Kristensen, H. K.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

143J. M. LauridsenEn solid vestjysk gårdejer som socialdemokra¬tisk folketingskandidat - og tilmed for over et halvtårhundrede siden! - det var vel nok et særsyn!Gårdmanden, Jens Mikkelsen Lauridsen, Mølle¬vang pr. Gredstedbro, var da heller ikke nogenhelt almindelig bonde. Han er født i Vilslev den10. april 1871 på en gammel slægtsgård. I sinungdom ville han have været til bogen, men fade¬ren sagde stadig nej: »Bondens stilling er densolideste og bedste i verden. Kommer der vanske¬lige tider, er bonden altid nærmest spisekammeret.Det er desuden farligt at komme bort fra jordenog blive rodlos. Du må læse så meget, du har tidog lyst til, men bliv ved jorden!« - Trodse sine for¬ældre ville Jens Mikkelsen nødig, og han havdeikke selv penge til at bekoste et langvarigt studium.Så læste han da i sin fritid derhjemme, og det enrmengde bøger. Det vendte op og ned på mangegængse forestillinger for ham. Han hørte til sog¬nets mest vågne og initiativrige unge. Trods fade¬rens modstand kom han på højskole, Mellerup,hvor Jens Beck og Jakob Knudsen satte deres prægog hjalp på de unges »begreber om mennesker,ting og forhold som aldrig før, man lærte sin Gudog sig selv at kende,« som J. M .Lauridsen udtryktedet.Hans bedste kammerater hjemme i Vilslev og påhøjskolen fløj bort fra landbruget og havnede vi¬den om i fine stillinger, men han, den mest »flyg¬tige« af dem alle, blev en liden gråbonde påslægtens og hjemstavnens magre vestjyske jord,skriver han selv. Han blev dog først udlært sommejerist, før han gav sig landbruget i vold som sin144livsopgave. Han giftede sig med Martha MariaJanniksen fra Jedsted - brylluppet var egnensførste uden spiritus. De unge flyttede ind i Mølle¬vang, en udflyttergård fra Lauridsens fødegård.Martha døde 1903, hvad der tog umådelig hårdtpå Jens Mikkelsen, og 1906 brændte Møllevang vedlynnedslag. Men gården rejstes påny, og Jens Mik¬kelsen giftede sig med sin husbestyrerinde KarenBilde fra Voldby ved Grenå. 1936 afstod han går¬den og flyttede ind i et nyopført hus syd for Møl¬levang.J. M. Lauridsen kom dog ikke blot til at udføreet dygtigt arbejde med jorden. Hans gode evner,virkelyst og idérigdom blev også taget i brug isamfundets tjeneste, snart kom han med i en langra»kke af sit fags organisationer. 1916 købte hansammen med Søren Thude en udstykket gårdsbygninger i Vilslev og lod den omdanne til kasernefor den indkvarterede sikringsstyrke, han tog ini¬tiativet til oprettelse af et folkebibliotek og sad imange år i Esbjerg Centralbiblioteks bestyrelse,var medlem af sogneråd, skolekommission m. m.og fik 1931 af sognerådet overrakt en erkendtlig-hedsgave for »veludført arbejde i kommunenstjeneste.«Denne mangesidigt interesserede og belæstemand arbejdede også med den lokale historie. DaHunderup Kærgård skulle genrejses af fornedrel¬sen var han sammen med T. Tobiassen Kragelundprimus motor, og det var ham, der skrev det histo¬riske afsnit i »Kærgaard«-bogen, mens Frifeltskrev indledningen og Tobiassen det folkloristiskeafsnit. Desuden har Lauridsen skrevet »Min Slægts¬historie«, et såre omfangsrigt værk i 6 bind (1943-14544), redigeret af lærer Carl Nielsen, Tjæreborg, ogudgivet af Historisk Samfund.Her i årbogen har han skrevet om den kendteBendix Madsen (1943). Afhandlingen er ligesomhans øvrige forfatterskab præget af hans fortæller-glæde og brede, livlige stil.Han døde 13. marts 1959. Karen Bilde døde alle¬rede 1944.Æret være J. M. Lauridsens minde.H. K. Kristensen.—o—Gudmund HattProfessor Gudmund Hatt var lærersøn fra Vild¬bjerg. I 1904 blev han student og rejste 1905 tilU.S.A., hvor han arbejdede med kemi og 1906-07studerede etnografi ved Harvard universitetet. Dahan kom hjem, holdt han foredrag om indianerneog deres daværende tilværelse, men blev drabeligudska'ldt i aviserne derfor. Man kunde ikke god¬tage hans nøgterne realistiske skildringer. 1911blev Hatt cand. mag., hvorefter han foretog etno¬grafiske studierejser i Lapland, hvad der bl. a.satte frugt i hans doktordisputats »Arktiske Skind¬dragter i Eurasien og Amerika« 1914.Også senere var han gentagende på studierejser,således i 1914-15 til kulturgeografiske og etnogra¬fiske museer i Kanada og U.S.A.10

J. M. Lauridsen

https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/download/75912/109886

J. M. Lauridsen

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)