstævning indfriede Peder Christensen13. oktober ved under ed at bekræfte sinbenægtelse af, at han kunne være fader tilbarnet.Herredsfogeden kunne nu svare »Detkongelige Stiftsamt i Ribe«, og sagen vardermed lukket.I dag er det overordentlig meget lettere atfå bekræftet eller afkræftet om en udlagtbarnefader nu også er faderen. En DNA-analyse kan med så godt som 100 % sikker¬hed fastslå, om den udlagte er faderen. Forblot 20 år siden kunne myndighederne, vedat undersøge personernes blodtyper, fåsandsynligheder for om den udlagte varfaderen eller ikke - men usikkerheden varstor.I 1857 var der ingen muligheder for atføre videnskabelige beviser. Det var derforpåstand mod påstand, når en sag endte iretten.Var det en retfærdig dom, som politiret¬ten i Varde kom frem til den 22. september1857? Kunne retten dømme andet end dengjorde?Hvad der senere skete med de to hoved¬personer og sønnen Christian er ukendt formig.Herredsfogeden i Skads Herred fra 1853til 1858 var Th. Rosenørn, hvis fulde navnvar Kristjan Peder Theodor Rosenørn-Theilmann. I 1858 blev han ejer af stamhu¬set Nørholm, Lunderup og Agerkrog, hvil¬ket han var til sin død i 1879.I efteråret 1857 var Th. Rosenørn på tje¬nesterejse. Det var en Kartoft, der var kon¬stitueret i embedet, der gennemførte rets¬sagen. Th. Rosenørn kunne dog personligtafslutte sagen den 16. oktober 1857.Selv om købstaden Varde ikke var en delaf Skads Herred, så lå Skads Herredskontori Varde — af parktiske grunde vel sagtens.Aage Tirsgaard er arkivleder på NæsbjergSognearkiv. Han haren bachelor i historie (2011)fra SDU.116

En faderskabssag fra Skonager i 1857

https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/download/76441/110415

En faderskabssag fra Skonager i 1857

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)