Agerbæk, Kirsten

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Da Ribe ikke fik enkunstsamlingJACOB HELMS' FØRSTE HENVENDELSETIL N. L. HØYENAf Kirsten AgerbcekVestjylland har gennem tiderne været velsignet med per¬soner, der har viet egnens kultur og historie et livs fritid ogentusiasme. Vi hædrer en af disse med dette skrift, og herskal fremdrages et hidtil ukendt initiativ fra en anden afvore »Hyrtige Hoveder og Smukke Lærde Mænd«.1Ribe kan rose sig af at have landets ældste historiskeprovinsmuseum, Antikvarisk Samling, fra 1858,2 mens by¬ens kunstmuseum »kun« er landets sjette fra 1891.3Et par breve i Det kgl. Bibliotek og på Nationalmuseetviser imidlertid, at dette forhold ikke beror på manglendeinteresse for kunsten i datidens Ribe. Det drejer sig om enhenvendelse, som Jacob Helms i 1852 rettede til professorN. L. Høyen i København om mulighederne for at få stats¬ejede malerier fra Kunstmuseets magasiner uddeponeret tiludstilling i et offentligt lokale i Ribe, og om Høyens afslagherpå.Jacob Helms huskes vel i vore dage især for sin livslangeindsats for Ribe Domkirke, der havde betaget ham straksved hans ankomst til byen i 1850 som adjunkt ved Kate¬dralskolen.4Det var naturligt, at Helms i sagen om malerierne hen¬vendte sig til professor Høyen, som på dette tidspunkt varden mest indflydelsesrige person i den danske kunstverden.Han var ikke blot professor i kunsthistorie for de ungekunstnere på Akademiet, men havde tillige som en af de todirektører for de kongelige kunstsamlinger stor indflydelsepå, hvilke værker der skulle udstilles på Galleriet, og hvilke218 KIRSTEN AGERBÆKder kunne henstå i magasiner. Desuden var han medlem afden kommission, der foretog statens indkøb af nutids¬kunst.5 Fra denne nøglepost havde han rig lejlighed til atrealisere sine kunstpolitiske idealer.Det var i den politisk og folkeligt bevægede tid ved mid¬ten af forrige århundrede, og et af de bærende idealer varønsket om at skabe en folkelig dansk kultur. Høyen mente,at også den bildende kunst burde være en integrerende delaf dette nationale kulturliv, og han havde i 1844 givet sinetanker herom et markant udtryk i foredraget: »Om Betin¬gelserne for en skandinavisk Nationalkonsts Udvikling«.Heri argumenterede han for, at landets historie, dets folke¬liv og dets landskab var de naturlige emner for en danskbildende kunstners virke, idet kunsten i lighed med alleandre åndelige bestræbelser i tiden burde bidrage til »athævde og værne om vor Nationalitet«.8Den bildende kunst havde større vanskelighed end litte¬raturen ved at nå ud til folket, og ønsket om at skabe enbedre forbindelse mellem kunsten og folket havde alleredei 1827 ført til dannelsen af en københavnsk kunstforeningpå initiativ af blandt andre Høyen.7 Det havde i 1852 in¬spireret jyderne til at forsøge at skabe en tilsvarende kunst¬forening for hele Jylland, men forsøget var strandet påmanglende interesse i de østjyske byer.Imidlertid havde en kreds af århusianere etableret en lo¬kal kunstforening, som forhandlede med professor Høyenom at måtte låne sådanne malerier fra de kongelige samlin¬ger, som ellers henstod på magasiner.8 Høyen havde stilletsig velvilligt til det århusianske andragende, og dette måvære kommet Helms for øre; thi den 21. sept. 1852 skrevhan følgende brev til den almægtige københavnske pro¬fessor:»Skjønt jeg ikke har den Ære at vcere kjendt af Hr. Pro¬fessoren, giver dog den særegne Foranledning, der bringerDA RIBE IKKE FIK EN KUNSTSAMLING 19mig til at skrive dette paa Fleres Vegne, mig Haab om, atDe ikke vil føle Dem forundret eller besværet ved mit Brev.Det er nemlig kommet os for Øren, at det skulde værepaatænkt at overlade nogle Provindsbyer endeel saadanneMalerier, som eies men ikke benyttes af den kongelige Sam¬ling, og skulde dette forholde sig saaledes, saa troe vi atburde benlede Opmærksomheden paa Ribe som en By, deri høi Grad vilde paaskjønne en saadan Forekommenhed,og som heller ikke turde savne Adkomst til i saa Henseendeat komme i Betragtning. Hvad vi i denne Anledning haveat anføre er: ikke dens Folkemængde, men vel den for-holdsviis store Intelligens, hvoraf det gamle Ribe vistnok ivore Dage tør rose sig; —ikke en særdeles almindelig Kusnt-sands eller særegen Sands for Malerier, hvoraf hidtil kunfaa have været at see her, men ved den Sands og Interesse,at f.Ex. enhver Ripenser er gjennemtrængt af - vistnokmeer eller mindre klar - Beundring og Glæde over den dei-lige Kirke, at da jeg i Forsommeren tilligemed tre andreMænd udstedte en Indbydelse, der havde til Hensigt at ind¬lemme Ribe i en paatænkt større jydsk Kunstforening, er¬holdt vi strax 40 Underskrifter her i Byen selv for et aarligtKontingent af 4 Rbd., og det skjønt Interessen for Kanal,Havn og Dampskibsfart nu spiller saa stor en Rolle her(Hiint Øiemed har imidlertid paa Grund af Trevenhed ogMangel paa Interesse i de større østerjydske Byer hidtilikke kunnet lade sig realisere, hvorover her nu høres almin¬delig Beklagelse). Men hvad vi troe at kunne lægge fortrin¬lig Vægt paa ved at anbefale Ribe som særdeles qvalificerettil at blive betænkt med saadanne Kunstgjenstande, er densBeliggenhed paa den desværre altfor isolerede og i mangeHenseender stedmoderligt behandlede Vestkyst, hvor for¬uden den ingen-anden By i denne Henseende vil kunnekomme i Betragtning.Idet jeg har anført alt Ovenstaaende for Ribe, har jegingenlunde tabt af Syne, at her mødes en stor Vanskelig-2'20 KIRSTEN AGERBÆKhed, nemlig Hensyn til Localet, der for Tiden vistnok van¬skeligt vil kunne findes i nogen offentlig Bygning. Alligevelhar denne Omstændighed ikke kunnet afholde mig fra atbringe en for Byen saa rigtig Sag frem. Thi skulde der endikke for Øieblikket kunne skaffes et saadant, saa vil Solen¬nitetssalen i den nye Skolebygning, hvortil et paatrængendeForslag vil blive forelagt forestaaende Rigsdag, vistnokvære fortrinlig skikket hertil.1 det Haab altsaa, at Hr. Professoren, selvom jeg har væ¬ret feil underrettet eller er gaaet ud fra urigtige Forudsæt¬ninger, vil tage godt imod dette Brev og for de MangesSkyld, hvem denne Sag ligger paa Hjerte, vil beære migmed et Svar og Oplysning om, hvad der mulig kunde væreat foretage til Sagens Fremme, tegner jeg mig Hr. Professormed dybeste Høiagtelse ærbødige ]. Helms Adjunct«.9Helms' argumenter giver et spændende øjebliksbillede afRibe i 1852, optimistisk optaget af planer om at få Nordsø¬havnen lagt ved byen og derved skabe fornyet aktivitet påden forsømte egn. »Den forholdsviis store Intelligens« ibyen har været engageret i planer om udvidelse af Kate¬dralskolen og tillige grebet af tidens almindelige interessefor kulturformidling.Helms' tanke har tilsyneladende primært været at skaffekunst til Ribe, vel ud fra tidens almindelige forestilling omkunstens æstetiske og forædlende virkning. Hans brev viserikke, om han har gjort sig overvejelser om de magasineredekunstværkers oprindelige bestemmelse eller om deres op¬havsmænds nationalitet. Han er sikkert blevet skuffet, menogså klogere på Høyens kunstpolitiske intentioner, da hanmodtog dennes venlige afslag, dateret den 4. nov. 1852:»Deres ærede Skrivelse af 21. Septbr. bliver saa seent be¬svaret, fordi jeg havde haabet at kunne give Dem fuldstæn-digere Oplysning; da jeg imidlertid seer, at der endnu kanDA RIBE IKKE FIK EN KUNSTSAMLING 21hengaae maaskee flere Maaneder, inden dette vil blive mu¬ligt for mig, maa jeg hellere indskrænke mig til at under¬rette Dem om Sagens virkelige Forholdende.1 forrige Aar modtog Cultusministeriet et Andragendefra flere af de meest anseete Borgere i Aarhuus, som dreiedesig om det Ønske, at der kunde blive indrettet en Maleri¬samling der i Byen. Andragendet støttede sig paa denKiendsgierning, at der vare endeel Malerier i Statens Eie,som henstode, uden at Nogen havde Glæde af dem, baadei den store Kongelige Malerisamlings Magasiner og paaFrederiksborg Slot.Den nærmeste Følge af dette Andragende var, at der blevnedsat en Commission til at revidere alle de Staten tilhø¬rende Malerier saavel i Kiøbenhavn som paa Slottene udenfor Byen, navnlig Frederiksberg og Frederiksborg. DenneRevision bliver neppe færdig før i Slutningen af dette elleri Begyndelsen af næste Aar, og først da vil der kunne blivedannet en saadan Oversigt over de Staten tilhørende Konst-værker og disses Værd, at der kan svares paa Andragendetmed den Sikkerhed og Klarhed og med den Omhyggelig¬hed, som Sagen fortiener.Commissionen bestaaer af begge Galleri-Inspectørerneog af den Kglige Conservator Justitsraad Møller. Den erstemt for, at der bør giøres noget, for at der ogsaa i Pro-vindserne kan være Leilighed til Nydelse af Malerier; menden er tillige giennemtrængt af den Overbeviisning, at naarStaten her skal giøre noget, saa bør det skee paa en saaværdig og dygtig Maade, som det er muligt.Der er følgelig kommet et Andragende fra Aarhuus; derkan muligen komme slige Andragender fra flere Byer, menom der skeer noget Godt derved, derom tvivler jeg meget.Det vil alt være en vanskelig Opgave at giøre noget hen-sigtssvarende for Aarhuus og eet eller to andre Hovedpunc-ter uden for Hovedstaden. - Dersom et stort Antal Male¬rier var det ene fornødne, saa vilde sikkert flere Steder22 KIRSTEN AGERBÆKkunne blive hiulpne; men en meget betydelig Deel af Sta¬tens Malerier har blot været benyttet til Pynt paa de KgligeSlotte og ere sikkert kiøbte for rene Ubetydeligheder.Skulde Regieringen nu kunne bidrage til at oprette Maleri¬samlinger i alle de mere anseelige Kiøbstceder, ja om detblot var i een By i ethvert Stift, saa maatte der have vceretanvendt langt større Summer til lndkiøb end der nogen¬sinde har været anvendt, og disse Summer maatte have væ¬ret brugte med langt mere Indsigt end Tilfældet har været.Det er derfor høist glædeligt, at der i vore Kiøbstæder,saaledes som De Høistærede beretter mig om Ribe, alt rø¬rer sig en Trang, at man føler Savnet af den store Nydelse,som et Konstværk kan forskaffe. Men skulde ikke denneTrang allerbedst bevise sin sande og sin sunde Tilværelsederved, at man besluttede sig til at smykke en eller andenoffentlig Bygning med et Konstværk som havde Interessefor Alle. Var det f.E. muligt, at Ribe kunde erholde et dyg¬tigt Billede af en eller anden af de hæderlige Kampe, somvore Krigere have bestaaet i Kampen for Slesvig, skuldesaadant et Billede ikke ganske anderledes fængle Besku¬eren, ikke skiænke en varigere Nydelse end den flygtige,som skiænkes af en giennemfårende Udstilling. Og har denmoralske Virkning, som et saadant dygtigt Maleri frem¬bringer ikke en Betydning, som fortiener at komme i Be¬tragtning? - Vare de kirkelige Billeder, som nu beundres iGallerierne, blevne til ene for at kildre det æsthetiske Øie?De seer, Høistærede! at jeg tillader mig en Tone, som omvi vare gamle Bekiendter og Correspondenter, og jeg bederDem om at betragte denne Frihed som et Beviis paa, atDeres Brev har været mig en kierkommen Giæst, til hvemjeg udtaler mig uden noget Forbehold. Med Høiagtelse,Deres ærbødigste N. Høyen«.10Det er et interessant dokument, der klart aftegnerHøyens ideer. Det er for Høyen ikke en hvilken som helstDA RIBE IKKE FIK EN KUNSTSAMLING 23kunst, der kan bidrage til folkets opdragelse og til styrkelseaf nationalfølelsen. Den kunst, der er sat på magasin, er ar¬bejder, der er blevet bestilt som pynt til kongelige slotte, ogsom har skullet bidrage til at forherlige fyrsten. Men denkunst, som folket trænger til, ifølge Høyen, skal udspringeaf dets åndelige behov og ikke blot tilfredsstille æstetisk.Kunsten skal tjene til at besinde folket på de evige værdieraf ikke-sanselig karakter, som er uløselig del af kunstvær¬kets helhedskvalitet. Dette realiseres for Høyen bedst ved,at folket i kunstværket stilles over for de nationale emner,som optager det, Treaarskrigens begivenheder.Høyen foreslår således i konkret form en virkeliggørelseaf sine kongstanker, nemlig at kunstnerne skal være »Or¬ganerne, hvorigjennem vor Følelse for Historien, for denstore Alnatur udtaler sig«,11 og at den kunstinteresseredeskal anvende al sin kraft »til ret at nære og skærpe Sandsenfor den uendelige Afvexling, hvormed Aand og Følelse kanudtale sig gjennem Konstnernes Værker«.12Helms fik altså intet ud af sit fremsynede initiativ; menhan indledte med henvendelsen sit bekendtskab medHøyen, der senere kraftigt støttede Helms' forskninger ivort middelalderlige kirkebyggeri.13Først næsten 40 år senere, da Høyen længst var død, ogHelms sad som sognepræst i Skjellerup-Elling på Fyn,14realiserede en ny generation Helms' drøm, delvis ud fraHøyens tanker, idet Ribe Kunstmuseum udelukkende rum¬mer arbejder af danske kunstnere.NOTER:1. Citatet er fra Mads Pedersen Rostoch: Dend gamle og navnkun¬dig Kiøbstæd Ribe, udg. v. Mogens Bencard, Esbjerg 1967, pp. 55.2. M. Bencard og H. H. Engqvist: Quedens' Gaard, Egtved 1965,pp. 1.3. V. Thorlacius-Ussing: Danske Kunstmuseer i Provinsen. Kbh.1962, pp. 6.4. Jvf. Jacob Helms' Selvbiografi i Københavns Universitets Program1894, pp. 119.24 KIRSTEN AGERBÆK5. Se Peter Hertz: »Malerisamlingens Tilvækst og Tilpasning gen¬nem Tiderne. Galleriet under Spenglers og Høyens Revision«, iKunstmuseets Aarsskrift 1924-1925, især pp. 320-328.6. Aftrykt i N. L. Høyens Skrifter I, udg. ved J. L. Ussing, Kbh. 1871,pp. 351-368. - Citatet pp. 367.7. J. L. Ussing: Niels Laurits Høyens Levned. Kbh. 1872, pp. 142-143.8. Se Dorrit Lundbæk: Familien Weis og kunstlivet i Aarhus. Aar¬hus 1967.9. Breve til N. L. Høyen, Ny kgl. Saml. 1537.2°, brev 83; i Det kgl.Biblioteks håndskriftssamling.10. De Helmske papirer i Nationalmuseets 2. afdeling.11. Udtalelse fra 1835, her citeret fra Ussing: Høyens Levned, pp. 254.12. Artikel fra 1836: »Hvad bør man vente af Konstföreningen?« af¬trykt i Høyens Skrifter I, pp. 260-273. - Citatet pp. 270.13. Jfr. Jacob Helms' selvbiografi, pp. 119-120.14. Ibid., pp. 121.

Da Ribe ikke fik en kunstsamling. Jacob Helms' første henvendelse til N.L.Høyen

https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/download/75995/109969

Da Ribe ikke fik en kunstsamling. Jacob Helms' første henvendelse til N.L.Høyen

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)