Kristensen, H. K.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Da stormflod væltedeRiberhus'murog ødelagde sæden i TanderupVelkendt er den store stormflod 1634, der voldtealvorlige ødelæggelser i vort amts sogne langs vest¬kysten og endnu større ulykker kengere mod syd.Men ellers er vi nu noget tilbøjelige til at glemme,at de lave, flade og dengang af havdiger ubeskyt¬tede marskegne til stadighed var udsat for over¬svømmelser og ulykker, når »Kjen Vester« vistetasnder, og havet truede med en storm i ryggen.Og stormfloder var ikke sjældne, i alt fald in¬genlunde i årene forud for den store flod 1634. Detbærer lensregnskaberne vidnesbyrd om.Blandt bilagene til Riberhus lensregnskaber1624-25 er der bevaret et tingsvidne fra Kalvslundherredsting og et synsvidne over Riberhus. De for¬tæller om ikke mindre end fem stormfloder i sam¬me regnskabsår.Ødelæggende valtede de ind over kronens gods,som lensmanden havde et ansvar for, og som hanskulle aflægge regnskab om. Selv om floderne langtfra var så alvorlige som floden i 1634, var de dogslemme nok. Det giver tingsvidnerne et tydeligtindtryk af.Vi ved det også andet steds fra, nemlig fra by-fogden Ditlev Hansen Guldsmeds håndskrift, hvor-RIBERHUS' MUR 87af professor Peter Skautrup har offentliggjort endagbog her i Fra Ribe Amt 1927.Ditlev Hansen fortæller, at 1624 på Set. Karensdag (25. nov.) kom en stormflod så voldsom, atvandet stod V2 kvarter højt i byfogdens »dørins«(dagligstue) og andre stuer og gjorde »en ubodeligskade for byen på broer, spange, diger og dæmnin¬ger, så og på husene, kældere og kålgårde.« 9. de¬cember samme år kom der nok en storm og vand¬flod, som ligeledes gjorde stor skade, »som lang¬sommelig står til at forvende for mange, så Gudnådelig bevare denne fattige by for sådanne for¬færdelige storme og vandfloder.« Men allerede fa-stelavnslørdag den 26. februar 1625 kom en ny,»besønderlig med is af havet, som såre fordærvedediger, dæmninger, engene, broer og planker [plan¬keværker] og gjorde overmåde skade alle vegne.«Knap en måned senere 20. og 21. marts rejste signye rasende floder. Foruden de sædvanlige øde¬læggelser på huse, dæmninger osv. nævner DitlevHansen nu også »byens skibbro, mur, byen til mær¬kelig skade og afbræk, ligeledes udi stranden ogudi herredet er mange mennesker med huse, fæ,køer, øksne, heste druknet og undergået. Gud nådigbevare os fremibedre for Christi skyld. Amen.«Byfogden nævner en mur, der led »mærkeligskade.« Efter hans fremstilling kunne man tro, detvar bymuren. En sådan fandtes næppe, i alt faldikke dengang. Som det fremgår af lensregnskabet,må det være muren om Riberhus, der tænkes på.Slottet lå på sin banke vest for byen særlig udsatfor de fremvældende floders angreb.Den store mur, bygget af mursten, som omgavselve voldbanken bag gravene, og som rejste siglodret op fra deres vandspejl, er nu forsvundet,88 H. K. KRISTENSENkun en lille rest skjuler sig et enkelt sted under denedstyrtede skrå voldskrænter. En stor del af densgrundvold blev i forrige århundrede anvendt tilRibes skibbro.Muren blev bygget under Kristian IIIs restaure¬ring af slottet, og berømmedes i sin tid som bådestor og imponerende. Men der har ikke været fun¬deret lige grundigt alle steder. 1581 var 63 alenstyrtet i graven af »den mur østen slottet«. Der blevkøbt norsk tømmer til lad og lavet en lang stigeaf en skibsmast, som kløvedes, og Jens Saugmandsavede to bjælker til »slønge træer« til underlagfor den nye mur, og man tildannede pæle, der skul¬le bruges til at slå slyngværket ned med, og derblev piloteret, en rambuk »bukkede pæl neder un¬der samme mur og slønger udi 6 dage.« Der købtes109 tønder Daubjerg kalk samt 3 tønder Rejsbykalk. Endelig brugtes til at mure med i vandgan¬gen noget så overraskende som 4 tønder »sementkalk«, der købtes af Anders Sørensen, borger iRibe. Det var dyrt, kostede IV2 dir. tønden, mensDaubjerg kalk kun kostede 1 mark. Cement-kalkenhar antagelig været puzzolan, en blanding af kalkog knust tuf.Atter i 1608 var et stykke mur faldet ned. Slots-skriveren lod tage et syn derover. Af »en mur nor¬den ved slottet nede ved graven« var et stykke ned¬falden, og et andet stod for fald. Selv om murenantagelig blev repareret, har den sikkert vedbliven¬de haft sine skrøbeligheder. I alt fald kunne denikke modstå stormfloderne i 1625.»Vandfloderne havde brødt igennem ind i gra¬ven«, siger et syn, der blev afholdt den 4. april1625, en fjorten dage efter de sidste stormfloder,»og ungeferlig mere end halvtredie hundrede alenRIBERHl'S' MUR 89mur slet nedfalden i graven med nogle af rund¬delene, og de andre som endnu stander beholden[er] med det andet mur meget bygfældig og for¬falden.«Runddelene var lave, svære fæstningstårne vedhvert af bankens hjørner. Ved et besøg på slots¬banken ser vi endnu deres tomter rage op over gra¬venes vandspejl. De er også fra Kristian IIIs tid oghører til den sidste periode af middelalderens be-fæstningskunst, da man troede, at man formåedeat gøre murene så svære, at de kunne modstå be¬skydning med kanoner. I runddelenes indre stodder skyts.Heller ikke disse værker, som åbenbart var endel forfaldne i forvejen, har kunnet klare sig forstormfloderne, idet det jo foran hedder, at »nogle«af dem var styrtet i gravene sammen med vold¬bankens mur, som de var i nær forbindelse med(se grundplanen s. 15 i Chr. Axel Jensen: RiberhusSlotsbanke, 1942, eller Fra Ribe Amt 1945, s. 256).Da der var ca. 80 m mur mellem hver to rund¬dele, var ea. halvdelen hele vejen rundt om slots¬banken styrtet ned under storflodens rasende bøl¬geslag og isgang og begravet i voldgraven.Imidlertid kom Kristian IVs deltagelse i Tredive¬årskrigen til at lægge beslag på kræfterne, og mu¬ren synes ikke at va»re blevet opbygt denne gangog vist heller ikke senere.Derimod søgte man at sikre sig mod en ny storm¬flods ødelæggelse, idet man forhøjede vejen ellerdæmningen fra byen og om til indgangen til slottet— der, hvor vejen går endnu —, den gamle dæm¬ning og vej var også delvis ødelagt af floderne.Ved denne forhøjelse håbede man så at »kunneholde floden af graven, på det der ikke skulle for-90 H. K. KRISTENSENårsages videre skade på volden, som slottet står på.«Stormfloderne 1625 havde også andre alvorligeulykker på samvittigheden, således som meddeltaf Ditlev Hansen.1) Her skal vi nævne, at selveslottets huse havde lidt skade. Synet fandt 150 tag¬sten blæst af, og en part af både nye og gamlevinduer var »ganske sønderblæst«. Staldgården varaf »Guds store storm og vejr« meget fordærvet,otte fag hus var nedblæst, seks fag stod for fald. Etpar af slottets »boder«, dvs. lejehuse uden for gra¬vene, var også ramt af floden, et »stander på faldog er slet øde, og ingen kan besidde den eller boderudi, førend der bliver forfærdiget,« et hus vedPilleport var lige så elendigt, alle dets vægge og»lykkeise« var sammen med stænger og ledere »afvandflod og isdrift nederslagen og fordærvet.«Ved slottet lå der haver. »Plankerne« om denstore kålhave øst for slottet var aldeles borte, »såingen plankeværk var kendt.« Knap så slemt vardet gået ved den nye kålliave nordvest fra slottet,men dog galt nok, for det havde mistet 73 fag plan¬keværk, der var »slet borte og af floderne hen-skuld.« Kun hist og her stod nogle medtagne pæletilbage. Mellem byens og slottets jord ved byenssluse og stampemølle var fem fag planker »heden¬slagen« og ved Pilleport fire.Fra Ditlev Hansen ved vi, at også enge er blevetødelagt, antagelig dels ved at opbryde klæglaget,og dels ved at belægge selve engen med sand. Vivil slutte med et eksempel på, at også sædemarker¬ne ødelægges, og vælger at lade tingsvidnet heromtale med sit eget mæle.!) P. Skautrup: At Ditlev Hansen Guldsmeds håndskrift.Fra Kibe Amt 1927, 643-57. Se endvidere Kjeld Galster:Biskop Jersin oe hans Kamp for Kirke og Evangelium.Fra Ribe Amt 1947, 551 ff. Kinch: Ribe II, 475.RIBERHl'S' Ml'H 91»\Vy Effterskreffne Hans Knudsen i hiertingTingholder paa Calslundt herritz ting i den sag-)Jes brun i Calslundt Morten Søffrensen i Melby3)Sandmend i forne herrit4) Kundtgiøre wy for Allemed dette wordt obne Breff Aar 1625 Onsdag som2) Kalvslund herred, der var blevet et eget herred førRibe Oldemors tilblivelsestid, ca. 1325, omfattedesognene mellem Ribe og Kongeåen eller Skodborg å,nemlig Kalvslund, Hjortlund og Farup, der nu hørertil Ribe herred, og endvidere Lintrup og Hjertingsogne, der nu ligger under Frøs herred i Sønderjyl¬land. At Hans Knudsen var tingholder »i den sag«, vilsige, at han var midlertidig herredsfoged. — Som al¬mindeligt på den tid bogstaveres der ret inkonsekvent,og sproget er mærket af den stedlige dialekt, v og wanvendes jævnlig for u, især forrest i et ord. j brugesofte for i. Tegnsætningen er såre mangelfuld.3) Mejlby, Farup sogn.4) Ifølge Jyske Lov skulle der i hvert herred være 8 san¬demænd, som udnævntes for livstid af kongen, hvilketi praksis ville sige af lensmanden, efter indstilling aflenets ridefoged. Fremgangsmåden ved udnævnelsensåvel som afgang af embedet ses tydeligt af følgendeeksempel fra Vester Horne herred. Ridefogden PeterByrgesen stod 4. aug. 1649 på tinget og gav til kende, ateftersom der fattedes en sandemand i stedet for PederJensen i Allerslev, som har opladt sin gård (overdra-draget den til en anden), så har hans husbond . . .Gregers Krabbe nå kongl. Majestæts vegne forordnetSøren Byrgesen i Kjelst udi den sted at skulle væresandemand her i herredet, og på bemeldte gode mandsvegne befales hannem, at han skal gøre sin ed. Såfremkom for11«* Søren Byrgesen og bad sig Gud til hjæl¬per, at han udi samme hans sandemands bestillingskulle sværge ret mellem kongen og bonden udi allede sager, han blev lovlig tilkaldet. — De skulle svær¬ge, afgive en udtalelse, »tov«, i sager om markeskel ogen række alvorlige forhold. I reglen lønnedes de medat være fri for egt og arbejde (hoveri) af deres gård.De måtte tit være hjemmefra og kunne gøres ansvar¬lige, hvis deres dom blev underkendt af landstinget.Det var derfor en risiko at løbe, og gentagende ser vi,at »gårdmanden«, manden, man boede i gård med, ogsom havde fæstet en del af gården, måtte tage del irisikoen. 1609 stod Thomas Barfod på Sædding Stor¬gård således for tingsdom og lovede sin gårdmand JensChristensen, der havde lovet at gøre »sandemændstov af den gård, de begge ibor... at stande halvt af92 H. K. KRISTENSENwar den 30 dag Martij war skicket for os och dan-nemend flere paa forne ting for dom denne Breffui-sere Hans Lauritzen i Tanderup5) Huilcke LaugligBedis fick och fremlede it fuldt tingsvindtne Affviii Trofast dannemend6) som var Ebbe Kristenseni hellerup7) Las lausen i Calslundt Nils Terckild-sen i Lindtrup Anders Nisen i Gutznaps) EskellTerckildsen i Jedstedt9) Søffren Nilsen i hiordt-wadt10) Jep hansen i Jedstedt och Søffren tøger¬sen i hierting Huilcke forne viij dannemend wundeAlle Samdrechteligen wid deris helligandtz edt Attdi saa och hørde same dag och tid paa forne tingalle de udgifter, halvt last og halvt brast« med ham iden anledning. 1646 stod Chr. Madsen i Grærup »fordom, tog ved at være sandemand nu i dette nærværen¬des år i Kærøård birk, og loved og tilforpligted hansig at göre retfærdig ed og tov udi alle de sager, hanbliver lovlig tilkaldet, derimod loved hans gårdmandSøren Hansen ibidem at stå lige udi alle bekostninger,som derpå kan komme... efter gammel sædvane.«Dette kunne tyde på, at sandemændene i dette birkkun antoges for et år ad gangen. Hvis sandemændenehavde fået deres »tov« underkendt og betalt inulkten,men det under sagens videre førsel alligevel viste sig,at de dog havde svoret ret, fik de oprejsning. 1547 ud¬gik der kongebrev om, at »disse sandemænd i Vesterherred skal have oprejsningsbrev Peder Truelsen iBorre, Niels Clausen i .Tanderup, Niels Skaaning i De-bel og Mikkel Jepsen i Vejrs, de var gjort nederfældigfor sandemændstov, som de gjorde mellem Hyllerslevog Obrouoldtt og imellem Assenbro og Grydeiiadtt oghavde optinget til Claus Sehested« (lensmanden).5) Tanderup, vestligst i Farup sögn.H) viii = 8, man brugte romertal dengang i større ud¬strækning end nu. Dannemænd = pålidelige, hæder¬lige mænd.7) Hillerup, Farup sogn.K) Gudsnap, Kalvslund sogn.") Jested i Vilslev sogn hørte før 1864 til Sønderjylland,Kalvslund herred, og var ligesom Hillerup dels kon-gerigsk, dels hertugeligt. Eskil Terkelsen er sikkerten søn af den berømte Terkel Eskildsen i Jested, seFra Ribe Amt 1914, 629-41.10) Hjortvad, Kalvslund sogn.BIBEBHl'S* Ml'B 93for dom Sex Mend som wer paa Tanderup Marckvdj et Syun som war Hans Nilsen i Kircke by Kri¬sten høyberig i farderup11) Anders hansen i Kier-bøll12) Anders Pedersen ibm13) Jep Matzen ibmEske Matzen ibm forne Mend wunder14) Att di warvdj et Aasiun paa Tanderup Marck Att Schehuis skaede der war giordt Aff gudtz wer ochwand, Da Saa de Att Aid deris Rugsehe ehr Aldelisskend15) Aff wand forgangen Aar, Disligste i Aaerhaffuer floden weret 5 gang op offuer deris Marek,och skoffuelet16) deris Møg hen, och deris Rug paaMareken slet forderffuet Aff wand och Sand,17)Saa Att dy derfor ehr Aldelis fra gøde och Sehe,18)och huse ehr taglam19) for di fahr Ingen Rug attKunde giøre Tag Aff, wden gud och øffrighedt willvere denne [m] behielplig eliers kand di icke ydederis skyld, och Sidde deris gaarde wden med storArmod.«— Det er kun skaden på kronens ejendom, lierer fortalt om. Hvor meget adelen og private harlidt, kan vi ikke oplyse. Men mange af dem harsikkert fået stormflodernes overvold at føle. Dethele var en værdig forløber for den store og gru¬somme flod 1634.H. K. Kristensen.X1) Farup.12) Kærbøl, Farup sogn.13) ibm. (ibidern) = sammesteds.M) vidner under ed.lr') skend = skændet. Udtrykket bruges endnu om korn,der er ødelagt af tørke.lti) skovlet, skyllet.17) Bølgerne må have brudt jord op og skyllet sand udover anden mark eller eng.1K) »gøde och Sehe«, dvs. joden har mistet både gødnin¬gen og sæden.18) taglam, en sønderjysk betegnelse for et hus, der mang¬ler tække.

Da stormflod væltede Riberhus' mur og ødelagde sæden i Tanderup

https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/download/75903/109877

Da stormflod væltede Riberhus' mur og ødelagde sæden i Tanderup

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)